Læsetid: 6 min.

Moral og lyn er årsagen til, at vi er rigere end Congo

I Congo lyner det omkring 40 gange mere end i Danmark. Og selv om det ikke er hele forklaringen, er det i hvert ét af svarene på spørgsmålet om, hvorfor nogle lande er rigere end andre, beviser Jeanet Bentzen i sin ph.d. i økonomi. En anden væsentlig faktor er vores arbejdsmoral
Jeanet Bentzen, 32 år, er  post. doc. i økonomi og er en af vinderne i Informations Ph.d.-Cup. I sin ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet med titlen ’Hvorfor er nogle lande rigere end andre’, beviser hun, at rigdom bl.a. handler om antallet af lynnedslag. Jo færre, jo mere stabil forsyning af el og dermed vækst.

Jeanet Bentzen, 32 år, er post. doc. i økonomi og er en af vinderne i Informations Ph.d.-Cup. I sin ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet med titlen ’Hvorfor er nogle lande rigere end andre’, beviser hun, at rigdom bl.a. handler om antallet af lynnedslag. Jo færre, jo mere stabil forsyning af el og dermed vækst.

23. maj 2012

Hvorfor er det os og ikke den gennemsnitlige afrikaner, der kører i bil på arbejde og bor i et stort hus?

Det er ét af de spørgsmål ph.d. i økonomi Jeanet Bentzen stiller i sin ph.d.-afhandling. Først og fremmest er svaret, at vi producerer mere værdi, når vi går på arbejde. Men hvordan er vi kommet dertil?

»Der skete et eller andet, dengang menneskeheden udvandrede fra Mellemøsten. Der var en grund til, at der allerede tidligt var større befolkninger i Europa end i Afrika. Der var nogle, der havde en fordel,« siger Jeanet Bentzen.

Hun er 32 år og en af vinderne i Informations Ph.d.-cup. I sin ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet, Hvorfor er nogle lande rigere end andre, beviser hun, at det blandt andet handler om antallet af lynnedslag. Og at Max Weber faktisk havde ret, da han påstod, at vi i de protestantiske lande har en arbejdsmoral, der er særlig egnet til at skabe vækst.

»Det fede ved at forske i værdier fra en økonomisk vinkel er, at man kan tage en flyvsk størrelse og teste den med hårdt analytisk maskineri og finde frem til, hvilke værdier der betyder noget for vækst,« siger Jeanet Bentzen.

Hun følger en forskningslinje inden for økonomi, der handler om at finde frem til de objektive, målbare fordele, der skaber forskelle i rigdom.

Grundlæggende kan det koges ned til forskelle i geografi, kulturer og institutioner. Nu mangler man så at finde ud af, hvilken geografi, hvilke værdier og hvilke institutioner, der er tale om og hvorfor. Det er tre brikker i det enorme puslespil, som Jeanet Bentzen har lagt med sin ph.d.-afhandling.

»Forhåbentlig kan vi bruge det til at gøre verden til et bedre sted. Både ved at forstå, hvordan verden hænger sammen, men også så vi ikke drager forkerte konklusioner på, hvorfor der er forskel mellem to lande.«

Når lynet slår ned

Én af de ting, der har haft stor betydning for vores økonomiske vækst de seneste 20 år er udbredelsen af it, computere og robotter. Derfor gik Jeanet Bentzen og hendes medforfattere i gang med at undersøge, om der var noget klimatisk eller geografisk, der gjorde, at nogle lande har bedre it end andre. En af medforfatterne kom i tanke om, at når det tordnede, da han var lille, så løb hans morfar ind og hev stikket ud af fjernsynet, så det ikke skulle brænde sammen, hvis lynet slog ned.

Lynnedslag giver nemlig udsving i strømmen. Og hvor det ikke har den store betydning for en transistorradio, kan det brænde en computerchip af, få internetservere til at bryde ned og generelt slide hurtigere på den følsomme it.

En teori var blevet til, og nu gjaldt det om at teste den. Jeanet Bentzen og hendes kolleger sammenlignede antallet af lynnedslag i 48 stater i USA med staternes vækst i BNP. Ved at vælge en række relativt ensartede områder inden for ét land, kunne de minimere, hvad der ellers måtte være af gode forklaringer på forskelle i vækst. Der var en sammenhæng. Stater med mange lyn havde faktisk relativt lavere vækst.

»Juhu, så holder testen, og så er der bare jubel, og så står vi der og hopper og danser. Vi synes bare, det er så fedt,« fortæller Jeanet Bentzen om den typiske kulmination på det kreative arbejde, der skal til, inden man kan drage de hårde økonomiske konklusioner.

