Nyhed
Læsetid: 2 min.

’Jeg kan ikke tage tilbage’

Victor tog fra Moldova til Danmark i håb om at finde job, men i dag er han ledig og hjemløs
Til spørgsmålet, om livet på gaden er hårdt, svarer Victor: ’Du burde selv prøve det.’

Til spørgsmålet, om livet på gaden er hårdt, svarer Victor: ’Du burde selv prøve det.’

Tine Sletting

Indland
25. maj 2012

På en solskinsfyldt fredag formiddag fyldes Nansensgades trendy cafeer med kaffedrikkende københavnere, men på den kirkeligt drevne café Den Sorte Gryde er klientellet lidt anderledes. Det består mestendels af udenlandske hjemløse, der ikke har ret til støtte fra de offentlige hjemløsetilbud, men som her kan komme hver eftermiddag og få et gratis måltid mad. En af de hjemløse – som vil kaldes Victor – kommer fra Moldova, men har rumænsk pas. Fordi Rumænien er medlem af EU, har Victor ret til at være i Danmark og søge arbejde. Det har dog vist sig langt sværere end han forventede, da han ankom i januar måned, efter at han på nettet havde læst om Danmarks lave arbejdsløshed.

»Jeg er uddannet bygningskonstruktør, men fordi jeg ikke kan dansk, søger jeg forskelligt manuelt arbejde. Jeg kan bygge tag eller hjælpe til på en byggeplads, eller jeg kan være chauffør,« siger han på engelsk. Den første tid efter ankomsten mødte han personligt op og uddelte ansøgninger på cafeer, byggepladser og restauranter. Med undtagelse af nogle få ugers vikarbureau-arbejde med at nedrive en udbrændt bygning, har hans søgen været forgæves:

»Jeg har aldrig oplevet så konservativt et arbejdsmarked. Man får ikke lov til at mødes ansigt til ansigt med den, der skal ansætte én. I stedet skal man aflevere ansøgninger til de andre ansatte, men jeg tror bare, de ender i skraldespanden,« siger Victor.

Han har også henvendt sig i et jobcenter, men her vil man kun hjælpe danske ledige, siger han. I stedet søger han nu job fra computere på biblioteker. Da Victor ankom i vinters, overnattede han i de nødherberger, der blev oprettet for at undgå, at udenlandske hjemløse skulle fryse ihjel. Derefter overnattede han i en kælder ved en pumpestation ved Københavns Universitet. En dag blev han opdaget og bortvist, og derfor bor han nu i et telt i et buskads på en byggetomt i udkanten af byen, fortæller han. Pludselig bliver vi afbrudt af en anden hjemløs, der tiltaler Victor på rumænsk i et alvorligt tonefald. Victor vifter ham bort og siger:

»Manden er psykisk syg. Han siger, jeg ikke må tale med jer, fordi I er fra politiet og vil deportere mig. Men jeg kan ikke blive deporteret, for jeg er EU-borger.«

Skønt han fremstår klar og reflekteret, er der ingen tvivl om, at de mange afslag og den lange tids hjemløshed har tæret på Victor.

»Mange af dem, der har været her i nogle måneder uden at finde job, ender med at gå drukvejen,« siger Victor, der er desperat for at finde arbejde, så han kan sende penge hjem til sin kone og to små piger. Han mener ikke, han kan tage tilbage:

»I Moldova er der ingen job, og dem der er, er meget dårligt lønnet. Desuden har jeg lånt penge til at komme til Danmark, og der kommer hele tiden flere renter på. Jeg kan ikke vende hjem uden penge, og jeg kan ikke tjene penge, før jeg har et job.«

 

Victor er et opdigtet navn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Kauffmann

Hvad har han forventet der skulle ske her i DK. Som jeg forstår artiklen, havde han kun penge til billetten, men ingen penge til sit underhold, i den periode hvor han vil søge job. Hvis man på blot held og lykke rejser til et andet land, med kun lige sin billet i lommen, så har man nok lavet en alvorlig fejlberegning, hvor hjemløshed etc. er forprogrammeret.

