Nyhed
Læsetid: 5 min.

Alle er enige om målet - ingen ved hvad der virker

Det er ikke til at sige, hvordan man øger produktiviteten, sådan som regeringen ønsker i sin nye 2020-plan. Værktøjer er der nok af, men økonomerne spørger stadig, hvordan de i grunden virker
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, udenrigsminister Villy Søvndal og økonomiminister Margrethe Vestager (tv) fremlagde i tirsdags regeringens 2020-plan. En hjørnesten i planen er at øge produktiviteten, men ingen ved reelt, hvad der skal til for, at det sker.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt, udenrigsminister Villy Søvndal og økonomiminister Margrethe Vestager (tv) fremlagde i tirsdags regeringens 2020-plan. En hjørnesten i planen er at øge produktiviteten, men ingen ved reelt, hvad der skal til for, at det sker.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Indland
10. maj 2012

Produktiviteten er nøglen til højere vækst og velstand i Danmark i 2020. Så enkelt er budskabet fra regeringen, der tirsdag fremlagde sin 2020-plan for Danmarks økonomi det næste årti.

Men selv om budskabet lyder enkelt, er vejen til øget produktivitet yderst kompliceret og aldeles uklar. Ingen kan forklare udtømmende, hvorfor Danmarks produktivitet det seneste årti er sakket bagud sammenlignet med andre lande – eller hvad man helt præcist kan gøre for at vende udviklingen.

»Det er meget svært at måle. Ingen har en virkelig god forklaring på, hvad der med sikkerhed skaber produktivitet,« siger Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet.

Frederik I. Pedersen, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er enig i, at det er svært at svare på, hvad der påvirker produktiviteten.

»Produktivitet er enormt kompliceret, og det bliver ikke mindre kompliceret af, at det er enormt svært at måle. Produktivitetsparadokset er ikke forklaret endnu,« siger han og tilføjer:

»Det er et rigtig godt spørgsmål, hvorfor Danmark er sakket så langt bagud i væksten i produktivitet. Der er ikke kommet eller fundet nogen forklaring på det endnu. Der er mange ting, som driver produktivitet, men noget af det eneste, vi egentlig kan se, er, at erhvervslivet ikke længere investerer så meget, men det kan ikke være hele forklaringen.«

Ikke desto mindre har Danmark i perioden 1995 til 2010 haft en skidt udvikling i produktiviten. Denne er i gennemsnit kun steget med 0,7 procent – tilsvarende er Sveriges produktivitet i perioden steget med 2,0 procent, USA’s med 2,1 procent og Tysklands med 1,3 procent.

Svært at sætte tal på

Som eksempel på, at det er svært at måle produktivitet, nævner Jesper Jespersen, at man er begyndt at regne udgifter til forskning og udvikling som investeringer, når man opgør BNP.

Det gør, at BNP stiger med to pct., fordi man tidligere har regnet udgifterne som en omkostning.

I sidste ende betyder det, at danskerne pludselig bliver to pct. mere produktive.

»Det er en ren ændring af definitionerne. Vi er er ikke blevet mere eller mindre lykkelige af den grund. Eller rigere for den sags skyld. Produktivitet er afhængig af, hvordan man definerer det,« siger han.

I den liberale tænketank CEPOS har cheføkonom Mads Lundby Hansen lidt nemmere ved at pege på, hvad man konkret kan gøre for at øge produktiviteten.

»Vi kender nogle håndtag, som har nogle positive effekter,« siger han og nævner blandt andet, at lavere selskabsskat kan gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere, mens en lavere marginalskat vil gøre det mere attraktivt for den enkelte at arbejde mere produktivt, fordi øget intjening som følge af en mere effektiv arbejdsindsats beskattes mindre.

»Men,« siger han:

»Ulempen ved det hele er bare, at det er svært at sætte tal på. Det ved vi relativ lidt om.«

Famler i blinde

Det vrimler da heller ikke med konkrete bud på, hvordan produktiviteten skal øges i regeringens 2020-plan. Hovedpunkterne er »øget uddannelse«, »prioritering af forskning, udvikling og innovation«, et »konkurrenceudspil« og en »offensiv erhvervs- og vækstpolitik«.

Frederik I. Pedersen mener, at især uddannelse er værd at satse på.

»Uddannelsesniveauet er stagneret. Folk bliver simpelthen ikke bedre uddannet, og det er med til at bremse udviklingen i produktiviteten. Derfor foreslår vi også, at der investeres mere i uddannelse, og derfor synes vi, det er godt, at regeringen lægger op til mere fokus på uddannelse, herunder de videregående uddannelser,« siger han.

Men ifølge Jesper Jespersen er der i forhold til hovedpunkterne tale om the usual suspects.

»Det kan være svært at sige, om det virker. Netop når man nedsætter en kommission, er det, fordi man ikke ved det. Man kan roligt sige, de famler i blinde,« siger han, men understreger dog, at nedsættelsen af en produktivitetskommission er et skridt på vejen:

»Hvis kommissionen kan finde ud af noget på området, er pengene jo givet godt ud. Og derfor er det positivt, hvis man fordomsfrit kigger på, hvordan man kan øge produktiviteten.«

Sænk skat og liberalisér

Mads Lundby Hansen kalder regeringens udspil for »overskrifter« og efterlyser flere konkrete tiltag.

For der er noget at tage fat i, siger han.

»Det er meget velkendt, at man f.eks. kan øge produktiviteten ved at sænke selskabsskatten. Det var derfor, Nyrup og Fogh gjorde det. Man kunne også liberalisere lokalplanerne, så det bliver muligt at åbne flere storcentre, hvor man vil kunne få gavn af stordriftsfordele.«

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, er enig i, at spørgsmålet om produktivitet i høj grad handler om, hvordan man definerer det.

»Det er næsten et spørgsmål, man aldrig kan svare på. Det kommer an på, hvad man gerne vil undersøge, og om det overhovedet giver mening at lave et samlet produktivitetsmål for Danmarks økonomi.«

Han peger dog på den planlagte modernisering af den offentlige sektor i 2020-planen, som et konkret eksempel på, hvordan produktiviteten skal øges.

Udnyt synergierne

Endelig er især nedsættelsen af produktivitetskommissionen afgørende for, hvordan produktiviteten sikres.

»At vi har nedsat en produktivitetskommission, der skal komme med konkrete forslag, understreger jo netop, at det er meget komplekst. De forslag har vi tænkt os at tage meget alvorligt.«

Hos SF medgiver finansordfører Jonas Dahl, at der ikke er »en snuptagsløsning til at øge Danmarks produktivitet«.

