Læsetid: 4 min.

’Man kan ikke længere tale om flexicurity i Danmark’

Med forringelserne af både dagpenge, kontanthjælp og førtidspensionen risikerer regeringens skattereform endeligt at aflive den berømmede danske ’flexicurity-model’, advarer eksperter
Flexicurity-modellen har betydet, at folk ikke har været bange for at skifte job eller blive arbejdsløse. Det har især gavnet byggebranchen, hvor der er meget sæsonarbejde.

Flexicurity-modellen har betydet, at folk ikke har været bange for at skifte job eller blive arbejdsløse. Det har især gavnet byggebranchen, hvor der er meget sæsonarbejde.

Torben Klint

30. maj 2012

Den er blevet rost som en rollemodel af både EU og OECD. En model, der kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med sikkerhed for lønmodtagerne. Og ikke mindst en konkurrencedygtig model i den globale verden.

Nu advarer en række eksperter imidlertid om, at regeringen med sit forslag om at »afdæmpe« – eller forringe – overførselsindkomsterne svækker den berømmede danske såkaldte flexicurity-model.

Årsag: Hvis håndværkere og andre på arbejdmarkedet fremover skal leve med frygten for, hvad det vil koste i kroner og øre en dag at få fyresedlen, så vil de kræve bedre beskyttelse mod, at den dag kommer. Hvilket i sidste ende kan koste en forringet dansk konkurrenceevne.

Ifølge professor og velfærdsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen er flexicurity-modellen med skatteudspillet endegyldigt »afgået ved døden«.

»Flexicurity er hovedsageligt fortid, og det her er så lige et yderligere søm i ligkisten,« siger Jørgen Goul Andersen.

I forvejen tog den daværende VK-regering allerede det første skridt i 2010, da den forkortede dagpengeperioden til to år og samtidig forlængede genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger.

Og i 2011 forringede den nuværende SRSF-regering – tvunget af et flertal i Folketinget – efterlønnen.

Den sidste rest af flexicurity har således været den kompensation, man har fået som arbejdsløs i form af størrelsen på dagpenge eller kontanthjælp.

»Nu skærer man så yderligere i kompensationen, som i øvrigt er temmelig lav for en gennemsnitsarbejder. Så man kan ikke tale om flexicurity længere i Danmark,« siger Jørgen Goul Andersen.

Begrebet flexicurity – der er en sammenskrivning af de to engelske ord flexibility og security – har i dansk sammenhæng betydet, at virksomhederne let kan ansætte og afskedige medarbejdere. Modsat har disse så ikke behøvet frygte for – i første omgang – at skulle gå fra hus og hjem, hvis de mister et job.

Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea, er også bekymret for udviklingen på arbejdsmarkedet.

»Det er bekymrende, fordi det dels øger uligheden i samfundet, og det er der mere og mere forskning som viser, og dels fordi det svækker dansk økonomis konkurrenceevne. Vi har bygget et arbejdsmarked op som er fleksibelt, og hvor folk ikke har været bange for at skifte job eller gå arbejdsløse i en periode som det for eksempel ofte er tilfældet i byggebranchen,« siger Kristian Weise.

Koldt vand i blodet

I alt planlægger regeringen at spare tre milliarder kroner ved, at overførselsindkomsterne (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) bliver prisreguleret, så de i fremtiden følger prisudviklingen i samfundet og ikke som nu lønudviklingen. Hvad der i skattereformen – med titlen Danmark i arbejde – diplomatisk beskrives som en »afdæmpet regulering af overførselsindkomster«.

Et beløb som får direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen, til at opfordre kritikerne til at slå koldt vand i blodet:

»Man har været på jagt efter, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for dem, som ikke tjener så meget, at arbejde, og det er man med til at finansiere på overførselsindkomster. Men at gøre det til flexicurtiys endeligt, eller vejen hertil, det synes jeg er at overfortolke det«.

Til gengæld roser cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen regeringen for at »slagte en hellig politisk ko i den danske velfærdsstat« med forslaget om at forringe overførselsindkomsterne.

Da CEPOS blev stiftet i 2005 var et af tænketankens første forslag netop at regulere overførselsindkomsterne så de fulgte prisudviklingen i stedet for lønudviklingen. Et forslag, som dengang ikke vandt genklang hos den daværende VK-regering. Eller for den sags skyld SF’s formand, Villy Søvndal.

