Læsetid: 6 min.

’Danskerne bruger løs af kassekreditten’

Der er ingen grund til dansk selvfedme på klimaindsatsen ifølge den franske filosof Serge Latouche. Og heller ikke til at tro på begreber som ’bæredygtig vækst’. Der skal radikale indgreb til for at skabe den modvækst, der kan redde os fra klimakatastrofer, men også vise vej til et sundere, lykkeligere og mere menneskeværdigt samfund
24. maj 2012

»Hvis danskerne vil være med til at redde planeten, så skal de hjælpe økosfæren på vej til en virkelig bæredygtighed. Det betyder, at de skal reducere deres økologiske fodaftryk markant. Det skal helt ned på 40 procent af det nuværende. Og det kan kun ske ved det, jeg kalder modvækst,« erklærer den franske filosof Serge Latouche.

Under et besøg i Danmark gør han op med den udbredte danske opfattelse af, at vi har en form for førertrøje i indsatsen for at gøre kloden bæredygtig.

»Skulle alle klodens indbyggere leve på lige så høj fod som danskerne, ville menneskeheden behøve fem jordkloder,« fastslår Latouche, idet han med sin stok peger på et diagram, der anskueliggør de enkelte nationers slitage på den globale økosfære.

Danmark økologiske ’fodaftryk’ er rædselsfuldt, ja, takket være vores skibstrafik og umådeholdne kød-spisning faktisk det fjerdestørste i verden pr. indbygger og kun overgået af tre superrige olieemirater. Latouche bruger tal fra 2007, men i sidste uge kom en ny opgørelse fra WWF, som viser, at vores i selvopfattelsen grønne vindmølle- og cyklistland stadig er den fjerdestørste belaster af klodens ressourcer målt pr. indbygger.

»Danskerne bruger løs af kassekreditten. De stjæler af arven, af vores efterkommeres arv,« siger Latouche. Men tonefaldet er hjerteligt. Bodsprædikant vil han ikke være.

»Heldigvis får nationer som Danmark gavmild hjælp fra Afrika. Så beskedent et aftryk afsætter burkinerne (indbyggere i Burkina Faso, red.), at levede vi alle som de, kunne Jorden huse 23 milliarder indbyggere på bæredygtig vis«. Og nu bygger Latouche op til en central pointe:

»Der er stor fattigdom i Burkina Faso, ja, men også stor livsglæde,« siger han, og Latouche må vide det, for han har selv opholdt sig i det lille afrikanske foregangsland.

»Vækst er ikke bæredygtig. Men hvad mere afgørende er: Vækst er heller ikke ønskelig,« pointerer Latouche og fremtryller nu et såkaldt ’planetarisk lykkeindeks’. ’Lykkelandet Danmark’, der ellers gang på gang kåres til verdensmester i lykke i det konkurrerende ’bruttonationallykke-indeks’, er i denne lykkeopgørelse havnet på en flov 99.-plads. For dette indeks sammenkobler menneskelig velfærd med økologisk bæredygtighed. »Lykkeligst er øboerne på Vanuatu, og de har jo stort set kun solskin og vand,« siger Latouche.

»Tro ikke på, at der findes en anden vej, der hedder ’bæredygtig udvikling’,« fortsætter Latouche med reference til en udbredt forestilling blandt mange grønne debattører og politikere.

»Bæredygtig vækst er en indbygget selvmodsigelse, et reklameslogan og et ideologisk fix, der skal redde kapitalismens vækstdoktrin. Den hjælper hverken naturen eller menneskene.«

Modvækstens pave

Serge Latouche er en gråskægget 72-årig med stok og et smittende humør. Han ligner en ældre udgave af den franske fodboldelegantier, Eric Cantona.

Selvironi har han også.

»Man kalder mig modvækstens pave,« tilstår Latouche over for en gruppe overvejende jævnaldrende medlemmer af miljøgruppen NOAH, der har indfundet sig i Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg for at høre Latouche skitsere sit bud på en udvej fra klimasammenbrud, uoprettelige miljø-ødelæggelser, menneskelig elendighed og økofascistiske diktaturer.

For Latouche er vækstparadigmets igangværende systemkrise ikke så meget en forbandelse, som den er en potentiel velsignelse. For som bekendt er enhver krise samtidig en chance, og lige nu ser han intet mindre end en gylden chance for at realisere en helt anderledes vision af det gode liv, hvad Latouche kalder ’en konkret utopi’.

Selv hvis vi ikke skulle bruge modvækst til at frelse os selv fra katastrofer, ville dens samfundsmodel være langt mere attraktiv, må vi forstå.

Hvad er målet? At vi lever inden for rammerne af et afbalanceret økologisk aftryk.

»Men det er altså ikke stenalderen, vi skal tilbage til,« forsikrer Latouche og henviser til, at de vesteuropæiske landes aftryk så sent som i 1966 var det halve af det nuværende, og dengang var levestandarden da lige til at holde ud. »Vi kan lære at leve bedre for mindre, vi kan lære at nyde overfloden i mådeholdet,« lover Latouche og henviser til vækstsamfundets store menneskelige omkostninger i form af stress, fremmedgørelse, depression. Men livsnydelse skal der fortsat være plads til. »Vin er en ressource, der kan genfornyes,« bemærker han.

Hvordan realiserer vi modvækstsamfundets utopi? Det spørgsmål har Latouche behandlet i sin breviaire – ’bønnebog’ – Fornuftig Modvækst, som er udgivet på dansk af forlaget politisk revy. I den finder man en såkaldt »matrice« for, hvordan et samfund kan ’reorientere sig’, så det bryder ud af ’vækstens onde cirkel’ og finder vej ind i ’en god cirkel for harmonisk modvækst’.

»Overskriften er Reorientering af sociale indstillinger og praksisser,« siger Latouche.

Men er tiden så moden til at omstille til et økologisk demokrati, der giver os mere fritid, mere meningsfyldt samvær og fællesskab og værdier, der er autentiske værdier end identitetsskabelse gennem masseforbrugerismens materialisme? Eller skal der krige eller katastrofer til for at udløse det nødvendige bevidsthedsskred?

Latouche har ingen tiltro til, at den politiske klasse i de parlamentariske demokratier vil kunne udvirke et brud med vækstparadigmet. Ideologier og partier er heller ikke hans kop rødvin. I stedet sætter han sin lid til, at en »gradvis meningsevolution« kan bane vej for et folkeligt oprør, der ender med at forandre politikken indefra. Adspurgt om eksempler henviser han til to folkerejsninger. Dels de mexicanske zapatister i Chiapas-provinsen, som på den indianske befolknings vegne og under ledelse af subcomandante Marcos har indledt en kamp for fred, demokrati og retfærdighed for alle mexicanere og for alle mennesker. Dels den vellykkede folkelige modstand, der kendes som Cochabamba-protesterne, og som fik forpurret en plan om omfattende privatisering af vandforsyningen i Bolivia.

Flygtninge i millionvis

Men har forsøg på at realisere utopier ikke en kedelig vane med at udarte totalitært? Det skinner igennem, at i Latouches ideale lokalsamfund af smålandbrug forventes det, at enhver givet et nap med, når der skal sås og høstes. Sporene fra tvangskollektiviseringens historie fra Stalins krig mod Ukraines ’kulakker’ til Pol Pots ’nedlæggelse af byerne’ turde afskrække. Men det afviser Latouche.

»En totalitær logik har vi allerede med fornægtelsen af grænser for vækst. Snarere er der grund til at frygte, at fremtidige økologiske og humanitære katastrofer vil blive håndteret på autoritære måder. Med en global temperaturstigning på to grader i løbet af dette århundrede vil vi se klimaflygtninge i millionvis. Hvem skal tage imod dem? Skal de sættes i koncentrationslejre? Vi risikerer at få en verden som i Soylent Green: En lille elite kan fortsætte med at fråse, mens flertallet må overleve på stadig mere sparsomme rationer. Det er jo lige præcis det scenarie, vi kan undgå med modvækst.«

Latouches plan for den store omstilling

1) Vi skal reevaluere værdierne, så vi forlader troen på, at vi kan dominere naturen, og i stedet søger et harmonisk samliv med den

2) Vi skal rekonceptualisere, så vi ikke længere ser knaphed som en mangel, men som et gode, der ikke overvindes gennem »større produktivisme«, men gennem omfordeling og mådehold.

3) Vi skal gennemføre en restrukturering, der gør op med magt og privilegier – »det betyder helt konkret, afslutningen på kapitalismen«, konstaterer Latouche tørt.

4) Vi behøver en redistribuering, hvorved han forstår den nødvendige omfordeling, »der reducerer den forbrugende klasses magt og midler« og »i virkeligheden handler om at tage mindre end om at give mere«.

5) Denne skal følges op af en relokalisering, der genforankrer »politik, kultur, ja livets mening i selvbestemmende og selvforsynende lokalsamfund« og »begrænser vare- og kapitalbevægelser til det strengt nødvendige«.

6) Samtidig skal vi beflitte os på en reduktion af den påvirkning af biosfæren, der stammer fra den måde, vi producerer og forbruger, herunder reduktion af arbejdstiden og ophør for masseturisme.

7) Endelig skal vi i langt større omfang gå over til genbrug og genanvendelse, der gør op med produkters indbyggede forældelse. I stedet for at kassere skal vi reparere. Latouches eksempel er, at vi skal benytte den samme vaskemaskine hele livet igennem.

 

Mere info om Serge Latouches tænkning på modvaekst.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"vi skal benytte den samme vaskemaskine hele livet igennem"

Så må vi håbe, at den først indkøbte maskine er holdbar og energirigtig.

Morten Andersen

Hvor var det rart at læse den artikkel.

At få bekræftet, at man som uuddannet lommefillosof, har andre trosfælder her i verden.

Har aldrig hørt om Latouche før. Egentlig også ligemeget. Han satte fine ord på mine tanker og ideer.

Så er vi da 2, men sikkert nok flere. Gad vide hvor mange egentlig (?). Og vil vi blive flere og flere?

Sådan er vi åbenbart en del, der render rundt og har den samme opfattelse af tingenes tilstand, og hved der skal til, for at bevare fundamentet for alle vore probblemer.

Fundamentet er naturligvis en bæredygtig planet, der kan huse os. Uden den, så ville der ikke være nogen kapitalister og vækstfreaks, og de ville så heller ikke have alle deres problemer.

Who Killed the Electric Car?

Who Killed the Electric Car? er en film der handler om, hvordan bilfabrikanter, olieselskaber og forbrugerne tilsammen dræbte den elektriske bil, som ellers var opfundet, udviklet og masseproduceret i USA, Californien i slutningen af 90'erne[40]. Den elektriske bil hed EV1 (Electric Vehicle one) og var kulminationen på udviklingen af en elbil, hvor de forgående modeller hed Sunraycer og Impact. Bilen blev udviklet af 400 teknikere for General Motors (GM). EV1s kunne gå fra nul til 90 km/t på under 8 sek. og nå hastigheder på over 120 km /t. Salgsprisen for en EV1 var USD 33.995, men det var kun muligt at lease bilen, hvilket kostede USD 399 pr. måned. I Saturn forretninger var det muligt at prøvekøre bilen [41].

fra wikipedia.dk

---------------------------------------------------
og flere gode forslag herfra

Hvis man vil spare brændstof, kunne man lade fly starte fra ballonbårne startplatforme f.eks. 5-15 km over jordoverfladen, eller fragte fly op til de starthøjder ved brug af luftballoner.
eller
oftere bruge modernere luftballoner som passagerfly

Det er mere blandet end hævdet, for mange "grønne" mener det alvorligt,
nogle andre forsøger måske bare det artiklen hævder

»Bæredygtig vækst er en indbygget selvmodsigelse, et reklameslogan og et ideologisk fix, der skal redde kapitalismens vækstdoktrin. Den hjælper hverken naturen eller menneskene.«
--

lissom: Tilbage til naturen

Også samtlige evt. økologisager, natursager, miljøsager, løses jo formodentlig,
hvis eller når, det sandsynligste sker:
At også det at lede og fordele arbejdet blive almindelig folkestyret, at folkestyret fortsætter
videre end fabriksportene

Jesper Wendt

Du er langt fra alene morten, trods der nok går et par dage før nationen følger trop. Men ja, det er rart en af de lidt mere fremtrædende tænkere ligger på samme hylde, så er vi enten flere til festen, eller flere til begravelsen.

Desværre er min optimisme begrænset, nu vi taler utopier. Menneskets selvopfattelse som 'speciel' skinner igennem, og det er da også ganske rigtigt specielt - men meget ødelæggende.

Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg bare man skal finde en god sten at sidde på, mens titanic 2.0 giver sig ud på den sidste rejse.

Ændrer vi ikke kurs er en ny verdenskrig nærmest et faktum, og her vil harmoni få endnu et skub udover kanten.

Nå ja, og husk regnjakke.

Det lyder negativt, men det er jo faktisk det modsatte, da jeg vil ændre tendensen.

randi christiansen

En stor tak til Serge Latouche for at sætte så klare ord på det, de fleste efter så mange år i magtesløshed eller uvidenhed stadig fortrænger.

