Læsetid: 3 min.

Flertal kræver fond for ofre

Voldsofre skal have bedre, hurtigere og mere hjælp. Og gerningsmændene skal betale for det, mener et flertal i Folketinget. Offerrådgivningen anklager regeringen for at have ’sovet i timen’
29-årige Marlene Duus blev for tre år siden banket med et jernrør og smidt ud af vinduet fra 3. sal af sin jaloux ekskæreste. I dag er han på vej til at blive en fri mand efter at have afsonet tre af de seks års fængsel, han blev idømt for sin udåd. Hendes kronik i Politiken tidligere på foråret satte gang i debatten om, hvilke forhold vi byder ofre.

29-årige Marlene Duus blev for tre år siden banket med et jernrør og smidt ud af vinduet fra 3. sal af sin jaloux ekskæreste. I dag er han på vej til at blive en fri mand efter at have afsonet tre af de seks års fængsel, han blev idømt for sin udåd. Hendes kronik i Politiken tidligere på foråret satte gang i debatten om, hvilke forhold vi byder ofre.

Bax Lindhardt

19. maj 2012

»Får offeret også en chance til?« Sådan spurgte det 29-årige voldsoffer Marlene Duus i februar i en opsigtsvækkende kronik, efter at hendes gerningsmand netop havde fået en læreplads hos tv-kokken Claus Meyer.

Et kvart år senere lyder svaret fra et flertal i Folketinget, at der skal oprettes en fond for voldsofre. Og det skal ske nu. Efter flere års mislykkede forsøg på at oprette en sådan offerfond, sætter et flertal uden om SRSF-regeringen nemlig handling bag ordene og fremsætter en række beslutningsforslag i Folketinget. Forslag som »pålægger« regeringen at oprette en offerfond, som gerningsmændene skal betale for.

»I debatten om ofrene har vi hørt politikere fra flere partier tale om, at »nu skal vi også gøre noget for ofrene«. Desværre må jeg bare konstatere, at der for visse partiers side flere gange har været en stor forskel på det, de siger i avisen, og så det de gør efterfølgende,« siger Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup.

Sammen med Konservative – og med støtte fra Venstre – står Dansk Folkeparti bag et nyt beslutningsforslag om at oprette en offerfond efter svensk forbillede, hvor gerningsmænd betaler op til 2.000 kroner til en fond, som kan være med til at betale den nødvendige psykologhjælp til ofrene. Samtidig må sagsbehandlingstiden i ofrenes erstatnings- og godtgørelsessager »som hovedregel« ikke være længere end tre måneder.

I forvejen har Enhedslisten anmeldt et lignende beslutningsforslag. Begge forslag kommer til førstebehandling i Folketinget den 29. maj.

Enhedslistens retspolitiske ordfører, Pernille Skipper, kan da også kun støtte VKO’s forslag: »Det er jo et godt forslag. Vi har selv stillet det. Den eneste forskel er sagsbehandlingsgarantien, men det kan vi da bare vedtage selvstændigt.«

Selv om der siden 2009 – på papiret – har været politisk flertal for en offerfond, så er fonden af forskellige årsager alligevel aldrig blevet til noget. Men Venstres retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen, lover, at det ikke vil gentage sig.

»Når det drejer sig om ofre for vold og andre alvorlige forbrydelser, så må man gemme de politiske drillerier væk og bruge det brede flertal, der er i Folketinget til at gøre noget ved det her for hurtigt at få forbedret vilkårene for ofrene,« siger Karsten Lauritzen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Morten Bødskov (S). Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Ole Hækkerup, henviser til, at regeringen selv – »inden for en overskuelig fremtid« – kommer med et forslag om, hvordan ofre generelt kan hjælpes.

»Det er altså uhyggeligt dobbeltmoralsk. Vi har selv foreslået en offerfond, da vi var i opposition – blot for dengang at blive nedstemt af VKO. Men det er da kun glædeligt, hvis de selvsamme partier nu vil hjælpe ofrene,« siger han.

Formanden for Offerrådgivningen, Steen Knudsen, kan dog kun støtte oppositionens beslutningsforslag: »Jeg tror, at regeringen har sovet lidt i timen. Men efter senest Marlene Duus-sagen er det rart, at nogen siger: Nu må der altså ske noget. Danmark er jo et uland, når det gælder hjælpen til ofre«.

Marlene Duus beskrev i kronikken – og senere i aviser, radio og tv – hvordan en tidligere kæreste for tre år siden angreb hende med et jernrør. Inden han derefter kastede hendes bevidstløse krop ud af fra tredje sal. I dag er Marlene Duus 50 procent invalid og skal i gang med genoptræning på et hjerneskadecenter.

Den 42-årige voldsmand har til gengæld afsonet halvdelen af sin straf på seks års fængsel og fået en læreplads hos Claus Meyer.

Da kokken ansatte den pågældende medarbejder, vidste han ikke, hvad denne havde gjort. Alligevel fortryder Claus Meyer det ikke med henvisning til, at resocialisering er med til at forhindre ny kriminalitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Tang

Et spørgsmål, som trænger sig på:
Når gerningsmanden ikke betaler (hvilket de fleste ikke gør, da de i forvejen sidder i gæld bare for sagsomkostninger), hvem betaler så?

Selvfølgelig vil der være nogen som har råd. Jeg ville sagtens kunne sænke 2000 kr. (bare et højere overtræk). Men jeg er heller ikke indsat.
Langt de fleste dømte har ikke 2000 kr. Mange af dem sidder der måske netop fordi de ikke havde 2000 kr.

Jeg siger ikke, at de indsatte ikke skal betale. Jeg spørger bare, hvem betaler når de ikke kan? Jojo, de kommer måske ud på arbejdsmarkedet om nogle år, og begynder at arbejde deres sagsomkostninger af. Skal offerfonden så betales samtidig? Og hvem lægger ud for den kriminelle i mellemtiden?

Helt ærligt tror jeg man kunne spare en del administration ved bare at tage pengene fra den almindelige skattebillet.

Jack Jönsson

Jeg har forgæves forsøgt fra flere politikere, at få et svar på hvad der vil være tilbage, når man har fratrukket omkostninger til administration, opkrævning m.m. For jeg mener jo at der reelt ikke vil være noget tilbage. Hvis min teori er rigtig, så er forslagene jo bare populisme af værste skuffe. Hvis det er for at hjælpe ofrene mere, så skulle man måske overveje andre muligheder. En ting er i hvertfald sikkert, så er det de færreste gerningsmænd der har nogen penge, for de skylder jo i forvejen formuer til sagsomkostninger. Jeg skylder omkring en halv million, så om der bliver lagt 500-2000 kr. oveni betyder ikke noget for mig. Jeg vil alligevel aldrig kunne blive gældsfri, og dermed en del af samfundet igen.