Den nyvalgte partiformand udtalte, at »forskellen på at være i arbejde og uden arbejde er allerede i dag så høj, at hovedparten af danskerne slet ikke er i tvivl om, at det kan betale sig at arbejde«.

Mads Lundby Hansen frygter dog ikke konsekvenserne ved, at der nu bliver mindre security i den danske flexicurity-model.

Fagbevægelsen kan nemlig nok vælge at true med så at kræve større jobsikkerhed. Men det bliver ved truslen, mener cheføkonomen.

»Når man kigger på de sydeuropæiske lande, så er en del af deres problem, at de ikke har den samme fleksibilitet på arbejdsmarkedet som i Danmark. Her kan vi let ansætte og afskedige medarbejdere, hvilket betyder, at virksomhederne er mere villige til at ansætte nye medarbejdere i visheden om, at hvis det ikke går, så kan man afskedige dem igen. Så det er en trussel, fagbevægelsen fremfører, når vi taler om reformer. Men det er en trussel fagbevægelsen aldrig vil gennemføre. For den ved, at det skader dansk økonomi og danske lønmodtagere.«

3F – hvis medlemmer er i byggebranchen – står til at blive taberne i den forringede flexicurity-model. Og forbundet vender samlet set tomlen opad til regeringens skattelettelser, der gavner 88 procent af medlemmerne.

Til gengæld forventer 3F’s forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, at de 12 procent af 3F’erne, der er ledige, får en kompensation på »anden vis«: »Der er ufortjente tidsler til de ledige. De er fortsat sikret stigning i indtægten, der mindst følger inflationen. Men de får en regning, de ikke har fortjent«.

Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er regeringen »optaget af at sikre, at de arbejdsløse kan få et job«: »Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, det allervigtigste for de arbejdsløse er, at de har en regering, som arbejder hver eneste dag for, at der et job at få.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Vi må indføre meget længere opsigelsesvarsler end nu.
Alt under 3 måneder er urimeligt. Når dagpengesystemet ikke længere er brugbart, er der kun et sted at hente pengene. Glem alt om hjemsendelse på dagpenge grundet vejrlig m.m. Arbejdsgiverne skal til lommerne. Opsigelsesvarsler som i Sydeuropa. Så kan de lære det!

Hugo Barlach

At lade overførselsindkomsterne bløde 3 milliarder for at dække et underskud på 4,8 milliarder med henblik på at forsøde tilværelsen for topskatteydere, er intet mindre end dybt asocialt og samtidigt meget utiltalende. Så enkelt et dét...

Med venlig hilsen

Lise Lotte Rahbek

Fagbevægelsen står også som tabere i den nye arbejdsmarkedsmodel, som S/SF/R er ved at indføre.

Det er godtnok svært efterhånden at få øje få de store fordele ved at være medlem af hverken a-kasse eller fagforening.
Hvis man har en pænt stor indkomst, kan man vel hurtigt spare den understøttelse op selv.

Brian Jensen

Det er ærgeligt at vi har så enfoldige politikere og beslutningstagere.

Det er som om man tror at levestandarden, "lykkeindex" og effektivitet i de nordiske lande, skyldes noget i vore gener.

Man tror at den relativt gode position vi har her i krisen er noget, der er kommet frem på trods af et stort skattefinansieret fleksibelt velfærdssystem.

Det er ikke på trods, men på grund af det!

Vi slagter gåsen som lægger guldæg.

John W Larsen

Så synes jeg virkelig Lady Kinnock (WEF) skulle få Møgungen til at færdiggøre sin uddannelse og prøve at arbejde lidt i et 'rigtigt' arbejde, så han har bare en lille ide om hvad det egentlig er han laver .

Danmark er ikke længere et samfund .
Rend mig i 'Samfundskontrakten' !

Janus Agerbo

Med faste skridt mod alt det, der er galt i andre lande.

Vores politikkere er købt og betalt og føler ikke de skylder nogen at efterlade et samfund, der fungerer.

Karsten Aaen

Jeg er efterhånden lettere ligeglad med den her skatte-reform mv. Jeg overlever nok den mindre regulering.

Det, der betyder noget for mig er dels beskæftigelseskravet. Siden 1997, mener jeg det er?, har man skullet arbejde 1924 timer indenfor tre år for at få ret til dagpenge igen. Det krav skal ned til mindst det halve, altså til 962 timer og gerne mindre, f.eks. 15 ugers fuldtidsarbejde, dvs. 555 timer eller 16-20 timers fuldtidsarbejde.

I Sverige får medlemmer af en a-kasse/fagforening omkring 80% af deres hidtidige løn (ud fra den sidste lønseddel, vel?) i op til 6 måneder (eller 12 måneder?) efter man er blevet arbejdsløs. Dette burde også indføres i Danmark...

Efterhånden bliver jeg tavs.

Det er godt at der er nogle der bliver ved med at debattere de umenneskelige politiske hug mod befolkningen der vil få Danmark til at fremstå som en total tabernation i 2020.

But well, hvorfor går jeg så ikke bare ind i politik og laver om på det?
Åh, som enlig mor på førtidspension med handicappet teenager såå....
Er det ligesom om man her ved midnatstid ikke rigtig orker.

Men for helvede! De SKIDERIKKER!!!-

Det må da kunne gøres- bare en lille smule- bedre.

Hanne Christensen

Fagforeningerne er bare tavse! De foretager sig intet trods hele flexicurity modellen er ved at falde fra hinanden.

Børsting er så blå, så blå. Han er mere optaget af at spare lidt på egen topskat, end at sikre medlemmerne trygheden i hverdagen.

Det er lige så rystende at se S-SF være med i sådan et asocialt cirkus.

Først var det VKO, nu så S-SF-RV der er totalt ved at nedbryde det samfund vores forfædre kæmpede for at opbygge med velfærd og social tryghed.

Leopold Galicki

Endnu i midten af 2000erne besøgte politikere og samfundsforskere Danmark, hvor værterne med stolhed kunne fortælle dem om den danske måde at tackle de ganske uheldige, for nogle mennekser tragiske følger af/ prisen for markedsøkonomiens forbrugsvelsignelser. Og gæsterne var fulde af beundring.

Når Jørgen Goul Andersen udtaler:

»Nu skærer man så yderligere i kompensationen, som i øvrigt er temmelig lav for en gennemsnitsarbejder. Så man kan ikke tale om flexicurity længere i Danmark,« siger Jørgen Goul Andersen."

så er han nok den bedste til at vide at flexsecurity står for døden.

Det er nok lige meget om begravelsestalen holdes af Thorning-Schmidt, Vestager eller Søvndal.

Steffen Gliese

Jeg hader udtrykket, fordi det ligesom antyder et smart fix, hvor der reelt er tale om en styrkelse af arbejdstagernes mulighed for at stå mere lige overfor arbejdsgiverne.
Det er dog også længe siden, det røg - nemlig fra 1994 og igennem den ene svækkelse efter den anden.

Christian "Løntilskud" Madsen

Vi skal passe godt på samfundets penge i øjeblikket. Det er alle ansvarlige borgere enige om.

Som ledig borger vil man nødig være medvirkende til at statskassen tømmes på rekordtid. For at undgå det skrækscenarie, vil jeg her melde mig på banen med det første offer. For jeg finder det egentlig urimeligt, at danske skatteborgere skal poste millioner af skattekroner i min ledighed.

Så hvis det kan gavne landets økonomi, vil jeg indstille mig på at undvære et af vores største, landsdækkende velfærdsprojekter i nyere tid:

www.alecto.dk
www.as3employment.dk
www.ballisager.com
www.hartmanns.dk
www.iku.dk
www.integro.dk
www.jersing.dk
www.jobvision.dk
www.jobdk.dk
www.jobfitlvu.dk
www.markman.dk
www.ramsdalgruppen.dk
www.tucenter.dk

Vi er sikkert flere der er enige om, at denne form for passiv forsørgelse ikke kan forventes i en krisetid.

Jesper Frimann Ljungberg

@Christian Madsen
Guld Christian.....Guld...
Det er jo netop sådan noget snylter hokus pokus vi skal væk fra. Måske dagensbedste indlæg i skatte debatten.
Gad vide hvor mange milliarder det koster at genere folk på den måde ?

// Jesper

Sten Christensen

Et surt opstød:
Børsting er bare ude på at forgylde sig selv........
Thor har aldrig haft et almindeligt arbejde..........
Det er aldeles trættende at blive ved med at læse sådan noget som modargument mod diverse reformer.
Jeg kunne lave en anden liste, som f.eks
Anker havde ingen uddannelse.
Ole Sohn har ingen uddannelse.

Men hvad betyder det? nok nærmest ikke en skid det er bare fnidderog udtryk for en eller anden form for misforstået "autencitet", for nu at bruge et trendy udtryk som ingen alligevel bruger i dets mening.
Jeg er sgu da totalt ligeglad med om Børsting gerne vil betale mindre i skat og om Thor har haft et almindeligt arbejde (hvad jeg ville ønske jeg selv heller aldrig havde haft). Det væsentlige for mig er at deres hjerne fungere i den rigtige retning, om Børstings fungere er ret svært at finde ud af, men lige nu arbejder den forkert, Børsting vil simpelthen gerne have at LO skal være en politisk faktor, derfor logre har lystigt med halen når nogen siger tre-partsforhandling og bjæffer lydigt "vi-skal-vise-ansvar".
Thor, han er opvokset med lommepenge, sparegris og børneopsparing og har derfor fra vuggen af lært at det er penge der betyder noget, hvorfra de kommer og hvad de bruges til er mindre vigtigt, som voksen og skatteminister er det derfor for ham finanskapitalisme der giver omdrejning i samfundet. Hagen er blot at hele det danske samfund og det der gør os specielle er en anden kapitalisme, interessekapitalismen, den kapitalisme der har det gode produkt som mål. Det er store danske virksomheder som NOVO, Grundfos, Danfoss, FL Smidth og hvad de nu ellers hedder og dertil dansk landbrug. Virksomheder hvor produktet er i fokus, det gode produkt, produkter der måske nok er dyre, men som alligevel kan sælges fordi de er gode. De virksomheder efterspørger og har været med til at skabe den gode og dygtige danske arbejder (faglært som ufaglært), dygtige funktionærer og højt uddannede med fokus og de betaler gerne for det (landbruget måske undtaget i dag).
Nu er Thor og Magrethe så blevet sat til at bestemme af Villy og Helle, Thor og Magrethe de kender ikke forskel på klyt og fix, køber sikkert en kinesisk spade i Jem og Fix og går hjem og knækker den, i stedet for at købe en Zinck Lysbro der kan holde et halvt liv, på god finanskapitalistisk vis får de omsat en masse til nul i værdi. Deres konklusion bliver så noget i retning af bedre at spytte en masse skrammel ud til lav pris for det giver omsætning ”bare se på kina” siger de nok i kor derefter, men det er blot ikke grundlaget for Danmark og det vi i tidligere tider kunne med fortjeneste, nemlig at producere en spade der kan holde, godt nok koster det på mængde og produktionsomkostninger, men vi kan sælge den for mere (og den kan stadig sælges). Netop det som var grundtanken og grundlaget for dansk produktion, det gode produkt, er det de vil sætte over styr med deres omskabelse af dansk kapitalisme til finanskapitalisme.
De danske arbejdere (lønmodtagere) blev jo ikke gode af ingenting, de blev gode af at samfund og produktion i fælleskab skabte en sikkerhed for arbejderen, interessekapitalisterne var indstillet på at give en god løn og betale en høj skat for at få skabt det gode produkt og samfundet bidrog med uddannelse og et sikkerhedsnet der gav produktionen mulighed for at kunne følge konjunkture.
Børsting har slet ikke fattet at hans ansvar er at levere den gode arbejder, han skal holde sig helt ude af direkte politisk indflydelse og i stedet bruge sin magt til at, kæmpe for den gode danske arbejder (lønmodtager), det vil være den rigtige måde for ham at vise ansvar, lige nu ville et ansvarligt ord fra Børsting være ”strejke” (han skal nok lige huske at sende en ordforklaring med til Thor). Så længe han logre lystigt når de kalder ”trepartsforhandling”, og så længe de (regeringen) synes det er sådan et godt trendy arbejderpartiord at blænde med, ja så medvirker de alle til en forfladigelse af produktet (finanskapitalisme) og den er Kina bedre til og vi dømt til at tabe, et tab som i løbet af nogle århundrede vil sætte os på en plads sammen med Indien.
Forfladigelsen er overalt og der bliver mere af den, bilka sælger solcelleanlæg og vindmøller!, medicin der for ikek så lang tid siden var receptpligtig sælges af 17årige kassedamer i Brugsen, bliv selv ved, fortjeneste har overtaget hvor det før i tiden var viden.
Pyha det blev langt..... øeeh og lettere forvirrende.
SC
.

