Nyhed
Læsetid: 2 min.

Hollande søger at distancere sig fra Sarkozys enevælde

Sarkozy har udstyret det i forvejen magtfulde franske præsidentembede med endnu flere beføjelser. Indtrykket af en præsident, der føler sig hævet over loven, forstærkes af påståede afsløringer om Gadafis støtte til Sarkozys kampagne i 2007
Sarkozy har udstyret det i forvejen magtfulde franske præsidentembede med endnu flere beføjelser. Indtrykket af en præsident, der føler sig hævet over loven, forstærkes af påståede afsløringer om Gadafis støtte til Sarkozys kampagne i 2007
Indland
5. maj 2012

Mod slutningen af maraton-debatten mellem de to kandidater ved det franske præsidentvalg forklarede François Hollande, hvordan han vil adskille sig fra Nicolas Sarkozy. »Som republikkens præsident«, gentog Hollande 15 gange, som om han allerede havde vundet, og lovede, at han ikke vil optræde som regeringsleder og »behandle premierministeren som en medarbejder«, at han ikke vil antaste retsvæsnets uafhængighed, at han ikke vil blande sig i ansættelsen af chefer i statslige medieselskaber, at han ikke vil deltage i fundraising for sit parti, og at han vil begrænse præsidentens juridiske immunitet.

Opremsningen afspejler det regnskab over Sarkozys præsidentperiode, som Guy Carcasonne, professor i forfatningsret, har opstillet.

»Historien om de seneste fem år domineres af præsidentens konstante og demonstrative tilstedeværelse på alle områder, også de mest upassende,» skriver juraprofessoren i Le Monde og tilføjer: »Om det gavner eller skader præsidenten, er hans egen sag. Men at det skader institutionernes funktionsmåde kan næppe diskuteres. Den foreskriver, at præsidenten præsiderer, og at regeringen regerer under præsidentens naturlige autoritet. Men hvis rollerne bliver blandet sammen, er det hele det offentlige maskineri, der går i stå.«

Enevældig præsident

Præsidentembedet i Frankrig indebærer store magtbeføjelser. François Mitterrand, den første og hidtil eneste socialistiske præsident under Den Femte Republik, advarede for 50 år siden om, at den gældende forfatning kunne føre til »et permanent statskup«.

»Præsidentvalget er den ekstreme udgave af konfiskationen af folkets magt i dets eget navn,« siger filosoffen Jacques Rancière i et interview i Informations weekendtillæg. Hvis valget er et kompromis mellem den oligarkiske magt og alles magt, som Rancière hævder, hersker der blandt franskmænd en udbredt fornemmelse af, at balancen mellem disse to poler under Sarkozys mandat er rykket i retning af oligarkiet. Derfor er valgkampen også blevet et spørgsmål om, hvorvidt borgerne bifalder denne udvikling eller ej. Og derfor behøver oppositionskandidaten »ikke gøre andet end ikke at sige noget«, påpeger EU-parlamentarikeren Daniel Cohn-Bendit. François Hollande nøjedes under tv-debatten med at forsikre vælgerne om, at han »ikke vil være præsident for alting og ansvarlig for ingenting«, og nævnte kun sagen om Lilliane Bettencourts bidrag til Sarkozys kampagne i 2007 og de skatterabatter, som præsidenten angiveligt har givet L’Oréal-milliardøsen og andre velhavende venner som tak for støtten. Valgkampens slutspurt har alligevel været præget af historier om Sarkozys velgørere. For tre uger siden kunne ugeavisen Le Canard enchaîné berette, at Bachir Saleh, der var Muammar Gaddafis betroede udsending i finansielle anliggender, nu lever under den franske efterretningstjenestes beskyttelse i en lejlighed på Champs-Élysées i Paris. Og for en uge siden offentliggjorde webavisen Mediapart et dokument fra december 2006, som angiveligt stammer fra Gaddafis udenrigstjeneste og attesterer, at Saleh skulle udbetale 50 mio. euro til Sarkozys kampagne.

Sarkozy har sagsøgt Mediapart for selv at have fremstillet og offentliggjort dokumentet, mens webavisen som modtræk har sagsøgt præsidenten for bagvaskelse.

Det kontroversielle dokument er underskrevet af den tidligere libyske udenrigsminister Moussa Koussa, der hoppede af tidligt under krigen mod Gaddafis regime og nu lever i eksil i Qatar. Men han hævder, at det er forfalsket, og det samme gør overgangsregeringen i Tripoli, der samtidig kræver Saleh udleveret.

Gaddafis sidste premierminister, Baghdadi Mahmoudi, som nu er fængslet i Tunesien, udtaler derimod, at »Muammar Gaddafi, hans regime og de ansvarlige, der arbejdede med ham, har finansieret Sarkozys valgkampagne i 2007«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Albinus