Læsetid: 3 min.

Attentat på vej mod Venstres næstformand?

Der er bølgegang i magtbalancen i Venstre, hvor næstformand og gruppeformand Kristian Jensen synes udsat for et ikke ubetydeligt pres
12. maj 2012

Når en gruppeformand tre gange inden for kort tid i medierne bliver isoleret og udstillet som ude af trit med sin folketingsgruppe, begynder man automatisk som observatør af dansk politik at undre sig: Hvem er ude på at destabilisere hans position? Og er der tale om enkeltstående uheldigheder eller en decideret spirende magtkamp?

I denne uge blev gruppeformand Kristian Jensen, der også er næstformand i Venstre, hældt ned af brættet af Lars Løkke Rasmussen i sagen om fodbold-EM i Ukraine. Hvor de konservative ikke har slingret meget i den vals, er Venstre kommet med skiftende meldinger i sagen om, hvorvidt danske ministre skal flyve til Ukraine og heppe på landsholdet, der i øvrigt i år kan fejre 20 års jubilæum for EM-guldet i Sverige. Årsagen er behandlingen af den fængslede tidligere regeringsleder Julia Timosjenko. Mens bl.a. Søren Pind og Lykke Friis har talt for et boykot fra danske politikeres side – i øvrigt bakket op af tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen – har Kristian Jensen slået fast, at det ikke er Venstres politik.

»Når sportsarrangementer først er placeret de her steder, så er det helt i orden, at man også bakker op om de sportsudøvere, der er af sted,« har han sagt. Men i går meddelte Lars Løkke Rasmussen så, at han – og dermed også Venstre – nu mener noget andet: De danske ministre bør parkere flybilletterne til sommerens fodboldbegivenhed i papirkurven.

Flere sager springer i øjnene

Kristian Jensen ville over for Berlingske ikke kommentere kovendingen.

Grunden til, at forløbet er interessant i Venstreperspektiv, er først og fremmest, at det ikke står alene. To andre sager springer i øjnene, hvis man ser tilbage på den seneste tid. For det første er spørgsmålet om homovielser, som Venstre internt har haft svært ved at finde ud af, hvilket ben, de skal stå på. Kristian Jensen blev i denne sag – sammen med den øvrige ledelse – udfordret af en række gruppemedlemmer på, hvordan partiet skulle stille sig i folketingssalen. Her noterede flere, at gruppeformanden på gruppemødet virkede isoleret.

Og igen alene – som i HELT alene – var han åbenlyst, da han få uger senere kom til at rode rundt i definitionerne på nulvækst i Berlingske: Venstre har hidtil holdt sig til at støtte op om en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct., men Kristian Jensen fik sagt »nulvækst« (forstået som i nul komma nulvækst) til journalisten, og historien kom på forsiden. Normalt når et medlem af en politisk ledelse kommer galt af sted på den facon, vil andre forsøge at hjælpe til med at minimere skaden. Men her blev det meget tydeligt, at Kristian Jensen selv havde begået fejlen og selv måtte rydde op.

Hvem dækker ham?

Der er formentlig tale om en kombination af, at Venstres gruppeformand ikke haft en heldig hånd på det seneste, og at kollegaerne ikke står i kø for at tage en kugle for ham i nødens stund. Men samtidig har der i Venstrekredse længe floreret spekulationer om, hvorvidt udenrigsordfører Søren Pind har ambitioner i retning af næstformandsposten – for en dag på sigt at være i position til at overtage efter Lars Løkke Rasmussen. Flere bemærker, at Pind gør meget mere ud af at rejse rundt i baglandet og tale med partifæller, end han plejer. Spørgsmålet er ifølge nogle kilder, om en gruppe venstrefolk omkring Søren Pind og Peter Christensen arbejder på at destabilisere Kristian Jensen, så han kan udfordres på landsmødet til efteråret? Andre afviser, at Pind har ambitioner om næstformandsposten, men noterer sig dog alligevel, at der næppe er varme følelser mellem ham og Jensen.

Uanset hvad gør Kristian Jensen nok klogt i at finde ud af, hvem der dækker hans ryg, hvis han en dag havner i en duel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Manden er jo lige så konturløs, som den sparekasse i Lemvig, hvor han kom fra.
Vender han tilbage dertil, er der næppe noger, der vil kunne huske ham, så snart han er ude af døren.

