Læsetid: 3 min.

Masseforbrugets epoke er slut

Knapheden på råvarer ændrer de globale magtforhold mellem rige industrilande og fattigere råvareeksporterende lande og vil tvinge os til mere ikkematerielt forbrug
16. maj 2012

Forholdet mellem rige og fattige lande ændrer sig i disse år på grund af stigende priser på råvarer. Det råvarerige og råvareeksporterende land, Indonesien, har igennem et stykke tid rumlet med tanker om indgreb for at beskytte landets naturrigdomme. Nu ser det ud til, at overvejelserne er forbi og afløses af indgreb.

Den 5. maj oplyste BBC, at den indonesiske regering agter at gennemføre en eksportafgift på 14 udvalgte råvarer herunder kobber og guld på 20 procent kombineret med krav om oprettelse af lokal forarbejdningsvirksomhed, således at råvarer ikke mere eksporteres i ’rå’ tilstand, men gennemgår i det mindste en grundlæggende forarbejdning i Indonesien.

Det varsler en ny tidsalder for det internationale handelssystem bygget op omkring Verdenshandelsorganisationen WTO. Lige siden liberaliseringen af verdenshandlen begyndte i årene efter Anden Verdenskrig, har vi set, hvorledes skytset har været rettet mod told og imporestriktioner. Kravet var at holde markedet åbent for varer og tjenesteydelser produceret i andre lande. Det var industrialiseringen og masseforbruget, som herskede.

Store ændringer

Nu kommer knapheder på råvarer til at dominere billedet. Det betyder flere gennemgribende ændringer.

For det første flyttes tyngde og magt i handelspolitikken fra USA, Europa og Japan til de råvareeksportende lande. Siden industrialiseringen har disse lande set deres bytteforhold (industrivarer overfor råvarer) blive forringet. Målt i faste priser faldt råvareindekset til mere det halve fra 1900 til år 2000. De skulle til stadighed levere flere råvarer for samme antal industrivarer. De rige lande, som producerede industrivarer, blev rigere; de fattige lande, som leverede råvarer, blev fattigere. Der var intet at stille op, eftersom råvarer var rigelige, let tilgængelige og billige. Hver gang en global afmatning slog igennem faldt råvarepriserne, og industrilandene kunne gennemføre en del af genopretningen af deres økonomi ved at vælte byrden over på de råvareeksporterende lande.

Nu er det omvendt. Efter 2007 med den globale recession har industrilandene haft svært ved at få gang i deres vækst, mens de råvareeksporterende lande har holdt farten. Indonesien som eksempel har igennem de seneste år fremvist en gennemsnitlig vækst på ca. seks procent.

Der sker altså en ændring af forholdet mellem, hvem der er rig, og hvem der er fattig på vej foranlediget af stigende knaphed på råvarer. Det er naturligvis kun, fordi råvarer er knappe, at de skridt, som Indonesien er i færd med at tage, kan lade sig gennemføre.

Nytænkning

For det andet stiller det industrilandene overfor den fundamentale udfordring at skulle nytænke produktionsprocesser og forbrugsmønster.

Produktionsprocesserne må ændres, så der bruges mere arbejdskraft og færre råvarer. En afgift på eksport af råvarer hjælper, eftersom den forstærker den allerede konstaterede stigning i råvarepriserne. Hele sektoren omkring forskning og innovation kommer i søgelyset, eftersom det i næsten 200 år har været god latin at spare på arbejdskraft uden hensyn til råvareforbruget. Nu skifter produktivitet fra at være mere produktion pr. person pr. time til i stedet at være, hvor meget output vi kan klemme ud af en enhed ressourcer.

Tilsvarende må vi se ændre opfattelse af forbrug. I første omgang ved at sikre os, at produkter har en længere levetid og styre processen hen imod et forbrug, som i mindre grad fokuserer på materielle goder. Masseforbrugets epoke er ovre; om ikke andet fortæller Indonesien som repræsentant for de råvareeksporterende lande os, at sådan er det. Vi gør klogt i at læse skriften på væggen.

 

Jørgen Ørstrøm Møller er fhv. departementschef og adjungeret professor ved Copenhagen Business School

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Der kan ikke herske den ringeste tvivl om, at JØM har ret i tendensen, og at den er kraftig og voksende. Spørgsmålene er blot hvor mange krige og kriser vi skal gennemleve, før vi endelig indser fakta og retter ind, og om vi indser, at processen forløber mindst smertefuldt hvis vi skaffer os af med monopolkapitalisternes magt over produktionen.

Brian Larsen

"Knapheden på råvarer ændrer de globale magtforhold mellem rige industrilande og fattigere råvareeksporterende lande og vil tvinge os til mere ikkematerielt forbrug"

"os". Det lyder dejligt solidarisk

Bill Atkins

Produktionsprocesserne må ændres, så der bruges mere arbejdskraft og færre råvarer.

Endelig lidt nytænkning! - Men forsættelsen:

En afgift på eksport af råvarer hjælper...

...er ikke nytænkning.

Troels Schmidt

Fremragende artikel!

"Produktionsprocesserne må ændres, så der bruges mere arbejdskraft og færre råvarer."
Betyder det vi kan forvente at en væsentlig del af arbejdsløsheden bliver hermed løst?

Ifølge artiklen vendes industrisamfundet på hovedet, hvor maskiner i stort omfang erstattes af - hvis ikke hændernes manuelt arbejde, så dog af mennesker der producerer/innoverer varer som holder længere og varer der er sundere end i industrisamfundene i dag - altså maskiner erstattes af mennesker.

Dvs. mindre arbejdsløshed og mindre fattigdom.

Se gerne min video om fattigdom og Enhedslisten - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=owLb44Y-Kho

Philip C Stone

Jeremy Grantham står i spidsen for investeringsfirmaet GMO, og hans breve til investorer indeholder skarpe iagttagelser om ressourceknaphed og kapitalismens tilstand. Hans breve omtales og refereres i såvel forretningsmagasiner som i miljø- og energiwebsider. Følgende uddrag fra hans sidste brev stammer fra Forbes og begynder med et citat fra brevet:

"Capitalism has gone through a Darwinistic series of trials and errors, which still continues. For the time being, capitalism has tuned itself to rapid growth at almost any cost. . . . The reader can easily see how a corporation’s outlook on potential future damage might be a painful mismatch with that of ordinary individuals and society at large. The consequences of this not only can be disastrous but probably will be."

He goes on to add that “it is quickly apparent that capitalism in general has no sense of ethics or conscience." But “of all the technical weaknesses in capitalism, though, probably the most immediately dangerous is its absolute inability to process the finiteness of resources and the mathematical impossibility of maintaining rapid growth in physical output.”
http://www.forbes.com/sites/frederickallen/2012/03/01/jeremy-grantham-sa...

Artiklen indeholder en link til hele brevet.

Bill Atkins

capitalism... absolute inability to process the finiteness of resources and the mathematical impossibility of maintaining rapid growth in physical output.

...ja, kapitalismen ser, og søger, profitten i den sidste olie.

Mange har et eskapiatisk forhold til kapitalismen, nærmest som vil den forsvinder ved at stikke hovedet i busken, andre - de fleste - tror stadig på 'den usynlige hånd', atter andre tror at Bilderberger og FED styrer det hele...

...sandheden er nok nærmere at kapitalismen er et mekanistisk top-down selvbeskyttende autonomt kaos, som selv 'the one percent' er uden indflydelse på.

Ib Jørgensen

Det er på tide, at vi tvinger repræsentanter for eller ejere af den produktive kapital frem i lyset. Hvor ser de fremtidens muligheder for at kapitalakkumulere gennem vareproduktion ved hjælp af menneskelig arbejdskraft - det er jo i bund og grund den eneste kilde til reel vækst i et kapitalistisk samfund.

Læs her www.bloggeroeven.blogspot.com

Steffen Gliese

Vås, der er hverken flere eller færre råstoffer i verden end hidtil. Vi er ved at have udvundet, dem, der fandtes i naturen - eller de kan ihvertfald nu rationeres af de lande, hvori de findes, hvilket er både sundt og godt. Men verdens rigdom baserer sig også på det faktum, at råvarer fortsat findes, selvom de er udvundet, når bortses fra dem, vi brænder af.
Spørgsmålet om mere manuelt drevet produktion er vist en magthaverdrøm, men den hviler på det fatamorgana, at mere produktion overhovedet i væsentlig forstand skulle være nødvendig. Flere og flere bidrager - jvf. eksemplet fra Indonesien - til verdens produktion, og dermed bliver det i en globaliseret verden mindre og mindre nødvendigt, at hver enkelt bidrager så meget som i dag, bortset altså fra dem, der ikke hidtil har kunnet få lov til at bidrage.

Niklas Monrad

Dette er et dels et eksempel på markedets relevans og styrke: når knaphed parres med høj efterspørgsel leder det til øget pris og øget innovation hvilket bringer balance i forbruget.

Dels viser det visse landes mangel på forståelse for, hvad som tjener dem selv bedst. At indføre eksportrestriktioner medvirker til at invitere til modforanstaltninger.

Vi kan vælge mellem åben handel, eller resourcekrige.

Man kan iøvrigt få et interessant nyt perspektiv på fremtidige (lave) energipriser hos The Mad Hedge Fund Trader, som starter sådan her:

A major plank in my golden age scenario for the 2020’s is the collapse of the cost of energy. This won’t occur because of a single big discovery, but from a 1,000 small ones that aggregate together to create a leveraged effect. The upshot is that we may be free of OPEC in 3-5 years, and completely energy independent not long after that. The impact on financial markets and global standards of living will be huge.

http://www.madhedgefundtrader.com/the-energy-revolution-on-our-doorstep/

Ib Jørgensen

Forudsætning for kapitalakkumulation (reel vækst) er skabelse af merværdi ved hjælp af menneskelig arbejdskraft + ressurser + kapital (maskineri).

Så enkelt er det, i et kapitalistisk samfund vel at mærke.

Men der befinder vi os jo også endnu!

Lidt mere udførligt her:

www.bloggeroeven.blogspot.com

(undskyld gentagelsen)

Steffen Gliese

Ib Jørgensen, det er jo netop derfor, kapitalismen ikke afspejler den verden, vi nu lever i, hvor arbejdskraftens betydning svinder, samtidig med at udbuddet vokser.

Ib Jørgensen

Peter H. - jeg er enig. Med David Harveys ord:

..en etisk, ikke udbyttende og socialt retfærdig kapitalisme, som virker til alles bedste er umulig. Det ville være i modsætning til selve kapitalens natur.

Og det er den erkendelse vi skal have fremmet i så mange sammenhænge som muligt, ikke kun her :-)

Citat fra 'The Enigma of Capital and the Crisis of Capitalism'

en stærkt anbefalelsesværdig bog fra 2010

Lars Villumsen

Nu gør Indonesien altså ikke dette her for at beskytte deres naturrigdomme, men for at løfte sig selv et niveau frem i produktionkæden.

Der vil ikke blive udvundet et enkelt gram mindre naturrigdom i Indinesien, hvis det står til Indonesien selv.

Til gengæld ønsker man forståeligt nok at forædle sine egne råvarer yderligere.

Det giver ekstra virksomheder og arbejdspladser, hiver investeringer til landet, øger nationalindkomsten og skaber vækst i BNP.

Et godt eksempel på god gammeldags og nationalistisk kapitalisme.

