Læsetid: 2 min.

Kritik af standardafgørelse i sag om tålt ophold

Selv om myndighederne skal lave individuel afvejning i hver enkelt sag om tålt ophold, er det ikke sket for den udvisningsdømte iraner Elias Karkavandi, mener hans advokat
29. maj 2012

Da Højesteret i onsdags behandlede sagen om tålt ophold for Elias Karkavandi, kaldte hans advokat Christian Dahl-ager det pålæg, som hans klient har fået om at opholde sig i ascylcentret i Sandholm, for en »udpræget summarisk standardafgørelse«.

For Dahlager har det været en vigtig pointe, at myndighederne har forsømt at lave en individuel vurdering af Karkavandis sag, men alene lavet »ren afskrift« fra den såkaldte tuneserlov, som han siger. Med tuneserloven skærpede et flertal i Folketinget i december 2008 vilkårene for alle udlændinge på tålt ophold.

Selv om det i lovbemærkningerne dengang blev understreget, at myndighederne skal lave en individuel vurdering og »godtgøre, at indgrebene i hver enkelt tilfælde er proportionale«, så er det ikke sket i Karkavandis sag, mener Dahlager.

I februar 2009 skrev Udlændingeservice til Karkavandi, at man i kølvandet på vedtagelsen af tuneserloven havde »set på din sag«. Derefter hed det i det korte brev: »Udlændingeservice finder fortsat, at du skal være indkvarteret i Center Sandholm.«

Men den eneste begrundelse fra Udlændingeservice er, at myndighederne ikke kunne se, at der skulle være »særlige grunde, der taler imod, at du skal opholde dig i Center Sandholm«.

Ren afskrift af loven

Ifølge lovbemærkningerne til tuneserloven kan det »kun undtagelsesvist komme på tale, at Udlændingeservice ikke træffer afgørelse om, at den pågældende udlænding skal tage ophold i Center Sandholm«.

Lovteksten siger direkte, at »medmindre særlige grunde taler derimod,« skal myndighederne pålægge en udlænding på tålt ophold melde- og opholdspligt i Sandholm.

Dahlager mener, at når pålægget til Karkavandi blot gentager den samme formulering, som bruges i lovbemærkningerne uden yderligere begrundelser, tyder det på, at myndighederne ikke har lavet en konkret vurdering af forholdene i hans klients sag.

»Begrundelsen til Karkavandi er ren afskrift af loven. Der savnes helt en begrundelse af indgrebets nødvendighed og proportionalitet,« mener advokaten, der ikke forstår, hvorfor hans klient ikke kan nøjes med at melde sig til det lokale politi. Og hvorfor kan han ikke bo hos sin kæreste?

Dahlager lægger vægt på, at udlændingemyndighederne ikke har udspurgt hans klient, hverken før eller siden sagen blev vurderet i februar 2009. Ifølge lovbemærkningerne til tuneserloven spiller tiden ellers en afgørende rolle for, hvor længe indgrebene er velbegrundede: »Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende.«

Siden juli 2007 har iraneren Elias Karkavandi været pålagt ophold i Sandholm. Det er strafbart for ham ikke at overnatte på centret, hvor han deler et værelse 25 kvadratmeter med tre andre. I forbindelse med en fængselstraf på halvandet år er han idømt udvisning, men kan ikke udsendes til Iran. Der er intet, der tyder på, at det på et tidspunkt bliver muligt med en udsendelse.

Fredag den 1. juni afgør Højesteret, om pålægget til Karkavandi er gyldigt, eller om sagen skal vurderes på ny.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer