Læsetid: 2 min.

Bagsiden: FN miljødømmer Danmark

Vort land overtræder en konvention om miljøorganisationers rettigheder, som vi selv var initiativtager til i 1998. Miljøminister Ida Auken følger ikke op på løfter
Det var Venstres miljøminister Karen Ellemann, der i 2010 indførte de konventionsstridige strafgebyrer på danske grønne organisationer.

Det var Venstres miljøminister Karen Ellemann, der i 2010 indførte de konventionsstridige strafgebyrer på danske grønne organisationer.

Kristine Kiilerich

23. maj 2012

Tænk, der var en gang, da Danmark virkelig var foregangsland på miljøet. Så meget, at daværende miljøminister Svend Auken i juni 1998 sammenkaldte til en international miljøkonference i sin valgkreds, Aarhus. Her kunne Auken fortælle, at danske miljøorganisationer havde ret til at indbringe kommuners afgørelser i miljøsager for et statsligt ankenævn, hvis afgørelserne skadede miljøet. Auken kunne også fortælle, at den danske stat på finansloven gav tilskud til en række af miljøorganisationerne, så de kunne ansætte fagfolk til at tage stilling til, om der var videnskabeligt grundlag for at indklage kommunerne.

Ud af Svend Aukens Aarhuskonference kom noget så fint som ’Aarhus-konventionen’. Det er en aftale mellem 40 FN-medlemsstater om at sikre offentlighedens adgang til miljøoplysninger og grønne organisationers ret til at deltage i beslutningerne, blandt andet ved at kunne klage over afgørelser. Aarhus-konventionen er kaldt ’naturens og miljøets menneskerettighedserklæring’. Svend Auken gjorde stolt gældende, at den var eksport af den danske miljømodel.

I gyllen

Men ak, så røg den danske model i gyllebeholderen. Fra 2001 gav partiet Venstre, støttet af Dansk Folkeparti, sig til at føre ’værdikamp’ til fordel for gyllespredere. De grønne organisationer fik frataget deres finanslovtilskud til at ansætte fagfolk. Hvorefter V og DF hævdede, at organisationernes klager ikke var ordentligt begrundede. Fra 2004 indførte VKO gebyr på 500 kr. for at indgive miljøklager. Ejere, der klagede over stramme afgørelser, havde en økonomisk interesse i at slippe billigere, mens miljøorganisationerne, der klagede over slappe afgørelser, ikke havde nogen økonomisk gevinst at modregne gebyret i.

Men de grønne klagede videre – og vandt tilmed en størstedelen af deres klagesager, især over forurening fra landbruget. Det gjorde landbruget så arrigt, at landbrugets parti, Venstre – med støtte fra Konservative og DF – i 2010 forhøjede miljøorganisationernes klagegebyr til 3.000 kr. pr. klage. Meningen var at skræmme: »Gebyret skal få de grønne organisationer til at tænke sig om en ekstra gang, inden de klager,« fnøs daværende miljøminister Karen Ellemann (V).

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) indbragte denne chikane for den FN-komité, der vogter om Aar-hus-konventionen.

Og FN har nu givet DOF medhold: Danmark har overtrådt Aarhus-konventionens artikel 9 om, at det ikke må være uoverkommeligt dyrt at klage. FN-komiteen lægger vægt på, at grønne organisationer som DOF udfylder en vigtig rolle for det demokratiske samfund ved at klage på miljøets vegne. FN-komiteen skriver direkte, at de danske grønne organisationers klager »har resulteret i ophævelsen af et stort antal ulovlige afgørelser og standset mange potentielt miljøskadelige aktiviteter«.

Sagen kunne næsten ikke være flovere for Danmark.

Auken svigter Auken

For at komme ud af pinagtigheden har miljøminister Ida Auken (SF) nu fremsat lovforslag om, at miljøorganisationerne igen kun skal betale 500 kr. for at klage. Lovforslaget skal til Folketingets andenbehandling i morgen.

Påfaldende er det, at partierne S-R-SF og Enhedslisten i 2010 fordømte, at der overhovedet blev lagt gebyr på klager. I en folketingsbetænkning skrev det nuværende flertal den gang:

»Klagesystemet udgør en integreret del af det danske demokrati, og deltagelsen heri bør være gratis. Det gælder især de interesser, der ikke kan tale for sig selv, som f.eks. naturen.«

Men nu? Venstres møgspredning på dansk miljølovgivning agter det nye flertal – trods løfter – ikke at muge ordentligt ud. Uanset, hvad Svend Auken lovede verden i Aarhus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip C Stone

Regeringen skal fremstå som en samlet blok så vi får nok ikke svaret at vide, men jeg kan ikke lade være med at spekulere over om det er Auken eller en af regeringens ministre for "økonomisk ansvarlighed à la Merkel" der er ansvarlig for denne beslutning. Og jeg vil gerne vide hvad begrundelsen for gebyret på de 500 kr. har været.

Thorsten Lind

Tak for opsangen, Rehling.

Ida Auken
Er man blevet så neo-liberale i SF,
at man mener, at staten skal skovle penge ind
på klager over selvsamme stats naturovergreb?

Det grønne område er det sidste spinkle halmstrå
vi klamrer os til, når vi skal forsøge at kende forskel
på den nuværende regering og VK-regeringen.

Så DROP nu det gebyr helt......Tak!
Mvh Th

Michael Kongstad Nielsen

Begrundelsen for de 500,- kr. har været at si de helt overflødige klager væk, er jeg sikker på. Det kan man så anfægte og sige, at ingen klager er overflødige. Men det kræver et stort administrativt apparat med mange jurister og DJØF-ere at behandle alle disse klager.

Ps. Man får gebyret retur, hvis man får medhold i klagen.

Thorsten Lind

..og hvad er det der har ændret sig siden 2010,
hvor den nuværende regering mente at klager
ikke skulle pålægges gebyr?

Er naturen kommet til penge siden da?

For min skyld kunne man gerne sende DJØF´erne
ud og plante nogen træer......Skovrejsning!
Mvh Th

Niels-Simon Larsen

@David: Tak for dit vågne blik med landbruget.

Der er også lige oprettet en bank for landbruget. Det kemiske landbrug kan ikke klare sig uden krykker.

Philip C Stone

@Michael Kongstad Nielsen -

"Begrundelsen for de 500,- kr. har været at si de helt overflødige klager væk, er jeg sikker på."

Jeg tænkte også på denne mulighed, men så ville det hjælpe at vide noget om karakteren af de klager der bliver betragtet som overflødige - at en klage ikke får medhold betyder ikke nødvendigvis at den ikke er berettiget. Dertil ville det hjælpe at vide hvor stor en administrativ belastning de overflødige klager realt udgør.