Læsetid: 3 min.

En historiker krydser sit spor

Historiker Sissel Bjerrum Fossat havde troet, at hendes forskning i amerikanisering skulle handle om alt andet end landbrug. Men hun endte på landet ved de rødder, som de fleste danskere har i landbruget. Her fandt hun fokuspunktet for sin forskning: det danske landbrugs effektivisering i 1950’erne
Sissel Bjerrum Fossat har skrevet afhandling om Marshall-planens indvirkning på den danske industrialisering og på landbrugets modernisering.

Sissel Bjerrum Fossat har skrevet afhandling om Marshall-planens indvirkning på den danske industrialisering og på landbrugets modernisering.

Tine Sletting

18. maj 2012

Historiker og ph.d. Sissel Bjerrum Fossat kommer fra Sønderjylland fra en familie af bønder, selvstændige og mejerister, og det er aldrig det, som har skullet være hendes karriere.

Hun er blevet akademiker som en af de første i familien. Men i arbejdet med sin ph.d. på Syddansk Universitet kom hun alligevel tilbage på landet.

Sissel Bjerrum Fossat har skrevet afhandling om Marshall-planens indvirkning på den danske industrialisering og på landbrugets modernisering, og det med landbruget skubbede hun til sidst i ph.d.-forløbet. Det var ikke det, hun så mest frem til.

»Det kom meget bag på mig, at landbrug overhovedet var så interessant. Når man forsker i amerikanisering, så handler det tit om forbrug og forbrugskultur som Coca-Cola og Hollywood, og det var også den vej, jeg havde kigget. Men faktisk var det nærliggende at bevæge sig fra rock’n’roll til pløjemarken. Jeg havde aldrig spekuleret så meget over landbrug og kendte ikke rigtig nogen, der havde beskæftiget sig med det i forskningsverdenen,« siger Sissel Bjerrum Fossat.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Kølliker

Amerikanisering, okay, vi taler om effektivisering gennem massive investeringer i maskiner, en tendens som har kørt uantastet siden 50'erne. Hvad måske ikke så mange er klar over er, at en af de væsentligste grunde til at dyrkningsmetoder baseret på kunstgødning vandt sådan frem i årene efter krigen var, at det var forholdsvist enkelt at omstille fabrikken, der producerede ammunition til i stedet at producere kunstgødning. I 30'erne var det ikke en afgjort sag at kunstgødningen ville få den dominans, for i samme periode udvikledes meget virkningsfulde metoder til at forøge jordens produktivitet gennem avancerede komposterings-, vekseldrifts- og naturlige gødskningsmetoder. Efterkrigstiden gjorde en ende på rivaliseringen mellem disse fundamentalt forskellige metoder og sendte os ud af industrialiseringens tangent. Nu står vi på Peak Oil og ser tilbage. Vores landbrugsjord er fuldkommen misrøgtet og udpint, og landbrugets afhængighed af olie og naturgas er total. Fremfor lettere arrogant at se på en interesse for traditionelt landbrug som 'nostalgisk' bliver det snarere indenfor en overskuelig fremtid vores eneste mulighed for overlevelse. Eller rettere, vi skal tage tråden op fra hvor vi slap traditionen.