Læsetid: 3 min.

’Mennesket er et omvandrende potentialekatalog’

Når arbejdsløsheden topper, sætter det typisk arbejdsgivere i en gunstig position for at finde de bedste talenter. Den stramme talentdiskurs efterlader dog de unge med selvbebrejdelse og skyld, mener flere eksperter.
17. maj 2012

»Hvad brænder du for?« Hvad er dit særlige talent?» De to spørgsmål går igen, når der skal de unge skal vejledes fra arbejdsløshed og ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og karriere. Også i regeringens 2020-plan er vejen ud af ungdomsarbejdsløsheden at skabe rammer for, at »hvert eneste barn og ungt menneske udnytter sine særlige styrker«.

»Jeg skal brænde for et eller andet. Jeg ved bare ikke, hvad det er, og det frustrerer mig. Ikke mindst på grund af mine egne forventninger,« siger Lea Larsen på 22, der er på sit andet sabbatår siden gymnasiet.

Den romantiske forestilling om det medfødte talent er dog alt for ensidig, siger Steen Nepper Larsen, der er lektor i sociologi og erkendelsesteori på det pædagogisk-filosofiske forskningsinitiativ GNOSIS på Aarhus Universitet.

»Man drømmer i dag om, at alle har et talent, som vi blot skal finde. Vi insisterer på at tale om det som noget, der ligger inde i den enkelte. Men nødvendighed, bestemte situationer og forhold spiller også ind på det, vi bliver gode til. Som det er nu, satser vi kun på en mental, psykologisk indre evne og regner med, at det er den, der skaber talentet. Det er langt fra sikkert, at det er sådan, det forholder sig,« siger Steen Nepper Larsen.

Den opfattelse deler Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol. Han har selv tidligere været chef for en arbejdsgruppe for talentudvikling nedsat af Undervisningsministeriet. Han mener, at samfundets talentopfattelse udspringer af en indgroet, romantisk kulturforståelse.

»Vi elsker tesen om talentet. Vi elsker den særligt, hvis den kommer fra slum. Den her talentforestilling er så dybt forankret i vores kultur. Det er den amerikanske drøm, og den har nærmest et guddommeligt skær over sig – vi kan godt lide den tanke. Den forestilling tager vi med os, når vi vejleder og uddanner børn og unge,« siger Stefan Hermann.

Talentsnak giver selvbebrejdelse

Den ensidige dyrkelse af det indre talent, risikerer dog at efterlade de unge med en tung selvbebrejdelse, mener Steen Nepper Larsen.

»At placere talent inde i den enkelte er kun velegnet til at generere skyld og bebrejdelse. Disse martrende følelser er der desværre rigtig mange, der har. Du skal være en succes i dag. Alle mennesker skal være en succes. I tidligere tider tænkte folk: ‘Det er sgu da fedt nok, jeg er blevet folkeskolelærer eller sygeplejerske.‘ Men i dag bliver vi ikke opdraget til at tænke det som en succes. Forventningshorisonten er tårnhøj,« siger han.

Lea Larsen arbejder i en tøjbutik i København, mens hun prøver at finde ud af, hvad hun vil være. Hun interesserer sig for indretning og design, men ved endnu ikke, om det er noget, hun vil bruge sin karriere på.

»Jeg ved ikke hvad, jeg skal stille op med min fremtid, og jeg bebrejder mig selv for ikke at vide det endnu. Jeg føler, jeg burde være i gang med noget på nuværende tidspunkt, som jeg er god til. Men hvad nu hvis jeg ikke ved, hvad det er?« spørger Lea Larsen.

Den romantiske talentdiskurs skyldes ikke mindst presset fra den globale konkurrence, men det kan nemt føre til ensretning, forklarer Steen Nepper Larsen.

»De toneangivende kræfter i samfundet ser mennesket som et omvandrende ressource og potentialekatalog. Hvis vi er mere talentfulde og har bedre uddannelser end alle de andre, så har vi også en bedre chance for at vinde konkurrencekampen. Det ironiske er bare, at når alle verdens konkurrencestater satser på, at vi skal leve af at dyrke og ’producere’ talenter, så må nogle af dem blive tabere. Alle tænker ens. Tyskland, Frankrig og USA – de har alle den samme tankegang. Alle siger, at uddannelse og talent skal kickstarte økonomien,« siger han og advarer mod amerikanske tilstande, hvor man sammenblander talent og elite, og hvor det dermed kun bliver de rigeste og mest velstillede, der kan komme på universitetet.  

