Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kritik: Skattereformen er slet ikke grøn nok

En række kritikere leder forgæves efter grønne tiltag i regeringens skattereform. De frygter, man forpasser en unik chance for at rette op på 10 års forfejlede energiafgifter
Indland
31. maj 2012

Regeringens skattereform møder nu kritik for ikke at være grøn nok.

»Den skattereform har aldrig været i nærheden af farven grøn,« lyder det således fra Thomas Færgeman, direktør i Concito, der mener, regeringen misser en chance for at gøre noget radikalt ved afgifterne på energiområdet.

Udspillet til en skattereform indeholder nemlig kun få grønne tiltag, der f.eks. skal gøre det mindre attraktivt at købe dieselbiler, øge beskatningen af fri bil og afgiftsfritage elbiler. Det er alt for lidt, mener Thomas Færgeman.

»Jeg synes, det er dybt skuffende, at man ikke tænker det grønne aspekt med, for vi ved, at skatter og afgifter er ekstremt afgørende for, hvordan folk forbruger energi, varige forbrugsgoder og transportydelser, og det er jo netop det, der giver anledning til udledning af drivhusgasser,« siger han og efterlyser især en ændret afgift på el.

»El er ualmindelig hårdt afgiftsbelagt, og det er lidt tosset, når vi gerne vil have folk til at bruge mere af det frem for olie og naturgas.«

Samlet set efterlyser Thomas Færgeman, at man begynder at beskatte ressourcer hårdere mod til gengæld at lette skatten på arbejde. I sit udspil til skattereformen gør regeringen kun noget ved sidstnævnte, og det er ærgerligt, mener han.

»Det er jo absurd, at hvis min plæneklipper går i stykker, kan det bedre betale sig at købe en ny frem for at få den gamle repareret, fordi arbejdskraft er dyrt i Danmark, mens der ikke er en særlig beskatning på ressourcer.«

Kan ramme socialt skæv

I Dansk Energi ser direktør Lars Aagaard med lidt mildere øjne på skattereformen. Han mener, regeringen »fortjener ros« for overordnet at have skiftet kurs, hvad angår energiafgifter sammenlignet med den tidligere regering.

»Jeg er bare ked af, at man ikke, når man nu har erkendt problemet, kan komme i gang med at lave løsningen,« siger han og tilføjer:

»Jeg er bange for, at den reformmulighed, regeringen har givet sig selv på energibeskatningsområdet, bliver meget snæver, fordi den ikke er en del af en samlet skattereform.«

Samme budskab har Thomas Færgeman. Pointen er, at en ændring af energiafgifterne risikerer at ramme socialt skævt. Billigere el er eksempelvis en fordel for lavindkomstfamilier, mens det omvendt rammer højindkomstfamilier, hvis det bliver dyrere at køre bil.

»Derfor giver det god mening at tænke det sammen med en samlet skattepolitik, fordi man kan skabe provenu samtidig, men også fordi man kan tage højde for, hvis de grønne afgifter skaber sociale uligheder.«

Så selv om regeringen også ifølge Thomas Færgeman skal have ros for at ville se på energiområdet, er det ærgerligt, det først sker efter skattereformen.

»Problemet er, at når det kommer haltende et halvt eller helt år efter skattereformen, kan det være svært at gøre rigtig meget.«

Gå efter bilisterne

Også miljøbevægelsen NOAH er skeptisk over for skattereformen.

»Der er stort set ikke noget grønt i den, og de meget få ting, der er, er småtterier,« siger Ivan Lund Pedersen fra NOAH’s trafikgruppe, der ellers mener, det ville være oplagt at kigge på afgifterne for biler og benzin.

Eksempelvis kunne man fjerne en række fradrag for bl.a. radio, ABS-bremser og airbags, som ikke længere giver mening, fordi alle biler har det, siger han. Man kunne også ændre afgiftslettelserne for biler, der kører mere end 16 km/l. Hensigten med afgiftslettelserne har været at give folk et incitament til at købe mere miljøvenlige biler, men ifølge Ivan Lund Pedersen virker det ikke efter hensigten, fordi flere og flere biler kører mere end 16 km/l, hvilket blot har resulteret i, at flere og flere danskere har købt bil nummer to.

»Det betyder primært, at der er flere biler, og derfor er der ingen gevinst ved det, fordi det erstatter folks brug af den kollektive trafik,« siger han.

Endelig kunne man med fordel sætte benzin- og dieselafgiften op med én krone pr. liter. Det vil ifølge Ivan Lund Pedersen skaffe op mod 5,4 mia. kroner i statskassen.

»Der er meget at hente. Sammenlignet med, at man vil tage tre mia. kroner fra regulering af overførselsindkomsterne, kunne man let få mere ind, hvis man satte benzinafgiften op med én krone,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her