»Men en del af det er at øge vores vidensniveau, så vi er i stand til at producere på et højere niveau,« siger han som svar på, hvad man konkret vil gøre.

»Vi kan se, at på de arbejdspladser, hvor man ansætter akademikere, er det med til at højne produktionen. Det handler om at finde ud af at bruge synergierne mellem højtuddannede og faglærte arbejdere. Det er i krydsfeltet mellem forskellige faggrupper, vi i mine øjne har Danmarks store spidskompetence, som kan være med til at øge produktiviteten.«

Derudover nævner Jonas Dahl en øget arbejdsindsats og en lavere skat på arbejde, som sammen med de planlagte reformer af kontanthjælp, fleksjob, førtidspension og skat skal sætte gang i produktiviteten.

»Det er ikke ting, vi har i mål i morgen. Det er den proces, vi har set startskuddet til, og i løbet af det næste års tid vil vi så få det forhandlet på plads bid for bid, og det vil i sidste ende bidrage til en øget produktivitet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gorm Petersen

Uden et viljefast opgør med Reagan og Thatcher's grundlæggende forståelse af økonomi, ingen fremtid.

Wild-west kapitalismen blev forsvaret af Reagans "drengede charme" - men uden den er der kun tømmermænd tilbage.

Bankkriser - bobler - you-name-it stammer alt sammen fra Reaganomics.

Steffen Gliese

Hvorfor skal vi producere mere, når flere og flere andre mennesker i verden også begynder at producere? Det giver en langt bedre fordeling af det nødvendige arbejde, så der kan blive tid til at leve.

Morten Lynge

Folk i DK får lov til at beholde så lidt af hvad de tjener at de selvfølgelig ikke gider arbejde mere en nødvendigt...

Det er ikke svært at komme op at betale 85% af toppen af ens indkomst i skatter og afgifter, men fritid betaler man 0% af...

Jarl Artild

Hvad er produktivitet ?

Produktivitet er udtryk for den værdi, som den enkelte medarbejder skaber ved sit arbejde.

Produktivitet = Outputmål / Omkostninger

Det er vigtigt, at Outputmålet er dækkende. Hvis målet er for snævert, vil det f.eks. kunne forekomme, at produktionsmålet viser et fald, selvom der rent faktisk produceres mere – bare af en opgave, som ikke fanges af outputmålet. Et ikke-dækkende outputmål vil desuden kunne give uhensigtsmæssige incitamenter til kun at fokusere på den del af produktionen, som outputmålet vedrører.

Der er tre årsager til at arbejdsproduktiviteten stiger:
1) Effekten af bedre udstyr - for eksempel investering i bedre IT-systemer. Effekten kaldes kapitalintensiteten.
2) Effekten af dygtigere medarbejdere - for eksempel på grund af efteruddannelse. Effekten kaldes bedre udnyttelse af arbejdskraften.
3) Effekten af at drive virksomheden smartere - for eksempel bedre organisering af medarbejdere og udstyr. Effekten kaldes også
totalfaktorproduktiviteten.

Søren Kristensen

Det er ingen sag at øge produktiviteten. Det svære er at producere noget der er brug for. Når Danmark, i modsætning, til fx. Kina, har svært ved at følge med, når det kommer til kvantitativ produktivitet, kan det, ud over det høje omkostningsniveau, hænge sammen med at vi som forbrugere stiller alt for høje krav til kvaltitet. Lidt lige som vi gør med velfærdsstaten i det hele taget. Men lad nu det ligge.

Hvis,målet ene og alene er at forøge den kvantitative produktivitet, målt på kroner og øre, er der behov for en kursændring. Forestillingen om at vi alle skal bo i et rækkehus og være designere af grøn teknologi (som bliver produceret i Kina) er død. Kina kan selv hele vejen rundt.

I fremtiden bliver vi nødt til at producere langt mere ragelse, dvs. produkter, som ikke holder ret langt tid, hvis de overhovedet virker, sådan som det allerede sker mange steder i verden. Der er kun en begrænset efterspørgsel på kvalitet. På fødefvareområdet har vi fx givet op for længst.

Lavprisvarehuset med det skarpe neonlys Lidl er fx den hurtigst voksende dagligvarekæde i Danmark og trenden går i det hele taget i retning af hurtig profit, på bekostning af miljø og umiddelbar livsglæde. Det gælder på de udenlandske markeder såvel som på det indenlandske og derfor gælder det om at producere så meget ragelse som overhovedet muligt, til den lavest mulige pris og til en stadig voksende forbrugerskare. Selvfølgelig gerne ved hjælp af vedvarende energi, af rent, ikke mindst militærstrategiske, årsager. Det er bare om at komme i gang. Danmark skal i arbejde.

Heinrich R. Jørgensen

Gorm Petersen:
"Uden et viljefast opgør med Reagan og Thatcher’s grundlæggende forståelse af økonomi, ingen fremtid."

Reagan og Thatcher var givetvist overbeviste om rigtigheden af deres egen tænkning, men reelt havde de intet andet valg end at lade alt sejle.

Ligesom Nixon (15. august 1971) næppe havde noget valg heller, selv om han formodentligt var en "tricky dick".

JFK forsøgte et opgør med det eskalerende og eskatologisk ågeri, hvor penge deux ex machina skal fremtrylles for at ligningen går op. I en kort periode, var det ikke FED der skulle udstede USD's, men den føderale stat. Derved kunne der muligvis sættes en stop for galskaben. Det koncept (dekreteret juni 1963) blev dog taget af bordet igen efter ganske kort tid, og blev ikke gennemført.

Nutidens politikere har næppe noget valg. Enten praktiserer de demagogisk snik-snak, til ingen verdens nytte andet end at trække tiden ud, eller også stiller de sig i spidsen for et opgør med slaveriet.

Jarl Artild

Hvad er kvalitet ?

En generel opfattelse af kvalitet.

I Politikkens Nudanske Ordbog forklares / beskrives kvalitet således: beskaffenhed, egenskab.
For at kunne styre efter kvalitet må man præcisere, hvad der menes med kvalitet, og hvilken kvalitet man ønsker at opnå.
Begrebet kvalitet er en meget uhåndgribelig størrelse, som de fleste har en fornemmelse for, men som er svær at definere.