Lad os så håbe, at alvoren fiser ind denne gang - for det ér jo ikke fordi, Noah, GreenPeace, Gro Harlem Brundtland, Al Gore, Svend Auken og mange mange andre ikke har forsøgt at gøre opmærksom på nødvendigheden af at omgås vores livsgrundlag med intelligens og omsorg

Medens vi venter på at ideerne bundfælder sig, kunne vi måske slukke 50% af danmarks gadelygter og bruge et øjeblik på at se om de vare vi køber kommer fra den anden side af jorden, eller om de kun er blevet kørt en kort strækning.

Så havde vi genbrugt nogle af de gamle ideer og lur mig om det ikke kom på mode at finde på flere..

Det kunne i øvrigt også være rigtig fedt, at samarbejde om nogle fælles mål....

Det gik fint med at læse denne artikel indtil ordene i planens punkt 3, ikke regulering af kapitalismen, men afskaffelse. Globalt forståes.
Så tror jeg, hele ideen stå i vejen for sig selv.

Hvis venstrefløjen vejrer morgenluft og vil bruge modvækst til at ville gennemføre det socialistiske paradis på jord, skaber man modsætninger.
Alle skal op på tømmerflåden.
Men det kan kun blive en tro.

Det er da rart at se, at den franske filosofus lever op til sine idealer og genbruger en masse gamle ideer.

Men var det ikke spild af gode ressourcer at manden rejste helt til København for at gentage noget, vi har hørt tusinde gange før?

Steen Ole Rasmussen

Så længe at problemstillingen forbliver som skitseret her af en gammel mand med stok og reduceret til fromme forventninger til indre åndelige revolutioner og demokratisk konsensus, så får problemstillingen lov at stå der, antydet, fredeligt, godt og næsten rigtigt forstået, men netop ufarligt for den herskende orden, den virkelige bærme af selvfede storforbrugende planetforrædere!

Det er naivt, når man som her forestiller sig, at menneskeheden af sig selv, uden en form for ekstern tvang over for de demokratiske og ideologisk økonomiske kræfter – der bestemmer den politiske dagsorden, italesættelsen (også ved at reducere problemstillingen til noget som den gamle mand har et fornuftigt bud på en løsning af) af problemer og løsninger i det moderne samfund – skulle ændre retningen i den faretruende udvikling, som den gamle mand ikke kan undgå at have forstået i løbet af sit lange liv.

Det er naivt, når man forestiller sig, at det hele kommer af sig selv, inde fra og i overensstemmelse med den demokratiske styreform, uden de store konflikter, men netop kun bestemt af menneskets fornuftige trang til at agere i overensstemmelse med jordens grænser for vækst! Det er så bund naivt, så det er til at kaste op over.

At tro på, at ”realitetens konflikt” kan undgås og overlades til de misforståede demokrater – der hidtil har skaltet og valtet med sandheden, beskrivelserne af problemerne, beskrivelserne af den objektive realitet af naturgivne livsbetingelser og grænserne for den form for udfoldelse, som de vil fortsætte med at overskride fra nu af og til vore alle sammens dages ende – det er naivt.

Hvis ikke nogle magter skrider ind for bærmen af misforståede demokrater, succesadækvate økonomiske autister, standser dem, tager dem under kærlig behandling og fortæller dem, at de med deres fucking overforbrug og stinkende selvbeskrivelse, markedsfundamentalisme, fastkurspolitik, fulde beskæftigelse, er det egentlige problem, og at de må lære at humme sig, og at der ikke er plads til dem her på vores dejlige lille blå planet, ja så sker der aldrig noget som helst! Aldrig nogen sinde!

Det kommer ikke uden konflikt. Og konflikten bliver af en ganske anden karakter, end den som den herskende orden af ideologiske slatpissere ser for sig. Det bliver underholdende, og meget meget mere spændende, end de gamle fromme frelsere havde drømt om.

Lad dem dog sove. De vil ingen ting, gør ingen ting. Fred med dem. Og lad os så komme videre!

Kim Houmøller

Omstillingen er i gang! Verdensøkonomien er lige så stille i gang med et krak, der vi få 30 ernes skvulp til at blegne. Ren symbolpolitik og brandslukning er tidens mantra. Virkelig forandring kommer først når masserne mangler energi samt fødevarer. Cop 15 var et flop. Hvor langt kan man forlænge verden med brædder?

Anne Albinus

"Modvækst" er ikke et konkret projekt, men et nøgleord, skrev  Serge Latouche i Le Monde Diplomatique i 2004.

Refererer lige hvad Serge Latouche har sagt om de store grupper, der er uden for arbejdsmarkedet:

Det såkaldte “udviklede” samfund hviler på en massiv produktion af forfald, dvs. et tab af værdi og et udbredt forfald både af varer, som det stigende “engangsbrug” forandrer til formet affald, og af ekskluderede mennesker eller afskedigede efter brug, fra engangs-CEO’en og engangs-direktøren til de arbejdsløse, de hjemløse, vagabonderne og andet menneskeligt affald.

Det er let at forstå, hvorfor vores rigdom gør os fattigere. Et samfund funderet på grådighed og konkurrence producerer nødvendigvis et stor antal absolutte “tabere” (samfundstaberne) og de resignerede.

De la convivialité, La Découverte, 2011, pp 53-354

Egon Maltzon

Man bliver så træt.

Som om det ville hjælpe en eneste fattig neger fra lavlandet hvis Mærsk, Torm og de andre rederier blev solgt til kineserne.

Man er simpelt hen for dum, hvis man bruger den slags argumenter.

Og at gøre kødforbruget til den største trussel mod verdens fremtid er efter min ringe menig at vride tingene totalt ud af proportioner.

Men det bortleder jo bekvemt rampelyset fra alle de virkelige miljøtrusler, som fx. manglen på rent drikkevand og alle de miljøfremmede stoffer som hældes ud i naturen.

Kim Vildnis

Amish People! Here I come!

Fra wikipedia: Ofte fravælges hovedparten af den moderne teknologi, eksemplificeret ved deres hestetrukne vogne (buggies); men dette er mere af principiel end dogmatisk karakter. Det er ikke, fordi de anser teknologien for at være ond, og de vil bruge teknologiske hjælpemidler, hvis de finder det passende eller nødvendigt.
Den gennemførte kvalitet i amish-folkenes håndværksprodukter kombineret med en prunkløs og funktionsbestemt stil har medført, at deres husgeråd og møbler har givet impulser til moderne formgivning inden for kunsthåndværk (brugskunst og møbler)

Kim Vildnis

Måske kan vi lære at føle ydmyghed og respekt overfor Livet? Og ikke ødelægge det i et egoistisk (materielt) begær.

God læsning.

Specielt citatet "En totalitær logik har vi allerede med fornægtelsen af grænser for vækst."

og fedt at se og læse hvor mange der tænker i de baner. om det så måtte blive en begravelse...

Klaus Hansen Tandskov

For min skyld kunne vi godt gå tilbage til 1956. Som 6 årig manglede jeg og min familie og resten af befolkningen i landsognet intet - og vores globale fodaftryk var minimalt og bæredygtigt. Til gengæld boede mange familier i København med fælles lokum i gården og koks eller petroleumsovn i små, usunde lejligheder med mørke baggårde. Dér skal vi ikke tilnage til.

- der er fin overensstemmelse med franskmandens tanker og Permakulturbevægelsen og Transicien Town. Vores udmærkede avis kunne godt sætte lidt fokus på dét.
På Svanholm er 2 permakultur-ildsjæle ved at opbygge et videnscenter på området.
Se Svanholms hjemmeside.

Klaus Hansen Tandskov

For min skyld kunne vi godt gå tilbage til 1956. Som 6 årig manglede jeg og min familie og resten af befolkningen i landsognet intet - og vores globale fodaftryk var minimalt og bæredygtigt. Til gengæld boede mange familier i København med fælles lokum i gården og koks eller petroleumsovn i små, usunde lejligheder med mørke baggårde. Dér skal vi ikke tilnage til.

- der er fin overensstemmelse med franskmandens tanker og Permakulturbevægelsen og Transicien Town. Vores udmærkede avis kunne godt sætte lidt fokus på dét.
På Svanholm er 2 permakultur-ildsjæle ved at opbygge et videnscenter på området.
Se Svanholms hjemmeside.

John Fredsted

Så længe folk i Burkina Faso ikke kan retsforfølge enhver dansker, der bruger mere, end hvad der rimeligvis tilkommer vedkommende, hvis vi alle skal være her på lige vilkår, så kommer der grundlæggende ikke til at ske en disse forandring, for så er vores såkaldte civilisation ude af stand til reelt at mene noget som helst med de fine ord, ideer og visioner. Barbariet vil naturligvis fortsætte.