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er alt for stor tiltro til arbejdsgiverne, åbenbart; men de er faktisk hverken særlig kloge eller særlig godt indrettede som menneskekendere. De går efter det, de kan styre, og det er jo ikke en ambition at have: at være god til at styre!

Jette Abildgaard

En fin artikel, men......for der er et stort men..

Steen Nepper Larsen siger ''Den romantiske talentdiskurs skyldes ikke mindst presset fra den globale konkurrence, men det kan nemt føre til ensretning''

Jeg maa her opfordre ham til at udlukke ordet ''globale'' og, vil i stedet opfordre ham til udelukkende at bruge ordet ''danske''!

Aarsagen til det er, at jeg nu flere gange har set, moedt og fulgt unge danskere, som er kommet her for at finde job.......som de selvfoelgelig hurtigt har fundet, men indtil de fandt dette job, da var deres selvtillid begravet under jordens overflade, fordi de netop - i Danmark - var blevet pisket, - foerst gennem skolen og, dernaest nedgjort paa et 100% udueligt jobcenter!

Naar de kommer her og, endelig faar jobbet, saa er de bange for ikke at vaere gode nok og, er nogle gange lige ved at lade vaere med at moede op...men, naar man saa moeder dem mindre end 2 uger efter man har faaet dem sendt afsted, saa er de som forvandlede....smilende, glade og med saetningen ''aah, hvor er jeg glad for mit job, - de er jo allesammen saa soede'' og, angsten er glemt ......den angst de paa Jobcentrene og i skolerne i Danmark, havde faaet manipuleret og presset ind i deres hoveder.............

Saa derfor brug venligst ordene ''presset fra den danske konkurrence'' i stedet for ''globale'' og, faa ryddet op og ud i Jeres uduelige Jobcentre, hvor personalet tilsyneladende absolut intet kender til hverken - netop den globale, den virkelige verden eller, arbejdsgiveres evner udenfor Jeres kyniske og umenneskelige 'selvforstaaelse''.

Husk altid: Man skal vide - ikke blot tro om andre kulturer.

Marianne Rasmussen

Godt talt, Jette!

Det danske samfund er netop ved at blive så grotesk og nedværdigende, som du beskriver.

Vi taber alt for mange unge i dette slavepiskerklima.

Steffen Gliese

Der er åbenbart nogen, der aktivt arbejder for, at jorden skal være en jammerdal. Og desværre er det nogen, der finder dette uendelig meget mere troværdigt og giver disse dystoper magt og indflydelse.

Anders Krog

Måske Peter Hansen. Jeg tror nu bare ikke 100 % på "follow the money". "Follow til military" virker mere passende. Jeg kan ikke regne ud hvor stort overlappet mellem de to er...

Jette Abildgaard

Anders Krog,

1. Globalt er resten af den verden der er udenfor dk og, IKKE hvad en ansat paa et dansk jobcenter enten har laest i avisen eller set paa TV, og ioevrigt er i hvert fald jeg blevet behandlet uendeligt meget bedre af virksomheder fra baade USA, Italien, Norge, England og Irland end jeg nogensinde er blevet behandlet i Danmark og nej, Danmark er ikke USA-globalt...........meget langt fra....kun paa dansk TV!!

2. Hvornaar var du sidst udenfor Danmark at arbejde?

3. Kunne det evt taenkes, at netop de ansatte paa de danske jobcentre, har et saa elendigt arbejdsklima, at de oensker det samme for alle andre ogsaa?

Peter Taitto

Peter Hansen

Din øverste kommentar er guld i dets reneste form! :)

Jeg tillader mig lige, at planke den til min arbejdsplads.

Anders Krog

Jeg håber at den polemiske undertone blev fanget i mine tidligere indlæg.

Spøg til side. Min frygt er, at vi ikke hører advarsen som leveres i de sidste linjer i artiklen:

"Alle siger, at uddannelse og talent skal kickstarte økonomien,« siger han og advarer mod amerikanske tilstande, hvor man sammenblander talent og elite, og hvor det dermed kun bliver de rigeste og mest velstillede, der kan komme på universitetet."

