Læsetid: 3 min.

Filmstøtteafslag kan få retsligt efterspil

Hudfarvesagen kan tages både i retten og til Ombudsmanden, vurderer eksperter i offentlig forvaltning. Foreløbig er Filminstituttet blevet indberettet til Ligebehandlingsnævnet. Instituttets direktør maner til besindighed
22. maj 2012

Det var ikke bare uheldigt, men også ulovligt, da Filminstituttet i et afslag på støtte til spillefilmen MGP Missionen henviste til skuespillernes etniske baggrund. Det vurderer to eksperter i forvaltningsret – og dermed er vejen banet for et eventuelt retsligt efterspil.

Ifølge lektor i offentlig forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing kan folkene bag filmen vælge at lægge sag an imod Filminstituttet for at få rettens ord for, at der er sket en uretfærdig forskelsbehandling. Og også Folketingets Ombudsmand kan blive bedt om at gå ind i sagen, vurderer professor i offentlig forvaltning på CBS, Claus Haagen Jensen.

»Det her er noget, man i sidste instans vil kunne få ombudsmanden til at gå ind og kritisere. Og det ville han også gøre,« siger professoren.

Foreløbig har SF’s ligestillingsordfører Özlem Cekic meddelt, at hun vil bede Ligebehandlingsnævnet tage sagen op. Nævnet kan således forvente at få en formel skrivelse allerede i morgen – og hvis ikke de reagerer, er næste skridt ombudsmanden, siger hun.

»Det sker alt for tit med den her type sager, at der kommer en mediestorm, og så går folk ud og beklager og garanterer, at det bare var en enlig svale – og så sker der ikke mere end dét,« siger Özlem Cekic.

»Men vi ved jo af erfaring, at der findes strukturel diskrimination i Danmark, og derfor mener jeg også, at vi skal gå efter det med 180 km/t, hver gang vi hører om et nyt tilfælde. Ellers får vi aldrig det her stoppet,« siger hun.

En sag for nævnet

Erling Brandstrup, der er chef for sekretariatet i ligebehandlingsnævnet, vil ikke vurdere den konkrete sag, før nævnet eventuelt har taget stilling til den – men til Information siger han:

»Der er et generelt forbud imod at lægge vægt på etnisk baggrund. Og det gælder både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.«

Dermed er det også en sag, Ligebehandlingsnævnet vil kunne tage op: »Og jeg vil tro, vi vil gøre det, hvis den bliver indberettet til os,« siger Erling Brandstrup.

Maksimal åbenhed

Filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen imødeser et eventuelt retsligt efterspil med ro.

»Jeg har det sådan, at hvis de offentlige organer, som måtte have en retslig interesse i sagen, vælger at tage sagen op, så byder jeg det velkommen. Vi har ikke noget andet ønske, end at der er maksimal åbenhed om den her sag,« siger direktøren, der understreger, at det i første omgang er Kulturministeriet, der er rette påklagemyndighed.

»Jeg har aftalt med kulturministeren, at vi laver en skriftlig redegørelse, der giver adgang til det samlede afslag, herunder grundlaget for afgørelsen. Det er vores opfattelse, at beslutningen om at give afslag er truffet på et korrekt forvaltningsmæssigt grundlag. Men det bliver der nu lejlighed til at kigge på både for ministeriet og for andre offentlige organer, som skulle ønske det,« siger han.

–Bør sagen få yderligere konsekvenser, hvis I for eksempel får en næse fra ligebehandlingsnævnet?

»Taler du om personalejuridiske konsekvenser?«

–Jeg taler om konsekvenser, der kan sikre, at det, I kalder en enlig svale, også forbliver en enlig svale.

»Jeg synes, man bliver nødt til at have proportionerne med i den her sag. Når man har med mennesker at gøre, er der af og til nogle, der bærer sig dumt ad. Jeg kan ikke kontrollere hvert eneste af de tusinde afslag, vi årligt giver, men jeg kan sikre, at der bliver ført en klar og kontant dialog om hele den her problematik – og det har jeg allerede gjort,« siger Henrik Bo Nielsen.

Offentligt debatmøde

Han har taget initiativ til, at der efter sommerferien vil blive lavet et offentligt debatmøde, hvor problematikken og dens perspektiver vil være i fokus.

»Vi har brug for at få debatteret, hvordan vi i filmbranchen skal forholde os til spørgsmål som blandt andet risikovillighed, publikumsforventninger og betydningen af etnicitet, for der er intet datagrundlag, der kan give et endeligt facit. Men vi har brug for at tage debatten. Hvis Ligebehandlingsnævnet og andre så i mellemtiden vil forsøge at kaste yderligere lys over sagen, jamen så byder jeg det meget velkommen – og så forholder vi os til de bemærkninger, de eventuelt måtte have,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer