Læsetid: 3 min.

’Jeg er blevet en bedre læge og en bedre kommunikatør af at forske’

Læge Dorthe Grosens forskning har fundet svar på en række spørgsmål til familier, der føder børn med læbe- og ganespalter. I takt med at hun har søgt efter svar, er hun også blevet bedre til at svare beroligende på spørgsmål, når patienternes forældre taler med hende
Læge Dorthe Grosen er en af vinderne ved årets ph.d.-cup.

Læge Dorthe Grosen er en af vinderne ved årets ph.d.-cup.

Tine Sletting

15. maj 2012

»Får mit barn læbe-ganespalte, når vi har det i familien?«, »hvordan skal jeg i min graviditet forebygge læbe og ganespalte?« og »Har mine kommende tvillingebørn risiko for at få læbe- og ganespalter?«

Det er de spørgsmål, børnelæge og ph.d. Dorthe Grosen er blevet i stand til at besvare for sine patienter og hele forskningsmiljøet, efter hun i 2010 afsluttede sin ph.d. om børn, der fødes med læbe- og ganespalter.

Mange har set personer med læbe-ganespalte, men få ved, at det er en af de mest almindelige misdannelser hos nyfødte børn. Hver uge fødes to til tre børn med enten læbespalte, ganespalte eller en kombination, og det har store samfundsmæssige konsekvenser – og mindst lige så store for det enkelte barn og dets familie. Det koster millionbeløb at operere børnene, der skal igennem flere og ofte krævende operationer. For børnene selv kan spalterne give store problemer – ud over de fysiske – for psyken og selvværdet. I forhold til at få en kæreste eller vælge job kan udseendet og dermed især ganespalten være hæmmende for dem, der har den. Derfor har det været vigtigt for Dorthe Grosen at undersøge, hvad der egentlig gør, at nogle børn fødes med misdannelserne, mens andre ikke gør.

»Man har længe søgt efter mulige miljømæssige faktorer, der kunne forklare, hvorfor et barn fødes med læbe- eller ganespalte, og dermed håbet på at gravide derved kunne mindske risikoen for læbe- og ganespalte ved at gøre de rigtige ting. Det har imidlertid ikke været muligt at identificere den slags miljømæssige faktorer i vores forskning,« siger Dorthe Grosen, der fortæller, at der kun for rygere er en øget risiko for at at føde børn med læbe-ganespalte.

Hendes forskningsresultater, som er blevet til i et forskningssamarbejde mellem SDU og universitetet i Iowa, USA, viser, at børn, der fødes med læbe- og ganespalte, i høj grad får det på grund af en arvemæssig tilbøjelighed. Samtidig er det blevet tydeligt i forskningen, at tvillinger ikke har større risiko for at få læbe-ganespalte, ligesom det er blevet muligt at se på sandsynligheden for at føde et barn med misdannelsen, hvis andre i familien har gjort det.

»Jeg oplever, at det er en stor lettelse for kommende forældre, at man kan fortælle dem, at de ud over at følge de foreskrevne råd for gravide kvinder, og dem der planlægger at blive det, ikke kan gøre så meget andet forebyggende. Det er altså ikke deres egen skyld, hvis de får et barn med læbe- eller ganespalte. Derudover kan jeg rådgive dem om, hvordan arven kan spille ind på deres barn, men her har vi også vist, at risikoen reelt er meget lille,« siger Dorthe Grosen.

Bedre kommunikatør

Børnelægen har fået nogle nye resultater at fortælle om, men hun er også blevet langt bedre til at fortælle generelt, når hun taler med patienter og med offentligheden eller studerende. Det er også det, der har gjort hende til en af kandidaterne i ph.d. cuppen, og hun er glad for, at formidlingen glider nemmere.

»Jeg tror, at jeg er blevet en bedre læge og en bedre kommunikatør af at forske. Jeg har undervist rigtig meget og formidlet rigtig meget, og jeg er blevet god til at forklare noget meget kompliceret på en enkel måde,« siger Dorthe Grosen.

Som børnelæge er kommunikationen ofte rigtig vigtig, da det handler om patienter, som ikke nødvendigvis kan udtrykke sig særligt klart, og fordi forældrene er syge af bekymring for barnet.

»Indholdet i en samtale på en børneafdeling kan være rigtig grimt, men hvis du kan formidle det ordentligt, så kan du næsten fortælle alle budskaber til patienterne. Forældre i dag er videbegærlige, de kræver svar, de googler selv og undersøger ting,« siger Dorthe Grosen og fortsætter:

»Jeg har ikke fået undervisning på studiet i at give forældre svar, men det har jeg fået ud af min forskning. Jeg har lært at sige det på en forståelig måde, når jeg kan helbrede, og når jeg kun kan hjælpe.«

Med sin forskning i årsager til læbe- og ganespalte er hun begyndt at stille spørgsmål på et helt andet niveau end tidligere, og det er også det, der gør hende i stand til at hjælpe patienterne videre.

»Jeg prøver at skabe en stemning af, at de må spørge om lige meget hvad. Det hjælper alle.«

Serie

Seneste artikler

  • Ansvaret ligger også hos os selv

    17. april 2013
    Det var sin egen indignation som forbruger, der fik Ph.d. Cup-vinder Maja Rosenstock til at undersøge, hvorfor mange virksomheder tilsyneladende ikke har styr på deres samfundsansvar. Hun konkluderede dog, at opgaven er næsten umulig – og at ansvaret også ligger hos forbrugeren
  • Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

    20. februar 2013
    Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
  • Nedkogt forskning til folket

    30. maj 2012
    Informations ph.d.-cup sætter fokus på det bidrag, som forskningsbaseret viden kan give debatten. I går talte ministre, generaldirektører og høje herrer m/k om forskningsformidling ved kåringen i dette dagblads kantine
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu