Læsetid: 2 min.

Børneforsker: ’Det tog en uheldig drejning’

De fejlagtige tal kom frem under et ophidset debatmøde, forklarer ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen. Han føler selv, han har gjort medierne opmærksom på fejlene i den efterfølgende debat
11. maj 2012

Der er ikke 40.000 pædagoger, der har fået et spørgeskema, siger ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen som noget af det første, da Information fanger ham på telefonen. Efter de seneste ugers massive medieoptræden har han ellers meldt helt fra på at tale mere med journalister, men han vil også gerne svare på kritikken.

»Jeg vil ikke udtale mig om forskningsresultaterne, før de er færdige, men jeg synes også, jeg må sige noget,« siger Ole Henrik Hansen, hvis ph.d.-afhandling først er færdig til sommer.

Artiklen i Berlingske, som indledte vuggestuedebatten for to uger siden, blev til efter et debatmøde på Nørrebro, hvor Ole Henrik Hansen talte foran 600 pædagoger, forklarer han.

»Det var der, de meget markante udtalelser kom. Men set i bagklogskabens lys skulle jeg nok ikke have deltaget i den efterfølgende debat, for jeg synes, den har taget en uheldig drejning,« siger Ole Henrik Hansen.

»Og så har der cirkuleret en masse forkerte tal i pressen, som jeg er blevet hængt op på.«

»De 40.000 er ’potentielle respondenter’, men det siger man jo ikke, når man står foran 600 pædagoger.«

BUPL siger, spørgeskemaet kun er sendt ud til 5.000 pædagoger?

»Det er slet ikke sendt ud på den måde. Det er sendt ud til alle, der har med vuggestuer i Danmark at gøre, også dem i de aldersintegrerede institutioner. Der er ca. 39.000 ansatte i alt.«

Et andet tal er de 8.000 observationer.

»Der er tale om 8.040 registreringer. Så det er det ord, der er forkert. Det er helt urealistisk for én ph.d.-studerende at lave 8.000 observationer.«

Hvordan er det ord opstået?

»Jeg ved det ikke. Måske er jeg kommet til at sige observationer i stedet for registreringer.«

Faldt ikke over fejlene

Ole Henrik Hansen forklarer, at han har haft artiklen til gennemlæsning, inden den blev trykt, men at han ikke faldt over fejlene. Men efterfølgende har han forsøgt at rette fejlene i adskillige medier, når de blev gentaget, siger han.

»Jeg synes, jeg er nødt til selv at være ansvarlig for det. Men det er også svært, når det bliver klippet væk i de endelige interview.«

»Jeg forsøger ikke at snyde og lave om på virkeligheden, men sådan bliver det fremstillet.«

Efter eget udsagn har han forsøgt at nuancere debatten, for han har ikke lyst til at generalisere sine resultater til at gælde alle vuggestuer.

Men det er vel en generalisering, at en stor del af vuggestuerne er så elendige, at de bør lukke?

»Det er sådan noget, der sker, når man står foran rigtig mange mennesker. Og der var en stemning af, at de synes, jeg var en idiot, og jeg syntes, der var mange ting, de kunne gøre anderledes. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg i den grad skal slagtes. Det er en væsentlig debat, som for børnenes skyld fortjener en diskussion.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Ryberg

Kære Information
Inden Ole Henrik Hansen bliver den nye syndebuk, som pædagogerne/institutionerne blev i forrige bølge, ville det så ikke være værd at kigge på journalisternes rolle - er det rigtigt, som Ole Henrik Hansen antyder, at de ikke har villet udbedre fejlagtige tal, har de taget udtalelser fra et debatmøde og bragt dem som udtalelser, har de viderekolporteret og blæst ting ud af proportioner fordi det passede i avisens meningsprofil. Kan vi også ikke få det mere frem i lyset. Hvad har Ole Henrik Hansen faktisk selv sagt, påstået og i hvilken kontekst og i hvilken grad er han blevet fremstillet/konstrueret af journalisterne?

Karsten Aaen

Burde vi ikke forlange mere klarhed om en forskers udsagn og udtalelser og da især når han selv fremsætter dem?

Pointen er denne her:

OHH har lavet en undersøegelse . det er OK. Men at OHH, som ph.d. forsker ikke kender forskel på observationer og registreringer eller at han ikke ved, hvor mange spørge-skemaer, han har fået retur, det er ganske enkelt ikke i orden.

Derudover er det fremstået som om Ph.D. er godkendt - især i Berlingske Tidende - newsflash:

Det er den ikke!

Jeg er snart pædagog.
Og, jeg er i den forbindelse igang med at “forske i” inklusion ved børns start i børnehaver - hvilket aldersmæssigt er tæt opad Ole’s eksempel med den “2 årige dreng og bussen”, samt hans forskning (som delvis er aldersintegerede institutioner, fra 0-5 år).

Jeg tænker i den forbindelse på, om en forsker faktisk ikke skal stikke fingeren i jorden, og overveje følgerne, inden han udtaler sig (skarpt). I mit område skal jeg tænke mig om, inden jeg melder ud - f.eks. i forældresamarbejdet. Der er nogle social-kompetence krav, der stilles til mig som pædagog, specielt i ømfindtlige emner og i forhold relateret til gensidig tillid.

Ole har siden august 2011 nu haft ca. 10 måneder til reflektion - hvilket ER lang tid. I den tid undrer det mig, at han bl.a. ikke har overvejet, om ikke han skulle spille med åbne kort, og skrue ned for “hans forsknings sandhed om vuggestuerne” - og jeg vil blot fremhæve følgende eksempler på “fortrydelser og fejl” :
1) Han “glemte” at fortælle at hans ph.d. ikke var godkendt / vurderet.
2) Han “glemte at fortælle” at hans forsknings-empiri var begrænset.
3) Han “kom til at” overdrive validiteten (alle danske vuggestuer er (potentielt) elendige).
4) Han “glemte” hans etiske ansvar (og, han har nu sandsynligvis gjort mange forældre utrygge, måske helt uden grund?)
5) Han “glemte” validitets-fordringer, mht. at bedrive forskning.
6) samt andre forglemmelser, jeg sandsynligvis har overset.

Jeg synes ikke, disse punkter blot kan undskyldes væk - og det undrer mig hvis de blot er fejl og forglemmelser? - specielt pga. den lange tid til reflektion og omtanke, fra august 2011 til april 2012.
Medier etc. har også været inde over og har farvet virkeligheden - men, det er Ole selv, der ses udtale sig live, det er ikke journalisten man hører - så, hvorfor kom han ikke frem med de 5-6 punkter ovenfor de mange gange han havde muligheden herfor, altså i de mange interviews, der her været med ham?

Alt i alt undrer det mig, at der ikke stilles større krav til en forsker. Jeg tænker her på bl.a. forskerens “definitionsmagt” og “hans position i videnshierarkiet” - noget det synes logisk at møde med fordringer om, at forskeren skal kunne administrere denne “magt og indflydelse”. Konsekvensen af “denne magt” ses af de seneste 9 måneders debat - Ole har f.eks. fået 2 ministre og mange journalister og privatfolk “med på vognen” - de har dog også selv et ansvar . men, de har fundet markant styrkelse i en forsker (Ole)… han udgør således “en magt og et forbillede”.
Dette fristiller til dels Ole - men: Han ved gennem hans uddannelse, at forskere “bliver brugt og misbrugt”, så det kommer burde ikke komme bag på ham, og det stiller det ved også ekstra krav til ham …. eller også frigør “misbruget af forskeren” selve forskeren for ansvar??? - det sidste er jeg ikke enig i!

