Læsetid: 3 min.

2020-planens grønne omstilling er varm luft

Der er ingen konkrete nye tiltag til sikring af den grønne økonomi, som bl.a. Villy Søvndal lover. Til gengæld taler regerings plan om vækst 368 gange og BNP 110 gange
Der er ikke mangle linjer i regeringens 2020-plan, som konkret anviser, hvordan målsætningen om at skabe grøn vækst skal realiseres.

Der er ikke mangle linjer i regeringens 2020-plan, som konkret anviser, hvordan målsætningen om at skabe grøn vækst skal realiseres.

Nils Meilvang

9. maj 2012

»Vi skal investere i en grøn omstilling af dansk økonomi.«

Sagde SF’s formand og udenrigsminister Villy Søvndal, da regeringens top i går på et pressemøde præsenterede sin nye 2020-plan.

Søvndal er helt på linje med Verdensbanken, som i dag offentliggør rapporten Inclusive green growth: The Pathway to sustainable development. Heri siger Verdensbanken, at med et fornyet fokus på vækst – som det nu er tilfældet i EU såvel som Danmark – er det afgørende, at »landene ændrer deres tilgang til vækststrategier« for at gøre væksten grøn.

»En grønnere vækst er nødvendig, effektiv og den betaler sig,« pointerer banken.

Regeringens 2020-plan, Danmark i arbejde, er imidlertid renset for konkrete nye forslag eller tiltag, der kan bane vej for en grøn omstilling af den danske økonomi.

Ikke ét af de steder, hvor planen opremser de ’grundlæggende udfordringer’ eller ’regeringens hovedinitiativer’ nævnes det grønne. Og mens ordet ’vækst’ optræder 368 gange i planen, findes udtryk som ’bæredygtighed’ og ’økologi’ slet ikke i den 128 sider store rapport. ’Miljø’ nævnes blot to gange i opremsninger.

Den allerede indgåede energiaftale omtales flere gange som led i en grøn omstilling, men derudover er der ingen nye, konkrete tiltag. Bortset fra energiaftale-passagerne anvendes udtrykket ’grøn omstilling’ kun seks gange og det i form af næsten ordret gentagelse af de samme budskaber og opremsninger.

Mest konkret er passagen:

»Når der er skaffet råderum til den prioriterede forøgelse af den offentlige forbrugsramme og til finansieringen af de skærpede uddannelsesmålsætninger, lægger regeringen op til at prioritere yderligere seks mia. kr. til initiativer, som skal styrke vækst og beskæftigelse, herunder til at sikre tilstrækkelig kapacitet i uddannelsessektoren, forbedre den offentlige velfærd og bidrage til grøn omstilling.«

Dertil nævnes, at regeringen vil fremlægge en strategi for offentlige indkøb, der skal »bidrage til, at den offentlige efterspørgsel i højere grad anvendes til at fremme innovation og understøtte blandt andet velfærdsteknologi og grøn omstilling.«

Endelig siges det, at »der planlægges (...) vækstteam vedrørende energi og klima, fødevarer samt oplevelsesøkonomi og turisme.«

Grønt BNP?

Verdensbankens rapport understreger, at »grøn vækst også forudsætter bedre indikatorer til bedømmelse af udviklingen« end det traditionelle BNP, der »kun måler kortsigtet økonomisk vækst«.

Danmark i arbejde omtaler BNP 110 gange, men ikke én gang et ’grønt BNP’ eller andre alternative indikatorer for udviklingen.

Regeringens 2020-plan imponerer ikke fagfolk i miljø- og energisektoren.

»Det grønne står ikke stærkt nok,« siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, mens Lars Aagaard, administrerende direktør i energiselskabernes interesseorganisation Dansk Energi, efterlyser to-tre konkrete udspil fra regeringen til fremme af en grøn omstilling.

»Vi er glade for, at regeringen har en 2020-plan med vækst og beskæftigelse som central målsætning, og vi er glade for den allerede indgåede energiaftale. Men energiaftalen er kun ét kapitel i den grønne omstilling. Regeringen er f.eks. nødt til at tage fat på en seriøs energiafgiftsreform, som understøtter den grønne omstilling,« siger Aagaard.

Dertil savner han en markant grøn transportpolitik, der kan sikre, at Danmark ikke bliver agterudsejlet, når det gælder introduktionen af elbiler.

»Og så savner jeg et mål for, hvor mange penge, der skal bruges på forskning og udvikling i den grønne omstilling. Det havde vi i den gamle energiaftale, men det har vi ikke mere, og det gør mig nervøs. Øger vi ikke indsatsen, bliver det udlandet, der løber med de nye job,« mener Lars Aagaard.

Det Økologiske Råd hæfter sig bl.a. ved, at Villy Søvndal ved Danmarks overtagelse af EU-formandsskabet understregede, at regeringen ville arbejde for nye måder at måle vækst på, som inddrager miljøbelastning og sociale faktorer.

»Hvis de virkelig har gjort det, er det ikke noget, de har skiltet med i formandskabet,« siger energi- og klimamedarbejder Martin Bøndergaard fra rådet. Med i 2020-planen er et grønnere BNP altså heller ikke.

Også WWF, Greenpeace og den grønne tænketank CONCITO er skuffede over, at regeringstoppens tale om grøn omstilling af økonomien ikke afspejles konkret i 2020-planen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Knus

Meget skuffende - specielt når der ikke er afsat en eneste krone til videreudviklingen af den grønne sektor i landet f.eks. medfinansieret/drevet af offentlige investeringer i energibesparende renoveringer af den statslige bygnings- og transportmasse eller tilskud/fradragsmuligheder til lign. private.

Ikke ét eneste reelt grønt initiativ, det må vist være en fejl eller en forglemmelse fra regeringens side af. Og mon ikke de hurtigt finder de manglende fem sider frem og beklager udeladelsen.

Ellers må konklusionen være den, at DA, DI og Finansministeriet er forfatterne bag 2020-planen.

John Fredsted

Tumperne (og i godt selskab vidt og bredt er de, så de er vel i en eller anden grad undskyldt) fatter åbenlyst ikke, at "grøn vækst" grundlæggende er en selvmodsigelse - det skal derimod hedde "vækst i grøn ...".

Søren Kristensen

Regeringen har indset at grøn vækst, først og fremmest er et græsrodsanliggende (i de tilfælde hvor grønne alternativer giver overskud bliver de implementeret uanset hvad regeringen siger), men der findes jo andre former for vækst og det er nu engang vækst der skal sikre velfærdssamfundet i fremtiden. Derfor de mange ord om vækst og BNP.

Michael Kongstad Nielsen

Planen er jo mest en plan for, hvordan man suger penge ud af de svage på overførselsindkomst, Det har været det vigtigste at få et manifest herfor, som man altisd kan henvise til i kommende finanslovsforhandlinger.

Dernæst henviser man til uddannelse uden at sige, hvad den skal gå ud på eller organiseres.

Langt nede i prioritet henvises høfligst til grøn vækst og den allerede indgåede energiaftale, slut.

Energiaftalen er sådan set god nok, dog åbner den for for meget industrilandbrug ved satsning på bioenergi.Men med 2020-planen havde man haft en mulighed for helt anderledes ambitiøst at satse på grøn omstilling, som også al de nye uddannelser kunne rette sig imod, og som præmieres i industrien og forbruget med afgifter og andre reguleringsinstrumenter. Man kunne have satset på økologi og udviklingf af nye vedvarende energiformer, og brugt bæredygtighed som målestok for alt hele vejen igennem.

Nej, det er sgu ikke særligt ambitiøst, det er et associal tnedskæringsmanifest, der omfordeler i den gale retning, og dernæst fremskriver eksisterende finanslovstankegang på sædvanlig måde, tilsat et stænk grøn vækst.

Robert Kroll

Alle regeringer har ( groft sagt ) i tidens løb barslet med "fantastiske" reformplaner, der skulle rette op på ""fortidens tåbeligheder" ( = tidligere regeringers inkompetence ) og sætte Danmark på ret kurs i al fremtid.

Den nuværende regering er ingen undtagelse på dette punkt, og det er blot den rituelle gang gylle, som politikere til alle tider skyder af for at se ud af noget.

