Læsetid: 3 min.

En historiker krydser sit spor

Historiker Sissel Bjerrum Fossat havde troet, at hendes forskning i amerikanisering skulle handle om alt andet end landbrug. Men hun endte på landet ved de rødder, som de fleste danskere har i landbruget. Her fandt hun fokuspunktet for sin forskning: det danske landbrugs effektivisering i 1950’erne
Sissel Bjerrum Fossat har skrevet afhandling om Marshall-planens indvirkning på den danske industrialisering og på landbrugets modernisering.

Sissel Bjerrum Fossat har skrevet afhandling om Marshall-planens indvirkning på den danske industrialisering og på landbrugets modernisering.

Tine Sletting

18. maj 2012

Historiker og ph.d. Sissel Bjerrum Fossat kommer fra Sønderjylland fra en familie af bønder, selvstændige og mejerister, og det er aldrig det, som har skullet være hendes karriere.

Hun er blevet akademiker som en af de første i familien. Men i arbejdet med sin ph.d. på Syddansk Universitet kom hun alligevel tilbage på landet.

Sissel Bjerrum Fossat har skrevet afhandling om Marshall-planens indvirkning på den danske industrialisering og på landbrugets modernisering, og det med landbruget skubbede hun til sidst i ph.d.-forløbet. Det var ikke det, hun så mest frem til.

»Det kom meget bag på mig, at landbrug overhovedet var så interessant. Når man forsker i amerikanisering, så handler det tit om forbrug og forbrugskultur som Coca-Cola og Hollywood, og det var også den vej, jeg havde kigget. Men faktisk var det nærliggende at bevæge sig fra rock’n’roll til pløjemarken. Jeg havde aldrig spekuleret så meget over landbrug og kendte ikke rigtig nogen, der havde beskæftiget sig med det i forskningsverdenen,« siger Sissel Bjerrum Fossat.

Men hun kom til at interessere sig for det, da hun fandt ud af, at landbruget er helt relevant for at forstå Danmarks vej til at blive et moderne samfund ved hjælp af blandt andet Marshall-hjælpen.

»Den amerikanske teknologi er virkelig slået igennem i landbruget i Danmark – måske er det det mest markante aftryk af Marshall-planen, at man begyndte at tænke landbrug på en helt ny og effektiviseret måde. Tidligere havde man tænkt landbruget sådan, at udbyttet skulle være så højt som muligt pr. arealenhed, nu var det udbyttet pr. mand,« siger Sissel Bjerrum Fossat.

Egoistisk forskning

Landbruget er 40 gange så produktivt i dag som i 1950’erne, hvor de amerikanske penge kom til Danmark, mens industrien kun er seks gange så effektiv.

Ved at se på, hvad Marshall-planen gjorde for den enkelte landmand, der med ny teknologi kunne klare gården sammen med sin kone frem for karle og piger, befandt Sissel Bjerrum Fossat sig pludselig i et miljø, hun kendte.

»Det, jeg så beskrevet for mig, passer fuldstændig med de steder, hvor jeg havde været på familiesommerferie som barn i begyndelsen af 80’erne.«

»Jeg kunne huske, at man på gårdene havde nogle køer og grise, en traktor og en grønthøster, så man selv kunne lave ensilagen, og så klarede man ellers sådan et lille husmandssted selv som et familielandbrug,« siger Sissel Bjerrum Fossat og fortsætter:

»Det fik mig til at reflektere over, hvad jeg egentlig selv kommer fra, og hvordan den Marshallplan, jeg skrev om, har gjort det muligt for den enkelte landmand at klare sig. Samtidig har det jo gjort det muligt for mig, at jeg ikke skal sidde derhjemme på en gård i Sønderjylland og fodre høns. Der er blevet frigjort så mange hænder, der gør, at vi kan lave helt andre ting i dag med vores liv.«

Landbrugets effektivisering blev en helt central del af Sissel Bjerrum Fossats ph.d., og selvom hun kalder historisk forskning for delvis ’egoistisk’, fordi forskeren følger sin egen lille fortidige interesse, vurderer hun også, at landbrugets forhold i 1950’erne kan bruges til at interessere sig for nutiden.

»Min forskning er tidlig globaliseringsforskning. Jeg har undersøgt, hvordan Danmark blev moderne i 50´erne.«

»Det foregik i høj grad i et samspil med udlandet. Det kan man tage med i den aktuelle debat om globalisering og prøve at forstå, at Danmark ikke ville have set ud, som det gør i dag, hvis man havde lukket af ved grænsebommen ved Padborg. Og det hjælper os nok heller ikke videre i dag,« siger Sissel Bjerrum Fossat.

Ekko fra 50’erne

Hun er blevet overrasket, hvor meget både globaliseringskritik og -debat og andre debatter, som Amerikas indflydelse, kører i ring og i nutiden er et ekko af 1950’erne.

»Dengang var man modstander af det amerikanske massemenneske, og det er stadig en opfattelse, man kan have af amerikanere i dag. Samtidig ser vi tendenser til i dag, at folk er imod masseproducerede varer og vil tilbage til rødderne, siger Sissel Bjerrum Fossat.

»Men allerede i 1950’erne talte folk med nostalgi om, at landet skulle være et sted, hvor ’maskinerne ikke måtte overdøve fuglenes sang’,« siger Sissel Bjerrum Fossat.

Serie

Seneste artikler

  • Ansvaret ligger også hos os selv

    17. april 2013
    Det var sin egen indignation som forbruger, der fik Ph.d. Cup-vinder Maja Rosenstock til at undersøge, hvorfor mange virksomheder tilsyneladende ikke har styr på deres samfundsansvar. Hun konkluderede dog, at opgaven er næsten umulig – og at ansvaret også ligger hos forbrugeren
  • Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

    20. februar 2013
    Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
  • Nedkogt forskning til folket

    30. maj 2012
    Informations ph.d.-cup sætter fokus på det bidrag, som forskningsbaseret viden kan give debatten. I går talte ministre, generaldirektører og høje herrer m/k om forskningsformidling ved kåringen i dette dagblads kantine
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Kølliker

Amerikanisering, okay, vi taler om effektivisering gennem massive investeringer i maskiner, en tendens som har kørt uantastet siden 50'erne. Hvad måske ikke så mange er klar over er, at en af de væsentligste grunde til at dyrkningsmetoder baseret på kunstgødning vandt sådan frem i årene efter krigen var, at det var forholdsvist enkelt at omstille fabrikken, der producerede ammunition til i stedet at producere kunstgødning. I 30'erne var det ikke en afgjort sag at kunstgødningen ville få den dominans, for i samme periode udvikledes meget virkningsfulde metoder til at forøge jordens produktivitet gennem avancerede komposterings-, vekseldrifts- og naturlige gødskningsmetoder. Efterkrigstiden gjorde en ende på rivaliseringen mellem disse fundamentalt forskellige metoder og sendte os ud af industrialiseringens tangent. Nu står vi på Peak Oil og ser tilbage. Vores landbrugsjord er fuldkommen misrøgtet og udpint, og landbrugets afhængighed af olie og naturgas er total. Fremfor lettere arrogant at se på en interesse for traditionelt landbrug som 'nostalgisk' bliver det snarere indenfor en overskuelig fremtid vores eneste mulighed for overlevelse. Eller rettere, vi skal tage tråden op fra hvor vi slap traditionen.