Steffen Gliese

Det har du sikkert ret i, Lars Villumsen, og det er vel først og fremmest en afspejling af magtforhold i verden, at udviklingslandene ikke længere lader sig presse til eksport af uforarbejdede råvarer, som ydermere har det med at vende tilbage til yderligere produktion, når de er 'tilvirkede'. Verden sparer med andre ord noget co2 belatning fra transport frem og tilbage :-)
Det gør spørgsmålet om, hvad vi skal bidrage med til verden for at tilkomme vort skålpund kød mere åbent, men et eller andet sted må "Kul og Stålunionen" altså betyde et eller andet konkret (dog ikke for meget kul til andet end at tegne med).

Lars Villumsen

@ Peter Hansen

Enig, og jeg synes det er fint at udviklingslandende får mere og mere egenproduktion - det giver velstandsvækst til gavn for deres borgere.

Kul og stålunionen? Lad mig citere Oriana Fallaci efter hukommelsen: "Denne såkaldte Europæiske Union, en latterlig og svindlerisk klub, en finansklub skabt af dette kontinents evige herskere, Tyskland og Frankrig".

Konkret og præcis vurdering af EU´s formål og betydning, synes jeg. EU har ingen betydning i den store verden!

Det var egentlig en besynderlig udlægning af en mulig udvikling i Indonesien. Det vil da kun have betydning i forhold til det endelige produkts pris, og således kun være en lille del af den pris forbrugeren betaler, blandt andre ting som moms, arbejdsløn i adskillige led, fragt, marketing. Er prisen stadig konkurrencedygtig, kan Indonesien måske tjene på den manøvre, hvis ikke de bliver ramt af tilsvarende restriktioner fra andre lande. Er prisen for høj, bliver andre råvareproducerende områder mere interessante, måske vil store råvareforbrugende lande som Kina begynde at sætte skik på fejlslagne stater som Congo.
Var der i øvrigt ikke noget med at Kina ville sende 12 miliarder til Grønland for at sætte gang i minedrift efter mineraler og metaller?

Robert Kroll

Artiklens indhold er da meget rigtigt .

Det var også "meget rigtigt" da man først i 70'erne mente at olien ville være sluppet op ca år 2000 ??? ( det var "grænser for vækst" lobbyen og cafe møder på cafe Victor med Anker Jørgensn og Nils Meyer, samt de bilfrie søndage o s v)

Det var også "meget rigtigt" da den danske konge efter at englændrene stjal flåden i 1807 beordrede nyplantning af en masse egetræer , så Danmark igen kunne få en krigsflåde - da træerne var udvoksede knap 200 år senere, så var træ "gået af mode" til krigsskibe ???

Der er masser af eksempler på katastrofe scenarier og forudsigelser, som ikke blev til noget - jeg håber JØM hen ad vejen får uret , men ...?

Bill Atkins

Accelerende befolkningstilvækst med et accelerende importforbrug øger mængden af affald i en grad så naturen kommer under pres.

Steffen Gliese

Problemet, Bill, som jeg ser det, kan kun løses gennem velstandsstigning i især Afrika - fordi børnetallet jo erfaringsmæssigt falder ved stigende velstand. Det er jo, hvad også vore erfaringer er med indvandrere.

Nils Bøjden

Og et af resultaterne af den faldende masseproduktion og forbrug, er at skatterne på arbejde falder (nødvendigt for overhovedet at have en produktion som skaber overskud), lønningerne falder relativt og det kapitaloverskud som i dag finansierer velfærdsstaten forsvinder.

Så med det faldende forbrug skal vi til at acceptere at væsentligt færre kan lønnes af fælleskassen, hvorfor vi enten skal blive væsentligt bedre og mere effektive til administration således at det er muligt at drive det offentlige med 100.000 færre mennesker (eller flere) eller også skal vi forvente væsentlige nedgange i den mængde af ydelser velfærdssystemet tilbyder til borgerne.