En meget udbredt opfattelse er, at man ikke kan sige, hvad kvalitet er, men at man kan genkende kvalitet, når man ser det.

Hvordan skal man kunne styre et projekt eller en opgave, hvis deltagerne har den indstilling at de først kan afgøre, om et produkt er et godt produkt, når det er færdigudviklet og leveret ? Der findes imidlertid andre, og mere operationelle opfattelser af kvalitet, der er mere anvendelige. Her er gengivet tre karakteristiske opfattelser :

1) Kvalitet er en objektiv og absolut specificérbar produktegenskab (jo mere, jo bedre).
I denne opfattelse er kvalitet af et produkt en præcis og absolut målbar variabel, baseret på en kvantitet af egenskaber ved produktet. Forskel i kvalitet stammer fra forskelle i kvantitet af ønskede egenskaber. En computer med højere hastighed er af højere kvalitet, end én med lavere hastighed, hvis hastighed er en ønsket kvalitet. Kvalitet bliver dermed en egenskab, som man ved hjælp af målinger kan bestemme objektivt og absolut, såfremt man bliver enig om, hvilke egenskaber det vurderes ud fra, samt måden hvorpå målingen foretages. Problemet med denne opfattelse af kvalitet er, at det ikke altid er muligt at udarbejde en absolut måleskala, der udtrykker en hensigtsmæssig kvantificering af kvalitetsniveauet.

2) Kvalitet er objektiv og relativ til specificerede krav (opfylder et eller flere krav).
I denne opfattelse er et produkt af god kvalitet, hvis det opfylder de krav, der er specificeret for produktet. Dermed bliver de væsentlige elementer at udarbejde en kravspecifikation for et produkt og at udvikle produktet, der opfylder kravspecifikationen.
Ud fra denne opfattelse er det muligt at styre og kontrollere udviklingen, fordi kravspecifikationen tages som et udtryk for den kvalitet, der forventes af produktet. Angrebsvinklen forudsætter, at man er i stand til fuldstændigt at specificere og eksplicit formulere alle krav, hvis produktet skal opfylde kundens forventninger. Dette er i praksis ikke muligt. Der er krav der ikke kan formuleres og nedskrives, enten fordi de ikke er kendte, eller fordi de ikke kan udtrykkes. De implicitte krav kan med denne opfattelse kun i begrænset omfang tilgodeses.

3) Kvalitet er et kompromis mellem krav og økonomi (opfylder et eller flere krav og er prismæssigt konkurrencedygtig,

I denne opfattelse er kvalitet betinget af, at et produkt opfylder de stillede krav samtidigt med, at produktet har en acceptabel pris.

Ifølge denne opfattelse er et produkt, der opfylder kravene, men ikke er rimeligt i pris set i forhold til disse krav, ikke noget kvalitetsprodukt. Ligegyldigt hvor mange krav produktet opfylder, så vil det, ifølge denne opfattelse, aldrig være et kvalitetsprodukt, hvis det har en uhørt høj og urealistisk pris.

Jarl Artild

Hvad er effektivitet ?

Produktivitet og effektivitet opfattes ofte som synonymer. Der er dog forskel på de to begreber og de defineres forskelligt.

Effektivitet = Outputmål / Omkostninger * Kvalitet

Produktivitet er et udtryk for producerede enheder pr. omkostninger. Effektivitet defineres på samme måde, dog med hensyntagen til produktionens kvalitet. Der skal derfor rettes opmærksomhed mod, at produktivitet ikke sker som en kvalitetsforringelse. Således at der produceres mere for de samme omkostninger, men af ringere kvalitet.

Søren Roepstorff

"Produktiviteten er nøglen til højere vækst og velstand i Danmark i 2020. "

Hvis det er rigtigt, så vil jeg klart opfordre alle til at sænke produktiviteten, for hvis der er noget, vi ikke behøver, så er det højere vækst og velstand.

Til gengæld ville det være et fremskridt, hvis vi kunne få mere velfærd, men det kræver nok en ny definition af begrebet...

Søren Kristensen

A = F x s

eller oversat:

Arbejde (kinetisk) = kraft gange vej.

Kinesisk arbejde er noget andet. (Fås bla. i TIGER)

Steen Erik Blumensaat

Understøttelsen, støtten i tiår efter tiår har fået dem til at være ligeglade med at være skabende frembringere.
Tag støtten fra dem så skal de nok komme igang med at arbejde.
Hvis det gavner de arbejdsløse, hvormeget vil det så ikke gavne erhvervslivet.

Arne Thomsen

@Jarl Artild: Jeg er enig i dine synspunkter og kunne forestille mig, at demokratisk ledelse kombineret med resultatløn ville gavne såvel virksomhedens udstyr, som alle ansattes motivation og tillige virksomhedens driftsmæssige indretning.

Søren Kristensen

Jeg arbejdede engang i en kollektiv virksomhed, hvor vi alle fik det samme i timeløn, uanset hvilken jobfunktion vi havde. Det gav et meget godt resultat, sådan rent arbejdsklimamæssigt. På den måde var det også en slags resultatløn :)

Steffen Gliese

Vi skal holde op med at tro, at den måde, vi bruger til at veje værdien af handlinger og produkter, er værdien i sig selv. I princippet koster det jo ikke noget at foretage en kirurgisk behandling, men den kommer til at se dyr ud, fordi vi måler alle mulige andre ting samtidig med den rene handling. Vi vil ikke affinde os med, at handlinger kun eksisterer i nuet, de bæres med i den økonomiske opgørelse af værdi, selvom de forlængst er endt og gået og afregnet.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis kvalitet er objektivt målbart, er det ikke kvalitet. Så er det kvantitet.

At noget er bedre end noget andet, udtrykker en kvalitativ forskel.

At noget resulterer i (et abstrakt) "mere" end noget andet, er også udtryk for kvalitet.

Resulteret noget i et konkret "mere", eller i større eller flere, end noget andet, er forskellen kvantitativ.

Produktivitet er at udrette mere ifht. indsats.

Økonomi kan ikke levere forklaringer på sammenhænge, eller forklaringer på ret meget andet.

Nok er pengemænd eminente udi praktisk magi, men penge og økonmi er ikke det samme.

Det økonomen kan (eller burde kunne), er at forholde sig til fakta og realiteter, og kunne bidrage med viden og indsigt i hvad der er nyttigere end andet (rent kvalitativt) samt kunne bidrage med logistiske betragtninger om behov, forråd o.m.a.

Den klassiske økonomas funktion, hvor forråd, forbrug, produktion overvåges og kontrolleres ansvarligt og realistisk.

Penge er et abstrakt koncept, og ikke et fænomen. Magikere forsøger at bilde enhver ind, at der er realitet bag ethvert stykke papir, nogen har erklæret for at være mere end papir; nemlig et "værdipapir".

Det trylleri og trolderi burde økonomer være optaget af at påpege uvirkeligheden i. Tværtimod lader de fleste økonomer sig fuldt overbevise om fantomets realitet.

Claus Sønderkøge

Dengang der var efterspørgsel var produktivitet ikke så svært at beregne.

Den manglende produktivitet er derfor først og fremmest i børneproduktionen.

Robert Kroll

Høj produktivitet pr arbejdstime og høj beskæftigelse giver et rigt samfund med råd til dyre kræftbehandlinger, hjertetranplantationer, gode uddannelsesinstitutioner , kostbar grundforskning, godt arbejdsmiljø, fint alment velfædsniveau o m a samt et privatforbrug med plads til biografture, koncerter, smart tøj, en aften i byen, lidt ferierejser , øl, vin og god mad , diverse sportsaktiviteter o s v.

Et samfund med lav produktivitet og høj arbejdsløshed er et fattigt samfund uden råd til noget som helst.

Hvis vi vil have voes ret dyre velfædsstat til at fortsætte , så skal der altså skabes værdier for at dække udgifterne - nedgang i produktivitet og beskæftigelse kan ikke bare kompenseres med lidt besparelser i folks privatøkonomi - nedgangen rammer også råderummet for sygdomsbehandling, uddannelse, forskning, miljøforanstaltninger, ældreforsorg o s v.

Skattelettelser er ok HVIS effekten bliver større arbejdsindsats og større personlig indtjeneing , der via beskatning giver kompensation for de givne lettelser.

Hvis en skattelettelse bare omsættes i at man f eks spiser mere leverpostej og køber flere Gucci tasker så underskuddet på statsregnskabet stiger, så duer den ikke.

Niklas Monrad

Hvis man er klar over, at uddannelse er et kerneelement i fremtidig vækst og produktivitet, så erkender man implicit, at immigration af lavtuddannede og uuddannede mennesker svarer til at sætte en bremse på netop det, man ønsker at opnå.

Steffen Gliese

Robert Kroll, nu er der jo tale om høj produktivitet og lav arbejdsløshed, trods alt. Og skiftet vil højst blive til høj produktivitet og høj arbejdsløshed.
Niklas Monrads uigennemtænkte, kortsigtede kommentar fortjener ikke engang et svar.

Heinrich R. Jørgensen

Niklas,

du har ganske ret i, at kompetencer (herunder uddannelse) er et kerneelement for at forme menneskers vilkår på forstandig vis.

Måske erkendelsen først og fremmest skulle fokusere på, at kompetencer og formåen på mange måder er ringe, og rette fokus på at vi alle fik hævet niveauet (gerne betragteligt)?

Leif Højgaard

Jarl Artild - det lyder da meget godt hvad du siger, men har du prøvet al lave en dimensionsbetragtning eller enhedsbetragning af disse begreber. Det er nog der de hele strander. Manglende klare definitioner af begreberne:

Produktivitet = Outputmål / Omkostninger
Effektivitet = Outputmål / Omkostninger * Kvalitet

Leif Højgaard

Det gælder ikke om at gøre alting rigtigt, men om altid at gøre de rigtige ting.

Leif Højgaard

Iøvrigt er produktivitet et rent outputbegreb i fysiske enheder af en eller anden slags pr tidsenhed.

Leif Højgaard

Peter Hansen er indtil nu den eneste der har forstået hvordan man undgår volumensyge og sandheden i, at denne verdens behov vil kunne dækkes med indsats fra 5-20% af verdens befolkning, når al det overflødige er skåret fra . Han burde indstilles til Nobelprisen i økonomi, hvis der er noget der hedder sådan.

Leif Højgaard

Statsminister Helle Thorning-Schmidt, udenrigsminister Villy Søvndal og økonomiminister Margrethe Vestager (tv) fremlagde i tirsdags regeringens 2020-plan. En hjørnesten i planen er at øge produktiviteten, men ingen ved reelt, hvad der skal til for, at det sker. - og det kalder man et vidensamfund - de er uddannede økonomer - Vorherre bavares!

Thomas Robinson

Danmark (og europa) har enorme udgifter til grøn energi, krav og standarder til forurening, arbejdssikerhed og arbejdsmiljø, for ikke at glemme CO2 målssætninger og produkt kvalitet. Det koster en formue at implementere, men også at overvåge og administrere. Desuden er demokrati en relativit langsom måde at træffe erhvervsbeslutninger på. Lønniveauet er en dråbe i have i den sammenhæng

Samtidigt tillader man konkurence fra Kinesiske produkter lavet med forurening, beskidt energi, social dumping, under kummerlige kår osv.

Man bør indføre tariffer på produkter der konkurrere på kloden fremtid og menneskets værdighed - så nemt er det.

Det er latterligt at spørge djøffere om, hvordan produktiviteten øges, det har de ganske enkelt ingen viden om!
Den viden , der skal til, ligger hos de udførende.
Dvs i industrien hos faglærte og ufaglærte samt ingeniører og teknikere.

Søren Kristensen

Først skal man spørge medarbejderne, som står med fingrende nede i bolledejen, om de er interesseret i at producere mere pr. tidsenhed. Man kan evt. forinden fortælle dem hvad der sker hvis de ikke er. Hvis det er noget man ved og ikke kun tror man ved.

Dernæst kan man spørge ind til, hvordan et større output kan etableres, uden at det sker på bekostning af arbejdsmiljøet, sådan som man fx. gør på visse virksomheder, hvor de ansatte selv får lov til at følge måltallene nøje og har et tilsvarende stort ansvar for at de følges op. Men det kræver selvfølgelig forlods et godt arbejdsmiljø, en høj grad af tillid og dedikerede medarbejdere og det tror jeg ikke man får, hvis man dikterer alt ovenfra og ned og prøver at købe folk ud mod hinanden, med resultatløn og hvad har vi.

Et rart og solidarisk arbejdsmiljø, vil før eller siden og alt andet lige, afspejle sig i produkterne og gøre dem mere konkurrencedygtige. Måske ikke på prisen, men så i sidste ende på kvaliteten, som også i den moderne forbrugers bevidsthed indeholder en parameter for virksomhedens brand og dermed personalepolitik og sociale ansvar.

Leif Højgaard

Varedeklarationen for rapporten “Arbejdsproduktivitet pr.capita [BNP pr. indbygger] - fandtes i 2009 på nedenstående link til Danmarks Statistik, men nu er den side fjernet - nok fordi det var en omgang 'professionelt' vrøvl:

www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx...

Der var en ligning midt på siden under overskriften - “0.4 Formål og historie”

BNP/P= A/P * B/A * T/B * BNP/T ( hvor arbejdsproduktiviteten her er det sidste led BNP/T ?)
hvor
A = antal personer i de erhvervsaktive aldersklasser
P = antal personer i befolkningen
B = antal beskæftigede
T = samlet antal arbejdstimer udført af de beskæftigede

Flytter du P fra venstre nævner over på den anden side af lighedstegnet som tæller og reducerer udtrykket ved forkortning får du:

BNP = BNP altså det man indenfor matematikken kalder - en idiotformel dvs. en matematisk ligning af den slags der kaldes en identitet (fordi den er sand for ethvert x).

En sådan gang talgymnastik og så ovenikøbet baseret på noget så intetsigende som BNP mener jeg grænser tæt til løgn om den virkelige sandhed om produktivit i en proces.

Og så er der hele kulisseopstillingen af det såkaldte Nationalregnskab som baserer sig på en hob af enbenede posteringer og som ikke vil kunne afstemmes. Et misfoster som hører hjemme i 1500'tallet. Man er forhåbentlig kommer på andre tanker siden må man sandelig håbe. Nå men det var bare en gang brok over det intelligente vidensamfund. Jeg vender mig lige og sover videre .....zzz

Ib Christensen

Syntes det minder lidt om at lave afgifts forøgelser på tobak, med begrundelsen at det er for at få folk til at stoppe med tobak. Og så samtidig indregne fortjenesten på afgift forøgelsen som et plus.

Hvis der var køberer til al den øgede mængde, der vil komme ud af øget produktivitet, så var danske erhversfolk vel allerede igang med at sælge de flerer produkter.

Jamn, øget produktivitet behøver ikke nødvendigvis at betyde øget produktionsmængde.

Det kan være et udtryk for mindre materiale- og energiforbrug pr.enhed eller mindre arbejdstidsforbrug pr. enhed.

Det vil resultere i en lavere kostpris, eller man kan f.eks. bede arbejderne om at 'løbe langsommere' til samme løn!

Michael Kongstad Nielsen

Produktivitet er, når folk bestiller noget. Når folk får hænderne op af lommerne, fingrene ud, ærmerne op. "Skriver I, karle" som Holbergs Vielgeschrei sagde. Laver I noget, I er på arbejde!. Måske skal man have datidens slavepiskere, opsynsmænd eller overvågningsindretninger genetableret, så medarbejderne ikke slapper den for meget, eller laver irrellevante ting, overspringshandlinger, ligegyldige møder, ævl og bævl.

Forbyd mobiltelefoner af enhver art på arbejdspladsen, luk for sociale netværk på arbejdscomputerne, stop private gøremål i arbejdstiden, luk alle fitnesrum og motionstilbud, fjern alle de gratis kaffeautomater, fortæl folk, at de er på arbejde, hallo, det er ikke en hyggeklub, kom igang, det er sundt at arbejde, man bliver så glad, når man får noget fra hånden.

Søren Kristensen

@ Bo Carlsen

Ligesom det kan være mere belastende at gå ned ad et bjerg end op ad samme, er det mest almindelige vist nok, at man beder nogle af arbejderne om at gå hjem.

Per Nielsen

få barberet statens udgifter med 100 mia oveni i reform tiltagene. Så har vi i det mindst sikkerhed for sikre besparelser. Så kan evt. provenue fra reformer komme som et ekstra plus

Få derudover lavet topskattereform med hævning af loftet til 1 mio. Få luget de værste afgifter væk for virksomhederne og borgerne.

Nok så mange reformer og gode intentioner hjælper ikke, hvis virksomhederne ikke kan konkurrer

Lad mig se, Grønland er ikke med i EU, så vi sænker den grønlandske selskabsskat til 0,1% til firmaer som har deres kontoer i den nyoprettede statsbank. Så kan alle de multinationale trylle deres overskud forbi Grønland, og hokus pokus, vores produktivitet stiger.

Leif Højgaard

Bo Carlsen - ..Det kan være et udtryk for mindre materiale- og energiforbrug pr.enhed eller mindre arbejdstidsforbrug pr. enhed. - men det er jo output sat i relation til input[læs:effektivitet] - og ikke output i relation til en tidsenhed. De fleste økonomer falder i grøften her og burde egentlig ikke have modtaget deres eksamensdiplom.

Leif Højgaard

Jens Artild - ...Produktivitet er et udtryk for producerede enheder pr. omkostninger.

Effektivitet defineres på samme måde, dog med hensyntagen til produktionens kvalitet.

Der skal derfor rettes opmærksomhed mod, at produktivitet ikke sker som en kvalitetsforringelse.

Således at der produceres mere for de samme omkostninger, men af ringere kvalitet....

Den kan du vist ikke få ret mange til at skrive under på.

Leif Højgaard

- jeg mener fra hvilken læreanstalts pensum stammer disse definioner ?

Leif Højgaard

For ikke kun at brokke mig er her nogle tanker om at skabe produktivitet.
Noget af det elementære er at lægge bevilling og resultatansvar på samme skuldre. Derved undgås spiltid og kontraproduktive anstrengelser for bortforklaringer af manglende resultater.

Endvidere at skelne mellem de kære og de ukære omkostninger. De ukære er dem der ikke skaber nogen værdi[vidt begreb men kan dog formuleres] de kære en dem der skaber ønsket værdi. Sagt lidt mere kompliceret:

For at skabe optimal produktivitet på omkostningsstederne gælder - hvad angår deres output - at der (1) kun produceres hvad der er nødvendigt, altså hvad der skaber nytte i de modtagende funktioner og dermed nytte for helheden; (2) at det output, der således findes at være værdiskabende produceres i den påkrævede, nødvendige kvalitet. Altså ikke for godt - for perfektionistisk, styret f.eks. af professionelle kvalitetsnormer mere eller mindre ude af trit med brugerens behov (hvad jo særdeles ofte er tilfældet).

Ser vi derefter på omkostningsstedets inputside - altså på styringen af ressourceforbruget (d.v.s. omkostningerne) for at fremstille de nødvendige serviceydelser, finder vi også to hovedfaktorer af væsentlig betydning for produktiviteten, nemlig: (1) at personalebemandingen er relevant og bedst mulig i harmoni med outputkravene. At der altså ikke findes for meget mandskab, og at det påkrævede mandskab hverken er over- eller underkvalificeret. »Ret mand på ret plads« må være devisen. (2) at der arbejdes med den teknologi (maskineri og metode) der er mest relevant for omfang og kvalitet af de påkrævede outputydelser. Altså på den ene side en ikke for sofistikeret teknologi eller en for omstændelig metodik - på den anden side selvfølgelig heller ikke en for omkostningskrævende manuel teknologi.

Det er den omhyggelige styring af disse fire hovedfaktorer (de to på outputsiden; de to på inputsiden) der er helt afgørende for, om et omkostningssted skaber værditilvækst altså - i vort sprog - skaber produktivitet.

Dog gælder det om at have et realistisk ambitionsniveau mht administration - hvor det gælder om at forenkle i stedet for at gøre tingene for kompliceret.

Leif Højgaard

- et andet elementært element er at man ikke skal spilde for megen tid på det der kaldes periodisering, som mange bogholdere får megen tid til at gå med, blot fordi det er påkrævet aht det eksterne regnskabsvæsen. Mht til Management er det mest overskuelige at datere omkostninger påbetalingstidspunktet såvel i budget som i regnskab.

Tilsyneladende er det noget man er begyndt på fra 1.janusr 2012 hvilket er et positivt tegn. Og nok en lettelse for de fleste involverede. Ser man på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside dengang det hed Økonomistyrelsen, så bemærker man at der skulle anlægges en forbrugssyndvinkel ind ved periodisering, hvilket betyder en mængde spildtidsarbejde og forvirring ved budgetkontrol. Som kuriosum bringes en del af teksten fra Økonomistyrensens slettede hjemmeside desangående:

“Økonomistyrelsens (som nu er omdøbt til Moderniseringsstyrelsen) beskrivelse

De generelle retningslinier for denne beskrivelse af problematikkerne vedr. periodisering var så sent som 2. marts 2012 beskrevet i Økonomistyrelsens procesvejledninger på adressen http://www.oes.dk/sw43113.asp

I denne procesvejledning indledtes med følgende passus.

”Selve periodiseringen bygger på princippet om, at indtægter og udgifter indregnes i regnskabet i takt med udførelsen af de aktiviteter, som de er tilknyttet. Indbetalings- og udbetalingstidspunkt er således ikke det afgørende, idet indtægter skal indregnes på det tidspunkt de optjenes eller skabes, alt imens udgifter indregnes på det tidspunkt de forbruges.

Væsentlige tidsbestemte indtægter og udgifter skal periodeafgrænses. Det forudsættes herved, at sådanne tidsbestemte poster kan omfatte f.eks. husleje, leje og leasingydelser, konsulentudgifter mv.

Indtægter og udgifter, som er samhørende og vedrørende afgrænsede projekter, periodiseres som igangværende arbejder for fremmed regning under henholdsvis et omsætningsaktiv (der er udført mere arbejde end der er modtaget betaling for) eller kortfristet (der er modtaget mere betaling end der er udført arbejde for).

For poster, som i henhold til periodiseringsprincippet medtages i balancen, skal kontinuitetsprincippet iagttages. Dette medfører, at poster, der periodiseres i en regnskabsperiode, også skal periodiseres i de følgende regnskabsperioder. Ved overgang til periodiseringsprincippet

skal man være opmærksom på, at driftsregnskabet som følge af, at der i tidligere år ikke er periodiseret, kan blive misvisende på grund af manglende kontinuitet.”
“. Citat slut

Det ser hendigvis ud til at man har ændret mening og har slettet denne hjemmeside - tak for det. For det var da en frygtelig omgang kontraproduktivt skrivebordsteori uden praktisk værdi.

Mere af det !!!

Heinrich R. Jørgensen

Alle er enige om hvilket ord der betegner den påståede strategi, men ingen kan redegøre for ordets betydning eller strategien indhold

Ikke desto mindre har politikerne nu åbenbart løst de væsentligste udfordringer frem til år 2020. Hu hej og hokus pokus, som de kan...

Hanne Christensen

Sveriges produktivitet er øget væsentligt mere end i Danmark i perioden 1995-2012. Hvorfor.
Jamen, hvad adskiller Sverige fra Danmark i denne periode. Det gør vores værdipolitik, vores indsats mod dårligt arbejdsmiljø, efteruddannelsespolitikken samt trygheden i ansættelsen. Herudover siger man, at der på den svenske virksomhedskultur er mere koncensus- og socialt præget.

Jeg tror, at forklaringen i den større svenske produktivitet skal findes i disse faktorer.

De sidste 10-15 år har Danmark kørt en hetzpolitik mod først udlændinge og sidenhen syge og ledige. Den nuværende regering fortsætter denne hetz i en grad, så man skulle tro, at hele landets økonomi kunne reddes, hvis blot folk med en resterhvervsevne på 2 % ofrede denne op erhvervslivets alter.

Skiftende regeringers fokus de sidste 10-15 år har i den grad ensidigt være rettet med en hetzagtig fokus mod udlændinge, langtidssyge og ledige, at det ganske enkelt har taget fokus fra alt andet. Vores uddannelsesniveau er relativt sakket bagud, vores ledelsesniveau er efter min mening flosset i kanten, vores arbejdsmiljø er alt for ofte hæsligt, trygheden er væk, efteruddannelsen sakker agterud.

I Danmark er vi blevet nogle navlebeskuende individualister. i Sverige er fællesskabet fortsat det centrale.

Men lad os gå fra makro- til mikroniveau. Hvornår er det man selv producerer allerbedst. Jo, der er intet bedre end en nyforelskelse. I den situation løses alle opgaver med 3-dobbelt hastighed. I den anden ende har vi situationen, hvor SKAT lige har sendt en opkrævning på 50.000 kr.

Sagt på en anden måde, jo større glæde, jo større produktivitet. Det er så herligt, at jo bedre vi har det, des mere producerer vi. Des bedre koncentreret er vi, og des bedre er vi osse til at sige ”pyt”. Som en debattør skriver, det handler ikke om at gøre alting rigtigt, men om altid at gøre det rigtige. Den tankegang er ganske enkelt lettere at følge, når vi har det godt og er trygge i ansættelsen.

Noget der også får arbejdsglæden til at falde er, hvis der går trummerum i hverdagen, eller hvis der bliver tromlet hen over os, men også hvis chefen er fraværende, og dit arbejde hverken værdsættes eller det modsatte, fordi chefen ganske enkelt ikke er tilstedeværende og ”ser” din indsats. Eller chefen ikke er motiverende. Omvendt stiger arbejdsglæden, hvis du føler dig værdsat, hvis du bliver inspireret fx gennem kurser, gennem kollegaer eller af chefen.

Fællesnævner er arbejdsmiljøet. Hvis arbejdsmiljøet er dårligt halter produktiviteten efter.

En anden faktor er, om vi gør det rigtige. Dybest set kan arbejdsmiljøet være fint, men i princippet sidder vi og vender bunker. Det gælder fx når en masse offentlige ansatte skal udfylde et hav af papirer, for statistikkernes eller kontrollens skyld. Den type papirer er i sig selv uproduktive og bygger ofte på mistro. Aktiveringen af ledige bygger på samme mistro og er mange milliarder ud af vinduet.

Men mistro er i sidste ende udtryk for dårligt arbejdsmiljø. Så vi er egentlig tilbage hertil.

Det ER galt med det danske arbejdsmiljø. De ansatte behandles ofte dårligt, cheferne respekterer ikke arbejdstiden, at ressourcer og opgaver skal følges ad, og alt for ofte trives mobning og chikane på danske arbejdspladser. Mobning og chikane skaber ikke et dårligt arbejdsmiljø – men er et resultat heraf.

Det er min oplevelse, at de sidste 10-15 års værdipolitik, hvor hetz af udlændinge, syge og ledige har haft afsmittende virkning på den måde, vi behandler hinanden. Det er ikke med respekt. Og ligesom regeringen næppe vil tage ansvar for hetzen, vil de heller ikke konfronteres med det dårlige arbejdsmiljø. De fornægter det. Og dermed kommer vi ikke videre. De fornægter det også selv om tusindevis af lønmodtagere dagligt bryder sammen og bliver syge i kortere eller længere tid, ja, en hel del invalideres ligefrem. Men det er nok tantens dødsfald skyld – undskylder regeringen.

Selvfølgelig hænger produktivitet sammen med effektivisering i form af maksimal udnyttelse af teknologi.

Men jeg tror, den store forskel mellem Sverige og Danmark skal ses i arbejdsmiljøet. Hvis regeringen fornægter, at vi har et sygt arbejdsmiljø, så forbliver produktiviteten lav. Derfor er det utroligt vigtigt at sikre arbejdsglæde og trygheden. Og her bør regeringen gå forrest og sikre større kontrol med arbejdsmiljøet men også med kampagner om det gode arbejdsmiljø. Samtidig bør regeringen ophører al hetz og unødig kontrol, ligesom de må gå forrest for at skabe (øknomisk) tryghed i samfundet. Og endelig bør regeringen sikre at efteruddannelsen er i top.

Desværre mangler rigtigt meget i regeringens 2020-plan. Faktisk tyder alt på, at regeringen kun vil fortsætte hetzen og ligesom beskæftigelsespolitikken på ingen måde vil bidrage til at øge trygheden i samfundet – tværtimod.

Andreas Trägårdh

Sænk lønningerne på direktionsgangen, og fjern alle bonuser, så kommer der gang i produktionen igen.
Og forbyd private banker så der igen kommer rigtige penge i systemet.

Grethe Preisler

@)Hanne Christensen,

Ud fra mine egne erfaringer som (nu pensioneret) ansat i den offentlige sektor tror jeg, du har fat i noget af det rigtige, når du peger på det dårlige arbejdsklima som en afgørende årsag til den faldende produktivitet.

Megen tid og mange kræfter, der kunne have været bedre anvendt, er blevet spildt på meningsløse medarbejderkurser og udfyldelse af kontrolskemaer, siden managementkulturen fra samlebåndsindustriens barndom holdt sit indtog på det offentliges arbejdspladser.

Alt er godt med måde. Men når måle- og kontrolhysteriet tager overhånd i en grad, så det svarer til at hive gulerødderne op af jorden en gang om ugen for at kontrollere, om de er vokset, som de skal efter produktionsplanen, bliver det kontraproduktivt.

Og de eneste, der profiterer af det, er dem, der lever at udvikle og markedsføre produktet "New public management", som om det var de vises sten og ikke blot en variant af kunsten at opfinde den dybe tallerken nok engang.

Vibeke Svenningsen

Hanne:

Ja, Sverige har forbedret trygheden i ansættelsen - hvor det modsatte jo ellers er et af benene i flexicuritymodellen, hvor virksomheder hurtigt kan komme af med folk, og dermed ogsåer mere velvillige til at ansætte. Det skulle så gå hånd i hånd med social sikring ved ledighed og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Hvad du bare fx ikke nævner ved Sverige er fx, at de i den grad har strammet op omkring FØP osv, og mig bekendt fx har gennemgået alle førtidspensionssager med er kæmpefald som resultatat. Der kunne indikere at mennesker er tilkendt på et fejlagtigt grundlag - så Sverige har skam også haft bissen påbog time!

Vibeke Svenningsen

Mht de kommende reformer, så handler det jo mest af alt om at lave en spareøvelse på ydelser, så der kan frigives midler over i at opkvalificere den gruppe mennesker, der rent faktisk evt kan findes plads til på arbejdsmarkedet. Ogdem, derikke formår at hoppe påtoget må hænge i bremsen fremadrettet pålave ydelser osv. Der handler om at være i arbejde!

Vibeke Svenningsen

Og man kan kun gøre nok så meget i en åben markedsøkonomi, hvor vi rider på tigeren, og kun kan søge at tøjle den, men ikke knægte den, så den dør - alt dette mens vi venter på Godot - konjunkturerne.

Hanne Christensen

Grethe Preisler,

Ja, der er mange eksempler på dårligt arbejdsklima. Fx talte jeg forleden me den offentligt ansat, som ofte fik nye forretningsgange, eller papirer der nu skulle udfyldes, serveret over Intranettet. Så kan man virkelig tale om lang vej til chefen.

Det virker jo umiddelbart utroligt let, som overchef sådan lige at trykke på knappen "send ud til 1000 mennesker". Men det, der sker, er, at de ansatte så læser, bliver fortvivlede, "hvad nu" tænker de. Så begynder de at snakke med hinanden, både om hvad der skal ske, og hvor skørt det er, og så går snakken i krogene. Og så opstår fejl, for de har alligevel ikke helt forstået budskabet, og en er syg, og får ikke lige forklaringen med osv.

Jeg har selv oplevet en arbejdsplads, hvor der - trods den var velkørende - skulle spares på rengøring. Så nu skulle alle ikke længere have papirkurve, så hver gang der blev spist en banan, skulle man rejse sig og bevæge sig 10 m hen til en fællesspand og papirer skulle samles i saml selv kasser osv osv. Man forstyrrede, man kom væk fra sin arbejdstankegang osv.

Og der skulle spares på receptionen. Så nu skulle vi alle passe alles telefoner. Også selv om vi ikke havde en dyt forstand på den andens arbejdsopgaver. Så det blev ren receptionsarbejde. Jeg sad selv i en funktion uden nogle videre telefonopkald, men jeg blev afbrudt sådan ca. hvert 5. minut midt på dagen, hor jeg lige skulle bruge et minut på at skrive en lille telefonbesked. Og da jeg gjorde det på en telefonblok, ja, så nix, så skulle det ske på en mail osv osv. Nu sad jeg i et arbejde, hvor jeg skulle forsøge at koncentrere mig. Det var svært.

På denne arbejdsplads var der i øvrigt mange, der blev ramt af stress og havde månedlange sygeperioder. Men cheferne fortalte hver gang, at det skyldtes et eller andet privat.

Lageret med papirer, kuglepenne osv. blev også centraliseret. Det skete via Intranettet. Så kunne alle sidde og sætte sig ind i lagerlister og hvordan man så bestilte disse varer, og så oprettede man selvfølgelig et lille centralt lager blandt kollegaerne, men så blev der selvfølgelig skulet: Hvis tur er det? Det blandede chefen sig ikke i, hverken at sætte os ind i funktionen, eller beslutningen om, hvem gør hvad.

Oplæring af nye medarbejdere var også et kapitel for sig selv. Medarbejderne blev ikke inddraget i ansættelsesprocessen, til gengæld blev det helt overladt til medarbejderne at foretage oplæringen, og her kunne i princippet godt opstå mistforståelser mellem, hvad den nyansatte forventede ud fra ansættelsessamtaler og jobannoncer, og så hvad kollegaerne forventede den nyansatte skulle have af arbejdsopgaver.

Nyansættelser er virkelig et kapitel for sig. hvad angår produktivitet. Det er ikke usædvanligt, at har du været på en arbejdsplads 5 år, ja, så er du blandt dem med længst anicennitet. Kollegaerne er væk. Jeg mener, det er en god ide med en vis jobrotation, men omvendt sker det for tit, bliver det ineffektivt. Det samme sker, hvis der er mange organisationsændringer. Det er som om, at ledelsen ikke opfatter oplæringsprocessen som en opgave, der tager tid.

Der findes også de "centrale" medarbejdere. Det er ikke nødvendigvis de højtlønnede, men nærmere dem, der sidder med vigtige funktioner, men på et totalt ubeskrevet blad. Altså virksomheden er særdeles følsom over for, om denne medarbejder nu møder ind hver dag. Det kan skyldes mange faktorer, men ofte dårlige ledelse, der ikke sikrer at enten 2 personer kan arbejdsfunktionen eller alternativt at der forefindes ordentlige forretningsgange herom.

Man kan blive ved. Og når jeg taler med andre fra større virksomheder, er det mit indtryk, at mange sidder med de samme oplevelser.

Hver gang peger pilen et sted hen: Mod dårlig ledelse. En ledelse, der flyder rundt i højere luftlag, og egentlig ikke interesserer sig for medarbejdernes ve og vel. Det er egen karriiere, der er i centrum, og respekten for de ansatte er meget lav.

På mange arbejdspladser kan man også opleve, at rutinefunktioner ikke bliver automatiseret. I sidste ende igen som udryk for mangel på¨lederrespekt for den ansatte. Jeg har set ansatte sidde og lave det samme robotarbejde igen og igen, hvor simple progarmmer kunne have hjulpet de ansatte. Det kom så også, men efter mange, mange års forsinkelse. Simpelthen fordi chefen ikke interesserede sig for arbejdsopgaverne, og nok derfor ikke fik taget sig sammen til at sikre den nødvendige hjælp til en automatisering. OG medarbejderne var ikke selv dygtige nok til selv at se, at de faktisk sad og lavede noget igen og igen, som man kunne sætte programmer eller maskiner til. Eller alternativt har medarbejderne ikke modet til at foreslår effektiviseringen. Men meget, meget ofte ER det chefen, der blokerer vejen frem.

I mit sidste indlæg nævnte jeg,hvordan regeringer har hetzet mod de svageste grupper, og i samme ånd har leftet for det øvreste. Det har givet ledelserne frihjul. Og jeg mener ganske enkelt, at det, ledelserne er bedst til herhjemme, er, at hive tårnhøje lønninger hjem. Ledelsen kunne til gengæld trænge til et gevaldigt løft!

Hanne Christensen

Altså lad mig sige det meget, meget kort ;-)
Når man har en regering, et folketing, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse, der mere går op i, oog bruger oceaner af ressourcer på, hvordan man kan hive de sidste 2 % resterhvervsevne ud af en mand uden arme eller ben, eller af en angstfyldt mand i dyb depression, og til gengæld overlader tusindevis af friske unge eller ældre i lange ledighedskøer og pipfuglekurser (for nu må de endelig ikke gøre huset i stand i deres ledighedsperiode), ja, så er det ikke svært at få øje på, hvorfor produktiviteten falder i Danmark.

Vi har ganske enkelt en gennemsyret usund tankegang. En tankegang, der blokerer for innovation, lyst og fremdrift. En tankegang, der ganske enkelt bruger fokus på det forkerte, tager fokus fra det rigtige og skaber en kæmpe sovepude på chefgangene. Og det starter helt oppe fra Statsministertaburetten, siver ned blandt øvrige ministertaburetter og videre ud i til chefgangene på såvel offentlige som private arbejdspladser.

Vibeke Svenningsen

Hanne:

Det ændrer stadig ikke ved, at din fremlæggelse af Nirvana i Sverige ikke er korrekt. Tværtimod, så er det mange af deres tiltag vi nu ser i spil her til lands.

Sider