Da forskerne kom op i elfenbenstårnet

Det sidste årtis forskningspolitik har handlet om, at forskerne skal ud af elfenbenstårnet, samarbejde med omverdenen og lave anvendelig forskning, der skaber plusser på bundlinjen. De forskere, der har klaret sig bedst, har gjort det modsatte og holdt hårdt på deres egne akademiske interesser, viser ph.d.-afhandling
’Forskerne har fået at vide, at de skal gøre nytte for samfundet, men de fortæller selv, at gør man det til sit største projekt, så klarer man ikke konkurrencen i den internationale forskningsverden. For at kunne markere sig internationalt kræver det en solid akademisk profil,’ siger Birgitte Gorm Hansen.

’Forskerne har fået at vide, at de skal gøre nytte for samfundet, men de fortæller selv, at gør man det til sit største projekt, så klarer man ikke konkurrencen i den internationale forskningsverden. For at kunne markere sig internationalt kræver det en solid akademisk profil,’ siger Birgitte Gorm Hansen.

Sigrid Nygaard
29. maj 2012

En ny æra blev skudt i gang på de danske universiteter med daværende videnskabsminister Helge Sanders (V) motto: ’Fra tanke til faktura’. Forskerne skulle ud af elfenbenstårnet, konkurrere om forskningsmidlerne og samarbejde med erhvervslivet, så de kunne skabe værdi for samfundet. Men hvad har den lange række af reformer, der fulgte, i realiteten betydet for universitetsforskningen? Det har Birgitte Gorm Hansen forsøgt at finde svar i sin ph.d.-afhandling, hvor hun har fulgt og interviewet udvalgte forskere i to succesfulde forskningscentre inden for nanovidenskab og syntetisk biologi.

»Jeg synes, det var interessant at undersøge nogle af dem, der har klaret sig bedst, og se hvilke strategier, de har brugt for at nå dertil, og hvilke omkostninger det har haft. Hvis eliten gør det her, hvad betyder det så for den bløde mellemvare af forskere, der ikke klarer sig nær så godt?« siger Birgitte Gorm Hansen, der som socialvidenskabelig forsker iblandt hardcore naturvidenskabsfolk konstant har fået sat sine evner til at kommunikere som forsker på prøve.

»Når jeg stod og skrev ting ned og for eksempel sagde, at det her var gode data, så grinede de og sagde: Kalder du det der data? Så jeg er gået fra at være en temmelig nørdet begrebsgymnastiker til at være meget klar i spyttet, for at få dem til at forstå, at det jeg lavede var videnskab,« fortæller Birgitte Gorm Hansen, der er uddannet psykolog og har skrevet ph.d. på Copenhagen Business School.

Omvendt har Birgitte Gorm Hansen lært en masse af de forskere, hun har fulgt, og skabt en hel ny metode til formålet.

»Jeg fandt ud af, at jeg ikke ville komme nogen vegne med at komme udefra og definere dem, fordi de selv er vant til definere virkeligheden. Derfor gik jeg ind i et meget tæt samarbejde med forskerne, hvor jeg efter bedste evne satte mig ind i deres forskning og brugte deres begreber til at fortælle noget om deres praksis som forskere,« forklarer Birgitte Gorm Hansen.

Resistente insekter

Derfor dukker der både kalkkrystaller, insekter og biodiversitet op i Birgitte Gorm Hansens afhandling.

»Når en mark sprøjtes med DDT, er der insekter, der dør, og nogen, der bliver resistente og tilpasser sig giften,« forklarer Birgitte Gorm Hansen og fortsætter: »Og de forskere, jeg har studeret, har tilpasset sig den nye vidensøkonomi med lignende strategier. De er blevet resistente over for forandringer i deres miljø.«

For at klare sig i tanke-til-faktura-æraen har det nemlig været nødvendigt for forskerne at gøre det modsatte af, hvad politikerne har opfordret dem til.

»Paradoksalt nok er de forskere, der har klaret sig bedst, nogle af dem, der har valgt at blive ved med deres nørdede akademiske interesse i f.eks. kalkkrystaller eller genmodificerede planter,« forklarer Birgitte Gorm Hansen.

Når forskerne har formået at holde fast i deres oprindelige forskningsfelt, skyldes det først og fremmest, at de har været en del af et stærkt forskningsmiljø med en stor kritisk masse, som giver dem visse privilegier, de fleste forskere ikke har. I større forskningscentre er der er råd til at ansætte folk til at sidde og skrive forskningsansøgninger og kommunikere forskningen ud, så kernen af forskere ikke drukner i andet arbejde. Men de succesfulde forskerkollektiver har ikke gjort som forventet og stillet sig til rådighed som ressource for industrien. I stedet er industrien blevet til en ressource for forskningen.

»Forskerne har fået at vide, at de skal gøre nytte for samfundet, men de fortæller selv, at gør man det til sit største projekt, så klarer man ikke konkurrencen i den internationale forskningsverden. For at kunne markere sig internationalt kræver det en solid akademisk profil,« siger Birgitte Gorm Hansen.

Forskningspolitikkens fokus på øget konkurrence om forskningsmidler og øget samarbejde med erhvervslivet har krævet god forskningsledelse.

»En dårlig forskningsleder vil tvinge forskerne til at løbe efter pengene og dermed skifte forskningsområde i tide og utide. Hvis man bruger for meget tid på at sælge sig selv i stedet for at levere forskningsresultater, skader det i det lange løb, fortalte forskerne. En god forskningsleder tager dig under sin vinge, også hvis du ikke får penge i nogle år, indtil det kan betale sig at have forsket i kalkkrystaller eller genmodificerede planter, eller hvad det nu er, som du har formået at gøre relevant på grund af din forskning,« forklarer Birgitte Gorm Hansen.

Omkostningerne ved, at enkelte forskningscentre har vokset sig store og modstandsdygtige, er, at en lang række mindre og knap så robuste forskningsfelter er uddøde. Dette gælder ikke kun inden for samfundsvidenskab og humaniora, men også i den hårde ende af de videnskabelige discipliner.

»For de her forskere har det vigtigste været at blive ved med at holde fast i deres forskningsområde. For den eneste måde at overleve på som forsker er ved at lave noget seriøst i stedet for at hoppe fra den ene politiske mærkesag til den anden. Men det er en luksus, som man ikke har i mindre forskningsmiljøer,« siger Birgitte Gorm Hansen.

Hun mener, at andre fagområder kan lære meget af den måde, naturvidenskaben organiserer og leder forskningen på, hvor de deler arbejdet op i stedet for at kræve, at hver enkelt forsker skal præstere på alle områder.

Men den slags specialisering kræver store bevillinger, som traditionelt kun gives til natur, teknik og sundhedsvidenskabelige fag.

»Og det kræver en ledelse, der tør gå foran og ikke overlader forskningsprogrammets overlevelse til den enkelte forskers evne til at stryge skjorter, fyre powerpoints af og levere gode salgstaler til industrien,« siger Birgitte Gorm Hansen.

Fra teori til politik

Ideen om, at forskningen skal ud og være i samspil med samfundet, kommer blandt andet fra den østrigske samfundsforsker Helga Nowotny. Nowotny var medforfatter til en bog i midten af 90’erne, der udråbte den nye og spændende forskning som den, der bevægede sig fra mode 1 til mode 2. Mode 1-forskningen foregik i elfenbenstårnets lukkede studerekammer, mens mode 2-forskning var den, der brød grænser og indgik i samarbejde med andre fagområder og sektorer.

»Der er så godt som ingen empiri eller data i den bog, og teorien mødte hård kritik fra flere sider. Videnskabshistorikerne mente, at det var en myte, at der nogensinde havde været et mode 1, hvor forskerne sad isoleret fra samfundet,« fortæller Birgitte Gorm Hansen.

Men danske forskningspolitikere og deres embedsmænd tog teorien til sig som fakta. Ikke bare herhjemme, men også internationalt har ideen om det nye mode 2-universitet derfor haft stor betydning for, hvordan vi i dag taler om universiteter og videnspolitik. Og dansk forskningspolitik kører stadig i det spor, der efterlyser mere samspil med omverdenen.

»Man antager altså implicit, at universitetet ikke er en del af samfundet,« siger Birgitte Gorm Hansen og fortsætter:

»Det sjove er, at teorien lader til at have fået skabt en virkelighed, som ikke fandtes før. I dag bruger forskerne en stor del af deres tid på at søge penge og promovere sig selv for at få legitimitet og undgå at få skudt i skoene, at de er anakronistiske, irrelevante og uden for samfundet. Og dette arbejde tager tid og kræfter, som skulle have været brugt på at lave seriøs og konkurrencedygtig forskning,« siger Birgitte Gorm Hansen

’Fra tanke til faktura’-æraen har derfor virket som en form for sprøjtegift, hvor kun de mest resistente planter har klaret sig, mens størstedelen af, hvad der måtte være af innovation og kreativitet i underskoven langsomt er ved at dø ud. Som forskerne selv udtrykker det: Hvis ’fra tanke til faktura’-tænkningen havde haft indflydelse ved begyndelsen af den industrielle revolution, ville det have betydet, at forskerne ville have løst det store transportproblem ved at udvikle nogle meget store heste i stedet for at opfinde en forbrændingsmotor.

»I stedet for at tale om forskning som noget, der ikke i selv gør nytte, må vi tro på, at videnskaben kan noget i sig selv og er en del af samfundet. For hvis vi fortsat styrer universiteter, som om de var integrationsprojekter, så underminerer vi det, som videnskaben rent faktisk kan, og de værdier, den rent faktisk skaber,« siger Birgitte Gorm Hansen.

Seneste artikler

  • Ansvaret ligger også hos os selv

    17. april 2013
    Det var sin egen indignation som forbruger, der fik Ph.d. Cup-vinder Maja Rosenstock til at undersøge, hvorfor mange virksomheder tilsyneladende ikke har styr på deres samfundsansvar. Hun konkluderede dog, at opgaven er næsten umulig – og at ansvaret også ligger hos forbrugeren
  • Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

    20. februar 2013
    Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
  • Nedkogt forskning til folket

    30. maj 2012
    Informations ph.d.-cup sætter fokus på det bidrag, som forskningsbaseret viden kan give debatten. I går talte ministre, generaldirektører og høje herrer m/k om forskningsformidling ved kåringen i dette dagblads kantine
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Information arrangerer en årlig Ph.d. Cup sammen med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden, der skal formidle dansk forskning til en bredere offentlighed. Projektet er udvidet med Medieskolen, der tilbyder medietræning til ph.d.er og Informations Forskerpanel, der skal styrke journalistikken og den offentlige debat via et tættere samarbejde med forskningsverdenen.

Informations Ph.d. Cup 2013

Information arrangerer en årlig Ph.d. Cup sammen med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden, der skal formidle dansk forskning til en bredere offentlighed. Projektet er udvidet med Medieskolen, der tilbyder medietræning til ph.d.er og Informations Forskerpanel, der skal styrke journalistikken og den offentlige debat via et tættere samarbejde med forskningsverdenen.

Fakta

– Hvordan vil man kunne se din forskning om 50 år?
»Det ved jeg ikke, om man vil kunne, men jeg håber, at vi på et tidspunkt holder op med at snakke om universitetet som noget, der står uden for samfundet og enten skal beskyttes fra samfundet eller skal integreres. Universitetet er samfundet. Og forskning er et samfundsmæssigt væsen, der lever og ånder gennem samfundet. Så spørgsmålet er ikke, om der skal være et samspil, men om vi vil have et samspil mellem universitet og samfund, der kun nærer de få, mens hele underskoven af kreativt potentiale dør ud, som det sker nu.«

– Hvad er målet med din forskning?
»Jeg ville gerne kunne fortælle politikerne, hvor den her forskningspolitik har bragt os hen, så de kunne komme ud af deres elfenbenstårn. Hvis man vil give videnskaben en chance, skal man opgive ideen om forskning som noget støvet noget, der ikke i sig selv skaber værdi. Selvfølgelig skal der stilles krav om, at forskningen er relevant, men forskerne ville jo aldrig have begyndt på den, hvis de ikke fandt det relevant.«

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Super artikel. Universiteternes ’fra tanke til faktura’-tænkning har bevirket at innovation og kreativitet i underskoven langsomt er ved at dø ud

...og at vi som skatteydere ser mere og mere på rentabiliteten i selv grundforskning. Stoltheden forsvinder.

Brugerbillede for Martin Madsen
Martin Madsen

Jeg synes godt nok det er ærgerligt at de ikke udviklede de meget store heste, i stedet for forbrændingsmotoren!

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen
Anne Marie Pedersen

Tak for den artikel. Jeg er vild med analogien til de resistente bakterier. Hehe.

Men hvem var det nu, der opfandt "fra tanke til faktura?". Overtog Sander ikke det fra Nyrupregeringen?

Brugerbillede for Johann A

"Men de succesfulde forskerkollektiver har ikke gjort som forventet og stillet sig til rådighed som ressource for industrien. I stedet er industrien blevet til en ressource for forskningen."

Det tror jeg er rigtigt. eks arkæologerne drager nytte af industriens moderne satellitteknologi hvorved højopløsningsbilleder anvendes til at gøre fund.