Skulle vi stå klar med boliger, underhold og alt til samtlige EU borgere der, med kun en enkeltbillet i lommen, vil søge lykken i DK? Er det ikke tilladt og være realistisk inden man kommer, at have gennemtænkt sin plan, at have tænk på om man kan finansiere sit ophold i det fremmede land, hvor man gerne vil prøve lykken.

Det er da synd for ham, hans situation. Håber også han løser det, men med hans udgangspunkt kan det kun gå galt det han gjorde.

Henrik Jensen

Jeg har boet ude i verden i mange år...men jeg har tag mig fanden aldrig regnet med, at det var Tysklands eller Spaniens eller Portugals eller Sydafrikas pligt at tage sig af mig.

Hvad fanden regner han med?

Sören Tolsgaard

@Henrik Jensen

Det er nemt at sige, men dit udgangspunkt har næppe været nød af samme karakter, som mange østeuropæere lever med.

Den stakkels mand regner vel ikke med, at det er Danmarks pligt at hjælpe ham. Han anvender blot de muligheder Rumæniens EU medlemsskab giver ham, efter nogle år med overgangsordninger. Der er trods alt betydelig flere muligheder i Danmark end i Moldova, og får man ikke et legalt arbejde, er der også flere muligheder på det sorte marked og for at blive indrulleret i lyssky forretninger.

Spørgsmålet er, hvor fremsynet det var (er) at åbne alle grænserne på vid gab. Det er i hvert fald nu, vi for alvor ser konsekvenserne i form af social dumping og organiseret kriminalitet. Fattige mennesker lokkes hertil med løfter om guld og grønne skove, og når sandheden går op for dem, kan de ikke vende tilbage, men må afbedrage udgifterne på bagmændenes betingelser.

Det ville sikkert ofte være langt bedre, om disse mennesker forblev i deres oprindelseslande og deltog i at opbygge de lokale samfundsstrukturer der.

Men nu vil mange naturligvis hellere søge lykken her i de rige vestlige samfund.

Bjarne Bisgaard Jensen

Se nu at komme hjem og tage dig af dine børn. Det må være din fornemste opgave som forælder og voksen ansvarlig person

Sören Tolsgaard

Fattige østeuropæere er naturligvis villige til at arbejde langt under dansk tarif, selvom vi i vores naivitet hoppede på retorikken om, at den frie bevægelighed ikke ville medføre væsentlige problemer.

Kan Victor finde et arbejde til blot 50 kr i timen kan han formentlig sende flere penge hjem til familien, end han vil kunne tjene hjemme i Moldova. Derfor bliver han naturligvis her, idet muligheden sikkert vil vise sig, ligesom den har gjort for mange andre østeuropæere.

Til ulempe for vore lønarbejderes situation - men til arbejdsgivernes fulde tilfredshed.

John W Larsen

Henrik Jensen, hvor i artiklen finder du belæg for den påstand at han forventer der er nogen der 'tager sig af ham' ?
Han leder faktisk efter arbejde og udtaler sin skuffelse over hvor svært det er at finde et, her i Verdens Rigeste, Bedste og mest tolerante samfund ..

Måske det var bedst om du rejste tilbage til udlandet, du har tydeligvis et problem med udlændinge i Danmark?

Kurt Jakobsen

Det er dog paradoksalt, at det i Danmark ikke er muligt at drive en produktionsvirksomhed (eller gartneri), baseret på europæisk arbejdskraft til f.eks. en timeløn på 50 kr. Det paradoksale ligger i, at vi gladeligt i stedet køber varer produceret i Kina til langt ringere lønninger. I stedet for arbejdskraftens fri bevægelighed var det måske bedre at gøre noget som kunne forbedre danske virksomheders muligheder for at etablere sig i Moldova og andre østlande.

Leif Højgaard

Arbejdskraftens frie bevægelighed er en illusion, som ingen i realiteten er interesserede i , men som ser meget godt ud på papiret. Underklassen hakker hinanden til plukfisk og er parat til at fortære hinanden i stedet for at være solidariske. De lærer det aldrig.

Leif Højgaard

Må jeg foreslå Informations journalist at sætte Viktor fra Moldova i forbindelse med Stee. Ole Rasmussen, som af og til skriver indlæg her på debatten. Steen er ekspert i 'gront' byggeri af energirigtige huse for beboelse. Og da Viktor er bygningskonstruktør vil de to sammen kunne opbygge en forrretning i Moldova med virkeligt fremtidsperspektiv og et produkt som verden vik lomme til at sukke efter. Måake de kan levere husene som samlesæt over hele kloden - lige til at 'smække' op i en håndevending.

Leif Højgaard

Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N.

tlf. 36 93 23 63, Se-nr 26639328

randi christiansen

"Steen er ekspert i ‘gront’ byggeri af energirigtige huse for beboelse. Og da Viktor er bygningskonstruktør vil de to sammen kunne opbygge en forrretning i Moldova med virkeligt fremtidsperspektiv.."

Jeg vil gerne med til Moldova - er for gammel (50+) til at finde ansættelse her i DK

Esben Maaløe

"Hvis han ikke vil flytte efter arbejde - så er de sgu hans egen skyld"

Jochim. B. Olsen

"Hvad fanden flytter han hertil for?"

Andre liberale

Kulturrelativisme?

Jannik Sørensen

Victor, hvad med at prøve lykken i et af de andre EU-lande, Sverige fx, der hører vi, at væksten er meget bedre. Måske vil din psykisk syge landsmand med?

Jette Abildgaard

Hvis Victor er EU borger, kunne han have overfoert dagpenge fra sit eget land til Danmark i 3 maaneder, hvilket han muligvis forsoegte.....

MEN, da ALLE EU lande...med Danmark som ''foregangsland'' bryder denne lov 100%, da ville han alligevel vaere endt i den situation som han er i i dag, for netop ansatte paa Danske Jobcentre har faet besked paa - af den gamle regering (og fortsaetter ufortroedent under den nye) - at de skal goere ALT for, at Victor ikke kan undgaa at bryde denne lov og, hvis han alligevel ikke bryder den, saa goer Jobcentret det blot...med fuld opbakning fra det Danske regime......IMOD EU's lovgivning!!!

Ergo...der er i EU INGEN ''fri'' bevaegelighed, for den har vort lille land, vaeret ''foregangsland'' for at oedelaegge....for at kunne stjale arbejdsloese mennesker fra EU's penge og oedelaegge deres liv!!!!

Korrekt lille Danmark!? Skal vi ikke snart have sandheden ud om,hvordan vort lille lands styre i virkeligheden er, synes I!?

Og I, som ikke mener denne form for korruption er i orden....kunne I evt. give Victor det job han mangler, i stedet for Jeres dybt ulovlige og umenneskelige pengegriskhed....fy for helvede Danmark!!!!

Leif Højgaard

Måske Buster Larsen havde fat i sandheden.

Leif Højgaard

Danmark er et hul i jorden. Hvis jeg var Viktor så ville jeg tage på tommelfingeren hjem til de grønne græsgange med den store kultur og højt til loftet. Penge er ikke alt - ellere le i en hytte end græde i et slot.

Niels Kristensen

Viktor har fået sin frihed, nu er spørgsmålet hvordan det forpligtiger det danske samfund? Vi kan have ondt af Viktor, men hvad med de fra hjemlandet der ikke fik samme mulighed? Hvorfor er det logisk at Viktor skal have hjælp i nuværende situation, når dennes kammerater ikke engang fik første mulighed? Alt bliver sgu så relativt når man befinder sig i et priviligeret land som DK.

Martin B. Vestergaard

Artiklen handler om en mand der er rejst lang efter arbejde fordi der i hans hjemland ikke er arbejde at få. Men han er havnet i et land, Danmark, hvor det at se anderledes ud, taler anderledes, eller har det forkerte efternavn, er en større hindring for beskæftigelse end manglende kvalifikationer. At det land så er ramt af en for lander høj arbejdsløshed, (der i øvrigt er for intet at regne for den han er "flygtet" fra) gør det bestemt ikke lettere at finde arbejde.

Mennesker som "Victor" der kommer fra et andet EU-land, er langt fra de eneste der kommer hertil i håb om at finde arbejde, kender en afrikaner med en universitetsgrad der arbejder som rengøringsassistent. Han er kommet til landet gennem officielle kanaler, så selvom han ikke kommer fra et EU land, har han lov til at søge arbejde her, fordi Danmark mangler folk med hans kvalifikationer.

Og så er der folk som Bjarne Bisgaard, der beder dem skrubbe hjem og tage deres ansvar. De er jo nettop taget hertil i et forsøg på at leve op til deres ansvar som forsørgere.

Det kan i øvrigt anbefales at læse den artikel der er et link til lige under overskriften.

Niels Kristensen

@Leif

Er det sjov? Manden har børn han skal forsørge.

randi christiansen

Fattigdom er bare så frygtelig - og når den så ikke en gang er nødvendig, er det endnu mere forfærdeligt - et globalt, økologisk vækstparadigme? En global og bæredygtig fordelingsnøgle? Nej, så hellere mennesker der ikke kan forsørge deres børn, og i desperation søger til et land, hvor de TROR, de kan finde arbejde, men det eneste de får, er en bar røv at trutte i ... nå, vi må jo prøve at nyde vores pinsefrokost

Leif Højgaard

@Niels
Der hvor han kommer fra er familiesammenholdet anderledes end her til lands. Der er bedsteforældre, tanter og onkler, som træder til med kys og kram. Det skulle ikke undre mig om de ikke også har skillinget sammen til hans enkeltbilleter til tour-de-EU. Nu har han så nået bjergetapen i lille DK. Vi kommer alle i hans situation på et eller andet tidspunkt i livet hvis vi prøver at foretage jobskifte eller starte en leverporstegfabrik.

Hvis man ikke prøver lykken så sker der ingenting og tiden går. Den ene dag efter den anden og til sidst sidder man på gravens rand og ærgrer sig over at være blever narret gennem hele livet. Victor har da forsøgt noget anderledes. Hvor mange danskere tør virkelig satse når det kommer til kridtet ?

Leif Højgaard

Det interessante er det som Jette Abildgaard er inde på - omgåelse af EU regulativer vedr arbejdskraftens frie bevægelig i relation til de offentlige 'sikkerhedsnet', som tilbydes rundt omkring mere eller mindre fintmaskede. Det vedrører os alle bortset fra at fagforeningerne stritter imod med arme og ben. Det eneste der har fri bevægelighed er kapitalen. Arbejderne kan få lov til at rådne op på bænkene i parkerne uden at nogen løfter et øjnebryn. Der må være en institution i EU som er ansvarlig for kontrol af om regulativer overholdes og at borgerne informeres om deres rettigheder.

Henrik Jensen

Nu bliver det altså for vanvittigt med jeres demonstrative medfølelse.

Der er også danske håndværkere, som skal ernære DERES børn - og som har fået det skidesvært, fordi de hersens østeuropæere arbejder for 50 kr i timen.

Og - i øvrigt - tag ud og kig på det klam, der bliver lavet på byggearbejdspladserne efter at rumænerne og polakkerne begyndte at lave arbejdet.

Jeg vil vædde på, at det meste skal laves om efter ti år....bare se, hvordan det gik i regeringskvartalet i Berlin, hvor de nu sidder med enorme regninger til vedligeholdelse, fordi arbejderne både var dårlige og ligeglade...

Jeg var for et par måneder siden ude at se en ejendom, som var bygget af den her slags selvstændige....det var altså dårligere end det meste 60oer klam. Og det siger ikke så lidt.

randi christiansen

Hvordan kan man have arbejdskraftens frie bevægelighed uden også at have fri adgang til diverse offentlige serviceydelser ? Og når man har det, hvordan kan det så undgås, at dette offentlige sikkerhedsnet bryder sammen ? I mine øjne har nogen ikke tænkt sig godt nok om - eller også er det netop hensigten at underminere de sociale sikkerhedsnet ? Je ne comprend pas - kan nogen forklare ?

Stig Rasmussen

Jette: Fnis, hvad tror du moldaviske/rumænske dagpenge satser kan finansiere i danmark? - han vil få flere penge ved at samle flasker

Så vi skal oven i købet skaffe Victor et arbejde, medens snart 30 % af alle færdiguddannede i Danmark står uden mulighed for arbejde?
Forhåbentlig vender bølgen automatisk når østeuropæere indser at jobsene ikke er til at få her..

Leif Højgaard

Henrik Jensen - det med klamphuggeri er en skrøne. I de fleste tilfælde skyldes dårlig kvalitet dårlig ledelse og forkerte materialer eller udstyr. Jeg fik skiftet styrbolte af en ukrainsk automekaniker - uden brug af lift men på den bare jord. De folk er sande tryllekunstnere i deres fag. Med blot en dunkraft brugte han bilens egen vægt til på bar grund at afmontere de gamle styrbolte ved at sænke bilen ned over en skruenøgle. Og sådan kan de kombinere og lave 'mirakler' - hatten af for disse små Georg Gearløs'er. Danskerne når dem ikke til sokkeholderne.

randi christiansen

Den eneste fordel ved fattigdom : nød lærer nøgen kvinde at spinde

randi christiansen

...og man bliver ikke ovevrvægtig

Henrik Jensen

Leif - så de revner i betonenen, jeg troede jeg så, eksisterede slet ikke? Godt at vide.

Martin B. Vestergaard

Sjovt nok, hvis en udlænding laver et dårligt stykke arbejde, så er det fordi han er udlænding, hvis en dansker gør, er det fordi han er en dårlig håndværker.

Jette Abildgaard

Leif Mønniche,

Jeg er alvorligt bange for at de fleste danskere, som jo ikke bliver informeret om deres rettigheder, overhovedet kender denne lov....derfor er der nogle baathoveder her, som mener at have retten til at svine en arbejdsloes EU borger til. Jeg haaber for disse individder, at de kommer til at miste, som vi er nogen der har mistet, paa grund af de forbandede sorte praester i vort land!!

Karsten Aaen

Og?

Hvis han er rumæner og dermed EU-borger har han ret til gratis undervisning i dansk, mener jeg, på en sprog-skole.

Og mht. dagpenge eller socialhjælp fra Rumænien kan man få det i op til 3-6 måneder i Danmark fra Rumænien - forudsat, at man er berettiget til det i hjemlandet, altså Rumænien i det her tilfælde.

Og ja, det danske arbejdsmarked er specielt indrettet på den måde, at i dag skal man aflevere noget skriftligt. Og ja, han kan være chauffør, men langt de fleste byggepladser har ikke brug for chauffører, da de får deres materialer bragt til byggepladserne via lastbil-chauffører. Og det at være lastbil-chauffør i Danmark er noget andet end det at være lastbil-chauffør i Rumænien. Og hvad kan han hjælpe med på en dansk byggeplads? Bære materialer? I dag foregår den slags med kran og vogne og trucks mv. på danske byggepladser...

Og ang. dårlige polske håndværkere f.eks., så handler det om at dem der ansætter dem, helst vil gøre det så billigt som muligt. Og derfor siger til polakkerne, at de f.eks. skal bruge de her materialer til at reparere husenes mure med f.eks. Og polakkerne brokker sig jo ikke...

Carsten Hansen

Jamen hvad skal vi dog gøre ?.

Hvor går grænsen ?

10 - 100 - 10.000 - ..................... !

Robert Kroll

Manden er ret beset et offer for mange års elendig kommunistisk regeringsførelse i Moldavien og Rumænien.

Uden den socialistisk/ kommunistiske fortid ville både Moldavien og Rumænien i dag have været langt længere fremme m h t levestandard og velfærd - det gælder i øvrigt samtlige tidligere USSR-vasalstater i østeuropa.

Rusland er heller ikke kommet over den socialistiske fortid - hvis ikke det havde været for de høje olie og gaspriser, så ville Ruslad i dag have været et uhyggeligt fattigt land.

Elijah Ali Nesrual

de østerupæiske lande er utroligt fattige -og grænsen mellem fattigdom og utrolig fattigdom er flydende. hvis vi ville noget med at ønske dem frihed må vi også hjælpe dem med at udbygge deres infrastruktur -ikke ud fra imprialistisk grådighed -men ud fra et ønske om et trygt og fælles europa!