Steffen Gliese

Anders, det bizarre, som ingen vil se, er, at vi er hinsides det punkt, hvor kapitalistisk tankegang kan fungere, fordi en tilstrækkelig føde-, tøj- og al anden mængde (måske lige bortset fra energi, men det arbejder vi på) i realiteten nivellerer markedsværdien, hvad der i øjeblikket kæmpes imod igennem spekulationsmaskinen. Efter den udifferentierede markedsorienterede produktion har mistet sin rolle som menneskers åg - ihvertfald i vesten, men resten vil hastigt følge - er der kun nødvendigheden og lysten tilbage som animator.

Steffen Gliese

At produktionen af nødvendigt i verden i tilstrækkelig mængde frigør folk fra at behøve at lade sig tvinge til at fremstille alt muligt unødvendigt, blot fordi nogen med dårlig smag efterspørger det - med dårlig smag står der ikke i første udkast. Der er kun den rene vare: produktion af nødvendighed og aktivitet udfra virkelyst, tilbage.

Dan Johannesson

'En chance for at vinde konkurrencekampen...' sætningen beskriver med gåsehudsfremkaldende tydelighed, i hvor høj grad mennesket er blevet afkoblet fra enhver sandhed om sig selv.

Tænk at reducere os til simpelt kvæg, der slås om den samme mundfuld korn. Om at retfærdiggøre selve vores eksistens, igennem jagten på 'talent' og det 'unikke', forståets som samfundets enerkendelse af en egenskab, der ligger inden for ekstremt snævre sociale koders rammer, på en måde som alligevel defineres som 'ny'. F.eks. 'se hun har BÅDE ring i næsen, grønt hår, OG har en phd.' Bryder mennesker i sandhed rammerne for konformiteten, og vælger vitterlig at udleve deres inderste sandhed, bliver de derimod typisk stemplet som tosser eller 'ineffektive' ifht. slave / kastesystemet.

Mennesket er et BEVIDSTHEDS-felt, et erkendelsesfelt, og ja vi HAR alle potentialer i os, men de har intet at gøre med arbejdskraft, X faktor eller primitiv tillært viden uden spor af visdom.

Vi er her, tror jeg, for at udvikle vores erkendelsesfelt igennem en udveksling mellem kærlighed og lidelse, lys og mørke. Så vi kan vækstes og vores indre skønhed og visdom ekspandere.

Resten er døde kulisser og primitive gentagelser af indoktrinerede slogans med mærkater ala 'effektivitet', 'rationalitet', 'kampen for at være bedre' 'ubevidst materiel vækst, uden tilsvarende vækst af sjæl og visdom, er ønskværdigt' osv.

Det klinger hult alt sammen... det gør løgne gerne..

Henrik Brøndum

Nu er jeg jo desvaerre en af de faa arbejdsgivere der skriver her i Informations debat - jeg ville oenske der var nogle flere.

Foerst et par sure opstoed:

Det er langt fra alle arbejdsgivere der er kapitalister. I min forstaaelse er en kapitalist en person der kan vaelge at leve af sin kapital. Lidt afhaengig af alder betyder det mindst 25 mio. kr. i fri egenkapital (ikke noget med frivaerdi i bolig, pensionsopsparing etc.) - mon ikke det udelukker ca. 90 pct. af Danmarks arbejdsgivere?

Personlig driver jeg foerst og fremmest min bix fordi jeg hader at have en chef. Mine talenter for landbrug, revision, jura og andre klassiske "liberale erhverv" er begraensede - og jeg har fundet en niche indenfor IT - hvor et hoved desvaerre ikke er stort nok til at loese alle problemer - og jeg er noedt til at have en lille haandfuld ansatte - hvis vi skal kunne levere varen.

Det kan gerne vaere at artiklens paastand om at arbejdsgivere i krisetider kan vaelge og vrage mellem ansatte. I vores situation kaemper vi for at bevare dem vi har. Ikke foerst og fremmest fordi en af dem lige har faaet en lille datter som jeg kan hoere i telefonen naar jeg ringer og hoerer om han bestiller noget, men fordi det tager flere aar at oplaere en ny - og det uanset om de har topkarakterer fra de bedste universiteter.

Og saa til det konstruktive: Det er en fin observation at alle vestens ledere utraettelig goer os opmaerksom paa hvor vigtig vores begavelse, vores talent vores evne til at designe nok skal foere os tilbage til vores rettelige position som verdens herrer. De har jo alle laest groenspaettebogen/Machiavellis kapitel et: "I en svaer situation maa du troeste og opmuntre folket til stolthed."

Jeg mener vi skal se at faa fingeren ud af elfenbenstaarnet - og bruge den og resten af haanden paa en maade der ikke undgaar snavs.

Jette Abildgaard

Henrik Brøndum,

Vil du definere hvad du mener med sidste del af din sidste saetning ''...og bruge den og resten af haanden paa en maade der ikke undgaar snavs''?

Henrik Brøndum

Jette Abilgaard,

ja da:

"At vi skal oege den materielle produktion - flere blue-collar-jobs i vesten."

Hvis du synes jeg har indhyllet denne pointe i et hip til meningsdannere og politiker med hvide handsker paa - har du sikkert ret.

Jette Abildgaard

Henrik Brøndum,

;) ok...det er jo et godt svar, - men Henrik, dette, dit svar.....det udloeser jo saa mit spoersmaal nr. 2....

Hvorfor kun blue-collar-jobs, - eller mener du blot disse som en del...?

Kunne vi ikke faa noget bedre ud af at 'dele' globaliseringen i stedet........mellem verdensdelene? Altsaa forsoege med en mere jaevn fordeling paa verdensplan? Og sidst....er det noedvendigt at tage netop politikere og meningsdannere med paa raad, synes du? Kan vi ikke bare selv goere det?

Ok...det blev vist til mere end et Q...men, bare for at give dig lidt at taenke over, mens jeg sover......

Godnat fra Dublin

Kristian Rikard

Jeg er enig med Henrik Brøndum. Med en relativt sikker forrentning på ca. 5% over tid som man nok skal forvente, er 25 millioner i virkeligheden i underkanten. 750000 kr som samlet husstandindkomst før skat er ok,men næppe prangende. I den aktuelle situation ville jeg dog kræve minimum 50-60 millioner for at være på den
sikre side, idet jeg ville sætte halvdelen i brillianter eller guld som en slags buffer :-)
Hvad angår artiklen og dens budskab, så synes jeg, at der er mere ræson i at vælge ud fra lyst og muligheder, og så komme ud over stepperne.
Jeg tvivler stærkt på, at Hermansen fra Professionshøjskolen, Steen Nepper Larsen, Henrik Brøndum eller Peter Hansen med flere havde mindste mistanke om, hvor de ville være idag, dengang de og jeg valgte uddanelse eller studie. Hvordan skulle vi dog kunne have vidst det?

Søren Kristensen

Hvis Lea Larsen endnu ikke ved hvad hun er god til, skyldes det formentlig at hun ikke er specielt god til noget og ikke et ondt ord om det, for det er jo virkeligheden for mange af os.

Og når:

SNL advarer mod amerikanske tilstande, hvor man sammenblander talent og elite, og hvor det dermed kun bliver de rigeste og mest velstillede, der kan komme på universitetet, så er der ingen grund til at advare, for sådan har det jo altid været, også herhjemme.

I et parallelt perspektiv kan du forvisse dig om kausaliteten i både uddannelsessystemet og jobrekrutteringen ved fx at checke KFB-indekset (Kendte Folks Børn), hvor det pudsigt nok viser sig at børn af rige, talentfulde og kendte forældre har det med at blive netop det: rige, talentfulde og kendte.

Da jeg arbejdede i Musikcafeen i gamle dage, havde jeg min gang blandt cremen af den musikalske ungdom. Mange af dem røg hash og jeg fik den falske idé at hvis jeg også begyndte at ryge hash, så ville jeg også kunne blive en god musiker. Det jeg ikke havde taget højde for var min genetiske og sociale baggrund og selvsagt kuldsejlede projektet. Et succesfuldt liv er ikke noget man tilmelder sig eller kan abonnere på - det kan man jo egentlig også sige sig selv, hvis man tænker sig lidt om. Eller endnu smartere: det behøver man ikke være nogen Einstein, for at regne ud.

Lise Lotte Rahbek

Man behøver faktisk ikke være ung,
for at føle sig lidt mislykket, når man læser jobannoncer og andet tekst, hvor man skal BRÆNDE for sit job.
"Brænde".. jamn det er jo noget med varmeudvikling, sodsværtede rester og aske?
Jeg har da ikke den mindste lyst til at sætte ild til migselv, når jeg sådan tænker over det.

Det må nok være mig og andre ikke-brændbare, der er noget galt med.

Henrik Brøndum

Jette Abilgaard:

God morgen fra London.

Artiklen beskaeftiger sig vel med nationale strategier for hvordan unge vaelger den uddannelse der bliver mest til gavn for dem selv og samfundet. Derfor boer meningsdannere og politikere involveres.

Hvis der skal vaere en mer ejaevn fordeling paa verdensplan skal danskerene - eller vesterlaendingene aflevere en del baade white og bluecollarjobs - maaske ikke saa meget til oesten som til syden - det er da en smuk tanke men naeppe realistisk.

Og til dit foerste spoergsmaal - nej jeg mener faktisk fokus paa blue collar. White collar mantraet, som det bl.a. fremfoeres af Margrethe Vestager og Manu Sareen, hvor materiel produktion fint kan foregaa ude i oesten, har tydeligvis spillet fallit.

Personlig er jeg doedtraet af igen og igen at konstatere at jeg har koebt noiget skrammel fra Oesten der gaar i stykker inden jeg er kommet hjem fra butikken, og skal bruge tid paa at returnere eller koere paa genbrugsstationen. Du kender et toerrestativ i staal der kan foldes ud og stilles i et hjoerne naar man skal toerre toej paa en regnvejrsdag. I de 8 aar jeg har boet i London har jeg koebt 3 styk - det seneste virker staidg nogenlunde. Men den slags ting burde naturligt kunne holde i aartier.

Steffen Gliese

Søren Kristensen, det er desværre ikke umuligheden i at tage en akademisk uddannelse, der afholder folk fra at gøre det, hvis de ikke kommer med den type baggrund. Men check alle debatter og den manglende forståelse for akademisk arbejde, der over en bred bank udfolder sig. Det kan næppe virke særlig tiltalende for en rask dreng, der har deponeret sit selvfærd i det, han kan fremvise for en mester og få ros for.

Steffen Gliese

Tværtimod, Kristian Rikard, arbejdede jeg målrettet og benhårdt fra gymnasiet på at blive lige præcis det, jeg er i dag - minus en enkelt jobfunktion, som dog desværre er det, der giver en vis minimal sikkerhed.

John Fredsted

Åh, denne endeløse banalitet, der udspiller sig på dette våde klippestykke i omløb om en ganske gennemsnitlig stjerne, Solen, i en ganske gennemsnitlig galakse, Mælkevejen, i et for biologisk liv overordentligt ugæstfrit univers: at vinde, så andre må tabe.

Dette primitive diktat, som enhver dyreart kan finde ud af, ætser som syre ethvert forsøg på at løfte sig op åndeligt: Uddannelse handler stort set ikke længere om at dygtiggøre sig for at blive et kultiveret menneske, men primært om at opnå (såkaldte) færdigheder, så man kan vinde over andre.

Jette Abildgaard

Henrik Brøndum

God morgen London.....;) Lad os ruske lidt op i de god Daner paa denne fredag morgen....;)

Det er korrekt, at de unge boer kunne vaelge uddannelser der er til gavn for baade de unge selv, samt for samfundet.......Henrik.....de unge mennesker jeg kender og kender til, er absolut ikke uintelligente og, de er faktisk ret gode til selv at finde ud af, hvad der er godt...baade for sig selv samt i sidste ende for samfundet....hjernevask og manipulation faar dem jo netop ikke til at yde deres bedste....og, er det ikke netop hvad politikere og meningsdannere goer?....Lad os blot kigge paa vor egen lille ex-andedam som eksempel...

Jeg er klar over, at med en pure ren Europaeisk tankegang, da er det ikke realistisk at dele med hverken oest eller syd......men Henrik,....vi behoever vel ikke 'aflevere' som du kalder det? Kunne vi ikke i stedet, lade vaere med at stjaele, og lade folk beholde deres opfindelser og ideer samt producere og udvikle paa lige fod med den vestlige verden i stgedet for at blive ved med at undertrykke med vores ''hjaelp''? Og, er det ikke ogsaa sandt, at den eneste grund til at tanken om at dele, ikke skulle vaere realistisk, er fordi Europa ikke oensker den realistisk? Og, at aarsagen til dette er, at Europa i bund og grund er bange...hunderaede ...for bade Oest og Syd!?

Hvem kan aendre paa dette Henrik? Kan du og jeg ikke det? Hvis vi toer, hvis vi ikke er bange, ikke er xenofobe (det kan du IKKE vaere hvor du bor).....hvis det var mere lukrativt for dig (oekonomisk og, ikke mindst menneskeligt), at have dit firma i ...f,eks. Ghana.....hvad skulle saa forhindre dig i at tage dertil og, ansaette netop mennesker fra Ghana...blot et eksempel? Intet, vel...udover viljen....korrekt!? GLEM Vestager, Sareen og resten....smaa, smaa mennesker, som udelukkende taenker og handler ud fra deres egne personlige oensker....

Og Henrik....de der toerrestativer.....hvem ejer de firmaer i oesten, som har produvceret dem du indtil nu har koent...???

Hvis du skulle gaa helt kold hvad dit behov for toerrestativer angaar.....vi har faktisk nogen i Dublin, som holder ret godt...jeg har ingen ide om, hvor de er fremstillet, men de er gode....ville de vaere bedre, hvis de f.eks. var fremstillet i DK tror du?

Er det ikke netop korrekt, at du og jeg er opvokset med, og af meningsdannere og andet godtfolk, er blevet flasket op med, hvad der er 'kvalitet' og hvordan og hvor ting skal vaere fremstillet, for at vaere 'rigtige'..og, er det ikke ogsaa korrekt, at det er bullshit!?

Og...for at komme tilbage til de unge Danskere..... noget fortaeller mig, at du - ligesom jeg, har set forvandlingerne med disse, naar de kommer udenfor andedammen, og det gaar op for de, at de rent faktisk KAN goere de ting de gerne vil...uden mama-DK haengende over hovedet....og, du maa ogsaa have set lettelsen og glaeden i deres ansigter...haaber jeg...

Happy Friday ....

Steffen Gliese

Jette Abildgaard, det er også et spørgsmål om at lade sig kue. Jeg har personligt aldrig været interesseret i andet end det, jeg beskæftiger mig med, og jeg har benhårdt forfulgt alle muligheder for at kunne øve indflydelse og bidrage til feltet. Det er efter min bedste overbevisning ideen med at tage en akademisk uddannelse - der er et vist mål af ønske om at øve indflydelse på faget og derigennem dettes placering i samfundet. Hvordan og hvorledes det har kunnet og kan lade sig gøre, har jeg aldrig givet mange overvejelser.

Steffen Gliese

Ahr, det passe jo ikke! Tværtimod har jeg hele tiden styret efter mulighederne for, at det kunne lade sig gøre.

Jette Abildgaard

Peter Hansen,

Du skriver ''det er også et spørgsmål om at lade sig kue'' hvilket vi er helt enige om....

Vi skal dog ogsaa huske, at hvis man er 16 - 17 aar, da er det meget, meget svaert netop ikke at blive kuet....specielt hvis baade familie, venner og, ikke mindst de offentlige institutioner samt regeringen i landet konstant presser paa, manipulerer og det der er vaerre...tvinger. At vaere 16 eller 17 i den situation, som jo vist de allerfleste unge Danskere i den alder er, kraever sin mand/kvinde og, mange (hvor stor procent??) taber, hvilket er helt hen i vejret, fordi det jo netop resulterer i tab for alle og, et ulykkeligt liv for den unge....

Du Peter...er sikkert lidt aeldre, og da du og jeg var de unge mennesker, blev vi ikke paa samme maade hjernevaskede og, vi havde meget mere personlig frihed - som jeg ioevrigt stadig har i Irland - derfor har vi haft muligheden for at goere ting som vi gerne ville og havde lysten til og, paa nuvaerende tidspunkt har vi saa meget ballast med, at naar/hvis vore familier, venner, regering og offentligt ansatte forsoeger at hjernevaske/kue/oedelaegge os, da er vi meget bedre rustede til at kaempe imod og, faa vores ret....korrrekt!?

Og....naar Henrik Broendum f.eks. siger, at der er ting der ikke er realistiske...jamen er det saa ikke vores job at forsoege at goere tingene realistiske...for baade os selv og, for de unge mennesker?

Og, er det ikke korrekt, at for at indvolvere f.eks. andre verdensdele i de ting vi laver, det kraever intet andet end vilje...og nok ogsaa en god lile portion staedighed? Hvis vi kan og finder mulighederne Peter....som du indikerer i dine sidste to indlaeg....jamen saa goer vi det....ok!?

Og nej...vi behoever ikke meningsdannere og politikere, for vi kan selv....og de ved det...og, er bange for det...bange for at blive overfloedige og, dermed ikke have muligheden for at score personligt............

Karsten Aaen

Mange danske virksomheder er blevet overtaget af udenlandske kapital-fonde, eks. TDC, Arla (tidl. MD Foods), Matas og Dandy (som nu hedder GumLink).
Danish Crown slagterierne opfører sig som kapitalister; de forsøger at få varerne produceret bedst og billigst muligt. Altså ryger grisene til Tyskland for at blive slagtet - det eneste kapitalister bekymrer sig om er - profit. Og med det mener jeg løn-omkostninger i bund, mere profit - og højere udbytte til aktionærerne. Hvorfor tror I at Philips, Melissa, Krups mv. får deres varer produceret i Østen? Fordi det giver mere profit til aktionærerne, inkl. ejerne af hedgefondene, som ejer eller har store aktionær-andele i eks. Philips eller General Electric.
[En lille anekdote: Butler hedder et kaffe-maskine-mærke, der står Melissa på siden af kassen - hvorfor mon?) ]

Og nej, Henrik Brøndum er ikke kapitalist - han er økonomisk betragtet som småborgerskab; han ejer selv sit firma, et IT-.firma. Han re-investerer alt det som han får ind i indtjening i sit firma igen. Brøndums modsætning kunne her være et computer-spil-firma som EA - de er kun interesseret i en ting: at nedbringe omkostningerne ved spil mv. og at lave computer-spil så billigt som overhovedet billigt; større udbytte til aktionærerne giver dette. EA er ejet af en gruppe aktionærer som har en interesse - EA skal være så profitabelt som muligt, da aktionærerne skal have udbytte (profit) så hurtigt som muligt og så meget som muligt.

Et familieforetagende som Henrik Brøndums jo er - eller som LEGO jo er - kan bedre planlægge flere år fremad i tiden. Og behøver ikke tage hensyn til aktionærerne....kun til hvor han - eller Lego familien - synes at man skal hen...økonomisk såvel som forretnings-mæssigt...

Tine Sørensen

»Hvad brænder du for?« Hvad er dit særlige talent?»

Det er på mange måder et par ekstremt ondskabsfulde spørgsmål.
De fleste unge mennesker vil opleve det stærkt hæmmende at skulle begrænse sin optagethed til et snævert felt.
Optagetheden er, hvad alting handler om.
Optagetheden er dyrebar, og en guldgrube....

Esben Lykke

Hele folkeskolen burde være gennemsyret af gruppearbejde, hvor i gennem eleverne skal lære at bruge summen af gruppens evner bedst muligt.

Jeg kan forstå, at det er sådan ca. det modsatte, der foregår i øjeblikket.

En anden tanke: Måske ville en kraftig solstorm, der satte al elektronisk kommunikation ud af kraft i nogle måneder/et par år, være det bedste, der kunne ske for menneskeheden?
Så kunne vi måske genopdage, hvad der virkeligt er vigtigt her i livet. Måske.

Jens Thorning

Det er livsvigtigt at bilde folk ind, at de kan leve af at skatboarde og city-climbe, og at de sagtens kan blive professionelle fodboldspillere, skuespillere eller rockmusikere. Så længe alle er i feel good-tilstand, opdager ingen, hvad der egentlig foregår.

Henrik Brøndum

Jette Abilgaard

Godt at hoere der er styr paa stativerne i Dublin, men jeg er nu meget i dit lidt anarkistiske syn paa politik.

Jeg faerdes en del i Uganda hvor regringen er ganske staerk - og naturligvis solidt korrumperet - men stadigvaek er det en forholdsvis lille del af landets samlede ressourcer der kanaliseres gennem regeringsapperatet og private virksomheder er for det meste smaa.

For mig at se er det en vaesentlig aarsag til fattigdommen. I Uganda er der ca. 3 gange saa mange motorcykeltaxier som der er brug for - men ikke nogen ordentlig to-sporet, elektrificeret jernbane der kunne servicere hovedstraekningerne i landet - for ikke at tale om adgangen til havnebyen Mombasa i Kenya.

Selvorganiserede anarkistiske systemer har meget svaert ved at levere ting som jernbaner, universiteter, mobiltelefonselskaber, containerrederier, flyfabrikker etc.

Hvis man vil nyde den rigdom der flyder af disse organisationer maa man acceptere at afgive ressourcer og magt til enten staten eller storkapitalen - og derfor har vi brug for bl. a. debat og konsekvent forbrugeradfaerd til at holde dem i oererne.

Jette Abildgaard

Hovsa Henrik Brøndum

Jeg havde jo helt glemt at vaere tilbage.....Dublin-tid gaar nogle gange lidt hurtigt...sorry...

Kom saadan til at grine...kunne ikke huske, hvorfor du skulle skrive det med stativerne.....men ja....vi har styr paa toerrestativerne her....muligvis ikke saa mange andre ting, men det skal du ikke fortaelle nogen - og, vi har det godt med det ;)

Uganda siger du...og anarkister!!! Jeg er ikke anerkist Henrik....jeg har dog gennem de seneste to aartier set og, ikke mindst oplevet, et totalt diktaturisk styre i det land jeg er foedt og opvokset i, og, hvis jeg var tvunget til at vaelge mellem anarkisme og diktatur, da ville jeg haabe jeg kunne faa dig med paa anarkist-siden, for et lands regering der laver, og underskriver love, de ikke selv foelger, men blot lader som om de foelger........hvilken vaerdi har et saadant land Henrik!?

Er det da ikke bedre at stole paa sig selv og, goere tingene rigtigt...eller i hvert fald paa en menneskelig og etisk korrekt maade?

Lige netop det var - og er min bevaeggrund for at skrive som jeg gjorde...

Hvis jeg kunne vaelge demokratiet....altsaa et reelt og aerligt demokrati, da ville jeg helt klart vaelge et saadant....jeg mangler dog stadig at finde et....

Er livet om rigdom og, hvis ja...hvilken rigdom da og sidst, men ikke mindst.....hvor langt skal/boer man gaa, for at faa denne rigdom?

Mon ikke, vi i foerste omgang, skulle forsoege at faa banket en Dansk regering sammen, som ikke er afhaengig af 100% korrupte embedsmaend som hverken bekymrer sig om du, jeg eller alle de unge mennesker, - som samme embedsmaend, med deres griskhed og korrupte tankegang har vaeret med til at oedelaegge starten i livet for!?

Naar vi saa har faaet det ordnet, saa kan vi tage stilling til, om vi vil fortsaette som anarkister eller hvad vi skal fortsaette som.....men, hvis ikke man kigger indad....rydder op og UD (Danske embedsmaend....ca 100% af dem)...da kommer man ingen vegne Henrik...er vi enige!?

Uganda er sikkert godt (kender ikke landet).....og ja...selvfoelgelig anderledes end London...og, selvfoeglelig ser du sikkert ogsaa korruptionen mere der end du goer i London (ligesom man ser korruptionen i sit eget land meget bedre/lettere, naar man ikke bor der). Mon dette kunne vaere fordi, de i Uganda ikke, - som visse andre mener at vaere gode til (troen kan som bekendt flytte bjerge...eller kan den?), - skjuler den.....!?

Henrik Brøndum

Jette Abilgaard

Jeg er nu uenig med dig i at Danmark og landene omkring os er saa korrupte at demokratiet blot er en facade.

Maaske er jeg miljoeskadet af selv af have vaeret embedsmand - godt nok 2-3 niveauer under ministeren. (Der faktisk pressede paa for at faa en godkendelse af sin egen biks igennem, men den ansvarlige embedskvinde viste mod og protesterede).

Min kritik af den stand jeg nu har forladt fokuserer paa, at man er saa bange for at blive taget i en fejl, at det gaar ud over effektiviteten. Der er selvfoelgelig forskel paa hvad det er man udfoerer, men den store maengde af almindeligt papirnusseri, kunne man godt oege risikovilligheden et par pct..