Vibeke Svenningsen

Det er logik for burhøns, at mennesker vender sig mere mod individuelle løsninger fremfor de fælles og kollektive, når de oplever, disse eroderes og forsvinder - og ja, så vil man hellere have skattelettelser. Et godt samfund er min optik også et samfund, hvor man som individ ikke bliver al for grebet af risikosamfundets truende realitet, hvis "noget" skulle indfinde sig, og man søger at mindske risikoen ved private løsninger - det tror jeg giver stress til mange mennesker, der ellers har helt udmærkede liv, men fokus på fremtidens potentielle trusler kommer til at fylde på en uhensigtmæssig måde, og samtidig mister man forståelsen for, hvorfor nogen skal sikres af fællesskabet og andre ikke skal.

John Robert Parkins

As always, politics constrains economics

Right now,I hope not this goverment project will ever see the light of day, and when it does it will sputter and fail because it has no champion/leader. No one to root it on. No one who believes in it enough to make it happen. It will go to the receptacle of great ideas that died on the vine with millions of other projects just like it.
That is until someone else who is braver, who isn’t letting doubt win, does it all on their own.

John Robert Parkins

Unemployment is an unbalance between the supply and the demand of working hours.

We could distribute the available work between all persons that want to work. This we can do if each person works fewer hours per week. The Government could level a tax on overtime, be it paid or voluntary, and on hours worked above a certain level per week. If there is, say, 9% unemployment, this level should be 9% less hours per week, than what is worked at present.

John Robert Parkins

Cheer Up

WE are about to become obsolete.
WE think WE are special, unique, and that whatever it is WE are doing is impossible to replace.WE are wrong.
Millions of algorithms created by computer scientists are frantically running on servers all over the world, with one sole purpose: do whatever you used to do, but better.

Christian "Løntilskud" Madsen

»Man har været på jagt efter, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for dem, som ikke tjener så meget, at arbejde...«

Må man komme med et diskret indspark til debatten om 'folk på overførselsindkomster'?

Det festlige er, at danskere, der modtager dagpenge og kontanthjælp, rent faktisk arbejder fuld tid for deres ydelser. Så det er egentlig meget få borgere i Danmark, der ikke arbejder. Forskellen er mest lønnen.

Den gode nyhed er imidlertid, at regeringen har sørget for jobs til alle. Så smør leverpostejsmadderne, træk i arbejdstøjet og kom op af sofaen. For se bare her:

jobstilalle.tumblr.com

Leif Højgaard

Pasningsordning, pasningsordning eller børnehave for voksne eller hvad man kunne kalde det - Den kærlige stat tager sig omsorgsfuldt af borgeren som fritages for selvstændig tænkning.

Karen von Sydow

Nu er der vel ingen, der selv i deres vådeste drømme havde forestillet sig, at flexicurity-modellen villle bestå for evigt som en anden anakronisme

Vi ændrer os. Samfundet tranformeres. Vi står over for nye udfordringer med ændret demografi, teknologi, globalisering, outsourcing for ikke at tale om hele klimadagsorden, der grundlæggende har ændret arbejdsmarkedsvilkårene.

Det kommer i fremtiden til at handle om mobilitet og uddannelse;
deraf: mobication.

Vibeke Svenningsen

Tja - jeg ved ikke rigtigt, hvorfor man ikke skulle søge at bibevare den. Det har vist sig indtil videre, at netop den model fx har klaret krisen bedste. Det er da torskedumt at afvikle noget, der holder og virker til fællesskabets bedste.

Jesper Frimann Ljungberg

@Vibeke Svenningsen.

Problemet er jo at VKO afviklede jo vitale dele af den, som f.eks. arbejdsmarkedsfonden, som skulle sikre at ordningen også virkede i krisetider, ved at udjævne betalingerne.
Desuden så har de undermineret hele ideen med deres slave jobcirkus, som Christian Madsen jo så elegant skriver om.

Igen det her er pressen der lader sig manipulere til at pege fingre af SSFR der nu skulle ha' afskaffet flexsecurity.. og ikke den egentlig synder.. igen Klaus 'I lie to the parliment through my teeth' Hjort Frederiksen.

// Jesper

odd bjertnes

Det er godt at dasnskerne skammer sig over at være danskere, og gør noget ved det.
Det er helt ordentlig venstreorienteret politik, som annonceret og som krævet.
Alt det indad vundne er arrogant og skændigt, og skal afmonteres, så danskere kan møde den tredje verden PÅ LIGE FOD.
Solidaritet - og frihed - og lighed :-D

Kom ikke og sig I ikke bad om det.

Søren Kristensen

Flexicurity var meget godt da vi havde fuld beskæftigelse og gæstearbejderne tog sig af det grove. I en tid med globalisering, ublu konkurrence, arbejdskraftens fri bevægelighed, outsourceing, familiesammenføringer, tårnhøje lønninger og et ditto uddannelseskrav er flexicurity direkte kontraprodutivt. Danskerne skal ud af hængekøjerne og smøre madpakker. Hvordan det så vil påvirke kantinerne rundt omkring i virksomhederne, når medarbejderne medbringer deres egen mad, melder historien ikke noget om, men politikerne kan jo ikke tage højde for alt.

Mustafa Hussain

Jeg tvivler stærkt på, om vore skatteminister har kendskab til begrebet flexscurity og dets fordele for det hastig forandrende arbejdsmarked og konkurrence - lokalt og globalt.

Brian Jensen

@Søren Kristensen
Mennesker fungerer bedst når vi er trygge.

Når man fjerner Flexicurity, så kommer kravene i overenskomsterne på sikkerhed i ansættelsen at øge. Det gør at virksomhederne ikke længere tør ansætte folk fordi de ikke så let kan komme af med dem igen hvis det behøves. Det er en effektiv måde at bremse udviklingen.

Når man fjerner Flexicurity, vil folk føle sig mere usikre på deres position og de vil derfor være forsigtigere med at købe eller renovere hus, rejse eller satse lidt på livskvaliteten. Kreditgiverne vil også være mere forsigtige. Det er en effektiv måde at bremse udviklingen.

Jeg ved ikke hvad du mener med at Danskerne skal ud af hængekøjerne. Jeg synes at beslutningstagernes hjerner skal ud af hængekøjerne og begynde at analysere hvorfor vi har en så relativ god position.

Det ligger ikke i generne, men kan forklares med en effektiv, skattefinasieret offentlig service, sikerhedsnet og uddannelse osv.

Det er klart at der altid kan optimeres, men hvis man ikke har indset hvordan tingene hænger sammen, så kommer man let til at smide barnet ud med badevandet.

Morten Kjeldgaard

Jeg har nu aldrig fattet det vidunderlige i "Flexicurity" modellen, som jo dybest set ikke er andet end: virksomhederne fyrer, staten betaler.

"Flexinsecurity" er en mere rammende betegnelse.

Brian Jensen

@Morten
Du er ikke den eneste, som sagt.

"FlexINsecurity" er jo det vore enfoldige politikere er ved at indføre. Man tror at arbejdsmarkedets partnere vil acceptere at beholde fleksibiliteten når sikkerheden reduceres.

Flexicurity har været finansieret af samfundet, dvs. alle. Det gavner nemlig også alle.

Der er ingen, der har gavn af at folk er bange for at gå fra hus og hjem ved arbejdsløshed. Så holder vi nemlig på pengene, boligmarkedet går i stå osv..

Der er heller ingen, der har gavn af at virksomhederne ikke tør ansætte folk fordi fleksibiliteten er væk.