Og hvad vigtigere var for deres test: Der var kun en sammenhæng mellem lyn og BNP efter 1990, hvor internettet kom til.

»Det er det, der gør det studie ekstra fedt. Når vi nu ikke har en placebo-pille, vi kan teste i en kontrolgruppe, handler det meget om at finde en test, der kan endeligt be- eller afkræfte teorien. Hvis ikke man kan finde det, så lægger man projektet lidt i skuffen.«

På samme måde kunne de konstatere, at det ikke er tilfældigt, at Silicon Valley ligger i en af de stater med de færrest lyn. Og at det altså af naturlige årsager er sværere at komme på nettet i Congo, hvor det lyner 40 gange mere end i Danmark.

Den protestantiske etik

En anden af de test, der holdt, var den af den protestantiske etik. Jeanet Bentzen og hendes kolleger tog den klassiske teori frem, som blev formuleret af Max Weber, en af sociologiens grundlæggere, og som forklarer, hvordan de protestantiske idealer for flid og nøjsomhed har ført til kapitalismen.

Teorien er fast pensum i samfundsvidenskab verden over, men det er faktisk aldrig blevet efterprøvet videnskabeligt før nu, om de protestantiske værdier virkeligt har haft en afgørende betydning for vækst, eller om fremskridtene i de europæiske protestantiske samfund alene skulle tilskrives andre faktorer.

»Det er skægt at tage en af de helt store og se, om det i virkeligheden er rigtigt. Der må være noget om det, når det er en stor tung sociolog, som mange anerkender, men der er ikke andre, der har undersøgt det direkte. Nogle har fundet ud af, at det lige så vel kunne være, fordi Biblen med protestantismen for første gang blev oversat, så den almindelige tysker kunne læse den. Så fulgte det med, at man var mere veluddannet, at man lærte at læse og skrive. Men det kan vi så skille ad i vores analyse.«

Jeanet Bentzen og kollegerne fandt frem til en katolsk munkeorden, cistercienserne, som Weber selv har beskrevet som tidlige forløbere for den protestantiske etik.

Hvis Weber havde ret, måtte samfund med flere cisterciensere også opleve større økonomisk succes. Derfor fandt de frem til andelen af cistercienserklostre i hvert af Englands 40 amter i 1300-tallet. Man har ikke tal for BNP for dengang, men i stedet kan man måle et historisk samfunds succes på antallet af indbyggere. Jo større befolkning, der var råd til at opretholde, jo bedre måtte det gå. Og amterne med større andel af cisterciensere oplevede netop større befolkningsvækst set over en 200-årig periode.

Problemet er, at det måske ikke kun havde noget at gøre med deres værdier, men med den teknologiske formåen, de kunne tilføre et samfund. Derfor kiggede Jeanet Bentzens forskergruppe også på 200 år efter, klostrene var blevet nedlagt, og her skabte de lige så meget vækst. Derfor måtte det være munkenes kultur, der skabte fordelen, da alle andre forskelle burde have udlignet sig over tid.

»Hvis det bare var, fordi de var bedre til at bruge en vandmølle, så burde den viden hurtigere have spredt sig til naboerne. Det er ret små afstande i England, vi taler om. Så et forspring i viden over 400 år ville være mærkeligt. Men forskelle i værdier er enormt persistente over tid, så teknologien bliver spredt hurtigere end din tankegang.«

For endeligt at slå fast, at det var en større arbejdsmoral, der skabte munkenes fordel, fandt forskerne frem til andelen af cistercienserklostre i 250 europæiske regioner i 1300-tallet. Ved hjælp af et omfangsrigt datasæt for værdiforskelle verden over kunne de vise, at europæiske regioner med flere cisterciensermunke har større arbejdsmoral den dag i dag.

Max Weber havde altså ret.

De næste brikker

I dag er Jeanet Bentzen post.doc. ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og hun er stadig i gang med at finde svar på, hvorfor nogle er rigere.

For tiden arbejder hun meget på, hvorfor nogle kom til den industrielle revolution før andre. En teori er, at vi i Danmark var tvunget til at finde på noget andet end landbrug, når nu vores klima og årstider begrænsede os i at dyrke jorden en stor del af året.

»De midlertidige resultater viser, at vi formåede at få opbygget en industri tidligere, fordi vi havde tiden til at sætte os ned og lave noget andet landbrug.«

Serie

Seneste artikler

  • Ansvaret ligger også hos os selv

    17. april 2013
    Det var sin egen indignation som forbruger, der fik Ph.d. Cup-vinder Maja Rosenstock til at undersøge, hvorfor mange virksomheder tilsyneladende ikke har styr på deres samfundsansvar. Hun konkluderede dog, at opgaven er næsten umulig – og at ansvaret også ligger hos forbrugeren
  • Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

    20. februar 2013
    Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
  • Nedkogt forskning til folket

    30. maj 2012
    Informations ph.d.-cup sætter fokus på det bidrag, som forskningsbaseret viden kan give debatten. I går talte ministre, generaldirektører og høje herrer m/k om forskningsformidling ved kåringen i dette dagblads kantine
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip C Stone

Uden nærmere bekendtskab med denne forskning virker det umiddelbart som om folkene bag lider af kronisk studentikose.
I bogen Guns, Germs and Steel gør Jared Diamond overbevisende rede for de materielle fordele der bestemte at de store civilisationer voksede op omkring den eurasiske landmasse, og ikke i Afrika syd for Sahara eller på den amerikanske kontinent. Hvis en befolkning befinder sig på en isoleret ø uden jernmalm, kan den ikke gennemgå en jernalder. Hvis et område mangler de afgrøder og husdyr som er af fundamental betydning for opbygningen af et produktivt landbrug, kan befolkningen ikke opbygge en bycivilisation på basis af et overskud af madvarer. For at give et eksempel:
Hesten har spillet en afgørende rolle i transport, landbrug og krigsførelse. På den amerikanske kontinent blev hestene spist og udryddet. I Afrika syd for Sahara havde man ikke heste, men zebraer. I modsætning til heste kan zebraer ikke tæmmes. Hesten var også på vej til at blive udryddet i Eurasien, men blev mirakuløst reddet da man opdagede at den kunne rides.

Hvis et område har et klima og andre forhold der begunstiger udbredelsen af bakterier og parasitter, har det ikke samme forudsætning for udviklingen af rigdom og arbejdsmoral som områder der ikke lider under disse forhold.

Mht. cistercienserne: gad vide om forskerne undersøgte geografiske faktorer der bestemte hvor klostrene blev grundlagt. Havde de gjort det, tror jeg de bl.a. ville have fundet at det skete steder med gode vandressourcer, som muliggjorde udnyttelsen af vandmøller. Gad vide om de undersøgte forholdet mellem klostrene og de tilstedeværende magthavere, som ofte sikrede klostrene store fordele.

Og hvad USA angår: "Stater med mange lyn havde faktisk relativt lavere vækst." Måske, men gad vide om de også undersøgte mere fundamentale faktorer som (igen) vandressourcer, vejforbindelser, hvorfor kystområder og områder langs sejlbare floder generelt er rigere og tættere befolket, jordens bonitet, osv. Man kunne forsøge at forklare vikingetidens ekspansion ud fra antallet af lynnedslag. Man kunne også i stedet fokusere på de lange skandinaviske kyststrækninger, egetræsskovene, skibsbyggeri, og en række andre faktorer.

Endelig, hvordan kan man sammenligne den nylige udvikling i Congo med udviklingen i f.eks. Danmark uden at inddrage de historiske forskelle. Congo var underlagt et brutalt kolonistyre som sørgede for at landet ikke fik en selvstændig udvikling. Befolkningen fik ikke mulighed for at uddanne sig. Den er ikke homogen, og landet er et resultat af et europæisk magtspil. Congo har ikke haft århundreder til at opbygge et administrativt apparat.
De basale infrastrukturelle forudsætninger er usammenlignelige.

Hvis ikke den omtalte forskning har mere at byde på end lynnedslag og arbejdsmoral er den en dødssejler.

Maya Nielsen

Selvdiciplin er jo afgørende for den enkeltes succes i uddannelse og også for hv or langt men kommer i arbejdshierakier.

Videnskabeligt har man lavet et forsøg hvor man allerede hos 4 årige undersøgte deres evne til at udskyde spontant impuls og i stedet undlade at spise noget lækkert slik, til fordel for en belønning 10 minutter senere, som indebar større mængder.... de børn, der evnede at undlade at spise slikket foran sig ,hvor de i enerum sad lige overfor fristelsen, viste sig mangew år efter også at være de, der var kommet længst med udddannelse og job karrieremæssigt...

Og det er ganske vist... .Har du tidligt en evne i livet til at tilsidesætte umiddelbare impulser, for mere langsigtedxe mål, så har du bedre chancer for et liv med også gode materielle forhold og tryghed på alle måder....

Det indebærer nok også at man ikke som partner vælger den første og nærmeste voldsspykopat, men tager flere elementer ind i sine valg livet i gennem.

Det interessante er om det kan tillæres, som det antydes i artiklen herover, men måske der også er genetiske dispositioner indblandet, jævnfør de 4 åriges forskellige strateegier/manglende strategier

Anne Albinus

Enig med Philip Stone.

Kolonialismen har skadet bl.a. Afrika enormt, og så er der jo også lige den enorme varme at tage i betragtning.

Dagen efter Rundbordssamtalerne i Bruxelles fra 20.1.- 20.2.1960 i Bruxelles mellem congolesiske intellektuelle og belgiske ledere, hvor man blev enige om afholde af nationale valg i Congo, sørgede belgierne for at "tømme Congos kasse" inden uafhængigheden.

Belgierne havde heller aldrig sat congoleserne ind i at kunne overtage landet.

Michael Kongstad Nielsen

Det rene pop. Er der ikke nogen på universitet, der kan vejlede og korrigere, når der bedrives så pjattet og tyndbenet forskning som her.

Citat: "En af medforfatterne kom i tanke om, at når det tordnede, da han var lille, så løb hans morfar ind og hev stikket ud af fjernsynet, så det ikke skulle brænde sammen, hvis lynet slog ned."

Det bygger det videnskabelige forskningsarbejde så på. Og vi hoppede og dansede da det viste sig at være rigtigt. Det er fedt at studere den slags. Og så kommer vi i Information og vinder konkurrencer.

Har de undersøgt, hvor stor sandsynligheden er for, at de mange lyn slår ned på en måde, så it-anlæg ødelægges, og hvad man evt. har gjort for at forsvare sig mod denne trussel? Har de undersøgt it-firmaers lokaliseringsstrategi, og om forekomsten af lyn indgår heri?

Og så traveren med den protestantiske arbejdsmoral, hvor konkurrencevinderne har undersøgt en katolsk munkeorden i England. I mangel på tal ser de på befolkningstilvæksten. Citat: "Jo større befolkning, der var råd til at opretholde, jo bedre måtte det gå." I så fald må det jo gå vældig godt i Bangladesh.

Man mangler lige den forskning, der bygger på en anden morfar, der aldid sagde, at negrene var dovne, mens de hvide var flittige. Så kan USA´s stater gennemgår for stigning i BNP sammenlignet med antallet af sorte indbyggere.

Anne Albinus

Mht Cistercienser-statutten stod der:

« Det er hverken på slotte, eller i byer og landsbyer at vi skal opføre vore klostre, men på steder fjernt fra mange mennesker"

Men man sørgede altid for, at der var god adgang til vand og drikkevand.

Lars R. Hansen

Det med lynene virker noget søgt - at lynhypigheden i sig selv skulle have målbar virkning på et områdes økonomiske stade holder næppe - i det hele taget bør man nok være forsigtig med at tillægge enkeltfaktorer afgørende vægt, men se på de mange faktorer i den konkrete helhed.

Anne Albinus,

ikke økonomisk. De områder, som blev koloniseret af europæiske magter, udviklede sig ganske voldsomt økonomisk - indførelsen af de europæiske produktionsmetoder, teknologiske frembringelser, forvaltning og organisering mv. førte til en betydelig økonomisk vækst - beskaffenheden af fordelingspolitikken værende uagtet.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, klostrene blev netop placeret langt fra byer og tæt befolkede områder. I Danmar f. eks. i Esrum, Børglum (mellem Lykken og Vrå) eller Løgum Kloster. Cisterciencerne stammer fra 1100-tallet og havde udgangspunkt i det østfranske Citeaux.
http://www.paradoxplace.com/Insights/Cistercians/Cistercian%20Abbeys.htm

Deres klostre var organiserede, munkene skulle komme til Citeaux en gang om året og aflægge beretning. De betød meget for udvikligen af forskning, lægevidenskab, tekniske fornyelser, de var små virksomheder, og fik gaver og jord foræret fra de mange, der ville undgå skærsilden.

Ved reformationen blev de mere eller mindre nationaliseret efter datidens facon på den slags. Men at de vedblev med at have betydning er, er der vist ingen tvivl om. I dag er de mange steder events-steder med hotelkapasitet.

Men tilbage til konkurrencevinderen, - arbejdsmoral. takket være cictercienserordenens klostre. Tja.... faktisk lå klostrene i konsant fare for at udvikle rigdom og blive præget af luksus. Konstant opstod der nye ordener, der skulle holde munkene tilbage fra den samme fare, som vi kæmper med idag: overforbrug.

Men hvis man skulle se på arbejdsmoral og nøjsomhed, så skulle man se på Kina og andre lande påvirket af moralfilosoffen Konfutse.

Tom Paamand

Akkeja, da man selv var ung, endnu mere naiv og skrev bizarre projekter på Uni om "Samfund i ligevægt" og "Bevidst forbrug" (den sidste tese fungerede faktisk, selv om det tog 20 år før andre genbrugte ideen). Men i guder, hvor kunne data nemt hænges kædes sammen med data, og vi havde ikke en gang computere med til at disse absurde parringsøvelser, hvor fakta blev bearbejdet til nonsens.

Specielt mindes jeg nabogruppens flotte og kulørte grafer over arbejder-bevidsthedens styrke og årsager på en mindre virksomhed. Tjatja - disse søde pigers naive sammenkædninger af lynnedslag minder desværre om tilsvarende fantasterier og hjernespind fra såkaldt uddannede forskere, men er på niveau med sammenhængen mellem antallet af storke og fødsler.

Lennart Kampmann

Statistisk sammenhæng og kausalitet. Ligner lidt hinanden ved første øjekast, men sidstnævnte er den vanskelige at arbejde med.

"Freakonomics" er en mere interessant vej at færdes ad. Find den hos netboghandleren...

Med venlig hilsen
Lennart

Jeanet Bentzen

Tak for interessen. De fleste kommentarer bunder i, at dette er en avisartikel om tre års forskning, hvor det komplekse i forskningen nødvendigvis ikke kan fremgå fyldestgørende. Jeg svarer Jer kort enkeltvist, men for uddybende forklaringer kan I slå op i min afhandling: http://www.econ.ku.dk/Forskning/Publikationer/ph.d_serie_2007-/Ph.D.151....

@ Philip Stone: Du har en yderst vigtig pointe mht. hvorvidt klostrenes placering er påvirket af andre faktorer. Et emne, som vi økonomer bruger meget krudt på at tage højde for i det meste af vores forskning og også i dette studie. Adgang til vand i forbindelse med anvendelse af vandmøller kan netop have været meget vigtigt og vi sammenligner derfor kun klostre for fastholdt adgang til floder. Der kan dog være alt muligt andet, der har påvirket hvor klostrene placerede sig (herunder forhold til magthaverne, befolkningstæthed osv.). Det er vi selvsagt nødt til at tage højde. Vi anvender en teknik, der kaldes instrument variabel analyse, som jeg vil beskrive i forbindelse med din kommentar omkring lynnedslag. I studie omkring lynnedslag undersøger vi hvor vigtig informationsteknologi har været for vækst. Når man skal udføre et sådant studie står man overfor det problem, at vækst og IT er nært forbundne og påvirker hinanden på kryds og tværs (endogenitet). For at fange den kausale effekt af IT på vækst er man derfor nødt til at isolere den variation i IT, der ikke skyldes vækstforskelle. Og det er her, lynnedslag kommer ind i billedet (vi siger at lyn er et instrument for IT): Vi kan isolere den del af variationen i IT, der udelukkende skyldes forskelle i forekomsten af lynnedslag. Når vi så finder en sammenhæng med vækst, kan vi konkludere at IT har en kausal effekt på væksten.

@ Maya Nielsen: Hvorvidt arbejdsmoral, som mit studie omhandler, er genetisk eller tillært er et interessant spørgsmål. Mit studie viser, at der under alle omstændigheder er et komponent af noget tillært.

@ Anne Albinus: Er meget enig. Økonomer har forsket i mange år i de økonomiske effekter af kolonialismen, se blandt andre Daron Acemoglus arbejde. Geografi og klima, herunder temperaturer, er også blevet behandlet, se blandt andet Jeffrey Sachs arbejde. Jeg har dog valgt i min afhandling at undersøge korruption, IT, og kultur. Meget fin pointe om at klostrene måske placerede sig i mennesketomme områder. Derfor er vores resultat, som peger i den modsatte retning, yderst interessant. Og netop derfor er såkaldt instrument variabel analyse som forklaret under min kommentar til Philip Stone vigtig.

@ Michael Nielsen: Ja, det kommer hurtigt til at blive poppet, når forskning kommer i medierne. Studiet om lynnedslag viser, at lynnedslag har betydning for udbredelsen af IT. For mere konkrete eksempler på hvad IT virksomheder gør for at beskytte sig imod lynnedslag, se artikel i The Wall Street Journal, hvor vores studie også er omtalt: http://online.wsj.com/article/SB125115407600555075.html. Lyn påvirker ikke kun placering af virksomhederne, men også deres omkostninger, når de først har placeret sig. Virksomheder, der ligger i et område med flere lyn, skal bruge flere penge på at beskytte sig imod lyn. Mht. at se på Konfutse: Vi ser på Cisterciensermunkene, fordi Max Weber og andre, der har beskæftiget sig med disse kulturelle værdier, mente at netop disse munke skilte sig ud ved at være arbejdsomme og sparsommelige. Men dette udelukker ikke at Konfutse også kan have haft en indflydelse.

@ Lars Hansen: Igen er det ikke lynene i sig selv, der er interessante, men deres indflydelse på IT.

@ Tom Paamand og Lennart Kampmann: Det er netop for at undgå at lave analyser som korrelationen mellem storke og fødsler, at vi som økonomer må anvende metoder, der minder om at uddele placebo piller. Hermed kan vi konkludere om kausalitet og ikke blot statistisk sammenhæng. Se herom i mit svar til Philip Stone. Disse økonometriske metoder er dog ikke just avisstof, hvorfor det ikke fremgår af ovenstående avisartikel om min forskning.

Philip C Stone

@Jeanet Bentzen

"Ja, det kommer hurtigt til at blive poppet, når forskning kommer i medierne."

Det er værre end poppet. Havde denne artikel været bragt 1. april ville mange læsere have udpeget den som aprilsnarren. Seriøs forskning er ofte svært tilgængelig, og den kræver seriøs formidling. Men det kan lade sig gøre. Det var din opgave at forklare essensen af din forskning så den var forståelig og meningsfuld for journalisten. Det var journalistens opgave at sikre sig at han havde stillet de nødvendige afklarende spørgsmål og havde forstået forskningen så godt at han kunne formidle den videre til læserne. At stille de rigtige spørgsmål kræver nysgerrighed og viden. Hvis journalisten ikke var kvalificeret til at formidle den pågældende forskning kunne der dårligt komme noget godt ud af det. Et eller flere steder er det gået gruelig galt. Jeg vil venligst foreslå at du og journalisten tager en samtale for at finde ud af hvorfor det er gået så galt. Det ville i begge to kunne blive klogere af.

Når vi taler om formidling, taler vi om at sætte sig i modtagerens situation, og det er jeg ikke sikker på at du gør. Du har f.eks linket til en artikel fra The Wall Street Journal, som du sikkert har adgang til på dit institut. Artiklen ligger bag en betalingsmur, så gemene læsere som mig har ikke adgang til den. Efter min mening havde du to valg. Enten kunne du have gjort opmærksom på at artiklen ikke var ummidelbart tilgængelig, at den lå bag en betalingsmur, eller du kunne have foretaget en redigering af artiklen og forsynet os med de uddrag som kunne have bidraget til vores - læsernes forståelse.

Du kan ikke have været glad for artiklen og den reaktion den gav anledning til, men ud fra det der stod i artiklen håber jeg at du ikke synes at kritikken var uberettiget. Jeg håber også at denne episode kan gøre det muligt for dig at undgå noget lignende i fremtiden.

Tom Paamand

Brug dette link til artiklen om lynnedslag i Wall Street Journal, der behandler emnet rimeligt nuanceret, og heller ikke sluger påstandene råt. På trods af den voldsomme ophobning af data i rapporten føler jeg mig fortsat ikke overbevist om andet, end at tal er taknemmelige at lege med.

Men en stort klap på skulderen for at vælge et så rimeligt meningsløst udsagn som det med lynene til denne leg. Min tidligere nævnte yndlingsaversion Kasper Støvring samt fx Nyborg og Lomborg har det med at drage lige så bastante konklusioner på et langt tyndere grundlag. Pas på at mekanikken ikke skygger for fornuften!

Lennart Kampmann

Det der er det indlysende er at i mange dele af verden er der blevet investeret voldsomt i forskellige IT-komponenter, herunder servere. Servere er følsomme overfor udsving i spænding, hvilket lyn er mestre i at levere. Derfor er det sandsynligt at flere servere generes i områder hvor det ofte lyner.

Men at konkludere at lyn bestemmer vækst er at massere sine data for meget. Det er den klassiske brøler med at lede efter en sammenhæng indtil man finder den, og så stoppe der.

Hvis man samtidigt får skruet noget avanceret statistik sammen, kan man let blive for sikker på at man har fundet noget virkeligt signifikant. Måske er det signifikant, men ikke kausalt.

Jeg hælder mere til fremgangsmetoden i freakonomics. Der er journalist og økonom allierede, med et i min optik stærkere budskab.

Med venlig hilsen
Lennart

Anne Marie Pedersen

Jeg håber, at den her artikel er skrevet ironisk. Er i aldrig blevet undervist i spuriøse sammenhænge?

Lennart Kampmann

Med hensyn til Max Weber, så er det måske i virkeligheden den katolske kirkes inkvisition der er med til at skabe tanken om protestantismens virkelyst. Da Galileo bliver censureret af den katolske kirke, sker der i Europa et skifte i relation til videnskaberne, der dæmpes i syd og lever vel i nord. Dermed er det også på protestantisk territorium at en del "åbenbaringer" finder sted -fx. i kraft af personer som Newton, Leibnitz, Watt.

Det næste bliver vel en kvalificeret debat om hvilken reformators linje sikrer den største grad af vækst. Calvin v. Luther.

Med venlig hilsen
Lennart

Det med de geografiske og moralske (læs religiøse) faktorer virker lidt som et rehash af gamle teorier. Her tænker jeg især på Montesquieu som var den første til at anvende geografien som en udslagsgivende faktor i udviklingen af statsforfatningen. Og så er det jo også en gammel traver den med Weber og den protestantiske (pietistiske) arbejdsmoral. Så man kan ikke ligefrem sige at det er nye ideer der bliver fremført, og jeg må da også nævne at der sidenhen har været mange der har afvist de nævnte forklaringsmodeller. F.eks. tror jeg ikke at Montesquieu er gangbar i moderne statskundskab i andet end den historiske gennemgang. Den berømte 3. delte magtmodel har måske sit idégrundlang fra ham, men det var ikke ham er formulerede den på sådan.

Det kan også godt være at de har fået deres lynmodel til at passe i flere tilfælde, men jeg savner konkrete eksempler på at f.eks. lynnedslag har lammet IT-trafikken gentagne gange i de nævnte områder. At undersøge det er i hvert fald det mindste de kunne gøre. Men det kan da godt være at jeg har vildt urealistiske forestillinger om kvalitetsniveauet på phd uddannelser.

Nic Pedersen

Man kunne fristes til at blive "forskningsrindalist"!

Hvis jeg har været med til at betale for det pis, så vil jeg ihvertfald nødig gentage udgiften!

Jesper Wendt

Det kræver ikke den store indsigt at regne ud klimaet har vital betydning for stabiliteten i samfundet. Se på Japan efter sidste katastrofe, der dog, er ved at finde fodfæste igen.

Men Klima er nøglen, de kolde vintre med mere har fordret til effektiv opmagasinering, boligerne var nød til at være af en hvis standard m.m.

Det er selvfølgelig evident koloniseringen havde og har store konsekvenser for landende i Afrika. Det har dog ikke ændret deres mentalitet synderligt at blive herre i eget hus.

Her kommer det lidt diffuse omkrig tidslinien, da evolution selvfølgelig ikke kommer på en dag.

Alt peger dog på demografien som eksistensgrundlag, så en blanding af at være tvunget til at tilpasse sig klimaet, og udeblivende naturkatastrofer må kunne tilskrives langt det meste. Viden er nyttigt, men kan ikke stå alene uden omgivelserne tillader det.

At overtro skulle have hjulpet Europa med at udvikle sig skærer jo lidt i øjnene når man tænker på de katolske kampe mod videnskaben, det hænger ganske enkelt ikke sammen.

I øvrigt er de fleste fra varme lande yderst flittige(borgerne) i vores miljø, men må jo nødvendigvis falde igennem når de tager hjem, hvilket understøtter tesen om det ikke er kulturbestemt, men klimatisk.

John W Larsen

Antallet af hjemmerøverier er stigende, det samme er salget af kunstigt sødet sodavand, ergo :
Man bliver hjemmerøver af at drikke cola light .

Men det er da glædeligt at økonomen også har anlagt en klima-vinkel .. Så går det meget nemmere med forskning-penge og den slags.

Tænk at der stadig er nogen der overhovedet tager økonomer alvorligt ..

Martin Hansen

den første demokratisk valgt premier minister nogensinde i Afrika hed Patrice Lumumba , han blev kort efter valget coupet og henrettet af Cia , og belgiske styrker , for istedet at sætte mobutu på magten. også ved vi jo godt hvordan det gik derfra . det kan måske ha noget med forklaring på hvorfor moralen ikke er særlig høj i Congo.

Hanne Christensen

Du almægtige - kan man ikke lave lidt satire over Ph.d segmentet - noget i stil med DR2´s serie A-klassen

Søren Kristensen

Jeg er helt med på at klimaet har en afgørende betydning for udviklingen ikke kun i Congo, men i hele Afrika, ja overalt iverden.

Det optimale klima, for så vidt rigdom, produktion og velstand angår lader til at være det vi er begunstiget med i den tempererede zone, som er defineret ved at gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned er over 10 °C, samtidig med, at gennemsnitstemperaturen i den koldeste måned er under 3 °C. Derved opnås en, for produktion, lang række fordele:

- udfordringer i byggeteknik og anden hardware som skal kunne holde til noget og som når det lykkes medfører en knowhow på et højere niveau.

- den sæsonbestemte frost udrydder skadedyr og begrænser smittefare og bakterieangreb og nedsætter dermed dødeligheden. Ligesom den relativt varme sommer er frugtbar og kun sjældent optræder i form af tørke.

I den temererede zone er klimaet relativt stabilt og her vender foråret hver år tilbage og indgyder virketrang og tro på om ikke fremskridt, så dog en eller anden form for cyklisk kontinuerlighed. Man har så at sige kunne regne med klimaet.

Jeg forstår godt afrikaneren er doven: Det er varmt og hvem ved om der kommer regn eller tørke til næste år?

John Doeherty

Jeg vil udelukkende forholde mig til resultaterne omkring IT-vækst og lynnedslag. Jeg er datalog af uddannelse og arbejder til daglig med teoretisk statistik, så jeg er hverken ekspert i teknologihistorie eller anvendt statistik, men har dog en vis forståelse for disse områder.

Måske er Bentzen af den opfattelse at IT-vækst er opstået i nogenlunde tilfældige dele af USA i 90'erne, og at det derfor er rimeligt at antage at hyppigheden af lynnedslag vil have påvirket IT-omkostninger i en grad der har været væsentligt bestemmende for IT-vækst. Jeg kan også godt forestille mig at lynnedslag har betydning, men jeg mener Bentzens forskning er et meget svagt forsøg på at dokumentere dette.

Hvis man tager et kig på kortet over hyppigheden af lynnedslag i den refererede WSJ artikel [1], kan man se at frekvensen af lynnedslag er næsten udelukkende er høj i det sydøstlige USA, samt dele af Midwest.

Jeg har ikke statistik der understøtter dette, men jeg er af den opfattelse at den måske vigtigste faktor i udviklingen af amerikansk IT-industri er placeringen af top IT-universiteter. Stanford og Berkeley har haft enorm betydning for Silicon Valley og MIT for Boston. Universiteter har sandsynligvis også spillet en vigtig rolle for IT vækst i Austin (TX), North Carolina's "Research Triangle", Chicago, og Atlanta, for at nævne nogle vigtige eksempler. Den eksisterende medie- og reklameindustri i New York har haft stor betydning for denne bys (senere) fremkomst som IT-centrum.

Placeringen af disse universiteter var naturligvis fastlagt længe før halvfemsernes Internet-boom, og flere af disse universiteter havde allerede etableret sig som førende inden for datalogi i 60'erne. Nogle af disse universiteter ligger i grænsezonen mellem høj og lav lynfrekvens (UT Austin, Georgia Tech, Duke), og trods det har områderne omkring dem haft stor IT-vækst.

Groft sagt ligger der ingen top IT-universiteter i de dele af USA der har meget høj lynfrekvens. Jeg tror ikke på at nogen statistiske metoder kan håndtere det problem: Hvis man prøver at kontrollere for placeringen af universiteter ender man med et alt for lille datasæt. 48 stater er i virkeligheden meget lidt data for et så kompliceret problem som det Bentzen undersøger her.

En alternativ hypotese til Bentzens kunne være at førende universiteter inden for teknologi fik større betydning for økonomisk vækst i løbet af halvfemserne da IT-industrien begyndte at tjene penge flere penge.

Et hurtigt kig på Bentzens afhandling (s. 15) [2] viser at hun har forsøgt at tage højde for ting som "settler mortality rates", udbredelsen af slaveri og global opvarming. Men altså ikke placeringen af universiteter. Det vil jeg kalde dybt useriøst.

[1] http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:http%3A%2F%2Fonline...

[2] http://www.econ.ku.dk/Forskning/Publikationer/ph.d_serie_2007-/Ph.D.151....

Philip C Stone

@Martin Hansen
"den første demokratisk valgt premier minister nogensinde i Afrika hed Patrice Lumumba..."

Hvad med Kwame Nkrumah? (Her udelader jeg Sydafrika og Liberia.)

Sjældent har jeg moret mig så meget! Tak for`et. Jeg trængte sådan til det.

Nu kan jeg slet ikke skrive noget fornuftigt min mave gør lidt ondt. Så tak til Jer alle der kunne kommentere denne artikel.