Hvad dælen nøler vi for?

Kriser kommer og går, men DREAM-modellen består
24. maj 2012

Vi kender retorikken: ’Hvor skal pengene komme fra?’, ’Det må ikke blive dyrere at være dansker’. Ofte sekunderet af mantraet: ’Vi’ skal spare og arbejde mere for at få råd til fremtidens udfordringer.

Skulle ’vi’ ikke lige standse op et øjeblik, og se på, hvad BNP-økonomerne har at sige om disse forhold. Den her i landet højeste BNP-økonomiske sagkundskab, der benyttes, når offentlige kommissioner nedsættes og redegørelser for landets økonomiske ve og vel skal kortlægges, har et stort set sammenfaldende syn på BNP-væksten frem mod år 2050 under forudsætning af business as usual.

Velfærdskommissionens BNP-økonomer lagde til grund for deres konklusioner, at BNP i et 35-40 års perspektiv ville blive fordoblet(!) opgjort i mængder. Det er altså ikke priserne, der i denne beregning får indkomsterne til at stige, men derimod årlige produktivitetsstigninger, der ligesom manna falder ned fra himlen.

Her er det, at spørgsmålet melder sig, når nu produktionen fordobles, hvordan kan ’BNP-økonomerne’ så alligevel nå frem til, at ’vi ikke har råd til mere velfærd’?

Forklaringen er den paradoksale, at BNP-økonomer antager, at det private forbrug følger væksten i BNP som en skygge. De glemmer blot at fortælle den undrende offentlighed, at de i samme regnestykke lige har fordoblet det private forbrug. Den tanke, at blot en mindre del af stigningen i det private forbrug kunne benyttes til at omstille samfundsøkonomien, diskuteres ikke i grundforløbet; for det ville kræve en stigning i skattetrykket.

Skal der blive plads i BNP-økonomien til ’den store omstilling’, så må der tilvejebringes en yderligere stigning i BNP. Der må præsteres endnu flere arbejdstimer, hvoraf finansministeren kan få sin andel, uden det fører til et øget skattetryk. At finde arbejde til det øgede antal hænder er dog ikke noget problem; for i BNP-økonomernes model er der altid fuld beskæftigelse.

DREAM består

Velfærdskommissionens beregninger ligger nu seks år tilbage, og den økonomiske krise med nulvækst er i mellemtiden blevet hverdag.

Det har dog ikke fået BNP-økonomerne til at ryste på hånden – kriser kommer og går, men DREAM-modellen består. Det økonomiske Råds formandskab gennemførte for blot to år siden en lignende fremskrivning af dansk økonomi. Den blev præsenteret i vismandsrapporten, maj 2010. De nåede også frem til, at både BNP og privat forbrug (i form af flæskestege, fladskærme, mobiltelefoner, udlandsrejser og biler) ville fordobles frem til 2050.

Men vismændene måtte ligeledes konstatere, at råderummet for øget offentligt forbrug og investeringer var stærkt begrænset af væksten i det private forbrug. Hvilket førte dem frem til den umiddelbart paradoksale konklusion, at det er nødvendigt at forringe en række velfærdsordninger (efterløn, dagpenge, kontanthjælp) og øge arbejdstiden for at sikre velfærden i fremtiden, på trods af at BNP antages at blive fordoblet.

Derefter gik jeg i gang med læsning af Klimakommissionens rapport fra september 2010. Her sad BNP-økonomerne også med ved bordet. De benyttede Finansministeriets langsigtede fremskrivning, hvor det ligeledes antages, at BNP er fordoblet i 2050. Med udgangspunkt i denne fordoblede produktion gennemførte kommissionens økonomer en beregning af, hvad de langsigtede ekstra-omkostninger – målt som velfærdstab – ved realiseringen af et mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 ville beløbe sig til. Hvor meget ville det koste ekstra at gøre Danmark fossilfrit?

Hold nu godt fast, og hav samtidig i erindring, at BNP – i modellen – er antaget at være steget med 100 pct. i forhold til i dag. Omstillingen til en fossilfri økonomi med kendte teknologier bliver af Klimakommissionen opgjort til kun at koste siger og skriver en halv procent af BNP, (Klimarapportens sammenfatning, s. 80)!

Hvilket får mig til at spørge: Hvad dælen nøler vi for?

 

Jesper Jespersen er professor i økonomi ved Roskilde Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Garp

Nøleriet skyldes primært fem forhold:
1) Den liberalistiske økonomis 30årige dominans og gennemførte hjernevask af alt, der kunne tænkes at modsige idiotien.
http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi...
2) At medier og økonomer konstant og tilbagevendende grotesk omfang har favoriseret denne siden 30érne helt utilstrækkelige og forældede økonomiske teori. http://www.garps-verden.com/2008/11/liberalistiske-idioti.html
3) At Keynesianerne og centrum-venstre helt har forsømt udviklingen af en praktisabel ny (”keynesiansk”) økonomisk model og politik, hvilket den nuværende regering er et ynkeligt eksempel på.
http://www.garps-verden.com/2012/05/endnu-en-mand-der-kan-pege-pa.html
4) At det politisk, i forlængelse af den neoliberalistiske dominans som den altdominerende visdom, fremføres, at klimaødelæggende materialistisk privatforbrug i form af fladskærme, biler udenlandsrejser er langt bedre end renovering af skoler, uddannelse og forskning, omsorg og sundhed.
http://www.garps-verden.com/2008/05/det-er-gratis.html.
Det fremgik desuden i grotesk form i forbindelse med valgkampen 2011:
http://www.garps-verden.com/2011/09/vko-politik.html
5) At befolkningen generelt og især den politisk helt dominerende højere middelklasse er afhængig, helt som narkomaner, af et stadigt stigende materielt privatforbrug af tiltagende ligegyldige produkter.
Dette i en grad så selv klodens og menneskehedens fortsatte eksistens må vige, for at dette ’sygelige’ behov kan tilfredsstilles.
http://www.garps-verden.com/2012/03/materialistisk-forbrug-som-narkotisk...,
http://www.garps-verden.com/2012/02/bilismens-terror.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Nu forstår jeg hvad der menes med ældrebyrden, hvis de gamle (mig) skal æde dobbelt så meget så bliver vi godt nok tunge at slæbe rundt på.

Hvad jeg stadig ikke forstår, hvorfor holdt arbejderne op med at lave sine egne økonomiske beregninger?

anbefalede denne kommentar