Steffen Gliese

Jeg ved ikke, hvor du får det fra, Nils Bøjden, men det er lige tværtimod. Færre og færre behøver at arbejde for at frembringe fuldt tilstrækkeligt, så flere og flere vil skulle lønnes af fælleskassen og vil kunne blive det helt ubesværet over den hele, store, vide jord.

Steffen Gliese

Vi bliver ihvertfald ikke, Nils Bøjden, rigere af at være alt for mange mere om at udføre det nødvendige arbejde, end der behøves. Og man må virkelig spørge sig selv, om vi behøver at blive så meget rigere - det er jo trods alt kun dem, der hamstrer værdien af alle andres arbejde, der er tale om.

Bill Atkins

Peter, det er nu nok så godt at være selvforsynende i tilfælde af krise og misvækst, selv i Sovjet fik kollektivbrugsmedlemmernes personlige jordlodder som kunne sikre deres udkomme hvis uheldet var ude...

Bill Atkins

Afrika er fattigt på vand og der kan forventes stridigheder mellem lokale bønder og de store industrilandbrug bredder sig over Afrikas bedste landbrugsjord..

...i øvrigt kræver landbrugsdrift i Afrika stor pleje på grund af den voldsomme natur. Problemer som industrilandbrugene bl.a. klare med et stort forbrug af gift, kunstgødning (fosfor som er en mangelvare på verdensmarkedet og gmo.

Nils Bøjden

@Ivan Gullev

Ha-ha. De råvarer har kineserne da sat sig på. De understøtter gladeligt diverse diktatorer og undertrykkende regimer med teknologi og våben mod at få fingrene i råvarer.

@Peter Hansen

Nej. Vi behøver da ikke at blive rigere. Eller få bedre uddannelser. Eller bedre medicin. Eller mere energirigtig produktion. Eller understøttelse af voksende mængder af pensionister.

Steffen Gliese

Sålænge, Nils Bøjden, der er varer på hylderne, er alle forudsætninger for fortsat udvikling til stede. Og der har aldrig været så bugnende et udbud som i dag - min barndom i 70erne er af 3. verdensklasse i sammenligning, og den var ellers god.

Jens Thaarup Nyberg

@ Peter Hansen

"Spørgsmålet om mere manuelt drevet produktion er vist en magthaverdrøm, men den hviler på det fatamorgana, at mere produktion overhovedet i væsentlig forstand skulle være nødvendig. ..."

Ja, fordeling ville løse mange problemer, men magthavere har det med, at udleve deres drømme,ved vi, fra f.eks. arbejdsmarkedet.

så må det være på tide at man finder nogle gode diktatorer til at dæmme op for disse nationalistiske tendenser

Henrik Brøndum

For mig har JOEM altid vaeret charmerende at laese - men uden tyngde i argumentationen.

Er der noget der ved noget der kan redegoere for: Udviklingen i vaerdien af forbruget af materielle produkter i forhold til immaterieller produkter/serviceydelser?

I vesten er forbruget af foedevarer gaaet ned som foelge af bedre opvarmning/mindre fysisk aktivitet. Og foedevareforbruget er - maalt i vaerdi - det dominerende materielle forbrug?

Samme med hensyn til omkostningsfordelingen i materielle produkter paa henholdsvis materialer/arbejdskraft?

Efter min mening forstaar JOEM ikke at skelne mellem relativ og absolut betydning. Og det boer man vel kunne indenfor sociale videnskaber?

Steen Ole Rasmussen

Den vestlige verden har rost sig med den store forkromede fortælling om, at man med sin ekstravagante omsætning af jordens begrænsede ressourcer kunne forbruge sig ud af enhver mangel, og at den vestlige verdens isolerede succes var alle andres, takket være markedet, med dets uransaglige indre logik, vor herre og alverdens jubelidioters fjollede hurraråb i ryggen!

Nu hvor mangelen på ressourcer og livsrum begynder at melde sig som konsekvens af markedet, det ekstravagante overforbrug, og bytteforholdet mellem de storforbrugende og de råvareeksporterende lande skifter, til fordel for de råvareeksporterende lande, så må vi vænne os til, at fortællingen, om at vi kan forbruge os ud af mangelen, går i sig selv.

Vi kan ikke forbruge os ud af mangelen på ressourcer og livsrum. Mangelen opstår som konsekvens af forbruget. Produktion og forbrug i traditionel forstand er blevet sit eget største problem. Og os, de økonomisk højtflyvende, vi må lære at genkende os som det vi var lige fra begyndelsen, storforbrugende, mentalt tilbagelænede svin, med røven hængende nedderst i social og økologisk forstand!

Steffen Gliese

Siger du direkte, Steen Ole Rasmussen, at kapitalismen er dum, fordi den forhindrer det kloge: at tænke sig om i opfindelsen af ting og sager og produktionsmidler og -måder, så de indbygger deres egen selvkørende bæredygtighed.

Bill Atkins

Jeg bliver altid så lettet når jeg læser klima- og CO2-fornægternes indlæg - så glemmer jeg næsten at Danmark sætter verdens 4. tungeste fodaftryk på klimaet..

... at Ban Ki-Moon sidste år i Davor sagde at verden har behov for en revolution hvis klimaudviklingen skal vendes globalt.

...og at den danske import (CO2 tung) af fødevarer siden 1995 næsten er fordoblet, fra 12 til 22 milliarder kroner, svarende til en stigning på 84 procent. (Landbrugsraadets ugemagasin, FoodCulture) og at dansk kødproduktion (CO2 tung) er fordoblet fra siden 1980.

Hvor får I jeres fortrængningsevne fra?

Jens Thaarup Nyberg

@ Bob Jensen
"så må det være på tide at man finder nogle gode diktatorer til at dæmme op for disse nationalistiske tendenser."

Hva´ mener manden.
Daisy?, Frede ?

Filo Butcher

haha, når man ser på kommentarerne her på tråden så er det en glimrende afspejling af hvad der forgår blandt de store eksperter rundt om i verden også:

Ingen aner en luftig skid om hvad der faktisk foregår og hvordan man kan få styr på det:
Vi savner en virkelighed der passer til de teorier vi (vores eksperter) har opstillet.

Det er som troldmandslærlingen i Goethes Faust der slipper ånderne løs og ikke aner hvordan han nogensinde skal få dem under kontrol igen:

"Die Geister die ich einst gerufen, werd ich nicht mehr los".

Alle har jo ret og alle ligger håbløst ved siden af!

Spørgsmålet er om vi som menneskeheden vil være i kontrol over vores udvikling eller om vi (fortsat) vil overlade vores skæbne til vilkårlige resultater af selvregulerende fænomener som de højtbesungne MARKEDSKRÆFTER.

Det er jo fx. helt korrekt at markedet altid vil styre mod en balance, ligesom alt andet i kosmos også (så vidt vi ved), men hvad kan vi bruge det til?

Vi er mennesker med vores menneskelige adfærd og problemer og det tager markedskræfterne absolut iintet hensyn til.

Vi prøver jo også at tæmme naturen, fordi naturen er ligeglad med vores velfærd og går sin gang uden hensyn til os.

Men markedskræfterne, kapitalismen og andre selvstyrende kræfter, dem skal vi underordne os?

Steen Ole Rasmussen

Peter Hansen, der kan siges rigtigt meget om markedet, troen på markedet, lige som kritikken af kapitalismen har en lang og fyldig tradition bag sig. Kapitalismekritikken bygger fx på begrebet "ideologi", der i marxistisk forstand betyder falsk bevidsthed. Jeg synes man skal passe meget på med at bruge udtrykket "ideologi" i marxistisk forstand, fordi det internt i hele denne teori henter sin betydning ud fra antagelsen af, at marxismen er den sande teori, og at dette grundlag bærer begrebets betydning.
Jeg mener ikke at det giver mening at kalde kapitalismen dum, for den er hverken dum eller klog. Men der knytter sig mange former for "ideologi" til troen på og forventningerne til "det fri marked" lige som liberalismen har sejret som ideologi stort set over alt fx i det politiske billede der tegner sig her i DK.
Problemet er overhovedet at distancere sig fra troen på markedets mekanismer, se den, identificere markedet til forskel for den "dumme" nærmest religiøse tilbedelse af det. Markedet kan ikke være dumt, for det er hverken klogt eller dumt. Men det er mere end dumt at tro, at hvis bare man lader markedet råde frit, ja så ender vi alle i himlen som konsekvens af vore individuelle bestræbelser på at fremme vore særinteresser, der på markedets betingelser konverteres om til en tilstand der er den bedste for alle. Det er for mig at se indholdet i den i øjeblikket mest udbredte tro, ideologi, og samtidigt udtryk for en meget farlig tro, hvorfor man må sige om den blinde tro på markedet, at den er dum.
https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&aq=hts&oq=&hl=da&ie=UTF-...

Nils Bøjden

@Steen Ole Rasmussen

Der stort set ingen "markeder" der opererer frit i Danmark og for den sags skyld i EU.

Finans, fødevarer, transport, uddannelse, sundhed, kommunikation, infrastruktur osv osv er alle dybt reguleret af staten.

Vi lever ikke i et kapitalistisk samfund, men i et blandingsøkonomisk samfund.

Magthaverne er de der stemmer og via de valgte reguleres stort set alt i vores samfund.

Steen Ole Rasmussen

Nils bøjden, det har du ret i, og det skyldes faktisk det kæmpe paradoks, der præger "dyrkelsen af markedet".

Ud fra forestillingen om, at markedet i sin ideelle form skulle være løsningen på alverdens problemer, har staten i høj grad fundet sit kald i de funktioner, der har at gøre med at servicere markedet, redde taberne på markedet.

Finanssektoren henter eksempelvis sine indtægter ved at låne ud, til en rente der er højere, end den man betaler for selv at låne. Man henter penge i nationalbanken for en rente til ca. 1 % og låner videre, fx til den spanske stat, der i øjeblikket betaer ca. 6% i rente for nyudstedte statsobligationer, differencen betales altså af staten til den private sekter for lån af midler, der er sat i verden af en kun i princippet selvejende institution, og som fundamentalt set lever på nåde af de betingelser, som staten afstikker, og som er lige så privat og myndig en aktør, som en umyndig mindreårig person er.

Flertallet af statens funktioner kan på samme måde ses som hjælp til troens genstand, der i de troendes fattige forstand forveksles med det bærende for og selve den skabende mekanisme i det moderne samfund, hvad målet for udvikling og mening over dem alle angår, nemlig den hellige økonomiske vækst, som marxisterne med deres arbejdsværditeori selv har været med til at sætte på tronen.

Det moderne samfunds paradoksale form for tilbedelse af et marked, der ganske rigtigt kun lever på statens nåde, gør det meget vanskeligt at foretage en konsekvent kritik af markedet, som en mekanisme i sig selv. For markedet er ikke noget i sig selv, men netop båret af de troende, staten, politikere og almindeligt religiøse "ideologiske liberalister fra og med SF hele vejen hen over midten og ud til DF".

Når det så er sagt, så findes pengesystemet, den rationalitet, der strukturerer omgangen med ressourcerne, det kan erhverves og formidles videre for og mod betaling. Forståelsen og identificeringen af disse mekanismer er påtrængende. Det er i aller højeste grad en udfordring at oparbejde en forståelse for det pengeøkonomiske system, det der kommer tilsyne, når man orienterer sig og agere på baggrund af den særegne rationalitet, der præger den daglige omgang med penge og det der kommer tilsyne som potentielle varer og ydelser, der kan erhverves og formidles videre mod betaling.
https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-160.pdf

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf

Jens Thaarup Nyberg

@ Steen Ole Rasmussen

"Kapitalismekritikken bygger fx på begrebet “ideologi”, der i marxistisk forstand betyder falsk bevidsthed. Jeg synes man skal passe meget på med at bruge udtrykket “ideologi” i marxistisk forstand, fordi det internt i hele denne teori henter sin betydning ud fra antagelsen af, at marxismen er den sande teori, og at dette grundlag bærer begrebets betydning."

Jeg mener at kunne huske, kapitalismekritikken bygger på varebegrebet, hvis vi taler om Kapitalen. Til Kritik af den Borgerlige Økonomi. -- Men det sku´ da være til at slå efter.

Steffen Gliese

Problemet med markedets selvregulering stikker dybere, Steen Ole og Jens Thaarup - nemlig, at resultatet af denne regulering, hvis den var faktisk eksisterende, ikke er ønskværdigt.

Jens Thaarup Nyberg

@ Peter Hansen

Det er mig ikke uden videre muligt at forstå hvordan et marked kan være selvregulerende ved udbud og efterspørgsel, men måske nok ved efterspørgsel og udbud. I tilfældet råstoffer, regulerer markedet det således at prisen stiger, investorer strømmer til genindvindingsindustrierne, sålænge disse ikke er så mange eller effektive, at priserne falder; kendte midler herimod er prisaftaler, monopoldannelser eller planøkonomi.
Hvad vil du helst ha´.

Steen Ole Rasmussen

@ Jens Thaarup Nyberg
Nu var Karl Marx´s første store filosofiske værk "Den tyske ideologi", har jeg lige googlet mig til, for at tjekke min egen svage hukommelse. Og dette værk identificerer stort set "ideologi" med Hegels idealisme, den tyske filosofi, som Marx er flasket op med, og som han påstår vender alting på hovedet, hvorfor Marx ser det som sin udfordring at få verden til at gå på fødderne igen, dvs. forklare ånden ud fra materien. Man drukner ikke, fremfører han i værket, fordi man tror på tyngdekraften.
Basis er bærende for bevidstheden i det marxistiske univers. Og den sande forklaring består i at føre bevidfstheden til basis, se den på den baggrund. Falsk bevidsthed kan forklares på baggrund af basis, "sandheden i marxistisk forstand".

Jeg er på mange måder imod den lidt rigide ontologi, modsætningsforholdet mellem ånd og materie. Jeg mener at basisbegrebet og den fundamentale sandhed i marxistisk forstand er lidt for snæver.

Steen Ole Rasmussen

@ Jens Thaarup Nyberg
Nu var Karl Marx´s første store filosofiske værk "Den tyske ideologi", har jeg lige googlet mig til, for at tjekke min egen svage hukommelse. Og dette værk identificerer stort set "ideologi" med Hegels idealisme, den tyske filosofi, som Marx er flasket op med, og som han påstår vender alting på hovedet, hvorfor Marx ser det som sin udfordring at få verden til at gå på fødderne igen, dvs. forklare ånden ud fra materien. Man drukner ikke, fremfører han i værket, fordi man tror på tyngdekraften.
Basis er bærende for bevidstheden i det marxistiske univers. Og den sande forklaring består i at føre bevidfstheden til basis, se den på den baggrund. Falsk bevidsthed kan forklares på baggrund af basis, "sandheden i marxistisk forstand".

Jeg er på mange måder imod den lidt rigide ontologi, modsætningsforholdet mellem ånd og materie. Jeg mener at basisbegrebet og den fundamentale sandhed i marxistisk forstand er lidt for snæver.

Sider