Læsetid: 1 min.

Arbejdere er til bajere og svin, ikke thaimad og vin

Den politiske og journalistiske elite bomber danskernes madvaner tilbage til industrisam-fundet, men kan det virkelig passe, at den danske arbejder-klasse kun kører på brændstof bestående af svin og fadøl?
8. maj 2012

Tilbage i januar fik vi et første hint om, hvilken føde folket ifølge regeringen foretrækker, da skatteministeren skrev de efterhånden udødelige ord om: »hårdtarbejdende lønmodtagere,« der smører »leverpostejmadder.«

I sin 1. maj-tale supplerede formand Villy Søvndal (SF) svine-retorikken ved at nævne et nyligt besøg hos nogle ægte murersvende ved »frokostbordet i skurvognen med pølsemadder, kaffe i plastikkrusene, side 9-piger på væggene og en duft af ærligt arbejde.« Når arbejderne ikke vil komme til SF, må SF komme til arbejderen, der åbenbart ikke kan banke et søm i en væg uden en daglig dosis kød. Også de danske aviser gav i deres 1. maj-dækning maden en fremtrædende placering:

»Aaen og Søvndal skændtes til bajer, kaffe og ostemad,« skrev Ritzau om et morgenmøde hos 3F i Ballerup – med gammel dansk og hele baduljen. Berlingske var til morgensang hos Metal København, hvor de »hærdebredde« medlemmer tog godt fra af »burgere, røde pølser og fadøl.« Så bliver det ikke mere arbejder. Og Jyllands-Posten var til fagligt morgenmøde i Kastrup, hvor buffeten bestod af »brød, bitter og bajer.« Bagsiden betvivler på ingen måde den danske arbejders trang til bajer (ikke øl) og pølser.

Men interessant nok solgte Fælledparken alt fra thai-mad og salater til økologiske pizzaer og kvalikaffe med alle slags mælkeskum. Det kom bare ikke rigtig frem i den kulinariske del af den journalistiske dækning. For journalister rimer 1. maj åbenbart bedre på pøller og øller end på chorizo og espresso – måske folket i virkeligheden er lysår foran den herskende journalistiske og politiske klasse?

Og foran Jan Gintberg, der kaldte 1. maj for en fejring af »fadøl, fisse og franske hotdogs.« Det er jo ikke fordi, vi her på bagsiden ikke er interesseret i mad – vi går om nogen ind i vores tid. Næste gang medierne dækker et EU-topmøde, vil vi derfor glæde os til indgående portrætter af bureaukratiets spisevaner. Gad vide om den europæiske elite beslutter unionens fremtid på en diæt af fadøl og røde pølser?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu