Når Filminstituttet bruger skuespilleres etnicitet som en del af begrundelsen for ikke at give støtte til filmen MGP Missionen, er det ikke bare »en uheldig formulering«, sådan som instituttet hidtil har sagt. Det er også i strid med forvaltningsretten. Det vurderer flere eksperter i offentlig forvaltning, blandt andre lektor på Aalborg Universitet, Sten Bønsing: »Filminstituttet hører under forvaltningsretten, og derfor er det ulovligt. Der må ikke skelnes efter race, religion, køn og den slags,« siger han.
Information kunne fredag fortælle, at Filminstituttet i sit afslag på at give støtte til filmen MGP Missionen skrev, at »film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen«. Men det er ikke nogen ’saglig begrundelse’, lyder vurderingen fra Sten Bønsing. Det samme mener professor i offentlig forvaltning på CBS, Claus Haagen Jensen:
»Det er i strid med principperne for god forvaltningsskik at komme med det udsagn. Der er et generelt krav til offentlige myndigheder om, at de ikke må lave etnisk diskrimination,« siger Claus Haagen Jensen.
Grundlag for retssag
Jurist ved Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC), Mads Jensen er enig i eksperternes vurdering:
»En offentlig myndighed skal leve op til kriteriet om saglighed i sådan en afgørelse, og det er ikke sket her. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan det kan være en saglig begrundelse,« siger Mads Jensen fra DRC, der hjælper mennesker, som er blevet diskrimineret på grund af race. Han tilføjer: »Det betyder jo, at skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk ikke kan få roller på lige vilkår med øvrige skuespillere.«
Ifølge Sten Bønsing er der grundlag for en eventuel retssag, hvis folkene bag filmen ønsker at få rettens ord for, at der er sket en uretfærdig forskelsbehandling.
Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen siger, at han byder alle tiltag, der kan være med til at kaste lys over forløbet, velkommen.
»Vi har ikke noget andet ønske, end at der er maksimal åbenhed om hele den her sag,« siger han.
Det er i strid med forvaltningsretten, når Filminstituttet giver afslag baseret på sandheden.
Politisk korrekthed i fri dressur.
Det er interessant at se, at det her i Informations kommentarfelt er åbenbart er god stil at synes dårligt om den danske antidiskriminationslovgivning.
Men hvem skulle anlægge den sag, skuespilleren? og være sikker på aldrig at få arbejde igen, instruktøren, producenten, nok med samme resultat.
Det der startede hele denne debat var dette forhold:
"ASA Film har fået afslag på støtte fra Det Danske Filminstitut til sin kommende børnespillefilm ’MGP Missionen’. Det sker med henvisning til, at film med skuespillere af anden etnisk herkomst end dansk ikke sælger i provinsen."
Det springende punkt er påstanden: "...film med skuespillere af anden etnisk herkomst end dansk ikke sælger i provinsen."
Det er ikke Filminstituttets opgave, at vurdere en lønsomhed af en film der skal have støtte. De film, der kan køre sig selv hjem økonomisk, har jo ikke samme brug for støtte. Var dette kriteriet, ville vi få en masse ligegyldige hyggelige familiefilm og ikke filmiske perler.
Der er bestemt heller ikke Filminstituttets opgave, at vurdere skuespilleres etniske baggrund, som parameter i en vurdering om filmstøtte.
De mennesker der sidder i Filminstituttet og som har foretaget denne vurdering, er ikke egnet til denne post og skal derfor smides ud på stedet.
Lad os så se handling hr. minister.
Fint at der er kommet fokus på denne sag, som med filminstituttets afslag, jo blot afspejler VKO's antimuslimske og racistisk orienterede sandhed om politisk korrekthed.
Når der går racisitisk VKO-politisk korrekthed med tilbagevirkende kraft, i kulturinstitutioners saglige bedømmelser, er der al mulig grund til at råbe vagt i gevær.
Et afslag som diskriminerer pga hudfarve o.lign. er ikke et sagligt og et uanstændigt iøvrigt i dagens Danmark. - Og tilsyneladende slet heller ikke lovligt. Fint. Så er den på plads.
Filminstituttet har begået en brøler. Længere er den ikke. Godt at der kastet lys over sagen.
Racisme, hvor ubevidst og uintenderet den så end måtte være, er noget de, netop af den grund, kan vedblives at arbejdes med for den enkelte. Kun ved at vedblive at kaste lys over slige sager, kan vi komme racismen til livs. Således lærer den enkelte at blive opmærksom på den i sig selv - og påtager sig frit ansvaret for at komme sin diskriminerende fordomme til livs, gradvis. I ro og mag. Sammenhængskraften i samfundet øges.
Og det har vi som samfund allermest brug for nu, for at komme ud af krisen. Ikke mere racistisk eller antismuslimsk del-og hersk-retorik fra politikere og ikke mere ditto fra samfundets øvrige institutioner. Tak.
Jeg vil glæde mig til en eventuel retssag.
Ikke alene for at få afgjort om der er racisme i afslaget eller om det kun er formuleringen der er forkert.
Hvis politisk korrekthed gør at en afvisning ikke må gives, selvom erfaringen er at sådanne film giver underskud, så må støtteordningen laves om.
Herefter må kun film der ikke indvolverer "brune mennesker" afvises !.
Torben.
Så vidt jeg har forstået, så er den støtteordning der ansøges, underlagt et kritierie om at en film skal kunne spille en vis del hjem.
Der er andre ordninger man kan søge igennem, til filmprojekter der har et smallere interessegrundlag.
Det tåbelige er, at film med et kommercielt potentiale skal have støtte fra skatteyderne - hvorfor skal de ikke kunne klare sig selv?
De gode, såkaldte eksperter synes at være gået galt i byen. Støtten er søgt i en pulje, hvor kriteriet er at filmen må forventes at være kommercielt bæredygtig, og ikke i de ordninger, hvor usælgelige, men velmenende og politisk korrekte film kan få støtte. Der bliver også produceret en del af disse film, der får et kort liv i biograferne, og derefter for en kort stund ødelægger DR's og TV2's ratings. I den kommercielt levedygtige pulje er selvfølgelig alle faktorer i spil: målgrupper, aldersniveau, hvor specielt eller alment emnet er, og vigtigst af alt: hvor mange billetter kan man håbe på, at den vil sælge. Det bedes de gode jurister overveje, for det er netop DFI's rolle i det her spil. Selvsamme overvejelser må producent og instruktør også have gjort sig, og det er underligt og ikke troværdigt, at de skulle være kommet til det stik modsatte resultat. Derfor er det store spørgsmål her, hvorfor i alverden de søgte penge i lige netop den pulje? Det kunne Informations journalister meget vel have spurgt dem om. Det skete ikke. Jeg tror, Information har lavet endnu en and.
De politisk korrekte skuespillere gør klar til endnu en installation af det absurde teater. Opført i den kreative klasses forløjede kulisse af luftkasteller og ideologisk vraggods.
Man havde håbet på, at der var blot én af de æggeskals-vandrende offentlige repræsentanter der kunne fremstamme et befriende: "Men han har jo ikke noget på"!
Denne yderst tyndbenede "sag" er blot endnu et eksempel på hvorledes vi velvilligt lader os slæbe hen imod et krænkelses-baseret rationale for samfundslivet.
Væk med meritokratiet, og væk med de saglige kriterier. Nu handler det om at opnå privilegier og tempofordele via offergørelse.
Positionering og indflydelse opnås ved at skrige "racisme" eller "diskrimination" højt nok til at de, efterhånden ganske store mængder, af kvælende velmenende, forskræmte, velafrettede kulturelle flagellanter farer i flyverskjul, og prygler sig selv med al deres postkoloniale arvesynd og "hvide" skyld.
Det er en sprængfarlig, små-narcissistisk trykkoger der tændes for, når udvalgte dele af befolkningen, uden tilhørende selvkritik, får lov til at deponere sine nederlag og fiaskoer i et ulmende, hadefuldt mentalt arkiv.
I bund og grund drejer manøvren sig, som så mange andre, om at tilrane sig (politisk) magt. Og set i et machiavellisk lys, må man da erkende at taktikken er både subtil og åleglat.
Der angles efter at nå punktet hvorpå, blot truslen om at ytre et enkelt ord, åbner alle døre og bringer alle opponenter til tavshed.
I Sverige er det lykkedes 99,9 %. Lad os ikke håbe at det bliver fremtiden i Danmark.
@Haastrup
Så Filminstituttets sandsynligvis ganske begavede vurdering af films kommercielle bæredygtighed er også den tidligere regerings skyld !?
Kom nu ind i kampen med blot antydning af nuancering af de vanlige betonsynspunkter - folk smiler venligt og overbærende over denne evige konspiratoriske forklaring på alt Haastrup - stram op !
Kom nu ind i kampen med blot antydning af nuancering af de vanlige betonsynspunkter - folk smiler venligt og overbærende over denne evige konspiratoriske forklaring på alt Thomas Dalger - stram op!
Kom ud af den kollektive benægtelse og VKO's racistiske og antimuslimske poltiske korrekthed.
Skyld??! Lær loven om årsag og virkning! Overskriften antyder at afslaget er ulovligt. Så er den ikke længere.
Folk?? Betonsynspunkter??! Konspiratoriske forklaringer??!
Thomas Dalagers kommentar fortjener ikke mere opmærksomhed.
Interessant at læse hvordan Guderup opfatter det at påpege racisme som en trussel...Nå nej, 'ytre blot et enkelt ord - bringe alle opponenter til tavshed' - Stakkels opponenter! Et enkelt ord og de er bragt til tavshed...
Man bør måske starte med at finde ud af hvem der er offeret i denne sag, de kulørte skuespillere eller folk i provinsen.
Ordet er (Schyyy! - Man må ikke forstyrre den VKO-betonsatte kollektive benægtelse) : Racisme.
Det behøver man gudskelig ikke, som VKO, skrige Vi har magten (kunsten at tælle til 90) - for at få ret i.
Stakkels opponenter...Blot et enkelt ord og de føler sig bragt til tavshed...Truet på deres kosteligeste demokratiske vundne frihedsgode: Ytringsfriheden!
Måske, Søren Lom - eller måske...'opponenterne' - som tilsyneladende er blevet bragt til tavshed, iflg Guderup, ved truslen om ordet...Groft krænket på ordet ... aka ytringsfriheden
Taget på ordet??! Ouch...
Ingen, tilsyneladende heller ikke de to adspurgte jurister, der givetvis ikke har sat sig ind i sagen, forstår at skelne mellem:
1) filmen kan ikke få støtte, fordi den har en neger/indvandrer/mørklødet i hovedrollen og handler om vedkommendes problemer; den slags støtter vi af princip ikke.
2) filmen kan ikke få støtte, fordi publikum ikke er interesseret i en film, der har en neger/indvandrer/mørklødet i hovedrollen og handler om vedkommendes problemer. Vores vurdering er, at den ikke er salgbar.
1) kan formentlig anses for racistisk. 2) kan derimod ikke; 2) er en vurdering af en films publikumspotentiale, dens salgbarhed.
Og en sådan vurdering skal filminstituttet foretage, når der søges støtte efter "markedsordningen", jf. deres hjemmeside:
"Formål
Markedsordningen skal støtte film, der er kommercielt bæredygtige og har et betydeligt publikumspotentiale i forhold til sin målgruppe."
PS. Michael Kongstad Nielsen overfortolker den kommercielle bæredygtighed. Det indebærer ikke, at disse film skal kunne give svimlende overskud uden produktionsstøtte. Men det indebærer, at de skal kunne indtjene en betragtelig del. I modsætning til kunstneriske film, som støttes efter andre ordninger; de forventes ikke at indtjene noget som helst, og ingen forventes at ville se dem.
Det er så synd for Filminstituttet når de får at vide at deres racistiske afslag er ulvoligt...Krænkelse af ytringsfriheden, taget på ordet...Diskrimineret...Udsat for den muslimske undertrykkelse og overtagelse af landet...halalhippiernes røde rundbordpædagogiske lejesvendes betonargumenter - racisme-spasseriet - staaakkels opponenter...Stakkels Filminstitut...
Nu blev det meddelt i går, at Zentropa vil lave en række film over Jussi Adler Olsens bøger. Hovedrollen som Carl Mørck skal spilles af Nikolaj Lie Kaas.
Men en væsentlig rolle (i bøgerne) spiller hans assistent, den mørklødede Assad. Vil det mon være et problem under de herskende forhold? Skal han skrives ud af filmmanus'et?
Lassen brillierer som sædvanlig med sine halve sandheder: Han udelader fuldstændig at forholde sig til at film-instituttets vurdering om økonomisk bæredygtighed skal være sagligt begrundet, og ikke bygge racistiske eller antimuslimske betragtninger forsøgt maskeret som økonomiske - med provinsens potentielle seere som bekvemt gidsel.
Tjaeh, Steen Sohn, hvis vi skal tage Filminstituttet på ordet - er der tilsyneladende potentiel>/i> risiko for at mørklødede gæsteoptrædender i film ikke er så økonomisk bæredygtige i provinsen...
Etniciteten var en DELl af begrundelsen for afslaget
Og som jeg ser det, nærmest en hån mod provinsboerne, ikke en hån mod skuespillerens farve.
Carsten - Hvem er etnisk begrundelse en hån imod? De liljehvide?
Mandens fra DFI begrunder sit afslag, bla. med, at provinsboere ikke gider se / betale for film med farvede hovedrollepersoner.
Det undrer mig, men det er så åbenbart hans erfaring.
Københavnere derimod gider gerne se og betale for den slags film.
Spørgsmålet herefter er, om hvorvidt det er manden fra DFI der udtaler sig racistisk eller om han slet og ret mener at provinsboere er en slags racister.
Man behøver ikke at være racist for ikke at gide se en bestemt slags film.
Jeg gider f.eks. ikke se japanske film; jeg bryder mig simpelt hen ikke om stilen.
Og jeg er ikke så politisk korrekt, at jeg, hvad enten jeg gider eller ej, forpligter mig selv til hvert år at se et vist antal japanske film, et vist antal indiske, kinesiske, afrikanske, tyske, indianske.
Plus naturligvis et antal bøssefilm, lesbiske, handicapfilm, krigsfilm, vegetarfilm og så videre.
Nå, nu har samtlige de racismeforskrækkede jo på det nærmeste forpligtet sig til at se den omstridte film, så den er allerede sikker på et stort publikum. Handling må jo følge på ord. Successen er hjemme, med eller uden støtte fra DFI - hvilket filmen jo nok får alligevel efter politisk pres, stik mod reglerne.
Folkedomstolen i denne tråd er af den overbevisning, at offentlig forvaltning er et tagselvbord, hvor man kan diskriminere mellem borgerne, som det passer en. Der er sågar dem, som tror, at Information har lavet en and, siden den gør opmærksom på, at der gælder overordnede regler for, hvordan offentlige instanser forvalter offentlige midler. Der er også, dem der mener, at denne nyhed for folket, må være forårsaget af, at juristerne ikke har sat sig ordentlig ind i sagerne - altså at de ikke har forstand på loven.
Enhver der har været i nærheden af sagsbehandling i det offentlige - og det har vi vist allesammen på et tidspunkt i vores liv - vil vide, at der findes et stort og meget udbygget regelsæt for ligebehandling af borgerne, uanset om sagen er kontanthjælp, folkepension, lån af bøger, tildeling af støtte til et kulturarrangement, adgang til begravelse, adgang til sygehus og lægebehandling eller for den sags skyld adgang til offentlig ansættelse. Der kan så nedlægges nogle eksplicitte kriterier.
Det ene kriterie kan være, at de i forbindelse med visse hverv, kan være nødvendigt at fravige fra reglerne for ligebehandling, men i så fald skal det være tydeligt for enhver og eksplicit begrundet i loven, at her må der som undtagelse diskrimineres. For eksempel kan man kræve af en, der søger ansættelse i en kirke, at personen er medlem af folkekirken. Men hvis samme person søger job som folkeskolelærer, må ansættelsesudvalget ikke spørge personen om han/hun er medlem af folkekirken. Og det må slet ikke give som begrundelse i deres afslag til vedkommende, at personen ikke har eller har en bestemt religiøs overbevisning. Så har ansættelsesudvalget overtrådt loven.
Det andet kriterie kan være, at fx en pulje er nedsat til at varetage en bestemt befolkningsgruppes behov eksempelvis gruppens behov for uddannelse og kulturelle oplevelser. Ungdomskulturpuljerne er et godt eksempel. Her vil det oftest være unge under en bestemt alder, som kan søge puljerne. Men så er det også udtrykkeligt formuleret i beskrivelsen af hvem, der kan tildeles støttemidlerne, at disse kun er til for en bestemt befolkningsgruppe. Men hvis det 3årige legat fra statens kunstfond pludselig blev nægtet en borger med den begrundelse, at personen var over eller under 30 år, så ville der være tale om ulovlig diskrimination, da det intetsted er ekspliciteret, at disse midler kun er for ældre hhv. unge kunstnere.
Jeg tror, det er ansøgeren om midlerne, der skal rejse sagen, dvs. sandsynligvis Martin Miehe-Renard. Hvis der havde været tale om en jobansøgning med et lignende afslag ligger bødetaksten for den instans, der har kommet med et diskriminerende afslag typisk på mindst 50000 kr, hvis der er tale om en privat arbejdsgiver. Men da brud på forvaltningsloven ofte takseres meget højere, kunne jeg godt forestille mig, at der er endnu flere penge at hente. Plus en masse publicity, som kan vil kunne øge oplysningsniveauet omkring diskrimination. Han har en god sag. Og han skylder næsten sit cast af skuespillere at føre den, for at staturere et eksempel.
Nu handler denne tråd om lov og ret - og da en del af jer åbenbart tror, at lov og ret her i landet ser væsentlig anderledes ud en fakta er, så må man jo oplyse jer lidt. Om jeg som privatperson er paragraftro er vel egentlig lidt ligegyldigt. Men offentlige instanser, der forvalter offentlige midler, skal sku' pinedød være det. Og som de selv hos DFI siger - i modsætning til hvad Hans Jørgen Lassen påstar - så er der intet datagrundlag for at hævde, at denne film ikke ville kunne sælge i provinsen. Ergo har de diskriminerede en god sag.
Det er ganske interessant, at det store publikum - og jeg taler ikke her om biografpublikum, men den forargede politisk korrekte offentlighed - er i stand til at udtale sig om, hvorvidt en bestemt endnu ikke produceret film vil opfylde bevillingskriteriet.
Det går som bekendt på, at filmene skal være "kommercielt bæredygtige og har et betydeligt publikumspotentiale ".
Dette folkelige dom fældes uagtet, at
1) Ingen af disse debattører har læst filmens manuskript.
2) Ingen af dem har noget intimt kendskab til filmbranchen og -markedet.
Heroverfor står nogle filmkonsulenter, en komité eller hvad det nu er, der
1) Nøje har studeret manuskriptet
2) Kender filmbranchen og -markedet indgående.
Disse fagfolk er nået frem til, at filmen ikke opfylder kriterierne, at den ikke er "kommercielt bæredygtig" og ikke kan vurderes at have "et betydeligt publikumspotentiale".
Tjah, hvad skal man sige?
Vbeke.
Der er reelt ingen af der kender sandheden til bunds.
http://www.information.dk/telegram/301215#comment-576148
http://www.information.dk/301141#comment-575360
Derfor debatterer vi ud fra det vi læser.
I de 2 link. er der folk der siger at den slags film ikke tjener penge.
Derfor kan der ikke gives støtte udfra den ordning der er søgt.
Andre ordninger kan i stedet søges.
I min optik handler det ikke om racisme idet manden fra DFI ikke håner indvandrere, da han henviser til at Københavnere gerne vil se sådanne film. Provinsboerer derimod, gider ikke.
Skulle der komme en sag ud det, så tror jeg at det vil handle om formuleringen af afslaget og om afslaget er korrekt givet.
Det skulle undre mig hvis spørgsmålet om racisme kommer på bane.
Men som den politiske korrekthed hersker rundt omkring, så vil jeg da ikke udelukke det.
Lad mig citere fra den ene af Carstens henvisninger:
"Når Det Danske Filminstitut påpeger, at film med anden etnisk baggrund ikke kan trække folk i biografen, så er der noget om snakken.
Sådan lyder vurderingen fra Nikolaj Scherfig, der tidligere har arbejdet som konsulent på filminstituttet.
Han fremhæver blandt andre filmene “Fighter” fra 2007 og “Gå Med Fred, Jamil” fra 2008, som havde problemer med at fylde de danske biografsale.
- Indtil nu har det været svært at lave film både med etnisk fokus og etniske hovedroller, som kan ramme et større publikum, siger han.
Samme vurdering har formanden for brancheorganisationen Danske Biografer, Kim Pedersen.
- Hvis en dansk film foregår i multietniske miljøer har det en indflydelse på billetsalget, fastslår han."
Men de er vel også nogle forbandede racister, både Scherfig og Pedersen?
Citaterne er taget fra denne henvisning:
http://www.information.dk/telegram/301215
En juridisk instans beskæftiger sig mig bekendt ikke med fluffy fornemmelser for markedet, men med benhårde facts, tørre dokumenter og iskolde data.
Når Henrik Bo Nielsen fra DFI udtaler, at der ikke er noget datagrundlag, så er det fordi han har undersøgt sagen. Hvis der ikke er noget empirisk datagrundlag for begrundelsen fra udvalget, så har de en dårlig sag i forhold til de juridiske instanser. Så Hans Jørgen Lassens appel til DFIs store viden og autoritet på dette område falder lige til jorden.
Dette er ikke en sag om forhånelse, men om diskrimination. Hvis man udsætter andre mennesker for negativ forskelsbehandling med etnicitet som begrundelse, handler man racistisk. Afslagets ordlyd svarer lidt til at nægte mørhårede mennesker adgang til et offentligt arrangement med den begrundelse, at man har erfaring for, at folk af deres type skræmmer kunderne væk.
Vibeke.
Det handler om at vurdere og formulere et afslag.
Jeg ser frem til en retssag omkring problematikken.
Så kommer alle aspekter på bordet. Folk med indsigt i tingene kommer til orde, med hver deres syn på sagen.
Hvis det kommer så vidt ?
Beklager meget. Men jeg vil tillade mig at gentage mig selv.
Når man nu har læst filmens plot. Ville det så ikke netop være udtryk for racisme at give filmen støtte ?
Jeg mener : Stakkels lille etniske barn må ikke spille musik for sin ondskabsfulde etniske far. Lille etniske barn kan ikke klare sig uden hjælp fra uselvisk dansk barn. Ondskabsfuld etnisk far jagter etnisk barn gennem hele landet, fordi det ikke vil gøre som han siger. Ondskabsfuld etnisk far får hjælp af (lilje-)hvid forælder som langsomt får ham omvendt.
Måske var det i virkeligheden godt der blev givet afslag. Etnicitets-debatten har ikke brug for flere karrikaturer og vore hyperpigmenterede medborgere - uanset etnicitet - har ikke brug for yderligere stigmatisering.
Det sete afhænger af øjnene der ser. Leder du efter racisme, ser du racisme.
Carsten,
der kommer ikke en retssag, er jeg temmelig sikker på.
Temaet skulle i givet fald være, at afslaget bygger på en usaglig begrundelse eller tager usaglige hensyn - det man i juraen med et i denne sammenhæng misvisende udtryk kalder magtfordrejning.
Men det vil man ikke komme nogen vegne med i en retssag. Det er en saglig begrundelse, der går direkte på uddelingskriterierne, nemlig, at denne film vurderes ikke at være salgbar.
Retten kan ikke i detaljer efterprøve, om vurderingen skulle være forkert. Det er ikke dens opgave.
Den kan kun efterprøve, om der er taget de relevante hensyn (salgbarheden), eller om begrundelsen er åbentlyst, himmelråbende forkert.
Dette ud fra almindelige forvaltningsretlige principper.
Det kommer ikke så vidt.
Hans Jørgen.
Jeg skriver lidt det samme i 10.05.
Carsten,
ja, det gør du også.
Jeg formulerer blot sådan cirka det samme i mere juridisk form; jeg havde jo forvaltningsret for nogle år siden, da jeg studerede til bachelor i jura. Meget interessant fag, for øvrigt, og et stort fag; der var både mundtlig og skriftlig eksamen.
Det er ikke en saglig begrundelse, når der ikke er noget dokumenterbart empirisk grundlag. Hvis dette bliver vurderet som en saglig begrundelse, så er der grundlag for vidtgående diskrimination i den offentlige forvaltning. Man kan i så fald for eksempel skønne, at film generelt ikke er salgbare, hvis skuespillerne har passeret sidste salgsdato, dvs. 40 år. Og man vil givetvis kunne finde en del film, som ikke har spillet særligt mange penge hjem, med netop et cast, hvor en del af skuespillerne har passeret de 40. Hvis der ikke skal mere til for at dokumentere, at et afslag er velbegrundet, så er der kort sagt, frit valg på alle hylder. Man kan også begrunde afslag på film, hvis cast er blondt. For der findes faktisk film, som har solgt rigtig dårligt, hvis skuespillere for en stor dels vedkommende har været blonde. Osv. osv.
Kort sagt, Lassen og Hansen. I er på dybt vand.
Vibeke.
Den med impirisk grundlag er for det første et nyt argument i denne sag.
Og det mener jeg da man bør forholde sig til.
Skulle manden, på trods af andres udsagn om det samme (nævnt i mit 1.link), opdigte et forkert grundlag, så må vi alle da forholde os til det.
For det andet er det ikke mig der, i så fald er på dybt vand, men en DFI-mand.
PS: Jeg har ingen problemer med at kalde racister for racister.
Derimod mener jeg at folk der ser racisme konstant og overalt, er de der er på dybt vand.
PSPS. Etniciteten er stadigvæk kun et del-grundlag for afvisningen.
Hans Jørgen.
Helt OK.
Men In Black ville ikke have haft en chance. det siger vist alt om det her land.
Informations debatforum er fyldt til randen med lommejurister med lidt eller ingen erfaring indenfor jura. Det bedste er når juraprofessorer fra Aalborg Universitet og CBS modsiges af en med en BA i Jura.
I call guldkorn!
For mit vedkommende, så vil jeg da gerne lige gentage mig selv fra en anden tråd om emnet.
"Men om formuleringen kan siges at være racistisk kan vel kun afgøres reelt af en domstol. Og hvis nogen mener at det er racistisk, så burde De vel anmelde sagen."
Jeg ser frem til en sådan sag, skulle den komme.
Om afslaget er ulovligt i forhold til retningslinier og kriterier, er et andet spørgsmål.
Det må fagfolk kigge på .
Det lader nu til at det emperiske grundlag for afgørelsen er i orden. JP bragte en artikel hvori biografejere fra provinsen udtrykte forståelse for afgørelsen og gav klart udtryk for at danske film med minoriteter i hovedrollen ikke solgte.
Desuden har der været en anden artikel her i information om at det her diskuterede kun er en lille del af afgørelsen som er begrundet med mange flere forhold.
I øvrigt forstår jeg ikke hvorfor det at henvise til at en film ikke sælger på baggrund af markedets indgroede racisme i sig selv skulle være ulovligt? Afslaget er jo ikke begrundet i at skuespilleren er "brun", men at filmen ikke sælger som følge heraf. Og ifølge JPs rundspørge er det jo desværre korrekt.
Må ikke oplyse at der er et problem? Er det bedre at give et tilskud til en film man forventer ikke lever op til kravene, fordi afslaget belyser et problem vi helst ikke vil høre om?
Jeg synes egentligt det er fantastisk væsentligt at vi har fået denne afgørelse frem, for det belyser at racisme på nogle måder er et meget større problem end de fleste vist er klar over.
Henrik Nielsen taler om:
"markedets indgroede racisme "
Må folk nu ikke selv bestemme, hvilke film de vil se - uden at de skal kaldes racister?
Den person, som I mener tager fejl, når han hævder, at der ikke er noget datagrundlag (dvs. empirisk grundlag) for påstanden om gangbarheden af film med et cast af skuespillere med anden etnisk oprindelse end dansk, er jurist og direktør for DFI. Så ved I det.