Per Torbensen

En god artikel med gode indspark,at den så samtidig
punkterer nogle myter om vores egen selvopfattelse,det er pragfuldt.

Martin B. Vestergaard

Uopnåelig dystopi!

Hvis vi alle skulle leve i harmoni med naturen i små selvforsynende samfund, ville vi meget hurtigt miste den teknologi og den viden der var nødvendigt for at kunne leve på den måde. Og selvom vi nok ikke ville have brug for så mange af klodens ressourcer ville vi have brug for meget mere af dens overflade.

Det er direkte usandt når nogle hævder at økologi er bæredygtigt, ja det er nok mere skånsomt for miljøet lokalt, men hvis ikke jorden tilføres næringsstoffer til at erstatte de afgrøder der fjernes, ja så udpines jorden. Det vi har brug for på fødevareområdet er bæredygtig landbrug, hvor der ikke benyttes gift men hvor der tilføres næringsstoffer til jorden gerne fra "kunstige" kilder. Det vigtige her er at det der bliver tilført står mål med det der forbruges, og at det bliver tilført på en måde så det ikke udvaskes og havner i grundvand, vandløb, søer og have.

Jeg har tilbragt en del af min barndom i Nepal, et af de lande der ligger i den absolute bund når det gælder forbrug af planetens ressourcer, og var tilbage der i '96-'97, på studieophold. På de 12 år jeg var væk var skovedækket blevet synligt mindre, antallet af bjergsider der lå golde hen, fordi overjorden var havnet i floderne nede i dalen var vokset enormt, og forureningen var så massiv i de få byer der er at det var akut sundhedsskadeligt.

Landbruget i store dele af Nepal foregår som en form for skov-landbrug. Man høster grønt i skovene på de bjergsider hvor der er for stejlt til at etablere marker, og giver det som foder til køer, hvis eneste formål er at levere gødning. Køer er hellige, så man bruger dem ikke som trækdyr og man spiser dem absolut ikke. Samtidig er deres mælkeproduktion ifølge de bønder jeg interviewede, så minimal at de stort set ikke bliver malket. De tal jeg fandt da jeg var der i '96-'97 angav at der skulle 2-2.5 gange så meget skov arealmæssigt til at forsyne den jord der blev dyrket med gødning. og at det var mere effektiv udnyttelse af arealet end at lade kvæget afgræsse det, selv hvis man kunne indsamle gødningen.

Så hvis sand økologisk produktion skal finde sted skal store arealer bruges til at omdanne mineralsk gødning til organisk gødning til landbruget. Og med vores nuværende befolkning er der ganske simpelt ikke plads til at vi alle kan leve "tilbage til naturen."

For at sætte det lidt i perspektiv var vi nogle der i begyndelsen af 90'erne regnede på hvor stort et areal der med datidens mest effektive metoder skulle til for at sikre en varieret diæt til hele klodens befolkning, bestående af både kød og vegetabilsk mad. Jeg kan ikke huske sammensætningen af denne kost, men det ville kræve et "drivhus" på ca. 800 km i diameter.

Esben Lykke

Martin Vestergaard:

Du tager fejl, fordi du går ud fra det allerede bestående. Den måde det danske landbrug fungerer på nu, er dybt skadelig for naturen/jorden. For det første bruger vi 80% af vores landbrugsareal til dyrefoder. Hvis vi holder op med at spise kød, vil vi kunne brødføde langt flere mennesker end i dag i Danmark. En debattør her på information nævnte 80 millioner mennesker, og jeg ser ingen grund til at betvivle det.

Det forudsætter selvfølgelig at vi holder op med at spise kød, og desuden dyrker planter i blandings/skov-haver, som passer sig selv og kun bliver tilført overfladegødning. Det vil også kræve, at vi bliver lidt mere large med, hvad vi putter i munden. Meget af det vi kalder "ukrudt" kan man sagtens spise. Som du sikkert ved.

Se mere på http://jordforbindelse.wordpress.com/fresh-2/fresh/

Christian Nissen

Det er jo dybt tåbeligt at mange familier har 2 biler og bruger løs af resurserne og er stresset og økonomisk spændt for for at have alle de goder.
Flyver på ferie og meget andet.

Jeg hører ikke til denne kategori men har også nogle fejl.

Det giver vist et nedbrud i vores kapitalistiske lande om vi satte vores forbrug kraftigt ned, beskæftigelsen ville styrtdykke, men hvorfor er det lige vi rige lande der har retten til at forbruge mange resurser......sandsynligvis må vi se en nedgang i vores forbrug her i vesten.

Kina og de andre vil nok tage deres del af resurserne.

Steffen Gliese

Christian Nissen, sandheden er jo, at vi allesammen er gidsler for den økonomiske overklasses overforbrug. Vi er nødt til at arbejde langt mere end nødvendigt for at sikre eksport, der kan garantere for importen. Så hver gang, der lige står to biler i indkørslen, er det søre'me den almindelige lønmodtager, der har betalt med timer, der kunne være tilbragt med kone og børn, med fiskestangen eller såmænd bare på ryggen med en god bog.

Nic Pedersen

Jamen Peter,

det ER "almindelige lønmodtagere", som har to biler i indkørslen! (som de iøvrigt har betalt tre gange så meget for som andre almindelige i andre lande)

De to tredjedele kunne de ganske rigtig have haft mere gavn af som fritid end som foder til statsmonsteret!
(og det samme gælder mange andre varer og ydelser)

Christian Nissen

Det med system fejl er når vi ikke længere skifter fladskærm og biler ud løbende og forbruger så kommer krisen.

Systemet går istå, hvad der så ellers sker/vil ske er uvist.

Christian Nissen

I min optik er det som er sket siden kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet er at huspriserne bare er steget tilsvarende.

(jeg er ikke imod at de er kommet ud på arbejdsmarkedet)

Så nu kræver det 2 indkomster af de gode for at kunne købe hus så overliggeren er egentlig bare blevet hævet og mange er sikkert mere presset og stresset end før.

Morten Andersen

...omkring det med agerjord og gødning osv....

ca.50% af alt korn der bliver dyrket i verden, bliver brugt til biobrændstof. Og så er der alle de flotte gule rapsmarker.

Jeg foreslår vi tager bussen lidt mere, og lader de skide biler stå.

Tror de afrikanske suttne børn er enige.

Undskyld, men jeg synes fanme det er ved at være en klam verden vi lever i.

Martin B. Vestergaard

Det er et rigtig godt eksempel du kommer med omkring Nepal.

Den skrøbelige balance i bjerglandet og hvor lidt der skal til for at forrykke balancen og gøre frodige områder golde.

Det er et absolut skræk senerie som jeg har fuldt med i siden 80erne.

For mig at se kan vi lære rigtig meget af at se på Nepal, når vi tager mere end vi giver tilbage til naturen holder den op med at føde os.

Så er det underordnet om det skyldes vores grådighed eller vores antal.

Og måske skal vi gøre noget ved både grådigheden og antallet, hvis vi selv vil have indflydelse på udviklingen, for naturen har sine balancer og indser vi dem ikke i tide går det os som gederne i de udpinte Sahara sahel områder, de dør i takt med at vegetationen bliver spist op.

Eller påseøerne, hvor befolkningen fik storhedsvanvid og rejste store statuer, de var nød til at fælde skovene for at få træramper til at flytte statuerne ud til kysten og vupit den havde fældet for stor en del af deres eget eksistens grundlag...

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Andersen
"ca.50% af alt korn der bliver dyrket i verden, bliver brugt til biobrændstof. Og så er der alle de flotte gule rapsmarker."
Hvor har du de tal fra ? De sidste tal jeg så fra 2008 var det omkring 0,7%

Dermed ikke sagt at vi ikke skal tage bussen, toget og cyklen, for det er jeg helt enig med dig i. :)=

// Jesper

Martin B. Vestergaard

Esben Lykke, jeg siger netop ikke at vi skal fortsætte som vi gør i dag, det jeg siger er at vores nuværende form for økologisk landbrug ikke er svaret, simpelthen fordi det ikke er bæredygtigt, og at vi ikke kan brødføde verdens nuværende befolkning hvis vi "vender tilbage til naturen" som beskrevet i artiklen her.

Jeg kender ikke svarene på den udfordring vi står overfor, og det gør Serge Latouche tilsyneladende heller ikke. Men jeg ved at hvis vi skal brødføde verdens befolkning, og forsyne den med energi, er vi nødt til at tænke på helt nye måder.

Sören Tolsgaard

Dokumentarfilmen HOME erklærer (1:18:18):

"Over 50% of grain traded around the world is used for animal feed or biofuels"

- og heraf anvendes langt størstedelen til husdyrfoder.

I relation til den ofte fremførte påstand, at økologisk landbrug ikke skulle være bæredygtigt, er det væsentligt at pointere, at denne driftsform naturligvis skal ses i sammenhæng med en betydeligt mindre animalsk produktion. Især den stigende anvendelse af korn og soya som foder i det industrialiserede landbrug er problemet, og dansk landbrug er en af de største syndere i denne henseende. Jo mere vegetarisk vi lever, jo flere mennesker kan brødfødes -og økologisk jordbrug vil i takt hermed kunne ernære langt flere mennesker uden at drive rovdrift på ressourcerne.

Jeg syntes Serge Latouche kommer med nogle glimrende ideer, at han ikke er er gud og ikke har de ultimative løsninger, ser jeg ikke som et problem.
Der kan fint bygges videre og ovenpå hans ideer, det springende prunk, er at der bliver sat en ny udvikling i gang.

Om omlægning til ren øko lanbrug ikke kan løse hele problematikken, ser jeg heller ikke som et problem, det løsen en del af problematikken

Og det er vel sådan det gøres, et skridt af gangen,...
Tilbage til naturen, nu med moderne teknologi.

Martin B. Vestergaard

Ja, hvis vi alle skærer ned på forbruget, vil mange af klodens problemer være løst, men hvad er sandsynligheden for det?

Jeg tror ikke på at vi kan "uddanne" verdens befolkning til at leve et ansvarligt og bæredygtigt liv, jeg kan end ikke "uddanne" mig selv til det, selvom jeg ved hvordan jeg i det mindste kan reducere min miljøbelastning.

Et af de eksempler der er i filmen "Home" er ørkenfolk der kender værdien af vand, hvad filmen ikke fortæller er at de "ved" at der altid er mere vand hvis bare man graver dybere, det gjorde deres fædre og deres fædre før dem.

Vi skal finde en måde at leve på, så vi og vore børn og deres børn osv. har en jord at leve på. Og det er ikke noget vi kan snakke os til, der skal findes nye løsninger og ja vi skal også bruge gamle løsninger, men på nye måder.

Jeg tror det handler rigtig meget om værdier, hos de vestlige og økonomisk velstillede befolkninger.
Her er værdierne overvejende materielle

Et langt støre fokus på naturens værdier vil på ganske kort tid, ændre rigtig meget og den udvikling er i gang....

og sker også lige her. Med den økonomiske krise har vi faktisk en mulighed i stedet for en begrensning.
Hvis vi ser den som et springbræt til nytænkning.

randi christiansen

Et kæmpe regnestykke - og så alligevel ikke ? At beregne klodens samlede in-og output ? Det må være noget med ud fra et ´økologisk atlas´(Martin Lidegård) at beregne en samlet model for klodens funktion baseret på overlevelsesressourcer.

Sku det være umuligt ? Vel et spørgsmål om vilje til hensigtsmæssig ressourceadministration > økologisk vækst > miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed > den store omstilling.

Selvfølgelig kan planeten understøtte vores liv, hvis vi griber det rigtigt an - det er her den store omstilling kommer ind i billedet. Vil vi bevæge os fra at være ´sofistikerede´ hulemennesker til at være medlemmer af en en intelligent civilisation, der lever i overensstemmelse med sin biotop i stedet for i et modsætningforhold til den? Det er et bevidsthedsskred i retning af samarbejde i stedet for i konkurrence om og privatkapitalisering af ressourcer. At opnå den nødvendige gensidige tillid inden det store sammenbrud er opgaven - det er selvfølgelig også muligt, det er ihvertfald nødvendigt.

John Vedsegaard

En ting er at der sagtens kan leve 23 milliarder på jorden og den stadig kan være "bæredygtig", men der kan også leve 2.300 milliarder og jorden kan stadig være bæredygtig, vi vil bare leve i lidt flere etager.

En diskussion om hvor mange der egentlig må være er vel efterhånden på plads. Enkelte lande har allerede taget forskellige midler i brug for ikke befolkningen skal vokse alt for meget.

Det bringer mig til: Hvor mange bør der kunne leve i Danmark og vi alligevel kan bibeholde vores kolonihavekultur, 5 millioner eller 100 millioner, måske kun 100.000?

Steffen Gliese

Man bør afgjort, John Vedsegaard, satse på ca. en halvering af befolkningstallet, så er vi ca. på det, vi var i 1945.