Læsetid 4 min.

’Åh, den kære lille regel!’

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forventer modstand, når hun ’vil udøve konkret regelhæmmende adfærd’ i den offentlige forvaltning. En ’reformation’ af forvaltningen er påkrævet, fremhæver eksperter
For en sal fyldt med forvaltningseksperter og topembedsmænd taler Margrethe Vestager for ’den seende tillid’: ’En respekt for det faglige engagement og det kollegiale sammenhold. Man skal – fra børnehaven og opefter –  blive set som den, der gør en forskel.

For en sal fyldt med forvaltningseksperter og topembedsmænd taler Margrethe Vestager for ’den seende tillid’: ’En respekt for det faglige engagement og det kollegiale sammenhold. Man skal – fra børnehaven og opefter – blive set som den, der gør en forskel.

Torkil Adsersen
1. juni 2012

Den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil gøre op med den detaljerede regelstyring af den offentlige sektor. Det gjorde hun tydeligt på en konference om ledelse, afholdt på CBS, Copenhagen Business School.

Margrethe Vestager erklærede til de tilstedeværende ledelseseksperter og topembedsmænd:

»Jeg vil først og fremmest udøve konkret regelhæmmende adfærd. Bliver vi i regeringen præsenteret for et problem, så lad os ikke finde på en regel for at løse problemet, men lad os finde årsagen til problemet.«

Margrethe Vestager ønsker »færre regler, mere resultatorientering«. Og hun anviser vejen: »Vi må gøre det én ad gangen, regel for regel.«

Hun konstaterer også: »Det er desværre søgt gjort før: At få medarbejdere og brugere til at indrapportere uhensigtsmæssige regler. Men så viser det sig hurtigt, at nogen siger: ’Åh, den kære lille regel! Den er måske ikke nødvendig nu, men den kan blive det.’«

For at det ikke skal ende sådan igen, er det nødvendigt, at regeringen sender et umisforståeligt signal, mener Margrethe Vestager:

»Hvis vi gør det klart, at vi vil noget andet end at lave regler, så kommer ændringen.«

’Den seende tillid’

Margrethe Vestager vil frisætte de offentligt ansatte til at løse deres opgaver. Men, understregede hun:

»Jeg taler ikke for blind tillid. Det er at overlade medarbejderne til sig selv. Jeg taler for det, man kan kalde ’den seende tillid’: En respekt for det faglige engagement og det kollegiale sammenhold. Man skal – fra børnehaven og opefter – blive set som den, der gør en forskel.«

Margrethe Vestager fremhævede, at en smidigere og mere borgernær offentlig forvaltning står centralt i regeringens 2020-plan:

»Vi vil frem mod 2020 frigøre fem milliarder kr. til at gøre tingene på en anden måde.« På konferencen lød fra fagfolk advarende ord om, at den omsiggribende detailstyring af den offentlige sektor forstærkes af den økonomiske krise.

CBS-professor Ove Kaj Pedersen påpegede:

»Der sker en acceleration af recentraliseringen over hele Europa, både nationalt og på EU-plan.«

Ove Kaj Pedersen mente, at toppolitikeres forsøg på at genvinde fordums magt også er en reaktion på 1970’ernes og 80’ernes »alternative demokratiopfattelser, der har haft utilsigtede og uønskede konsekvenser«.

Ove Kaj Pedersen forklarede: »Velfærdsstaten begyndte at kollapse, da det stod klart, at vi havde lånt os til den. Reaktionen har siden 1990’erne været: at få kontrol. At få stoppet løssluppetheden i samfundet.«

Maskulin import

Ove Kaj Pedersen fik støtte af sin professorkollega Torben Beck Jørgensen, der sagde:

»Når andre lande indfører angelsaksiske styresystemer som Thatcher-tidens ’New Public Management’, betyder det også import af angelsaksiske værdier: De ’maskuline’ på bekostning af de ’feminine’. Altså import af værdier som selvhævdelse, ambition, konkurrencementalitet, materialisme, præstationspres.«

Torben Beck Jørgensen erklærede sammenfattende: »Efter Murens Fald i 1989 er Den Vestlige Verden gået i selvsving af selvtilfredshed.«

Baggrunden for konferencen var den aktuelle udgivelse af bogværket Lederskabsreformationen – Kampen for et demokratisk samfund som modspil til det globale imperium.Forfatteren, CBS-ledelsesprofessor Preben Melander, har gjort status over den danske forvaltnings tilstand, efter at Melander har indhentet synspunkter fra 70 centralt placerede personer i det administrative og politiske system. Det er en mistrøstig situationsrapport, som Preben Melander herefter kan aflægge:

»Det danske samfund er i stigende grad præget af en social, kulturel og økonomisk ligegyldighed, uansvarlighed, splittelse, kortsynethed, ubalance og opløsning, som skyldes mange borgergruppers opportunisme og unddragelse af fællesskabets værdier og forpligtelser. Krævementaliteten synes at brede sig overalt.«

Forkælede borgere

Og så får de ansvarlige for nedturen læst og påskrevet:

»Borgerne stiller krav om sikkerhed, forsørgelse og velfærd, som de overvælter på fællesskabet, uden at de selv vil være med til at bidrage til værdiskabelsen. Statens svar på denne sociale udvikling er et overdimensioneret og komplekst milimeterdemokrati og teknokrati, som fremmer smålighed, misundelse, forskelsbehandling og konflikter til gavn for dem, som qua deres viden og magt mestrer systemets regler.«

De ansatte i den offentlige sektor bidrager til skævheden. Med Melanders ord: »Medarbejderne stiller betingelser om udfoldelse, frihed, sikkerhed, uddannelse og belønninger, hvor indsatsen primært er styret af den enkeltes selvrealisering, men ikke nødvendigvis bidrager til samfundets fælles værdi. De professionelle opbygger for sig selv lokale videnmonopoler, som de ikke ønsker at dele med deres kolleger og kun stiller til rådighed for deres klienter på egne præmisser.«

De folkevalgte magter ikke at vende udviklingen, hedder det:

»Politikerne kæmper om magten i hver deres lukkede rum ved at stille kortsigtede pseudoløsninger til skue – en slags lykkepiller – som kun få af deres vælgere har tillid til. Politikernes fokus er ensidigt rettet mod vælgertilslutningen og kampen om offentlighedens og mediernes opmærksomhed på det korte sigt.«

Interesseorganisationerne gør ondt værre, lader teksten forstå: »De udøver deres magt gennem de uformelle kanaler og ofte i det skjulte, gerne uden om det repræsentative systems styringskæde.«

Medierne får denne hilsen: »Gennem sensationer og spin er de med til at skabe ikke kun frygt, men også indholdsløs debat og bevidstløs underholdning. På denne måde er de med til at begrænse den kritiske bevidsthed og den kollektive refleksionsevne.«

Denne beskrivelse af det danske samfunds tilstand fik en af konferencens deltagere til muntert at bemærke:

»Når man læser bogen, får man det indtryk, at de syv dødssynder har taget magten i landet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Viggo Helth

"Man skal – fra børnehaven og opefter – blive set som den, der gør en forskel".

Hvad ligger der i det lille "opefter". Er nogen højere end andre? Ved er de som føler sig løftet over andre?