Hans Jørgen Lassen
Jo de må, hvor skriver jeg andet??. Men når Filminstituttet og biografejerne alle siger at danske film med minoriteter ikke sælger fordi de netop har hovedrolleindehaver med en anden etnicitet, så er det racisme. Hvis du fravælger en film alene med den begrundelse er det så ikke racisme?
I øvrigt siger jeg ikke folk skal se filmen, jeg siger ikke engang at der skal udbetales et tilskud, men jeg er af den klare opfattelse at racisme er et problem uagtet at det er op til folk selv hvilke holdninger de vil have.
Det er interessant at se at der er mange herinde der fejlagtigt er af den opfattelse at, de jurister der har taget stilling til spørgsmålet omkring anti diskriminationslovgivningen, ikke har taget højde for at, filmen skal kunne indtjene et bestemt minimums beløb.
Til det er at sige, at jurister ser på loven og udtaler sig om anvendelsen af loven og diskriminationsloven er ret klar på det her område. Der må ikke ske afvisning direkte begrundet i at man eks. er sort, eller hvid eller at man har en bestemt tro, eller tilhøre en bestemt etnisk gruppe. Det krav gælder også selvom man måtte mene, at det ud fra en objektiv vurdering fra filminstituttets side er rigtigt at filmen ikke ville kunne sælge så godt, når der er mange farvede skuespillere med. Jeg stiller dog spørgsmålstegn ved den begrundelse, da jeg ikke tror filminstituttet har noget sagligt belæg for at komme med den analyse, har de eks. lavet undersøgelser der viser at det er tilfældet med den salgs film?
Når det så er sagt, må man huske på at lovgivningen er til for at sikre at alle uanset baggrund har de samme muligheder og rettigheder, hvilket er med til at styrke sammenhængskraften i samfundet. Dem der er imod diskriminations lovgivningen, skal spørge sig selv om de så også er imod, den lovgivning der forbyder arbejdsgivere at fyre eller nægte at ansætte eks. gravide kvinder? Lovgivningen og de argumenter der ligger til grund for loven er nemlig de samme uanset om vi taler køn eller etnicitet.
Til sidst vil jeg slutte af med at spørge om det ikke også ville blive nogen kedelige og ensformige film, hvis man ikke kunne lave film og få statsstøtte til film som ikke lige handlede om her og fru danmark? så ville film som dem eks. Lars von Trier laver havde meget svære kår.
Teit Heerup
"Der må ikke ske afvisning direkte begrundet i at man eks. er sort, eller hvid eller at man har en bestemt tro, eller tilhøre en bestemt etnisk gruppe."
Nej, og afvisningen er da heller "direkte" begrundet i dette. Den er begrundet i at filmen ikke vurderes til at kunne sælge det nødvendige minimum af billetter. Denne vurdering bygger som et element blandt flere på den delvurdering at film med etniske minoriteter i hovedrollerne generelt ikke sælger mange billetter. Det er muligvis forkert, men det ville ikke undre mig hvis det faktisk forholder sig sådant. Desværre.
Nå.... der er åbenbart konsensus blandt nogen af de herrer om at film med ikke-hvide mennesker ikke ses i provinsen.
Det var måske derfor at (som allerede nævnt) MIB ikke gik så godt. Eller Wild Wild West. Eller Pelikan Notatet. Eller for at gå endnu længere tilbage.... TV-serien Rødder. Eller for at blive ved TV-serierne Ørnen.....
Alle sammen MEGA-FLOPS i Danmark fordi folk i provinsen ikke gider at se på ikke-grisefarvede mennesker.
Det er jo selvfølgelig også derfor at de børn der bliver adopteret i provinsen KUN kommer fra liljehvide danske børnehjem. Og derfor at man konstant hører om at anden- og tredjegenerations (hold kæft hvor jeg hader de udtryk) indvandrer er de eneste der laver ballade i provinsen.
For det er i hvert fald hverken Brian i den hvide Ford, eller Mark på lowrideren der laver ballade i landet uden for København.
kraftig ironi kan forekomme i ovenstående
Marianne M.
Kunne du ikke sætte navn på hvilke herrer du omtaler ?
Sider