Nyhed
Læsetid: 5 min.

Alle er enige om målet - ingen ved hvad der virker

Det er ikke til at sige, hvordan man øger produktiviteten, sådan som regeringen ønsker i sin nye 2020-plan. Værktøjer er der nok af, men økonomerne spørger stadig, hvordan de i grunden virker
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, udenrigsminister Villy Søvndal og økonomiminister Margrethe Vestager (tv) fremlagde i tirsdags regeringens 2020-plan. En hjørnesten i planen er at øge produktiviteten, men ingen ved reelt, hvad der skal til for, at det sker.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt, udenrigsminister Villy Søvndal og økonomiminister Margrethe Vestager (tv) fremlagde i tirsdags regeringens 2020-plan. En hjørnesten i planen er at øge produktiviteten, men ingen ved reelt, hvad der skal til for, at det sker.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Indland
10. maj 2012

Produktiviteten er nøglen til højere vækst og velstand i Danmark i 2020. Så enkelt er budskabet fra regeringen, der tirsdag fremlagde sin 2020-plan for Danmarks økonomi det næste årti.

Men selv om budskabet lyder enkelt, er vejen til øget produktivitet yderst kompliceret og aldeles uklar. Ingen kan forklare udtømmende, hvorfor Danmarks produktivitet det seneste årti er sakket bagud sammenlignet med andre lande – eller hvad man helt præcist kan gøre for at vende udviklingen.

»Det er meget svært at måle. Ingen har en virkelig god forklaring på, hvad der med sikkerhed skaber produktivitet,« siger Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet.

Frederik I. Pedersen, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er enig i, at det er svært at svare på, hvad der påvirker produktiviteten.

»Produktivitet er enormt kompliceret, og det bliver ikke mindre kompliceret af, at det er enormt svært at måle. Produktivitetsparadokset er ikke forklaret endnu,« siger han og tilføjer:

»Det er et rigtig godt spørgsmål, hvorfor Danmark er sakket så langt bagud i væksten i produktivitet. Der er ikke kommet eller fundet nogen forklaring på det endnu. Der er mange ting, som driver produktivitet, men noget af det eneste, vi egentlig kan se, er, at erhvervslivet ikke længere investerer så meget, men det kan ikke være hele forklaringen.«

Ikke desto mindre har Danmark i perioden 1995 til 2010 haft en skidt udvikling i produktiviten. Denne er i gennemsnit kun steget med 0,7 procent – tilsvarende er Sveriges produktivitet i perioden steget med 2,0 procent, USA’s med 2,1 procent og Tysklands med 1,3 procent.

Svært at sætte tal på

Som eksempel på, at det er svært at måle produktivitet, nævner Jesper Jespersen, at man er begyndt at regne udgifter til forskning og udvikling som investeringer, når man opgør BNP.

Det gør, at BNP stiger med to pct., fordi man tidligere har regnet udgifterne som en omkostning.

I sidste ende betyder det, at danskerne pludselig bliver to pct. mere produktive.

»Det er en ren ændring af definitionerne. Vi er er ikke blevet mere eller mindre lykkelige af den grund. Eller rigere for den sags skyld. Produktivitet er afhængig af, hvordan man definerer det,« siger han.

I den liberale tænketank CEPOS har cheføkonom Mads Lundby Hansen lidt nemmere ved at pege på, hvad man konkret kan gøre for at øge produktiviteten.

»Vi kender nogle håndtag, som har nogle positive effekter,« siger han og nævner blandt andet, at lavere selskabsskat kan gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere, mens en lavere marginalskat vil gøre det mere attraktivt for den enkelte at arbejde mere produktivt, fordi øget intjening som følge af en mere effektiv arbejdsindsats beskattes mindre.

»Men,« siger han:

»Ulempen ved det hele er bare, at det er svært at sætte tal på. Det ved vi relativ lidt om.«

Famler i blinde

Det vrimler da heller ikke med konkrete bud på, hvordan produktiviteten skal øges i regeringens 2020-plan. Hovedpunkterne er »øget uddannelse«, »prioritering af forskning, udvikling og innovation«, et »konkurrenceudspil« og en »offensiv erhvervs- og vækstpolitik«.

Frederik I. Pedersen mener, at især uddannelse er værd at satse på.

»Uddannelsesniveauet er stagneret. Folk bliver simpelthen ikke bedre uddannet, og det er med til at bremse udviklingen i produktiviteten. Derfor foreslår vi også, at der investeres mere i uddannelse, og derfor synes vi, det er godt, at regeringen lægger op til mere fokus på uddannelse, herunder de videregående uddannelser,« siger han.

Men ifølge Jesper Jespersen er der i forhold til hovedpunkterne tale om the usual suspects.

»Det kan være svært at sige, om det virker. Netop når man nedsætter en kommission, er det, fordi man ikke ved det. Man kan roligt sige, de famler i blinde,« siger han, men understreger dog, at nedsættelsen af en produktivitetskommission er et skridt på vejen:

»Hvis kommissionen kan finde ud af noget på området, er pengene jo givet godt ud. Og derfor er det positivt, hvis man fordomsfrit kigger på, hvordan man kan øge produktiviteten.«

Sænk skat og liberalisér

Mads Lundby Hansen kalder regeringens udspil for »overskrifter« og efterlyser flere konkrete tiltag.

For der er noget at tage fat i, siger han.

»Det er meget velkendt, at man f.eks. kan øge produktiviteten ved at sænke selskabsskatten. Det var derfor, Nyrup og Fogh gjorde det. Man kunne også liberalisere lokalplanerne, så det bliver muligt at åbne flere storcentre, hvor man vil kunne få gavn af stordriftsfordele.«

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, er enig i, at spørgsmålet om produktivitet i høj grad handler om, hvordan man definerer det.

»Det er næsten et spørgsmål, man aldrig kan svare på. Det kommer an på, hvad man gerne vil undersøge, og om det overhovedet giver mening at lave et samlet produktivitetsmål for Danmarks økonomi.«

Han peger dog på den planlagte modernisering af den offentlige sektor i 2020-planen, som et konkret eksempel på, hvordan produktiviteten skal øges.

Udnyt synergierne

Endelig er især nedsættelsen af produktivitetskommissionen afgørende for, hvordan produktiviteten sikres.

»At vi har nedsat en produktivitetskommission, der skal komme med konkrete forslag, understreger jo netop, at det er meget komplekst. De forslag har vi tænkt os at tage meget alvorligt.«

Hos SF medgiver finansordfører Jonas Dahl, at der ikke er »en snuptagsløsning til at øge Danmarks produktivitet«.

»Men en del af det er at øge vores vidensniveau, så vi er i stand til at producere på et højere niveau,« siger han som svar på, hvad man konkret vil gøre.

»Vi kan se, at på de arbejdspladser, hvor man ansætter akademikere, er det med til at højne produktionen. Det handler om at finde ud af at bruge synergierne mellem højtuddannede og faglærte arbejdere. Det er i krydsfeltet mellem forskellige faggrupper, vi i mine øjne har Danmarks store spidskompetence, som kan være med til at øge produktiviteten.«

Derudover nævner Jonas Dahl en øget arbejdsindsats og en lavere skat på arbejde, som sammen med de planlagte reformer af kontanthjælp, fleksjob, førtidspension og skat skal sætte gang i produktiviteten.

»Det er ikke ting, vi har i mål i morgen. Det er den proces, vi har set startskuddet til, og i løbet af det næste års tid vil vi så få det forhandlet på plads bid for bid, og det vil i sidste ende bidrage til en øget produktivitet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Svenningsen

Ligesom der er evidns for store forskelle i den kommunale visitering til FP, som ikke altid blot kan forklares med regionale demografiske og strukturelle forskelle.

Hanne Christensen

Og lad mig også påstå,

at jeg er ganske overbevist om, at regeringens DREAM model ikke har en parameter indlagt, der tager højde for, at 2 % resterhvervsevneudnyttelse snubber 5 % af sunde medarbejderes tid i oplæring, og at 2 % ikke er 2 %, fordi en mand uden arme og ben, eller en person i dyb depression ikke har samme produktivitet de 2 % af tiden, som andre raske mennesker.

DREAM modellen antager givet vis, at 4 svært handicappede personer yde samme produktivitet som een rask på fuld tid. Men det kræver 4 ansættelsessamtaler (gange alle dem der så ikke bliver ansat), det kræver at arbejdsgiverne skal sidde og læse og frasortere alle disse ansøgninger fra svært syge, som de alligevel ikke vil ansætte, og skrive mails og tage opringninger, hvor de kan give den syge en søforklaring. Og det kræver masser af fyringer, når det viser sig, at den syge alligevel ikke kan magte opgaven osv. osv.

Jamen,man skulle tro, forslaget kom fra en galeanstalt, hvis man nu ikke vidste, at det faktisk kom fra landets øverste sæde, nemlig statsministertaburetten.

DREAM modeller kan være gode til at have som redskaber, men når en regering ikke kan tolke resultaterne ved supplement af en sund fornuft, så ender vi altså i galehuset.

Leif Højgaard

Mon ikke eksporterhvervene sidder på hænderne for tiden for at stikke en kæp i hjulet hos lønmodtagerne i håb om at man begynder at hakke på hinanden. Man hører utroligt lidt om nye tiltag eller sucesser i det fremmede. Hvad om statsministeren selv tog mappen under armen og rejste ud til sine kollegaer og hentede nogle ordrer hjem. Hun er jo både repræsentabel og tænker godt. I det hele taget burder regeringen være mere optaget af afsætning end af intern fnidder.

Brian Jensen

@Hanne Christensen

Hold da op!

Spot on*10.

Jeg har arbejdet i Sverige i 19 år. Jeg har godt nok et par ugers ferie mere end min kone, der arbejder i Danmark. Til gengæld er der 40 tiners arbejdsuge og ingen betalt frokost. Det er ikke 12 min om dagen, men snarere 60.

En anden forklaring er, som du nævner, ar der ikke er så meget xenofobi og man tror ikke altid at man er bedst i verden på alting, men ser noget mere nøgternt og faktuelt på tingene.

Den Danske syge er dog på vej over sundet, så i længden bliver det også dårligere her, regner jeg med. Det gælder nok generelt i det offentlige, fra uddannelsessystemet, skoler/børnehaver, Sundhedssystem og til pensioner.

Heldigvis er der dog stadig en stor del tillid og brug af evidensbaserede metoder, frem for den enfoldige bodegalogik, som er så populær i Danmark.

Vibeke Svenningsen

Hvis vi skal ophøje Sverige som det gode, så må man blot konstatere, at regeringen er på rette kurs, da de lægger sig i Reinfelds reformdagsorden, hvor skatten sættes ned, adgang til forskellige ordninger forringes, arbejdsudbuddet sættes op, og social sikring bindes op på arbejdsmarkedstilknytning fremfor det universelle princip osv. Men jo, det kan bestemt give noget, når der samtidigt knyttes flere forpligtigelser på arbejdsgiverne iht fastholdelse ag medarbejdere, men det forringer det for dem, der står udenfor og vil ind, da man så fx ikke lige som arbejdsgiver satser på en flekser, hvor det måske, måske ikke går. Man skal ikke hænge på en problematisk medarbejder.

Men jo, de bebudede reformer er klart inspireret af Reinfelds Sverige.

Vibeke Svenningsen

Og roses i øvrigt meget af både Cepos og på 180 grader.

Steffen Gliese

Der er måske ingen tvivl om, at lige præcis den sunde fornufts afløsning af teknologisk styrke er et skråplan, der kører samfundet af sporet.

Brian Jensen

@Vibeke
Når jeg siger "den Danske syge", så mener jeg netop Reinfeld.

Jeg sparer mange skattekroner, men jeg ser også en nedbrydning i det offentlige. De samme ting, som du nævner, men også fratagelse af medicin fra folk fordi det er for dyrt f.eks.

Detailstyringen i skolerne (udtryk for mistillid) og nationale tests vil også ødelægge de gode læreres initiativ og entusiasme på samme måde som i Danmark.

Sverige er ikke Nirvana, men der er endnu mange gode ting i forhold til Danmark.

Vibeke Svenningsen

Brian:

Jamen, hvis man ser Sveriges reformer som entydigt positive og vejen frem med hvad, de betyder, så må man jo være helt tilfreds med den reformdagsorden, vi nu har her til lands, og en yderligere styrkelse af workfare osv, da de er ganske sammenlignelige med Reinfelds strukturelle forandring af Sverige.

Brian Jensen

@Vibeke

Reinfeld = VK implemeteret 10 år senere.

Det er derfor det ikke endnu er så slemt her i Sverige. Det er stadig varm i bukserne efter tisseriet, så at sige.

Leif Højgaard

Jeg besøgte forleden en patient på neurokirurgisk afd på universitetshospitalet i Lund. Jeg må indrømme, at jeg mildest talt var dybt imponeret over indretnng af dette 'hospital', som rent arkitektonosk nærmest fremstod som en hel by i sig selv kombineret som uddannelses-, forsknings-, beboelses-, konferencecenter- i kombination som en patientfokuseret helhedsløsning. Alene vejnettet, infrastruktur og offentlig transport i det hele taget gav mig en øjneåbner for hvor tilbagestående det danske samfund er i forhold til broderlandet.

Brian Jensen

@Leif
Jeg er (desværre) gigtpatient ved Lunds Hospital.

Ja jeg oplever også et meget velfungerende system. Efter sigende er der 4-5km underjordiske gange, hvor man kan transportere patienter mellem afdelingerne hvis de ikke lige er i "Blocket" (dvs "Klodsen").

Vibeke Svenningsen

Jamen, det skal jeg så huske næste gang, jeg ser brok over de kommende danske reformer, som er meget lig de svenske iht at skabe bedre konkurrencebetingelser med arbejdsudbudsreform og nedsættelser af skatten, og allokere penge over til sundhed og uddannelse. Sjovt, som man gerne vil det gode, men ikke kan forholde sig til bagsiden af de svenske reformer, men ser det som det ondeste af det ondeste, når det skal finde sted i Dk. Ting hænger altså sammen - måske I skulle tage en tur op i en helikopter. Men ok - jeg husker! Næste gang, der kommer brok og ynk over den danske reformdagsorden, så henviser jeg til Sverige. Det er jo den vej I vil, oh nej, det er ikke 10år siden. Vi kan sagtens nå samme omstilling. No problemos! Dejligt der er enighed om vejen.

Brian Jensen

@Vibeke
Du lytter ikke, når du bliver sur.

De reformer, man har gjort i Sverige viser endnu ikke til fulde deres negative effekter.

Detailstyringen inden for skolevæsenet er først lige implementeret. Effekten af begrænsningen i tilgang til dyr medicin dukker umærkeligt op som øgning i antallet af folk, som behøver førtidspension. Osv. osv.

Liberalisterne i Danmark ser USA som det store forbillede. Landet hvor Darwinismen fornægtes, men hvor den implementeres på det økonomiske og sociale plan. Hvis DK fortsætter i den retning, så får man det som i USA.

Liberalisterne i Sverige vil i første omgang kopiere Danmark. Så får man det som i Danmark. Vi ser endnu ikke kosekvenserne i fuldt flor, men tegnene er begyndt at vise sig.

Fremgangen i Sverige er ikke skabt på et sundt grundlag af den nuværende regering. Man har det stadigt varmt efter tisseriet, som sagt.

Jeg vil ikke forsvare de nuværende regeringer i hverken S eller DK. De fører en alt for asocial og kortsigtet politik.

Ind til videre lader det til at forskningsområdet ikke er ramt så hårdt, selv om den enfoldige "fra forskning til faktura"-tankegang er i fremgang.

"Små svaghedstegn er begyndt at vise sig i de ellers så solide bygninger" (frit efter LvT)

Vibeke Svenningsen

Brian:

Man går galt i byen, og taler om egen emotinel tilstand, når man i en debat prøver at installere en forestilling om den andens følelsesmæssige tilstand. Jeg var ikke sur - jeg sad med en sød og dejlig sovende pige på armen, da jeg skrev mit indlæg, som jeg elsker dybt og inderligt - og beundrede hende mens jeg læste og skrev.

Brian - du har stadig ikke forstået, hvad de svenske reformer gik ud på. Vend tilbage, når du ligesom har fundet ud af sammenhængen mellem at skabe økonomiske råderum vis reformer og så kanalisere penge over i andre vækstfremmende initiativer. Du ævler bare løs! Ting hænger altså samme. Penge vokser ikke på træerne!

Brian Jensen

@Vibeke
Mine børn er lige store nok til at have sovende på armen, men jeg husker godt følelsen...

Hvis jeg skal sige en god ting om den svenske regering, så er det at den ikke har give ufinansierede skattelettelser, som man gjorde i DK.

En (usympatisk) årsag til at det ikke gik så dårligt her i Sverige under det økonomiske stormvejr, er at man lidt skjult lod sin valuta devaluere.

En af de store forskelle mellem DK og S, er at det endnu ikke er så råt mellem de forskellige lag i befolkningen. Der er stadig en vis sans for social anstændighed.

Politik har ofte langsigede konsekvenser. Politikerne agerer ofte med en langt kortere tidshorisont. Der er masser af borgerlige politikere, der ikke har sat sig ned og analyseret på hvorfor de nordiske lande har så høj en levestandard. De tror det ligger i generne.

Det gør det ikke.

Grunden er at vi har et skattefinansieret velfærds- og uddannelsessystem, som sikrer en effektiv udnyttelse af samfundets produktion, resourcer og potentiale. (Der er masser af steder, der kan forbedres, skal det siges til de, der altid vil male alting op i sort og hvidt.)

Når man har sådan et system er det meget let for politikere at score en hurtig gevinst ved at skære ned på investeringerne i uddannelse, flexicurity osv.

Det er det man gør i DK og det er det man er på vej med i S.

Jeg vil foreslå borgerlige politikere og vælgere at analysere lidt mere - også på hvordan man selv reagerer på pisk/gulerod/stimulering/coaching/kontrol/tillid osv.

Devicen er lige nu at:
Bistandsklienter og arbejdsløse fungerer bedst når de piskes.
Skolelærere og vuggestuepædagoger fungerer bedst når de kontrolleres og detailstyres.
Vi, med de brede skuldre, fungerer bedst når vi slikkes på ryggen.

Sider