Læsetid: 4 min.

3F: Forhandling skal gøre op med social dumping

Med 3F i spidsen vil fagbevægelsen have gjort op med social dumping som led i trepartsforhandlingerne. Men regeringen har allerede taget vigtige initiativer, og ifølge en ekspert er det begrænset, hvad der yderligere kan gøres
Social dumping er bl.a. et problem inden for rengøringsbranchen, hvor udenlandske rengøringsfolk arbejder under kummerlige forhold til en meget lav løn. Nu vil fagbevægelsen gøre noget ved problemet som led i trepartsforhandlingerne.

Social dumping er bl.a. et problem inden for rengøringsbranchen, hvor udenlandske rengøringsfolk arbejder under kummerlige forhold til en meget lav løn. Nu vil fagbevægelsen gøre noget ved problemet som led i trepartsforhandlingerne.

Claus Bjørn Larsen

24. maj 2012

Når trepartsforhandlingerne officielt skydes i gang i dag, bliver ét af emnerne ifølge regeringens kommissorium til forhandlingerne en styrket indsats mod social dumping. Men står det til fagforbundsformand i 3F, Poul Erik Skov Christensen, skal der mere på bordet, end der umiddelbart er lagt op til.

»Jeg synes, to-tre linjers beskrivelse i kommissoriet er for beskedent. Jeg har en forventning om, at indsatsen mod social dumping kommer til at fylde temmelig meget i det færdige forhandlingsresultat,« siger han.

Fagforbundsformanden har generelt opbakning i resten af fagbevægelsen, hvor der er tilfredshed med, at social dumping bliver en del af forhandlingerne.

Regeringen aftalte ellers med Enhedslisten som led i finansloven for 2012 at styrke indsatsen mod social dumping med 65 mio. kr. De første resultater af den indsats er en øget kontrol af arbejdspladser, som Skat, Arbejdstilsynet og politiet siden marts og frem til udgangen af 2013 har iværksat.

Derudover indeholder aftalen en styrket kontrol af ulovlig cabotagekørsel (ordning, der giver vognmænd mulighed for at arbejde midlertidigt i et andet medlemsland af EU, red.), og endelig kigger et udvalg netop nu på muligheder for yderligere tiltag herunder et forbedret RUT-register (Register for Udenlandske Tjenesteydere, red.). Til oktober er udvalget færdig med sit arbejde.

Derfor kan det synes, som om fagbevægelsen løber en åben dør ind ved at kræve en yderligere indsats mod social dumping som en del af trepartsforhandlingerne.

Men der er brug for det, forsikrer Poul Erik Skov Christensen.

»Vi skal lave en forstærket myndighedsindsats, skrappere regler for kædeansvar, og så skal vi have sat turbo på alt det, der forhindrer også danske virksomheder i at udnytte illegal arbejdskraft.«

Kollisionskurs med EU

For Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, lyder skærpet kontrol som en god idé.

»Jeg kan ikke se, hvordan det ikke kan give overskud. Foreløbig ser det ud til, at de 65 millioner kroner, der blev bevilget i finansloven sidste år, nærmest allerede er kommet tilbage i statskassen,« siger han og fortsætter:

»Det er jo mærkeligt, at hver gang der kommer kontrollører ud, så finder de fuskere. Det betyder, at der er meget mere at komme efter. Kontrol er en anstændig måde at gøre det på, og det lader til at være en givtig løsning.«

Henning Jørgensen vurderer, at tiltag som kædeansvar også kan komme på dagsordenen ved trepartsforhandlingerne.

»Arbejdsgiverne har tilsyneladende ikke ønsket at diskutere kædeansvar ved overenskomstforhandlingerne, men det kan være, at det sker nu. Det vil være det næste skridt, så man sætter ind over for hovedentreprenøren, der bliver ansvarlig for underleverandørerne.«

EU som stopklods

Arbejdsmarkedsforsker og ph.d.-stipendiat Klaus Pedersen siger imidlertid, at selv om man i trepartsforhandlingerne kan blive enige om yderligere tiltag, er der en forhindring, som kan vise sig vældig stor, nemlig EU.

»Yderligere tiltag giver umiddelbart meget god mening, men problemet er, at det kan være på kollisionskurs med den fri bevægelighed i EU,« siger han.

For tiden kører der ved EU-domstolen en sag mod Belgien, der har et system, der minder om RUT-registret i Danmark.

Når der inden længe træffes en afgørelse i den sag, kan det vise sig at få stor betydning for Danmark, siger Klaus Pedersen.

»Den sag venter man i stor spænding på, for den kan sige noget om, om vi faktisk allerede er gået for langt i forhold til at kræve registrering af udenlandsk arbejdskraft og dermed begrænse den fri bevægelighed.«

Og hvis EU-reglerne sætter en begrænsning for, hvor meget RUT-registret må udvides, bliver det samtidig svært at have en skærpet kontrol, der netop bygger på registre som RUT, påpeger Klaus Pedersen.

»Så skal man lige pludselig til at bruge rigtig mange ressourcer på at finde de relevante virksomheder.«

Til gavn for økonomien

Det er ikke uden grund, at især 3F ønsker en øget indsats, da netop deres medlemmer mærker konsekvenserne af social dumping, som oftest foregår inden for rengørings- og transportbranchen, landbruget og ikke mindst bygge- og anlægsbranchen. Men indsatsen vil også hjælpe med at få flere danskere i arbejde, hvilket er til gavn for samfundsøkonomien, siger Poul Erik Skov Christensen.

»Hvis vi kan få jaget nogle af alle de mennesker, der er her illegalt, hjem, vil det i sig selv gøre, at flere danskere ville kunne få arbejdet.«

3F mener således, at der er 1,3 mia. kr. at hente, hvis 10 pct. af de udenlandske arbejdere, der arbejder under ulovlige forhold, kan erstattes af arbejdsløse danskere.

Spørgsmålet er så, om de to andre parter i forhandlingerne er med på ideen om øget indsats. Hos den ene, arbejdsgiverne, ønsker Dansk Byggeri ikke at kommentere kravet, men organisationen har tidligere været positive over for de tiltag, der fulgte med finansloven.

Hos den tredje part i forhandlingerne, regeringen, er man imødekommende over for kravet om styrket kontrol.

»Vi skal have bedre kontrol. På alle mulige måder skal vi have bedre mulighed for at tjekke, om virksomhederne lever op til lovgivningen, og så må vi se på, om der skal større bøder til eller lignende,« siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S) og tilføjer:

»Fagbevægelsen er meget velkommen til at tage social dumping op til trepartsforhandlingerne, og så håber jeg også, at arbejdsgiverne er klar til at diskutere det. For det er jo ikke kun et problem for arbejdstagerne. Det er alvorligt for hele samfundet.«

/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen nielsen

Så må vi jo have fat i vores gamle venner Franskmændene, de er jo ofte blevet kendt for protektionisme.
Måske kan der laves ny lovgivning i EU som giver EU-Landene mulighed igen for, at beskytte deres arbejdspladser og en anstændig løn.

Noget tyder på det er nødvendigt.

Søren Kristensen

På en måde er det jo ret fedt, hvis vi kan folk udefra til at lave alt det kedelige, især hvis vi kan få det gjort til en fornuftig pris. Så allerede her er et godt argument for social dumpning. Men samtidig er det også klart at vi har brug for en plan for hvad vi stiller op med vore egne arbejdsløse. Derfor skal de to ting løses samtidig.

Har du uddannelse og den rette baggrund, samt et fornuftigt helbred så kører det. Ellers er det bare ærgerligt. Arbejdsmarkedet er alles kamp mod alle. Sådan har det altid været. Det nye er så bare at der er kommet folk til, som ikke kun er villige til at gå for mindre i løn end alle andre, men de har også lov til det, takket være EU.

Så altså, hvis vi fortsat vil holde slaver fra fremmede lande er vi nødt til gå planken ud og kan ikke midt i det hele begynde at behandle de fremmede som os selv, med alt hvad det indebærer af lønstigninger og privilegier. For hvis forskellen mellem de fremmede og os forsvinder, hvem skal så tage skraldet, sådan helt bogstaveligt?

Det er derfor uddannelse bliver det altafgørende parameter i fremtiden. Enten har du en uddannelse eller også er du i princippet en fremmed og må finde dig i hvad som helst.