I bund og grund tænker jeg nu :
“Udtaler” Ole sig som “privatperson” om vuggestueforholdene - med nogle lommefilosofiske personlige erfaringer som basis (måske gennem vennernes eller egne negative oplevelser med vuggestuer?) - eller udtaler han sig “som forsker” ?
Såvidt jeg erindrer, beskriver han selv hans motiv for at “vælge vuggestueområdet som forskningsfelt” med at han “så kritisk og negativt på området, der trængte til at blive meget forbedret”.
Jeg tænker herudfra: Har Ole mon nu fundet og ophøjet “de kritisable forhold”, som han satte sig for at finde?
Jeg er i denne sammenhæng samtidig kritisk mht. hans valg af netop “dreng-bus” eksemplet som eksempel til at vise “de grelle forhold” til medierne, samt over hans tolkning af eksemplet. Eksemplet kunne (som jeg ser det) være tolket og set på mange andre måder - f.eks. ved vi ikke noget om konteksten (forhold i børnegruppen, drengens reaktioner etc. ellers, pædagogens handlemotiver hører vi ikke, er der meget sygdom og er pædagogen alene, er der andre konflikter forinden, etc.).
Bias/Forudindtagethed er her en mulighed - det, der ser ud til at være forskningens formål at vise, ser her ud til at blive vist i bus-eksemplet: Altså at der ER store problemer mht. pædagogikken og forholdene for børnene i vuggestuerne!

Som privatperson har demokratiet vist brug for Ole (vi mener det er godt, at privatpersoner blander sig i debatten) - men, jeg iagttager, at Ole som forsker udtaler sig meget mere tydeligt end jeg har oplevet andre forskere udtale sig.
Samtidig udtaler Ole sig på et område, der har meget med tillid at gøre (små poder, der endnu ikke har en demokratisk stemme), der passes af “fremmede” i en institution.
Jeg stiller mig selv til slut det spørgsmål, om ikke Ole’s retorik og udtalelser skal få konsekvenser for ham og enheder knyttet til ham - for, det ligner “overskridelse af etiske normer for hvornår og mht. hvad man bør udtale sig om og hvordan”. Og, det undrer mig, at ingen omkring Ole (samt Ole selv) stod frem i perioden frem til maj 2012, især for at sige, at “ph.d’en endnu ikke er godkendt”).
At bede om undskyldninger bagefter, synes ikke at løse problemet - for “it’s jo already out there”, og det har det nu været i mange måneder - inden den selvkritiske sans kom frem i medierne!
Jeg har tillid til forskere - og, havde tillid til Ole. Men, nu må jeg indrømme, at denne tillid er blevet sat på en meget kraftig prøve.
Jeg håber på at det løser sig altsammen - men, status lige nu er mere “ravnerok” og “jordrystelser” og “videns-kaos” - som jeg ser og oplever det.
F.eks. er jeg meget i tvivl mht. om det er validt/fagligt forsvarligt overhovedet at nævne og komme lidt ind på Ole’s forskning i min egne pædagogikopgave.

At pædagoger og vuggestuer og normeringer etc. trænger til debat synes jeg sluttelig er en sjov undskyldning for, at “man har været for uktritisk som journalist” og “debattør” - journalistik er nu engang også kun god journalistik, hvis begge vinkler inddrages og man er kritisk (i stil med god og lødig forskning, som kan anvendes i bl.a. pædagogik-opgaver :-).

Jan Larsen (studerende på UCN-Aalborg, pædagoguddannelsen, 7. sem).

Hanne Gregersen

"Det er en væsentlig debat, som for børnenes skyld fortjener en diskussion." vi lader den lige stå et øjeblik !
Måtte man håbe, at alle intressenter havde dette for øje i stedet for skjulte politiske og fagforeningspolitiske dagsordner....... det ville være klædeligt !

Rigtig god idé, Thomas.
Men det skal da vel egtl. være et andet sted end her?
Med et udgangspunkt, der ikke hviler på "videnskab" men derimod på værdier, holdninger og politik.

Emnet kunne måske være "den omsorgsfulde og engagerede vuggestue"?
Eller: Det skulle måske hvordan vi får skabt den vuggestue, der med færrest mulige midler får lært børnene mest muligt?
Måske kan vi se ogver til Finland, der ser det ud til, at de får disciplineret børnene til at gå "i læringsmode" og "følge et fastlagt og simpelt spor", i hvert fald i skolen. Op og stå pænt, alle børn, nu kommer pædagogen ind!
Ja, jeg har det lidt svært med det Finske ideal - men, jeg vil gerne diskutere det alligevel, specielt hvis jeg får oplevet en af de her sjove saunaer bagefter - med lidt piskeris og sprut (stop nu, fordomme, inden I løber af med mig).