En historiker krydser sit spor

Historiker og ph.d. Sissel Bjerrum Fossat kommer fra Sønderjylland fra en familie af bønder, selvstændige og mejerister, og det er aldrig det, som har skullet være hendes karriere.

Hun er blevet akademiker som en af de første i familien. Men i arbejdet med sin ph.d. på Syddansk Universitet kom hun alligevel tilbage på landet.

Sissel Bjerrum Fossat har skrevet afhandling om Marshall-planens indvirkning på den danske industrialisering og på landbrugets modernisering, og det med landbruget skubbede hun til sidst i ph.d.-forløbet. Det var ikke det, hun så mest frem til.

»Det kom meget bag på mig, at landbrug overhovedet var så interessant. Når man forsker i amerikanisering, så handler det tit om forbrug og forbrugskultur som Coca-Cola og Hollywood, og det var også den vej, jeg havde kigget. Men faktisk var det nærliggende at bevæge sig fra rock’n’roll til pløjemarken. Jeg havde aldrig spekuleret så meget over landbrug og kendte ikke rigtig nogen, der havde beskæftiget sig med det i forskningsverdenen,« siger Sissel Bjerrum Fossat.

Men hun kom til at interessere sig for det, da hun fandt ud af, at landbruget er helt relevant for at forstå Danmarks vej til at blive et moderne samfund ved hjælp af blandt andet Marshall-hjælpen.

»Den amerikanske teknologi er virkelig slået igennem i landbruget i Danmark – måske er det det mest markante aftryk af Marshall-planen, at man begyndte at tænke landbrug på en helt ny og effektiviseret måde. Tidligere havde man tænkt landbruget sådan, at udbyttet skulle være så højt som muligt pr. arealenhed, nu var det udbyttet pr. mand,« siger Sissel Bjerrum Fossat.

Egoistisk forskning

Landbruget er 40 gange så produktivt i dag som i 1950’erne, hvor de amerikanske penge kom til Danmark, mens industrien kun er seks gange så effektiv.

Ved at se på, hvad Marshall-planen gjorde for den enkelte landmand, der med ny teknologi kunne klare gården sammen med sin kone frem for karle og piger, befandt Sissel Bjerrum Fossat sig pludselig i et miljø, hun kendte.

»Det, jeg så beskrevet for mig, passer fuldstændig med de steder, hvor jeg havde været på familiesommerferie som barn i begyndelsen af 80’erne.«

»Jeg kunne huske, at man på gårdene havde nogle køer og grise, en traktor og en grønthøster, så man selv kunne lave ensilagen, og så klarede man ellers sådan et lille husmandssted selv som et familielandbrug,« siger Sissel Bjerrum Fossat og fortsætter:

»Det fik mig til at reflektere over, hvad jeg egentlig selv kommer fra, og hvordan den Marshallplan, jeg skrev om, har gjort det muligt for den enkelte landmand at klare sig. Samtidig har det jo gjort det muligt for mig, at jeg ikke skal sidde derhjemme på en gård i Sønderjylland og fodre høns. Der er blevet frigjort så mange hænder, der gør, at vi kan lave helt andre ting i dag med vores liv.«

Landbrugets effektivisering blev en helt central del af Sissel Bjerrum Fossats ph.d., og selvom hun kalder historisk forskning for delvis ’egoistisk’, fordi forskeren følger sin egen lille fortidige interesse, vurderer hun også, at landbrugets forhold i 1950’erne kan bruges til at interessere sig for nutiden.

»Min forskning er tidlig globaliseringsforskning. Jeg har undersøgt, hvordan Danmark blev moderne i 50´erne.«

»Det foregik i høj grad i et samspil med udlandet. Det kan man tage med i den aktuelle debat om globalisering og prøve at forstå, at Danmark ikke ville have set ud, som det gør i dag, hvis man havde lukket af ved grænsebommen ved Padborg. Og det hjælper os nok heller ikke videre i dag,« siger Sissel Bjerrum Fossat.

Ekko fra 50’erne

Hun er blevet overrasket, hvor meget både globaliseringskritik og -debat og andre debatter, som Amerikas indflydelse, kører i ring og i nutiden er et ekko af 1950’erne.

»Dengang var man modstander af det amerikanske massemenneske, og det er stadig en opfattelse, man kan have af amerikanere i dag. Samtidig ser vi tendenser til i dag, at folk er imod masseproducerede varer og vil tilbage til rødderne, siger Sissel Bjerrum Fossat.

»Men allerede i 1950’erne talte folk med nostalgi om, at landet skulle være et sted, hvor ’maskinerne ikke måtte overdøve fuglenes sang’,« siger Sissel Bjerrum Fossat.