Steffen Gliese

Jeg ved ikke, Brian Jensen, om man kan kvalificere tingene på den måde. Hvis folk har bosat sig, er der vel ikke så megen grund til at flytte, og hvis folk ikke kan finde jobs, bruger de vel tiden fornuftigt på noget andet. Derimod er det vigtigt, at sikkerheden for alle i landet bevares, så ingen må bo på gaden eller ikke kan spise sig mætte hver dag.

Vibeke Svenningsen

Jesper:

Det holder altså ikke, hverken i skolegården eller i politik, at de andre startede, hvorfor man er "nød" til at fortsætte i samme spor. De må træde i karakter, og lave politiske løsninger udfra eget værdisæt, ellers er det jo ligegyldigt, hvem der sidder på magten, og flexicurity er socialdemokratisk arvegods. Det skal de stå vagt omkring og værne om - udvikle, og ikke fortsætte afviklingen, da andre jo startede, ellers har socialdemokratiet ingen berettigelse i det politiske landskab.

Rasmus Kongshøj

Danmark er reelt blevet et et-partisystem. Ud af 8 partier man får lov at stemme på, er de 7 i bare interne fraktioner i Det Liberalistiske Enhedsparti. Der er ganske vist et par små symbolske uenigheder om ting som starthjælp og kriminel lavalder, som kun vedrører en brøkdel af befolkningen, men når det handler om den rigtige politik, hvor de store beslutninger, der vedrører økonomien og befolkningens levevilkår, så er der kun klæg liberalisme at hente.

Vi har frie valg, men ingen valgmuligheder. Vi kan stemme på lige præcis den vi vil, men de vil alle sammen det samme. Lad os endelig klappe os selv på ryggen over vort mageløse demokrati, som helt sikkert må indgyde ærefrygt og misundelse overalt i verden.

Christian "Løntilskud" Madsen

DAGENS JOBOPSLAG

Har du hænderne godt skruet på?
Er du serviceorienteret?
Er du ledig, og har du mod på at bruge løs af din begrænsede dagpengeperiode?

Så kan du nu blive

Pedelmedhjælper i løntilskud

Vi beder dig undlade at være opmærksom på, at du ikke genoptjener retten til dagpenge undervejs. Ved underskrivelsen af løntilskudskontrakten vil det være en fordel, hvis du ikke er for detaljeorienteret omkring det forhold, at du stavnsbinder dig til stillingen, og altså derfor ikke har ret til at opsige kontrakten.

Vi opfordrer alle ledige - uanset anciennitet i ledighedssystemet og etiske tilhørsforhold – til at tage jobbet. Bemærk: Er du på kontanthjælp er det ingen hindring for at få jobbet!

Kontaktinformationer: Du behøver ikke kontakte os. Vi skal nok kontakte dig.

Se mere her, for nu er der jobs til ALLE. Og jobfesten er først lige begyndt:

jobstilalle.tumblr.com

Marianne Christensen

I dagens Politiken problematiseres at universitetsstuderende i stedet for for lige som før i tiden at få et studiejob nu ansættes som praktikanter oftest uden løn fra virksomheden. Det giver dog merit.

Det vil sige de arbejder 30-40 timer om ugen for SUèn (af en af de studerende udregnet til ca. 30 kr. i timen) - og tager arbejde fra det de selv bliver en dag- nyuddannede kandidater.

Så vores arbejdsmarked er virkelig ved at nærme sig arbejdsgivernes paradis.

Et samfund med et pjalteproletariat, der arbejder til en langt lavere løn end andre.

Christian "Løntilskud" Madsen

Christian ”Løntilskud” Madsen er stolt over at kunne præsentere:

Dagens jobopslag II

ERFAREN BOGHOLDER SØGES TIL PRIVAT VIRKSOMHED

Opslaget præsenteres i samarbejde med:
Regeringens 2020 plan 'JOBS TIL ALLE'

Sponsoreret af: De danske skatteborgere

Er du ledig, og vil du gerne have erfaring indenfor bogholderi?
Så er løntilskud i denne private engroshandel lige noget for dig.
Det er et krav, at du allerede har erfaring indenfor bogholderi.

jobstilalle.tumblr.com

Stephan Paul Schneeberger

jeg syns det er noget værre vrøvt at velfærdstaten ganver os alle - hostorisk set social stat nogle virkeligt dårlige kompromiser ved at lønarbejder sådan set betaler 90% og virksomhederne måske 10% og det er ikek alt arbejdet går lønmodtagnere syg - hvem betaler lønmodtagerne.

uddannellsen gøver lønmodtagerne til profitabel og flkesibel arbejdskraft som virksomhederen skoere kasse på - hvem betaler lønmodtagerne. Efter et lang lev i arbejder er man nedslidt hvem betaler pensionen ? Lønmodtagerne!

Hvem betaler for miltiræ, polti, fænglser og alt det lort der skal tli for at opretholde at konkurencesmafunets uretfærdigheder - lønmoidtagerne - hvem for profiten ? virksomhederne

alt det jamren om en hedengange socialssystem tækker over en manglende social og historisk bevidsthed som er så dybt uninspirende og fordummende at det er til at blive vanvittige af.

faktusm er velfærdstaten er en vavitig god foreting for eliten og nu kan man få presse endu mere ud af folk ved at gøre livet endnu mere surt ved at marekdsøkonomien ikke skal påvise nogen at de faktisk er bedre end dens "fjender" kommunisterne. Alle dage var penge der ikke end i lommerne for cheferne spilte penge, og de sidste bare årtiger skulle penge gå en læger omvej ved t blive først omfordel, men alle dag end penge i diste ene i lommerne på virksomhedens chefer og aktjonere. Jeg syns nu er det på tide at finde andre samfundsmodeler end marekdsøkonomien. Hvad med Anarki !! Et smafund uden stat og uden amrekdsøkonom men med direkte demokrati, føderationer og plads til både eksperimenter, soldiariet og en egoisme som ikke skader nogen, fordi folk ikke er nød til at slås for eller stæjle ting fordi man i stedet for konkurrer sammenarbejder om at skaffe mest muligt menneskelig overskud og materie overflod, fordi der ingen privatejedom, penge og regering er.

Sten Christensen

Marianne Christensen

Det er vel de studerendes egen skyld, du kan da ikke laste nogen forat vælge den bedste og billigste løsning.
Nej det er tåbelige studerende der udelukkende meler egen kage der er skyld i voluntørismen.

SC
.

Brian Jensen

@Stephan
Du kan ikke lide velfærdssamfundet.

Kan du pege på et land, som du synes fungerer nogenlunde optimalt?

Kommunisme lyder sympatisk, men det fungerer ikke på grund af menneskets natur. Rå kapitalisme fungerer heller ikke af samme årsag.

Christian "Løntilskud" Madsen

Dagens jobopslag præsenteres nu i samarbejde med:
Akademikernes A-kasse

OFFENTLIGT LØNTILSKUD:
Bibliotekaruddannet informationsspecialist søges til at sætte chips på 38.000 bøger

Er du uddannet tværfaglig informationsspecialist?
Kan du med din bibliotekaruddannelse skabe forbindelser mellem information og viden og bringe viden og kultur i spil overalt i samfundet?

Så er du den rette til stillingen ved denne arbejdsplads. Her er der brug for en meget omhyggelig løntilskudsmedarbejder der kan chippe 38.000 bøger i en offentlig løntilskudsstilling.

Se mere om de 38.000 bøger
her

Der er fremtidsudsigter i stillingen, da arbejdspladsen også råder over en imponerende periodicasamling, der trænger til en oprydning. Når de 38.000 bøger er blevet chippet, skulle der således være rig mulighed for forlængelse af løntilskudsstillingen.

Akademikernes A-kasse, som her formidler løntilskudsstillingen igennem deres Jobmatch-ordning, understreger at der naturligvis er tale om ekstraordinær beskæftigelse. ”Vi giver gerne jobbet det blå stempel”, lyder det roligt fra AAK.

Steffen Gliese

Christian Madsen fortæller det klart og tydeligt: fagforeningssystemet - herunder især a-kasserne - er ikke længere medlemmernes værn, men statens værktøj til udnyttelse af befolkningen. Det er den klareste indikator for, at vi ikke længere har et demokratisk valgt system, der arbejder i borgernes interesse, og da det er uholdbart, må noget andet ske.

Steffen Gliese

Brian Jensen, det ville være interessant, hvis du udtømmende kan redegøre for menneskets natur - det er vist ikke sket endnu, trods mange kiksede forsøg.

Sider