( Jeg har en samling af disse planer , redegørelser og rapporter i en bogreol i kælderen startende med perspektivplan 1 og 2 og Fremtidens Danmark samt også en del udenlandske af slagsen ).

Faktisk er disse planer jo oftest et stykke hastværksarbejde , der skrives sammen for at blive brugt til et indenrigspolitisk formål - nemlig at jorde oppositionen.

Planernes forfattere læser selvfølgelig også denne artikel og noterer sig, at man nu tæller nøgleord som bæredygtighed, bnp, miljø o s v i planernen.

Så næste gang starter skriveriet med , at man laver en liste over de ord, som man endelig må huske at bruge og hvor ofte ( - altså husk at sige "miljøhensyn" mindst 40 gange og "social ansvarlighed" mindst 35 gange o s v).

Det eneste betydningsfulde er finansministerens og økonomiministerens faktiske gøren og laden - det er der magten ligger, og i dette stykke er der tilsyneladende ingen forskel på rød og blå politik.

Søren Blaabjerg

At kalde disse folk skrivebordsgeneraler er vist ikke den helt rette benævnelse. Mig forekommer det klerikale langt mere nærliggende.

Jeg vil give disse politikere et godt råd: Tag et job som prædikant i stedet for. For det er jo det, i i virkeligheden elsker - og da også har et vist tæft for: at prædike og formane og håbe i lange lange ulidelige baner. Det bobler formentlig konstant i hovedet på jer på fuld kraft, hvordan den næste gang hælden vand ud af ørerne skal formuleres, så det lyder åh så modent og velovervejet og fornuftigt alt sammen. - og fremsagt med det rette alvorligt indtrængende blik forstås.

Nytænkning og løsningsforslag af den slags der er brug for, er der til gengæld ingen af jer, der rigtigt mestrer - ikke at dette just heller var det forrige regeringsflertals stærke side ganske vist.

Vækst og BNP - Amen i himlen og kors i r.... Bevares vel.

Marianne Christensen

Nå men vi skal forhåbentlig ikke se på plagiatregeringen ret længe.

Efter denne opremsning af hvad VKO - nå nej SFSR- vil udrette de næste 8 år, må det være let for EL at lade regeringen vælte sig selv ved finanslovsforhandlingerne.

Christian de Coninck Lucas

EN...STOR...SKUFFELSE!

Som på kig virker meget urealistisk, klima og miljø taget i betragtning. Og det med konkurrence evnen...er det ikke det der i den fejlslagne globalisering kaldes "the race to the bottom"?

At det hele er lige efter World Bank modellen er yderst bekymrende og ENDNU en indikation på at toppen af dansk demokrati er købt og betalt af Bilderbergere, CFR, Trilarals etc.

Kigger vi på "stemningen" (for nu at bruge et mikrofon holder udtryk) i Europa og hvor dyb kløften er mellem folk, ledere og den teknokratiske ECB, tænker jeg: "hvor længe holder denne regering?"

Hvad når danmark pludselig mistert AAA rating? Skal Danmark så endnu mere i arbejde eller hvad, med mere forurening?

Steen Erik Blumensaat

Svartalfernes verden ( dværge)

Larmen af kattetrin, kvindens skæg, bjergets rødder, bjørnens sener, fiskens ånde, fuglens spyt Glipper i lænke at gøre.

Sejd-kvindekunst.

Børs:
Hvor så at sige den kredit (tiltro) dag for dag noteres,som det er muligt for individer og kollektiver at nære til deres eget liv.

Ingen bekymre sig om at bygge Babelstårnet, men uden om det sted, hvor grunden til det skulle lægges, gror der en umådelig bebyggelse op, som bruger alle sine kræfter på at administrere sig selv, vokse og ordne sine indre stridigheder.
Kafka.

Ulf Rønnow

Det er jo opløftende at se, at regeringen vil føre en krystalblå, ansvarlig politik.
Tak til de radikale.
Nu mangler vi blot at se, at råderummet vil blive brugt til skattelettelser. Og det skal nok ske med Hjortens hjælp.
Brud på valgløfter er måske ikke det værste resultat af valget.

John Fredsted

@Søren Lom: "Måske man ikke skal være så ord-fundamentalistisk."

Jeg vil nu ikke kalde det at skelne mellem "grøn vækst" og "vækst i grøn ..." for ord-fundamentalisme.

For førstnævnte refererer til den illusoriske forestilling om, at man med stadig mere energi-effektive, altså stadig mere grønne, teknologier kan fortsætte den økonomiske vækst (uden at belaste planeten mere, end man gør nu). Bevares, det kan man sikkert godt i en kort årrække, men hurtigt vil selv en sådan strategi støde mod grænserne for en endelig verden, for uanset hvor magtfuld en teknologi, mennesket måtte opfinde, så kommer den selvsagt aldrig til at transcendere naturlovene (uanset, hvor meget de mennesker, der tror på illusionen, end forestiller sig det).

Sidstnævnte derimod udtrykker såmænd bare standpunktet om, at der skal være mere grøn energi, grøn teknologi, grøn produktion, etc., men ikke noget om, at økonomien skal vokse.

Michael Kongstad Nielsen

Enig i, at "grøn vækst" indeholder både godt og skidt. Det er skidt, hvis det dækker over en konventionel væksttankegang, blot med afsæt i det "rønne". Altså mere transport og flere biler, bare de kører på bioenergi eller el. Mere materiel vækst og rigdom, blot komponenterne er fremstillet på en såkaldt bæredygtig måde.

Et eksempel på "grøn vækst", der er god, tror jeg er Hollandes plan om at nedgradere Frankrigs atomkraftenergi fra i dag at dække 75% af energiforsyningen, til at dække 50% i fremtiden. Det er en voldsom udfasning af energiproduktionen, der skal findes andre steder, f. eks. ved isolering (undgå aircondition), fjernelse af spild, termostater, fjernvarme, alle mulige energioptimeringer, samt selvfølgelig udbygning af den vedvarende energi, vind og sol. Her er der ikke tale om vækst i materiel forstand, men om vækst i "grøn" dækning af et allerede eksisterende energiforbrug.

Mikkel Nielsen

Det er vel som forventet, når det kommer til stykket Kan politikere kun finde ud af er at please virksomheder og de rige. Gøre livet surt for alle andre og lade naturen betale prisen.

Og så snakker de så røven den går uden egentligt at sige noget brugbart. Vi ville være bedre stillet uden disse magtbegærlige selv icensættende populister der ligeså godt kunne have været deltager i et reality program.

Og så får de ingen handling til at lyde som handling. Hold op hvor er det trættende. Man må blankt konstatere skal vi gøre noget for miljøet er det vist os alm mennesker samt virksomheder der skal løse problemet.

Politiker er som sædvanlig ude af stand til at gøre noget som helst.

Søren Blaabjerg

Jeg tror i grunden ikke, det bliver meget bedre før/ med mindre vi får gjort op med den herskende politikerkultur, vi har p.t. her i landet, dvs hvor der med årene har etableret sig en særlig (internt temmelig forbrødret) pamper-priviligeret politikerklasse, som man indsluses til bl.a. via familieskabsrelationer og medlemsskaf af de etablerede politiske ungdomsorganisationer, - som reelt ikke har noget synderligt folkeligt bagland, og som i grunden slet ikke har nogen fornuftig kvalitativ funktion i samfundet udover den rent legitimerende, nemlig ved at bilde befolkningen ind , at vi da - heldigvis - har FOLKESTYRE her i landet i modsætning til visse andre lande, hvis styreform vi ikke bryder os om.

Marianne Christensen

Ja der er i hvert fald en manglende lyst til at lytte og debattere med befolkningen.

Men man kan kun sige at danske politikere for 30-40 år siden byggede et af verdens bedste samfund op -
og nu det er nogle "vi-vide-bedst" mennesker. som helt tydeligt kører alt i sænk. Alt fra DSB over skoler, universiteter, sygehuse- til hjemmeplejen.

Kvalitet og engagement er out og uønskede egenskaber hos Vestager og CO - mens markedskræfternes umådelige intelligens styrer.

Hvad skal vi med politikere, der ikke styrer - men lader sig styre af håndtydning og horoskoptegning fra uduelige økonomer, der er skyld i krisen, men som har fået en hel generation af danske økonomer til at falde på halen af benovelse - det værste er at Vestager er hundestædig men selv tror på fjolserne.