Leif Højgaard

Men Henrik Jensen - der kan da godt have været revner i betonnen men der er der jo også i f.eks Storestrømsbroen og den er vel bygget efter alle kunstens regler og underbudgettering.

Leif Højgaard

Jette Abildgaard - men ...MEN, da ALLE EU lande…med Danmark som ”foregangsland” bryder denne lov 100%, da ville han alligevel vaere endt i den situation som han er i i dag, for netop ansatte paa Danske Jobcentre har faet besked paa - af den gamle regering (og fortsaetter ufortroedent under den nye) - at de skal goere ALT for, at Victor ikke kan undgaa at bryde denne lov og, hvis han alligevel ikke bryder den, saa goer Jobcentret det blot…med fuld opbakning fra det Danske regime……IMOD EU’s lovgivning!!! - dette må vel høre ind under det der hedder Integrationsministeriet og dermed Integrationsministeren og ministeransvarlighedsloven. Ja - hvad ved jag ?

Jette Abildgaard

Leif Mønniche,

Tjah ;) hvad ved jeg....altsaa i Aarhus ikke,...der er de kloge...

Derfor fik jeg (med mit Danske pas og, ugift) denne notits paa skrift fra dem:

Citat...Jobcenter Aarhus ''....vil fremgå af
Udlændingeservice Infomationspotal. der er tilgængelig for medarbejderne i Ydelsescentret. Dvs. der er adgang til at få oplyst borgernes opholdsgrundlag,- fx. om borgeren har flygtningestatus eller fx.er familiesammenført''....citat slut......javel saa Aarhus......????

Saa altsaa...''Udlændingeservice Infomationspotal'' naar og hvis man overfoerer dagpenge fra et andet EU land til Danmark....og, naar en offentligt ansat siger det, saa ER det saadan ved du nok Leif ....og, som du ogsaa ved, saa har de virkelig styr paa lovene i Aarhus, eller har de.....??? Ikke EU lovene i hvert fald....eller...er det mon netop saadan, at de kender denne lov rigtigt godt og, mener at vide hvordan de bedst bryder den??? (Kaere Aarhus...jeg kender ogsaa denne lov......til hudloeshed)

Dette her er Beskaeftigelseseminister Mette Frederiksen og Justitsminister Morten Boedskov Leif og Victor, hvis du har din E301 med....saa BRYDER DK loven.....yderligere information (den KORREKTE som skal foelges) kan faas her: http://europa.eu/index_da.htm !!

Og, som bekendt....PAS PAA, for DK oensker IKKE at foelge konventionen, som de ellers selv har underskrevet.....

Fortsat god pinse i Danmark og Victor...HOLD ud....!!!!

Leif Højgaard

Jette - tak skævben - jeg kiggede lige på E301, aom er en ansøgningsformular - Ansøgning om dokument PD U1/attest E 301 DK eller N 301 DK -

Jag kan ikke se hvad man egentlig ansøger om, men det må jeg finde ud af.

Jeg gik også ind på din link - 'Sådan fungerer EU' - med bla underoverskriften - 'At arbejde for EU'...

Tænk dig - EU-institutionerne har over 40 000 ansatte fra de 27 medlemslande. EU's Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholder åbne udvælgelsesprøver for at finde personale til faste og midlertidige stillinger. Ud over sit fastansatte personale har EU kontraktansatte og midlertidigt ansatte og tilbyder praktikantophold og forvalter databaser over eksperter på forskellige områder. aha - dagpenge i et andet EU land...

http://ajks.dk/dagpenge/dagpenge-i-udlandet/

Jeg må lige filosofere lidt...

Leif Højgaard

Jette - jag har aldrig været i A-kasse eller fagforening, men jeg kan se at der er mange fælder stillet op hvis man hører til dem, der skifter meget plads fra tid til anden - jeg tænker på en kompliceret papirgang. Hvor er jeg glad for at jeg er sluppet for det manageri. Tænk at den arbejdende befolkning har fået gjort det så svært at være lønmodtager. Vorherrebevares...

Leif Højgaard

Jette - Godt jeg aldrig har været politisk interesseret. Bortset fra sidste valg hvor jeg stemte på Enhedslisten som jeg havde lovet dig. Fremover gider jeg ikke at spilde mere tid på politik, når det er så dårligt og det er umuligt at stille noget op imod idiotiet. Men vær ved godt mod. Det er da godt at Gud mildner luften for de klippede får.

Jette Abildgaard

Ha-ha Leif ;)

En E301 er slet ikke saa svaer. Man udfylder og afleverer den til Jobcentret i det EU land man bor, og faar dagpenge i. Saa er det myndighedernes opgave at tjekke, at du rent faktisk er bevilget dagpenge og, har betalt din arbejdsloeshedsforsikring i det paagaeldende land, samt give dig en udfyldt og underskrevet version (allerede her skal man regne med diskussioner i sit hjemland, for heller ikke de vil betale) af E301 tilbage, som du SKAL medbringe til det land du oensker at overfoere dine dagpenge til, - ligesom de skal give dig en E104 (mener jeg den hedder) for din sygeforsikring, som jo dit opholdsland ogsaa er ansvarlig for.

Indtil 1ste Maj 2010 skulle det land du rejste til, saa udbetale dine dagpenge paa vegne af dit opholdsland og, det var der det svigtede - og det, der fik EU til at kalde de danske myndigheder for bizarre, for de gjorde ALT for netop IKKE at udbetale pengene, men gjorde i stedet ALT for at faa mig til at bryde en af de regler du kan laese om i dokumenterne..jeg broed IKKE - det job jeg kom fra og, som udloeste mine dagpenge, var et kontraktjob, hvor jeg arrangerede og solgte kurser og seminarer til Irske offentligt og statsligt ansatte i bl.a. lige netop denne lov, saa jeg kendte loven og, ville adrig bryde, men Aarhus glemte at spoerge mig - havde blot travlt med at faa mig til at goere noget jeg aldrig ville have gjort!! Jobcenter Aarhus broed loven - paa skrift, mundtligt og, paa baand og, det er saa der vi stadig er - 3 aar senere - og, jeg har fundet ud af, at lige netop dette var hele 'fidusen' - myndighederne tog pengene fra den der overfoerte dem og, vedkommende tabte alt, samtidig med han/hun blev beskyldt for at have brudt loven, hvilket alle myndigheder vidste var loegn, men de daekker over hinanden - paa X af graenser, fordi de ALLE bryder konventionen for at stjaele vore penge!!! Paa godt dansk, saa kaldes noget saadant for korruption og EU landene tjente - iflg en dum offentligt ansat, jeg talte med, samt hundredevis af timers research og anonyme opringninger til myndigheder i EU, - fedt paa det!!

Nu kan du saa selv proeve at regne paa, hvor mange - mest unge - Europaere der mistede penge og alt andet paa denne maade, - det er mange, mange tusinde og derfor mit lille faedreland meget noedigt vil have jeg overlever og kommer i en retssal, for dette bliver dyrt - for alle EU lande og, EU er broke, men nej de KOMMER til at betale...til ALLE de snoed!!!

Loven blev som sagt aendret d 1ste Maj 2010, saa nu skal det land du overfoerer dagpenge fra, indsaette pengene direkte paa din konto, mens du er i et andet land (jeg kunne forestille mig de 'glemmer' det, men har ikke undersoegt det) - altsaa bliver det land du overfoerer penge til, ikke indvolveret i den oekonomiske del mere, men der er helt sikkert andre 'huller' i den nye lov (som jeg ikke har sat mig ind i), saa man stadig kan oedelaegge menneskeliv og, man goer det!! En super 'smart' maade at udnytte og oedelaegge mennesker paa - meget kort fortalt!!! Korrekt lille Danmark og Inger Stoejberg!!??

Linket jeg vedhaeftede, indeholder tlf nr samt email adresse til EU's kundeservice, som er utroligt behjaelpelige med at fortaelle om denne lov, som hed Regulation (EEC) No. 1408/71 og, blev aendret til Regulation 883/2004 pr. 01 Maj 2010 - Du finder kontakt detaljer i nederste hoejre hjoerne naar du aabner og, du kan stille spoergsmaal og, faa svar paa alle EU sprog!