Steen Ole Rasmussen

Arne
Jeg vil nu aldrig glemme Kristian Jensen i den situation, der har brændt sig ind i min svage hukommelse:- Når det nu er damen på kassen, der er kommet, så kan jeg jo så sige, at vi er en virksomhed, der har styr på tingene, udtalte Jeanette Lorenzen, da IT Factory blev hædret som årets vækst-virksomhed af revisionsselskabet Ernst & Young den selvsamme dag, som Stein Bagger forsvandt i Dubai
se billedet her: http://www.bt.dk/nyheder/hun-rydder-op-efter-bagger

Martin Karlsson Pedersen

Det mest triste er måske, set fra en ydre medmenneskelig betragtning, at disse "unge løver" som de altid kaldes i starten også bare kan slides op og smides ud, så falder ens tilknytning til ledelsen, som man selv lige troede man var en del af, så famler man febrilsk efter andre allierede eller måske bare "venner", så er udsigten til opbakning ved næste valg ved at forsvinde og kommunal politik er måske i det man havde håbet på, for man havde jo stadig drømme om at indfri noget (hvad dette noget er lader jeg stå:-)), og så vender man tilbage til sin barndomsby, men kan alligevel ikke ryste denne ubehagelige følelse af at have oplevet at stå isoleret og alene tilbage? Og så indså han at partiet alligevel var forløjet, at der måtte væren en anden måde at opbygge politiske relationer som menneskelige relationer, noget at kæmpe for sammen og ikke bare den enkeltes karrieremulighed, men nu bliver det vist en fantastisk historie...:-)

Michael Kongstad Nielsen

Det var nu ellers begyndelsen til en god historie, Karlsson Pedersen.

Men artiklen, er den ikke lidt tynd? Den minder mig om intrigemagere i skolen, der gik og fandt på intriger, der slet ikke var der, men det kunne jo komme, hvis man skubbede lidt på. Man kender også begrebet: - at sætte lus i skindpelsen. Ordbogen forklarer det med: " skabe splid eller problemer for andre; forsøge at starte en konflikt (mellem andre) for derved at opnå noget selv".

Hvad skribenten kan opnå, er næppe personligt, men avisen profiterer af sådan lidt ufin røre i andedammen, der kunne jo være noget om snakken, Har I ikke selv observeret, at det ser lidt mærkeligt ud. Og Pind er vist en værre en, han har nok noget for. Pas på ryg, som man siger i fodbold.

steen nielsen

Ikke et ord om menneskerettigheder!

Hvor er det dejligt at se, at man er på stikkerne når der er tale om krænkelser af menneske rettighederne,

Endnu mere rart kunne det være,

Om man så et samlet folketing protestere mod krænkelser af menneskerettighederne.

Og endnu bedre endnu,

kunne det være at se den samme vrede også når det koster noget at være vred,

Eksempelvis hører vi sjældent den samme harme når det handler om Kina f.eks. som jo er en stor handels partner eller Rusland, som jo leverer
Gas til bålet,
Eller når det handler om tortur og handel med efterretnings serviceydelser.

Tine Sørensen

Jamen gyng-gang- dog!!! - Kuk kuk fallera.... Homovielser og fodbold - sikke verden er en svær ting....Måske skulle staten overveje at invitere partiet venstre på et statslig finansieret antabus....

Bent Kim Jepsen

DÅRLIG POLITISK HÅNDVÆRKER
Som skatteminister viste Kristian Jensen, at han er en usædvanlig dårlig politisk håndværker. Han indførte skattekrav på diselbiler uden filter, selvom kun ekstremt dyre diselfiltre kunne hjælpe på forureningen. Det var bare en skat, ikke en miljøafgift.
Kristian Jensen viste også sin uduelighed ved genforhandlingen af DKs sambeskatningsaftale med Frankrig. Han brød ganske enkelt ensidigt aftalen, så der ikke findes nogen aftale mere.
Traditionelt ser vi franskmænd som protektionister. Men de er for intet at regne mod Kristian Jensen.
Han er og bliver en dårlig politisk håndværker.

Steffen Gliese

Overskriften afspejler glimrende den radikale retorik, venstrefolk har tillagt sig, hvor de i debat med venstrefløjen nærmest spiller, at de er bange for en pludselig knytnæve. Selv rammer de med alle de midler, den økonomisk stærke med magt over statsapparatet har, og åbenbart er de godt klar over, at man som følge af det kan risikere at gå i fare, hvor man går. Det er usmageligt, og det er totalt undergravende for en lødig politisk debat.
Det giver faktisk interessante minder om DNSAP, der havde det lidt kantede problem, at man jo ikke kan skille sig af med en fører, der pr. definition er det ypperste, evolutionen har frembragt, uden at indrømme, at man tog fejl. John T. Lauridsen skriver om det i sin glimrende bog om dansk nazisme. :-)