Brugerbillede for Johann A

»Man antager altså implicit, at universitetet ikke er en del af samfundet,« siger Birgitte Gorm Hansen og fortsætter:

»Det sjove er, at teorien lader til at have fået skabt en virkelighed, som ikke fandtes før. I dag bruger forskerne en stor del af deres tid på at søge penge og promovere sig selv for at få legitimitet og undgå at få skudt i skoene, at de er anakronistiske, irrelevante og uden for samfundet. Og dette arbejde tager tid og kræfter, som skulle have været brugt på at lave seriøs og konkurrencedygtig forskning,« siger Birgitte Gorm Hansen.

-----

Lige netop forholdet mellem legitimitet og effektivitet synes jeg også er vældig interessant. Jeg har tænkt på at det forhold - at effektivitet i flere sammenhænge (f.eks. EU) står i modsætning til legitimitet - i relation til forskning. Legitimitet henviser til folket, mens effektivitet henviser til en (kvantificerbar) kvalitet, der findes hos de, der udøver den pågældende praksis.

Jeg har en forestilling om universiteterne før NPM's indtræden som
effektive institutioner - dvs de var gode og havde lidt spildtid på registrering, log-føring etc.). Samtidig har politikerne ikke været så aggressive i deres brug af universiteterne som en 'vækstfremmende' institution.
Universiteterne er netop blevet legitime efter Helge Sander - legitime
i forhold til folket i demokratiet. For her bestemmer flertallet (udtrykt i den folkevalgte minister), hvad der skal forskes i, og det kan hermed retfærdiggøres (dvs. legitimeres), at der tilføres skattekroner til forskningen.

Samtidig gøres universiteterne ineffektive: Outcomet, den producerede viden, er dårligere (og der bruges mere tid på forsknings administration etc.).

Effektivitet og legitimitet fortås altså ikke på samme måde af henholdsvis forskere og folket. Folket og forskere står i modsætning til hinanden. Når forskningen er legitim for folket, så er den ineffektiv for forskerne. Når forskningen er illegitim for folket, så er den effektiv for forskerne. Når forskningen er legitim for forskerne, så er den ineffektiv for borgerne. Når forskningen er illegitim for forskerne, så er den effektiv for borgerne. Dermed er der en klar interessekonflikt.

Denne ide, som den kære ph.d. forsøger at nedbryde, er sikkert ikke helt ny men dog sikkert heller ikke vildt gammel!

Ideen tegner et ideologisk skifte, som relativerer forholdet mellem forsker og samfund, hvorved, som ph.d'en bemærker, forskeren sættes udenfor samfundet.

I en metoderapport på mit studie 'undersøgte' jeg og en studiekammerat hvorfor expatriates kom til/blev ansat på SDU/DK. Her talte vi bl.a. med en canadisk professor - David Cassedy - hvormed vi fandt ud af, at særligt i USA men bestemt også i Canada var alle meget følsomme med deres personlige oplysninger. Det forhold at borgerne var radikalt følsomme overfor personlige oplysninger betød at det var ret svært at få gode data at forske i.
Professoren forskede i sundhed, og havde 'bemærket' at de nordiske lande altid lå i den absolutte top på diverse sundhedsstatistikker. Han mente uden den store politiske indsigt, at man i DK førte langt mere knowledge based politics. Han var vildt begejstret over, at han havde det privilegium at forske på SDU, hvormed han havde adgang til de bedste datasæt i verden. Datasæt der kæder vores adfærd sammen på et enkelt nr; cpr (tror jeg nok).
Han så en lige linje fra erkendelsen at, at forskning gavner samfundet, hvorfor man som borger med selvfølgelighed bidrager frivilligt, og så den skandinaviske samfundsmodel. Denne sociale tillid undergraves af den type reformer som universitetet har været under, idet den (bl.a.) skaber et kunstigt modsætningsforhold mellem individer. i Dette eksempel sættes forskere udenfor samfundet i modsætning til de andre borgere.

Dvs. når man beder (: læs kræver) forskerne om at 'levere' nytte til vores samfund, så bryder man med tilliden til, at de nok skal gøre det. Forskerne opfattes som en ekstern enhed, hvorfra samfundet bestiller ydelser - ikke som en del af helheden - ikke som nogen der agerer med samfundet for samfundet. Man glemmer at de har taget en uddannelse her og arbejder her. Som anført i en af Informations tidligere artikler; "tilliden [...] udebliver når den forlanges".

Fænomenet tillid (ikke i forhold til 'markederne', bevares) er enormt centralt og måske svær at sluge.

thats all folks

Brugerbillede for Dennis Højgaard
Dennis Højgaard

Ja - der kan man bare se. Vi andre må forske for vore egne penge og i vor fritid. Hej tror ikke at ilden, hjulet og den dybe tallerken er opfundet af akademikere.

Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Den grimme melding og ubekvemme sandhed.

Usædvanligt interessant artikel.

Hvis det virkeligt er rigtigt, at man har brugt teorier som ikke bygger på fakta til at reformere universiteterne og man kan bestille forskning der viser det man ønsker, så der det da vist tid at der kommer mere åbenhed, så alle aktører får en chance for at bedømme, og til at skabe forskning og udvikling som er bedømt kvalitativt og af folk der ved hvad de taler om og ikke politiske købmænd der køber forskning der viser, at der ingen global opvarmning finder sted f.eks. eller som her, at man bygger en udviklings strategi på egne fordomme, materialiseret i teorier, der ikke bygger på fakta.

Brugerbillede for Hanne Gregersen
Hanne Gregersen

Big surprise, at den håbefulde Ph.D kvinde lige kommer frem til den konklusion --- måtte man anbefale alle at bruge blot de mest basale værktøjer fra motivanalysen, når de skal fordøje, hvad der her væltede udfra elfenbenstårnet !

Dygtige forskere magter altid at holde sig udenfor tilfældige politiske vingesus, og det har intet med "fra forskning til faktura" at gøre, selvom det er voldsomt bekvemt at hævde det.

Brugerbillede for Johann A

@Thomas Dalager:

Så du mener at forskere ikke er berettiget til at undersøge sig selv? Jeg kan sagtens se problematikken, men jeg vil mægtig gerne høre dit svar på ovennævnte spørgsmål.

Brugerbillede for Hanne Gregersen
Hanne Gregersen

@Johan

Jo da....... endelig, man skal bare gøre sig klart, hvilke åbenbare bias huller, de risikerer at falde i !

Brugerbillede for Johann A

Enig. Jeg fik bare det indtryk at du har stemplet artiklens tese som biased. Hvordan undersøger vi egentlig om dette er tilfældet? Skal vi egentlig ikke læse afhandlingen før at den kan stemples?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jeres disput, Thomas og Johan, eksemplificerer det morads, akkreditering og pointgivning på forhold i virkelighden fører os ud i. Der er jo tale om, at nogen udefrakommende over et tiår har forsøgt at gøre grundpiller i vor kultur til noget andet, end de skal være, og det gør selvfølgelig øjeblikkelig fundamentet ganske vaklevornt.
Spørgsmålet er, hvorfor det pludselig blev odiøst at betragte kampen for stadig større indsigt som en værdi i sig selv. Vi taler om, at vi tjener flere penge i dette samfund end nogensinde, trods krisen, vi har flere uddannede og større forbrugsmuligheder - så der burde ikke være noget, der tilsagde os andet, end at vi ikke blot kan fortsætte, men geare op.
Vi kan helbrede flere sygdomme - fint, så må vi uddanne flere læger! Vi får flere og flere teknologiske udviklingsspring - fint, så må vi uddanne nogle flere ingeniører! Vi får flere og flere love - fint, så må vi uddanne... NEJ, DET MÅ VI IKKE!

Brugerbillede for Johann A

@Peter Hansen:

Jeg forstår ikke helt hvad du mener. Så vidt jeg forstod mine spørgsmål, så forsøgte de at begribe et metodologiske problem?

Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Tak for di anbefaling Peter

Jeg er bare lidt mere bekymret for det sidste du siger, nogle af de mest perfekte forbrydelser der begås i øjeblikket, begås som samarbejde mellem læger og ingeniører.

Brugerbillede for Hanne Gregersen
Hanne Gregersen

@Hansen
Jeg forstår ikke helt dine pointer ift kommentaren, og jeg har virkelig gjort mig umage.

"hvorfor det pludselig blev odiøst at betragte kampen for stadig større indsigt som en værdi i sig selv" --- er det blevet odiøst eller ?? no comprendo

Brugerbillede for Klara Liske
Klara Liske

Hvad er det?
Hvorfor det?
Kan man det?
Hvad, hvor, hvorfor, hvordan....hvad hvis.....if-then...then if...

Nysgerrighed åbenbarer, hvis man giver sig selv lov, uden andres kapitalistiske snævertsynede interesser.

Den frie tanke, den uafhængige tanke............

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

God artikel og lad os haabe at Helge Sander typerne i dansk politik fremover faar mulighed for at beskaeftige sig lidt mere indgaaende med stoerrelsen af skiltene paa gaagaden og lidt mindre med Universiteterne.