Nyhed
Læsetid: 2 min.

117 ting påvirker produktiviteten

Regeringens nye produktivitetskommission står over for en kæmpe opgave, erkender formanden, professor Peter Birch Sørensen
Indland
10. maj 2012

I 1998 var Danmark blandt de fem rigeste nationer i OECD. Sådan er det ikke længere. Det skyldes blandt andet, at lande som USA, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien har haft en stærkere vækst i produktiviteten end Danmark siden midten af 1990’erne.

»Det er en udfordring at forklare, hvorfor Danmark har haft en så svag produktivitetsvækst på trods af, at vi bruger meget på uddannelse. Vi har også øget investeringerne i forskning og udvikling, og danske virksomheder har investeret ganske meget i it,« siger professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet.

Han er formand for den produktivitetskommission, regeringen netop har bedt om at komme med både forklaringer på landets ringe produktivitet og løsninger på, hvordan den kan forbedres.

»Mysteriet bliver endnu større, når vi også tager vores fleksible arbejdsmarked med i betragtning. Den høje jobomsætning betyder, at det er relativ nemt at sluse medarbejdere derhen, hvor de har mulighed for at være mere produktive. En negativ bivirkning kunne dog samtidig være, at virksomheden mister de jobspecifikke kompetencer, når medarbejderne flytter,« siger Peter Birch Sørensen.

Marginale grupper kommer ud

Der er altså ikke udsigt til nogle nemme løsninger, som i et snuptag vil kunne løse regeringens udfordring med ringe produktivitet i Danmark. Ifølge Peter Birch Sørensen bliver kommissionens største udfordring at finde ud af, hvilke håndtag der fra politiske side kan skrues på for at højne produktiviteten.

»Det er vi ganske enkelt ikke sikre på, fordi der er så mange muligheder. Der kan være 117 ting, der påvirker produktiviteten, så det er et kæmpe spørgsmål,« siger Peter Birch Sørensen.

Regeringen har i sin 2020-plan lagt op til, at en række områder skal reformeres. Det gælder blandt andet førtidspension, fleksjob og kontanthjælp.

Det betyder, at svagere grupper kommer ud på arbejdsmarkedet. Det vil få indflydelse på produktiviteten, spår Peter Birch Sørensen.

»Det er klart, at hvis det i højere grad lykkedes at få nogle marginalgrupper i beskæftigelse, må vi regne med, at det vil have en tendens til at trække den gennemsnitlige produktivitet ned. Men derfor vil det jo alligevel være en gevinst for samfundet at udnytte de ressourcer – både menneskeligt og økonomisk – selv om det muligvis vil give os lidt ringere produktivitetstal,« siger Peter Birch Sørensen.

Selv om regeringen i den nye 2020-plan fokuserer meget på produktivitet, er det ifølge Peter Birch Sørensen ikke altafgørende for Danmark at få en højere grad af produktivitet.

»Vi skal ikke bekymre os om produktiviteten af hensyn til en eller anden abstrakt nationaløkonomi. Men vi skal få det bedste ud af de knappe ressourcer, vi har til rådighed, og udnytte de talenter og muligheder, vi har,« siger han og fortsætter:

»Man kan høste frugterne af højere produktivitet på mange forskellige måder. Det er et spørgsmål om politisk prioritering. Det kan være til privat forbrug, offentligt forbrug eller måske endda mere fritid. Det sidste er ikke noget, jeg anbefaler, for vort velfærdssamfund kan kun hænge sammen, hvis danskerne yder en stor arbejdsindsats. Pointen er blot, at produktivitet skaber flere muligheder. Det giver mere velstand i bredeste forstand,« siger Peter Birch Sørensen.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde senest med udgangen af 2013, men det er Peter Birch Sørensens forventning, at kommissionen løbende vil komme med delrapporter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Noget af det der påvirke produktiviteten allermest er hvor meget der bliver lavet og ikke mindst hvem der står for produktionen.

Et andet parameret er hvor store krav der stilles til kvaliteten af det fremstillede.

Antallet af producerede enheder har det med at være omvendt proportional med kvaliteten. Det betyder at man sagtens kan højne produktiviteten, ved at sende fx. flere kontanthjælpsmodtagere ud i produktivt arbejde, men det kan meget vel gå ud over kvaliteten, hvis de ikke har de fornødne forudsætninger for at varetage produktionen.

Så når Peter Birch Sørensen hævder at det ikke er altafgørende for Danmark at få en højere grad af produktivitet, er jeg tilbøjelig til at give ham ret.

Michael Kongstad Nielsen

Produktiviteten øges, når folk bestiller noget. Den lave produktivitet skyldes adspredelse, lav arbejdsmoral, opprioritering af det private fremfor arbejdet, man har ikke rigtig tid til at arbejde, for mobilen ringer hele tiden, og man skal også følge med på facebook.

Lise Lotte Rahbek

Jeg mangler nogle klare parametre, som denne produktivitet måles på.
Og hvorvidt de parametre, der måles på er umiddelbart sammenlignelige med andre landes.

Bill Atkins

Det vigtige Peter Birch Sørensen siger her er efter min mening:
»Vi skal ikke bekymre os om produktiviteten af hensyn til en eller anden abstrakt nationaløkonomi. Men vi skal få det bedste ud af de knappe ressourcer, vi har til rådighed, og udnytte de talenter og muligheder, vi har,«

En vismand der tager hensyn til de uerfarne på arbejdsmarkedet er ikke hverdagskost...

...iøvrigt ligger Danmark rigtig dårligt med hensyn til patentoprettelser og innovation af højteknologi.

Det kunne nu være interessant at vide, hvornår grafens index starter (da vi alle lå på 100) - næst efter procenter er index vist noget af det vanskeligste...?

Leif Højgaard

Det løber mig koldt ned ad ryggen når jeg hører denne professor udtale sig om produktivitet. Han siger at der er 117 ting, der indvirker på produktiviteten men forklarer ikke én eneste bortset fra at det er et kæmpe spørgsmål.

Jeg vil på hans fine CV påstå, at han er komplet uegnet til at varetage en rådgiverrolle for regeringen. Pengene til den komission er er vist smidt direkte ud ad vinduet.

Torben K L Jensen

Det er som at sætte en analfabet til at forklare fordele og ulemper ved alfabetet.Vorherre bevares.

Steffen Gliese

Problemet er talen om 'knaphed' - økonomer kan ikke forholde sig til, at verden ikke længere er en knaphedens sted - der er arbejdskraft i enorme mængder, men der er også, med en smule ulejlighed, mad til alle. I Danmark fik vi over få år bygget så mange nye boliger, selvom man kan se frem til faldende folketal om blot en generation. Havde man været forudseende, havde man ikke bygget luksuslejligheder i 10.000-vis, men ældreboliger, der kan betales leje for af en pension.
Kan nogen pege på en konkret mangel på noget, de ikke ville kunne få, hvis de havde pengene til det?

Karen Helveg

Det kan godt være 117 ting påvirker produktiviteten, men hvordan definerer man produktiviteten? Det er vel det første spørgsmål. Svaret er simpelt: mere produceret på kortere tid. Så kommer det virkelige spørgsmål her i Danmark, hvor vi ikke producerer ret meget sådan direkte. Det er jo ikke meningen, at man skal fabrikere f.eks. dobbelt så mange meningsløse evalueringer på den samme tid. Det ville være kafkask produktivitetsforbedring. Så er der omsorgserhvervene, hvor det drejer sig om at give tid og omsorg. Jo mere uproduktiv, jo bedre. Kongstad gjorde opmærksom på spildtid. Den er der meget af, rigtigt. Det er ikke produktiviteten, men intensiteten. Men har de mennesker i øvrigt noget særlig meningsfuldt at lave? Er det ikke bedre, at de er på facebook end generer borgerne? Selvfølgelig ville det være godt, hvis de ikke havde arbejde med at genere borgerne, for ikke at tale om, servicerede dem bedre. Men det ville nu ikke give den store produktivitetsgevinst, for definitorisk producerer den offentlige sektor et produkt, der svarer til arbejdstiden og lønnen. PROBLEMET ER, AT DET MESTE ARBEJDE HER I LANDET IKKE ER PÅVIRKET AF PRODUKTIVITETSPARAMETRE. Så er der det sidste område: hvordan kan de øvrige sektorer gøre, at de produktive bliver mere produktive? Resten er blot og bar omkostningssænkende. Hvis økonomerne lige ville komme op med en gang begrebsafklaring, ville det være en fordel. Og ikke blot forveksle højere produktion med større produktivitet (som vi nu ser i disse dage med helligdagsdiskussionen).