Læsetid: 3 min.

’Lorten triller altid nedad’

Mens fem topofficerers ukorrekte oplysninger om krigsfanger i Irak skal afdækkes af en tjenestemandsundersøgelse, vokser frustrationerne mellem uniformerne og politikerne, vurderer to forsvarseksperter
Danske soldater i gang med at træne i en af de danske lejre i Irak i 2007. Sagen om antallet af krigsfanger i Irak slider på tilliden mellem den enkelte soldat og beslutningstagerne, mener eksperter.

Danske soldater i gang med at træne i en af de danske lejre i Irak i 2007. Sagen om antallet af krigsfanger i Irak slider på tilliden mellem den enkelte soldat og beslutningstagerne, mener eksperter.

Søren Bidstrup

18. maj 2012

Sagen om det såkaldte papkassenotat og senest Forsvarsministeriets beslutning om at indlede tjenestemandsundersøgelse af fem danske topofficerer i sagen om antallet af krigsfanger i Irak er med til at svække tilliden mellem soldater og det politiske system. Det mener seniorforsker Vibeke Schou Tjalve fra DIIS.

»Den slags slider på tilliden mellem den enkelte soldat og beslutningstagerne. Det fornemmer jeg, når jeg holder oplæg på officerskoler. I stigende grad føler soldaterne sig forfulgt samtidig med, at de bliver pålagt større og vanskeligere opgaver,« siger hun.

På den ene side appelleres der fra politisk hold til soldaterne stigende selvstændighed, på den anden side får de altid skylden, når tingene går galt, forklarer Vibeke Schou Tjalve.

Og selv om lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen ser den kommende tjenestemandsundersøgelse som »det lave trin på stigen« i afdækningen af, hvorfor tidligere forsvarsminister Søren Gade tilsyneladende ikke blev oplyst korrekt om antallet af danske krigsfanger i Irak, så forstår han også godt, hvis følelsen af at være forfulgt breder sig blandt soldaterne:

»Det er ikke så underligt, for lorten triller altid nedad, som de siger. Man kan bare spørge sig selv, hvorfor spørgsmålet om fangehåndtering bliver ved og ved med at være et politisk betændt problem efter ti års indsats.«

Med til forklaringen hører ifølge Peter Viggo Jakobsen, at der i Forsvarsministeriet har været forskellige holdninger til, hvad Folketinget kunne tåle at få af informationer, uden at ministeren fik problemer.

»Selv om fakta er skidt oplyst i denne aktuelle sag med Irak-fangerne, så er problemstillingen med den brede pensel meget enkel: Forsvarsministeriet ville ikke have for høje fangetal, for så ville regeringen få det svært,« forklarer han.

Vibeke Schou Tjalve tror, at »man med de politiske øjne« dybest set har været ligeglad med, om der var 200 eller 500 fanger. Men man var ikke ligeglad med, om det kom frem i Folketinget og dermed i offentligheden, hvor svært det var for forsvaret at sætte præcise tal på fangerne. Så ville man løfte sløret for, hvor indviklet det er at deltage i krig.

»Som jeg ser alle sager, der har været rejst siden Hommel-sagen i Irak, så vil det politiske system ikke ind i kernen, som jo er, at krig er vanskelig og fyldt med dilemmaer, hvor man begår fejl på fejl – men hellere gøre det til et individuelt ansvar for den enkelte soldat. Men det fører bare til endnu mere tavshedskultur,« mener hun.

Hvad med piraterne?

Set fra det politiske system drejer problemet sig primært om officerer, der fifler med fangetal, mens det omvendt fra soldaternes hold opleves som et svigt fra et system, som ikke står på mål for de opgaver, politikerne sender soldaterne ud for at håndtere. Som eksempel fra en anden del af forsvarets internationale indsats peger Peter Viggo Jakobsen på Adénbugten, hvor søværnet gerne ville have besked på, hvad de skulle gøre med eventuelt tilfangetagne pirater. Et godt spørgsmål, det må vi lige tænke over, lød svaret ifølge Peter Viggo Jakobsen.

For Vibeke Schou Tjalve er det forkert, at jo mindre befolkningen ved om besværlighederne i en krig, jo mere støtter de indsatsen:

»Man kan ikke vinde hurtige stik i krig. Det er langtsigtet og kræver mange ressourcer og for ikke at miste befolkningens opbakning antager det politiske system, at der er typer af fejl, problemer eller dilemmaer, som ikke må komme frem.«

Men det er en misforståelse, mener hun, for det vil befolkningen finde ud af alligevel. »Alle sagerne viser jo netop, at det i længden ikke kan holdes hemmeligt, og derfor står man sig ved at være åben og erkende hvor vanskeligt, det er,« mener hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Forhåbentligt bliver disse tjenestemandsundersøgelser første skridt til en undersøgelse af systemet og ansvaret fra forsvarsministeriet og daværende regeringen.

Steffen Gliese

Ja, de skal jo så rette deres bitterhed det rigtige sted hen: mod de officerer, der forbryder sig mod konventioner.

Det der med at tage livet af andre mennesker er i det hele taget en ildelugtende business.

Og før eller senere breder stanken sig.

Robert Kroll

Tjenestemandsundersøgelsernes iværksættelse er vel et stykke politisk bestillingsarbejde.

Så får vi se om undersøgelserne afdækker noget, der kræver videre "action".

Hele problemstillingen udspringer af, at politikere ikke tør tage ansvar - jeg tror ikke et øjeblik på, at politikerne ikke vidste at realiteterne nok var anderledes end præsenteret, men det er jo nemmere at foregive, at man var "i god tro".

Illusionen om at kunne gå i krig, uden at få blod på hænderne, er en illusion.

Krig er rigtig grimt, det efterlader dybe sår på alt og alle som deltager.

Der er kun en mulig løsning og det er ikke at deltage.

Robert Kroll

Kære Jens Bruus.

Det var da godt, at de allierede gik i krig med Hitler - ellers havde Europa idag været en facistisk / nazistisk kræftbyld på menneskeheden.

Krig er sommetider en nødvendighed for at sikre menneskerettigheder og frihed - ellers overladen man det interationale samfund til bøllernes forgodtbefindende..

Kroll

Hitler tyskland og nazismen kom til os med krigen og det kostede alle dyrt.

Hvorfor skulle vi komme til andre med krig, når vi ved hvad prisen er?

Problematikken i Afghanistan som vel er det artiklen beskæftiger sig med, kan ikke løses med krig,.......Og forsøget på at gøre det, er ved at gøre os til bøllerne.....

Knud Madsen

Kunne vi så bare lære, at vi overhovedet ikke skal blande os i Muhammedaniens uendelige stridigheder, uanset, hvilke rørende historier parterne kan strikke sammen og komme op med!

Per Jongberg

Der er to "lystårne" i disse sager : Ministeriets Departementschef og den af Gade udpegede Chef for Forsvarsstaben.

Vi læser ikke meget om deres roller, men de burde nok ses nøje efter i sømmene.

Thomas Holm

Mon ikke der allerede bliver forberedt dolkestødslegender rundt om. Frit efter Ludendorff. "Hvis vi havde måtte, som vi kunne, så havde vi vundet for længst..."

Elena Bildsøe

Jens Bruus: grunden til at vi søger krigen ude i verden er netop at sørge for det ikke bliver nødvendigt at kæmpe den på egen jord i fremtiden. Hvorfor vente på at bøllerne skal komme efter os, når vi kan vælge at forebygge i dag?

Hvis nogen kunne tage initiativ til at samle udsagn fra udsendte soldater der har lidt under forvirrende befalinger og temmelig høje forventninger til deres evne til at træffe den rigtige beslutning under pres. For himlens skyld, lad dog alle høre om kontraordrer og irriterrende restriktioner ovenfra der besværliggør den udsendte soldats daglige praksis, giver anledning til frustrationer og af og til nærmest fratager soldaten retten til at forsvare sit liv.

Ole Chemnitz Larsen

"Lorten triller altid nedad"l
Ikke nødvendigvis. Ofte bliver lorten der, hvor den er skabt, fordi underhunden af egen drift forsøger at behage overhunden. Her med tal, der viser få krigsfanger.

Ole Chemnitz Larsen

Lorten kan godt trille opad.
Nemlig i de tilfælde, hvor underhund på underhund løber fra deres ansvar, så lorten til sidst ligger hos overhunden, som fejl på fejl på fejl.

Georg Christensen

Det politiske "lort" triller altid nedaf, og lander heldigvis, altid på det "politiske bord", Stedet, hvor det startede, med (intetsigende "opreklamerede" politiske komandoer), blev det danske "forsvar" sendt i krig, i (balkan,Iraq,Afghanistan), og nu sendes så bare "skyldfølelsen" tilbage til "soldaterne", som bare fulgte (kæft trit og retnings modellen), som en "soldat" bør gøre..

Jeg er "nøjhamrende" træt af vores politikeres værdiløsheder. Når vi "danskeren" sender væres "forsvar i krig", så gælder "krigens regler",(de skrevne såvel, som de uskrevne), (sådan er det bare), disse burde også kendes af vores Politikere, og ikke bare med en "jamren om?", uvidenhedens "selvforherligende "tilstandsfornemmelse".

Giv "det Danske forsvar ","en opgave", (kort og klart diffineret og de løser den. (Med henvisning til "libyen"), hvor jeg så kommer i tvivl om "forsvarstankegangen", men her alligevel, "så", en chanse, for at hjælpe et "folk", som råbte om hjælp, det samme som jeg nu ser i Syrien, og ingen ønsker at hjælpe, lige netop Tyrkerne, tør tage sit ansvar bevidst.. Efter min mening, er det "vestlige system" i fuld gang med at nedbryde sig selv i "saudiarabiens klæder".

Føj og ulækkert, er mit svar.

Anders Jensen

@Peter Hansen.
Hvem eller hvad tænker du på ?

@Bo Carlsen.
Hvad har det danske sundhedssystem med denne sag at gøre ?

@Elena Bildsøe.
"Vi slår ihjel og lever med det". Hvis du vil vide lidt mere om soldaternes tanker.

Hele sagen drejer sig om politikernes "possibility of denial". Men lur mig om ikke undersøgelsen drejer udenom det politiske ansvar.

Jesper Frimann Ljungberg

En af de første ting man lærer i en stor politisk hierarkisk organisation er at lugte lorten, beside skriftlig dokumentation fra sine overordnede når man bliver bedt om at gøre noget, som er 'farligt', og lære at spotte sine rigtige venner.
Problemet med sådan en kultur er, at det er lidt gift for militæret, ( i det mindste i felten), hvor man beder folk om at sætte livet på spil.

// Jesper

Morten Kjeldgaard

På den ene side appelleres der fra politisk hold til soldaterne stigende selvstændighed, på den anden side får de altid skylden, når tingene går galt, forklarer Vibeke Schou Tjalve.

Øhhh, ja. Sådan fungerer det: selvstændighed = ansvar.

Ole Chemnitz Larsen

"Lugte lorten"
Ja, Jesper Frimann, men hvad gør f. eks. departementchefen og andre, hvis lugten kommer fra ministeren.

Vil de afsløre ministeren, som de har pligt til?

Eller vil de misbruger deres embede til at holde hånden over ministeren?

Er de lovens eller magtens tjenere, når der er noget at komme efter?

Fakta indikerer desværre, at de behager magten og krænker loven eller borgernes vilje.

Svarende til at borgerne betaler for at blive snydt-- af deres højtlønnede tjenere..

John Houbo Pedersen

I DSB var det altid ledvogterne der fik skylden, nu er det blevet besværligt efter automatiseringen.! LOL

"Jens Bruus: grunden til at vi søger krigen ude i verden er netop at sørge for det ikke bliver nødvendigt at kæmpe den på egen jord i fremtiden."

i fremtiden?, er der nogen der har været ved en spåkone som sagde at Afghanistan eller Mellemøsten havde tænkt sig at invadere Skandinavien med militær magt?.

Vender det ikke nærmere sådan at i det at vi deltager i krige dernede så gør vi os selv til et mål i hvilke dit udsagn bliver til en selvopfyldende profeti?.