Læsetid: 3 min.

Forsker får styr på det hormon-forstyrrende

Jane Ebsen Morthorst bidrog med sin ph.d. til forslag til håndtering af hormonforstyrrende stoffer, som i dag er OECD-regler. Hun vil fortsat forske i, hvad vi hælder i miljøet, men synes ikke forskningen giver mening, hvis ikke den når ud til dem, der har betalt for den
Jane Ebsen Morthorsts forskning i hormonfortyrrende stoffer har været med til at udvikle en testguideline for alle medlemslande i OECD.Helt konkret har forskningen betydet, at alle OECD-lande idag  tester de produkter, som de fremstiller, for hormonforstyrrelser

Jane Ebsen Morthorsts forskning i hormonfortyrrende stoffer har været med til at udvikle en testguideline for alle medlemslande i OECD.Helt konkret har forskningen betydet, at alle OECD-lande idag tester de produkter, som de fremstiller, for hormonforstyrrelser

Tine Sletting

22. maj 2012

Hun sidder med sit allerførste forsøg. Kigger på zebrafiskene, der svømmer rundt i det vand, som hun tilsætter en opløsning af det testosteronlignende stof trenbolon. Hvis stoffet er så hormonforstyrrende, som hun og hele det forskerhold, hun er en del af, tror, vil fiskene skifte køn, fordi de er meget følsomme over for ændringer i hormonbalancen. Derfor er der fra starten halvt hunfisk og halvt hanfisk i akvariet.

»Jeg sad med små snit af deres testikler og kunne se, at alle fiskene var blevet til hanner, selv ved den allerlaveste koncentration af trenbolon. Hvis kønnet kan ændres, så har stoffet en hormonforstyrrende effekt. Det var jo for vildt,« siger Jane Ebsen Morthorst, der har skrevet ph.d. om hormonforstyrrende stoffer og i dag forsker i hormonforstyrrende stoffers indvirkning på vandmiljøet og udvikling af nye testmetoder for hormonforstyrrende stoffer på Syddansk Universitets Biologiske Institut.

Jane Ebsen Morthorst er en spinkel kvinde med store brune øjne, en hestehale og et umiddelbart smil, som hun selv kalder en »konstant flækket træsko«. Når hun taler om sin forskning, bliver ryggen ret, armene kortlægger med store fagter hendes forskning, og pigetheden forsvinder. Hendes ph.d. var en øjenåbner både for, hvor mange stoffer, der potentielt kan skade ikke bare forsøgsdyr som zebrafisk, men også andre større dyr, mennesker og hele miljøet, men også for, hvad forskning egentlig er.

»Min ph.d. har gjort mig opmærksom på, hvor meget arbejde, der skal til for uendelig lidt, og på hvor dyrt det er at lave forskning. Alle de analyser, du skal lave, den kontrol, der skal være med ting – du kan stå med stoffer, du ikke kan få opløst ordentligt, og så falder det hele til jorden. Man forstår ikke helt, hvor meget det kræver, før man selv har følt, hvor lang tid, det tager, og hvor mange frustrationer, der kan opstå undervejs,« siger Jane Ebsen Morthorst.

Testguideline

Det er måske nok en underdrivelse at kalde hendes forskningsresultater for uendeligt lidt.

Hendes forskning har som del af et stort internationalt forskningsprojekt været med til at udvikle en testguideline for alle medlemslande i OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development). Helt konkret har hendes zebrafisk i akvariet været med til at gøre, at alle OECD-lande tester de produkter, som de fremstiller, på samme måde. Hvis der er stoffer, som giver udslag på testguidelinen, falder de for en grænse, der siger, at der her er risiko for hormonforstyrrelse.

»Vi har fået standardiseret den måde, vi internationalt ser på hormonforstyrrende stoffer. Vi har traditionelt set i Danmark været langt fremme, men nu er det bredt ud til andre lande, at man kan teste for de stoffer, der kan forstyrre hormonbalancen hos dyr og mennesker,« siger Jane Ebsen Morthorst.

Hun afsluttede sin ph.d. i 2010, og nu er hendes fokus på de stoffer, som landbruget, industrien og den almindelige dansker leder ud i vandmiljøet. Hvad betyder al den østrogen, danske kvinder og landbrugsdyr udskiller til vandmiljøet? Hvordan påvirker pesticider miljøet? Hvad sker der egentlig, når vandmiljøet får en overdosering af urenset spildevand?

»Resultaterne er overvældende. Jeg har forsøgt at udsætte ålekvabber for forskellige koncentrationer af østrogen, og de reagerer med misdannelser som knæk på halen, fire øjne og to hoveder. Der kan foregå nogle påvirkninger, som vi slet ikke har øjnene åbne for i samfundet endnu,« siger Jane Ebsen Morthorst.

Forskningen skal ud

Hendes hverdag foregår på gangene og i laboratorierne på Biologisk Institut på SDU i Odense og på Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde. Men Jane Ebsen Morthorst vil gerne have, at forskningen når ud over gange og laboratorier.

»Jeg synes det er essentielt, at befolkningen får øjnene op for, hvad det er, man kan med videnskab. Hvorfor det er vigtigt at gøre en indsats og gøre noget, som kan komme andre til gode. Jeg synes, at vi har en forpligtigelse til at vise os frem og gøre vores resultater forståelige. Jeg oplever en overvældende interesse, når jeg taler med mennesker om mit job, og det er en kæmpe motivation for at prioritere tid til at besøge gymnasier, udvikle undervisning, holde foredrag og mange andre ting,« siger Jane Ebsen Morthorst og fortsætter:

»Det er jo befolkningen, der betaler… Vi oplever som forskere selv de små skridt og synes, at fem års forskning er ingenting, men udefra kan man måske ikke se, hvad milepælen er, med mindre vi forklarer det.«

Serie

Seneste artikler

  • Ansvaret ligger også hos os selv

    17. april 2013
    Det var sin egen indignation som forbruger, der fik Ph.d. Cup-vinder Maja Rosenstock til at undersøge, hvorfor mange virksomheder tilsyneladende ikke har styr på deres samfundsansvar. Hun konkluderede dog, at opgaven er næsten umulig – og at ansvaret også ligger hos forbrugeren
  • Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

    20. februar 2013
    Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
  • Nedkogt forskning til folket

    30. maj 2012
    Informations ph.d.-cup sætter fokus på det bidrag, som forskningsbaseret viden kan give debatten. I går talte ministre, generaldirektører og høje herrer m/k om forskningsformidling ved kåringen i dette dagblads kantine
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu