Læsetid: 2 min.

Fagforeningsboss kræver grøn vækst

Der gøres for lidt for at skabe vækst i Danmark fra regeringens side, mener en række fagforeningsbosser forud for trepartsforhandlingerne. Især den grønne vækst bliver overset, mener 3F’s formand, Poul Erik Skov Christensen
Der gøres for lidt for at skabe vækst i Danmark fra regeringens side, mener en række fagforeningsbosser forud for trepartsforhandlingerne. Især den grønne vækst bliver overset, mener 3F’s formand, Poul Erik Skov Christensen
23. maj 2012

Regeringen forsømmer den grønne vækst i Danmark. Så kontant lyder kritikken fra forbundsformand for landets største fagforening 3F, Poul Erik Skov Christensen, forud for de kommende trepartsforhandlinger.

»Hvis vores medlemmer og den danske befolkning skal forstå, hvorfor de skal arbejde mere, skal der være arbejdspladser til dem. Det er der ikke i dag med den høje ledighed. Det har afgørende betydning for os, at regeringen sætter gang i vækst og efterspørgsel i Danmark og efter danske varer,« siger Poul Erik Skov Christensen. Det er især på det grønne område, Poul Erik Skov Christensen efterlyser handling. Selv om regeringen i april indgik en bred energiaftale til 3,5 mia. kr., mener Poul Erik Skov Christensen, at regeringen satser for lidt på grøn vækst.

»Der skal også gang i eksporterhvervene. Regeringen kunne være friskere og investere i nye teknologiområder. Det kan være anden generation af bioætanol, som giver arbejdspladser i Udkantsdanmark. Det kan være bølgeenergi eller eksport af vores store viden om havvindmølleparker,« foreslår Poul Erik Skov Christensen.

Formandskolleger hos FTF, Bente Sorgenfrey, og FOA’s Dennis Kristensen bakker ham op. De har begge set langt efter væksten i regeringens udkast til kommissorium for trepartsforhandlingerne, som i går blev drøftet i fagbevægelsens top.

»Det, der gerne skulle sikre, at der bliver job nok, er, at regeringen sparker væksten i gang. Og man skal lede meget efter vækst-initiativer,« siger Dennis Kristensen.

»Vi har mange vækstinitiativer, som vi godt kunne se fremmet. Papiret er formuleret som et rammepapir, og der kunne man med fordel skrive noget ind om, at man vil satse på at styrke vækstbetingelserne, og det kunne bl.a. handle om innovation,« siger Bente Sorgenfrey.

Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke er enig i, at der også skal være job til danskerne, når man beder dem om at arbejde mere. Men konkrete planer skal ikke være en del af trepartsforhandlingerne.

»Formålet med trepartsforhandlingerne er netop at skabe grundlaget for væksten. Det handler bl.a. om at have en topuddannet arbejdsstyrke, men også om at sikre, at der er styr på økonomien,« siger han og tilføjer, at regeringen allerede har sikret væksten med kickstarten og energiaftalen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er to grundlæggende spørgsmål når der agiteres for 'grøn vækst'. 1) at tranformationen til den nye produktion forværre klimaets udvikling. 2) at kapitalen er drevet af profit og ikke andre normative spørgsmål som at redde verden.

Forslag til en forbedret capitalisme:

Så længe det kører på markedskår, bør regeringen sørge for at de af capitalister udbudte jobs, langt overstiger udbuddet af arbejdsindsats..

Alan Strandbygaard

Hvornår ser vi en regering, der både er interesseret i og tør skære igennem, sætte sig igennem og gennemføre de tiltag videnskaben i dag er enige om er bidende nødvendige for at redde kloden fra at blive ædt op af en altfortærende organisme?

Esben Maaløe

Når sneen antager forårets farve, molekylerne dans standses i helvede og tvende Thors dage pryder ugens almanak?

Thomas Robinson

Der findes ingen grøn vækst - det er en kæmpe illusion. Selv green tech står og hviler på et fundament af olie, gas og forurening. Det er lige så selvmodsigende som "bæredygtig vækst" - det findes ikke. Det er ren tågesnak.

Folk må snart indse, at vi kommer ikke tilbage til vækst. Dette er den nye normal: stagflation så langt øjet rækker og efter det, nedgang. Hvis ikke man begynder forholde sig til betingelserne i den tid vi lever i, så kommer det til at skabe enorme udfordringer over de næste årtier.

Kaare Thomsen

pt gør S-SF-R alt for at lukke arbejdspladser ude på landet, ved at indføre nye love over for labdbruget som ikke gavner andet end at det vil give stemmer til S-SF-R, for det hjælper hverken miljø eller natur eller landet.

John Vedsegaard

8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile hed det engang.
Jeg ser det som 4 timers arbejde, 8 timers hvile 12 timers fritid. Med alle de maskiner der efterhånden findes burde det være nemt nok.

Også samtlige evt. økologisager, natursager, miljøsager, løses jo formodentlig, hvis eller når, det sandsynligste sker:
At også det at lede og fordele arbejdet blive almindelig folkestyret, at folkestyret fortsætter
videre end fabriksportene

Torben K L Jensen

Niels-Holger.
Du har fuldstændig ret i at katapitalismen ikke bygger
på fornuft,men hvad hjælper det når alle neo-liberale
økonomer i deres forudsigelser antager at markedet
handler rationelt.Det ved alle i dag ikke er rigtigt,men
de danske vismænd fortsætter med at bruge de forældede matematiske modeller som DREAM i en
fremskrivning af den økonomiske fremtid i en verden
der som vi har set går i panik og selvsving bare fordi
en sommerfugl slår et ekstra slag med vingerne på
Hawaii.

Som tillæg til de påfaldende nationalistiske
agendaer, så glemmes at: det var vel især evt. profit, der bør udsættes for evt. modvækst, lavvækst, nulvækst.