Nyhed
Læsetid: 6 min.

Økonomistuderende i opgør med ukritisk undervisning på KU

Studerende på Økonomisk Institut på Københavns Universitet har fået nok. Studiet er for ukritisk og for ensporet, når det udelader alternative økonomiske teorier, lyder det fra de studerende
Kristoffer Jensen og Arvid Aagaard er blandt initiativtagerne til foreningen Kritiske Politter, der kræver opgør med den måde studiet i økonomi er skruet sammen på.

Kristoffer Jensen og Arvid Aagaard er blandt initiativtagerne til foreningen Kritiske Politter, der kræver opgør med den måde studiet i økonomi er skruet sammen på.

Tine Sletting

Indland
21. maj 2012

At tale om studenteroprør er måske lige stærkt nok. De økonomistuderende på Københavns Universitet (KU) har ikke aktuelle planer om at udvandre fra forelæsningerne, sådan som deres kammerater på Harvard University gjorde i november, da de i protest mod ’slagsiden’ i undervisningen forlod økonomiuddannelsens grundkursus og sluttede sig til Occupy-demonstranterne udenfor.

»Vi er folk fra hele det politiske spektrum, og vi vil først og fremmest bane vej for en kritisk stillingtagen til, om vi som fag gør det godt nok, når det handler om at forstå, hvordan samfundet hænger sammen,« siger Kristoffer Jensen.

»Men man kan da ikke udelukke, at vi gør det. Udvandrer,« tilføjer Arvid Aagaard.

De to er blandt initiativtagerne til en gruppe af studerende, der nu under navnet Kritiske Politter kræver større pluralisme i undervisningen på KU’s Økonomisk Institut og mere kritisk debat om de teorier, modeller og metoder, der præger økonomistudiet, økonomfaget og den økonomiske politik i det meste af verden.

»Lige for øjnene af os udspiller der sig en finanskrise, der viser, at markedsfunktionen ikke virker så godt, som man har haft en forestilling om. Hvorfor bliver det ikke diskuteret i vores undervisning? Vi får lagt nogle meget klare dogmer foran os, som man antager har rigtighed – krisen viser, at det måske ikke holder,« siger Arvid Aagaard, 27 år og med en bachelorgrad i historie ved siden af det aktuelle økonomistudium.

Kristoffer Jensen, også 27, er tæt på specialet og har via studenterjob i bl.a. Finansministeriet en klar fornemmelse af den magtfulde rolle, økonomer og deres verdensbillede spiller for samfundsforvaltningen og den førte politik. Men han synes ikke, universitetet klæder de kommende økonomiske kandidater godt nok på til at forvalte denne rolle ansvarsfuldt.

»Vi har fundet sammen som Kritiske Politter, fordi vi har siddet med den fælles oplevelse i undervisningen af at lære en masse avancerede værktøjer på højt fagligt niveau, men uden nogen kritisk debat og uden tilstrækkelig refleksion over de måske problematiske antagelser bag de fine modeller. For mange af os har det været frustrerende, at modellernes svagheder og alternativerne til dem ikke diskuteres. Der foregår tydeligvis et opbrud i den virkelige verden, og hvis ikke det påvirker den undervisning, vi får, så får det konsekvenser for vores kvalifikationer,« siger Kristoffer Jensen.

De Kritiske Politter har for nylig holdt en studenterkonference om den ny teori om Imperfect Knowledge Economics, der bryder med den herskende teori om perfekt information og lutter rationelle aktører på markedet, og som KU netop har åbnet et nyt forskningscenter om, ledet af professor Katarina Juselius (interviewet her i avisen den 14. maj).

»Vi var omkring 70 mennesker til dette arrangement – nærmest flere end der kommer til forelæsningerne. Det fortæller om en overraskende stor genklang for vor opfordring blandt de studerende,« siger Arvid Aagaard.

Matematik, matematik

De to kritiske politter oplever, at man på studiet »til hudløshed« får gennemgået de matematiske økonomimodeller, der har rødder i den såkaldte Chicago-skole fra 1970’erne.

»Selv om mange er enige om, at økonomi ikke er nogen eksakt videnskab, så får man et andet indtryk, når man undervises med afsæt i dette meget matematisk orienterede paradigme. Med det nybrud, der finder sted i verden udenfor, er det ikke bare et problem for os som studerende – det bliver også et problem for samfundet,« mener Arvid Aagaard.

»Vores videnskab bliver i den offentlige debat taget til indtægt for en eksakthed, den ikke kan levere,« tilføjer Kristoffer Jensen.

»Vi har politikere, som siger, at ’alt skal være finansieret og gå i nul i 2020’, selv om sandheden er, at ingen økonomiske modeller er så eksakte. Og det er jo ikke, fordi økonomerne, der sidder i ministerierne, ikke kender den store usikkerhed. De er bare ikke vant til at tage debatten og forholde sig til, hvad det indebærer, at modellerne ikke er eksakte. Herunder diskutere, om politiske motiver måske påvirker antagelserne.«

Kristoffer Jensen peger på den problematiske alliance mellem politikere, der kan skabe klar kommunikation med et budskab om ’x’ nye job ved et bestemt tiltag, og økonomer, der kan opnå mere magt, hvis de leverer sådanne skarpe forudsigelser.

»I virkeligheden ved begge parter godt, at de strækker videnskaben for langt.«

– Hvad er det, I vil have?

»Vi vil have dialog på studiet. Vi taler ikke bare om en formel ændring af pensum og kursernes sammensætning. Vi taler også om en kulturel ændring, som handler om at indarbejde en sund kritisk indstilling til f.eks. modellerne og skabe en debat om, hvorvidt vi som fag gør det godt nok. I dag kan folk, der skal skrive kandidat- eller ph.d.-opgave, få at vide, at de ikke bør udfordre det gældende paradigme,« siger Arvid Aagaard.

Mere videnskabsteori

På de kritiske politters liste står bl.a. et konkret krav om en bedre undervisning i videnskabsteori. I dag kommer det først ind som et lavt prioriteret kursus på studiets tredje år.

»Det er afgørende, at de studerende tidligt forstår, at økonomi er en ikke-eksakt videnskab, der skal ses i en historisk kontekst, og som er bestemt af aktive valg og antagelser. Videnskabsteori findes som fag, men det er tydeligt, at instituttet ikke anser det for vigtigt. For en del år siden lavede de studerende en gruppe for at få det til at fungere bedre, men det blev afvist ret kategorisk med, at man ikke kunne finde en underviser, der levede op til instituttets krav og også var økonom. Det er stadig ikke lykkedes,« siger Kristoffer.

Der er andre huller.

– Ved I, hvem Kenneth Boulding er?

»Nej,« siger begge studerende.

– Herman Daly?

»Nej.«

– Peter Victor?

»Nej.«

Boulding var en fremtrædende britisk økonom, flere gange indstillet til Nobelprisen, som i 1960’erne var med til at lægge grunden til den økonomiske forskningsdisciplin og teori om steady state economics, en ligevægtsøkonomi, der opererer inden for grænser defineret af planeten. Daly, tidligere seniorøkonom i Verdensbanken, i dag professor emeritus ved Maryland University, anses for denne disciplins grand old man, mens Victor er professor i økologisk økonomi ved York University, Canada, og bl.a. manden bag en detaljeret økonomisk model for et Canada med bæredygtig ligevægtsøkonomi.

I lyset af den mangesidede globale krise er økologisk økonomi en disciplin, der i dag vinder øget opmærksomhed mange steder i verden.

»Jeg kender ikke noget sted herhjemme, hvor jeg kan taget et kursus i økologisk økonomi eller steady state economics,« siger Arvid Aagaard.

»Det er vigtigt, at dette er med blandt de alternativer, man kan blive præsenteret for. Jeg oplevede på bachelordelen, at problematikken, om man kan have uendelig vækst, meget hurtigt blev overstået med henvisning til, at der altid opstår et eller andet nyt, som sikrer, at vi stadig kan have vækst. Hvor får vi alternativerne stillet op over for hinanden?« spørger Kristoffer Jensen.

Økonomistudiet på KU rummer alene et semesterkursus på kandidatdelen i miljø-, ressource- og klimaøkonomi. Dvs. sent i studiet og ikke det samme som et kursus i steady state economics.

»Vi hører hele tiden, at når først man bliver bachelor – eller kandidat – så kommer det kritiske. Men det kommer aldrig rigtigt,« siger Arvid Aagaard.

Næste skridt for Kritiske Politter er nedsættelse af arbejdsgrupper, der kan gå i dialog med institut og studieleder om konkrete fag og emner.

Rettelse: På forsiden af mandagsavisen stod: Økonomistuderende: Skriv lærebøgerne om. Vi skal præcisere, at det ikke var de studerende egen formulering, men avisens udlægning. Derfor var det også en fejl, at budskabet i tirsdagens opfølgningsartikel blev sat i citationstegn som et direkte citat fra de studerende. Det var det ikke, og vi beklager misforståelsen. Red.

Opdatering: Institut for Økonomi besvarede kritikken i Information tirsdag den 22. maj, hvor de stiller sig uforstående over for de studerendes kritik.

 

Information arrangerer en møderække om Den Store Omstilling fra på torsdag den 24. maj, hvor professor Katarina Juselius, KU, taler. Nærmere oplysninger og tilmelding på www.ishop.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Mortensen

At medlemmerne kommer fra et bredt politisk spektrum er en sandhed med modifikationer, eksempelvis kan nævnes at Aarvid Aagaard er aktiv i Cevea.
Udover dette er jeg rystet over at læse at folk tror økonomi er en eksakt videnskab. Hvis man har fuldt bare en smule med i undervisningen ville man vide at det ikke gælder.

John Fredsted

Kritiske Politter - opløftende!

Kasper Andreasen

@Anders Mortensen

Det er vel netop det man hele tiden (fra økonomer) får at vide det ikke er. Dette initiativ peger her på, at spørgsmålet om eksakthed er ekstremt underordnet for mainstreamgrenen af økonomisk videnskab.

Det er lidt som om mainstream økonomisk forskning og teori lever i trods. "Det er ikke en eksakt videnskab, men en god teori skal simplificere virkeligheden" for at parafrasere en underviser fra Økonomisk Institut (ikke hans ord, min udlægning)

Philip C Stone

Vedr. Kenneth Boulding:

Kenneth Boulding was an economist known for having a way with words and refusing to mince them. His most biting criticisms were reserved for the myopia of his own discipline: “Anyone who believes exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist” and “Mathematics brought rigor to economics. Unfortunately it also brought mortis.”
.........................................................................
Above all, Boulding sought truth in economics. He wanted to construct just, sustainable models that reflected the complex interconnectedness of the world.
http://www.adbusters.org/magazine/85/kenneth-boulding.html

Jarl Artild

På jagt efter en teori, der passer til virkeligheden

Topøkonom vil gøre op med den økonomiske teoris verdensfjerne dogmer om perfekte markeder og rationelle aktører, der har været med til at drive den finansielle krise helt ud af kontrol. Internationalt strømmer økonomer og økonomistuderende til brændpunktet for en ny økonomisk tænkning.

Det er ikke kun økonomien, der er i krise. Det er også økonomerne.

»På et tidspunkt, hvor vi er allermest i nød, er samfund overalt i verden henvist til at famle i mørket uden nogen teori. Dette er i vore øjne den økonomiske professions systemfejl.«

http://www.information.dk/301384

http://www.information.dk/300795

– Kritiske politter ved Københavns Universitet:
http://kritiskepolitter.dk/

Henrik Jensen

“Mathematics brought rigor to economics. Unfortunately it also brought mortis.”

TAK - det er det jeg har brug for en mandag morgen....

Niels Engelsted

Hurra! Selv dette lille pip er stærkt opmuntrende og tiltrængt. Hvis studenterne i længden accepterer at være trænede aber, er det ikke længere et universitet men en indoktrineringsanstalt.

(I den sammenhæng bør man overveje, om der fortsat bør gives merit for deltagelse i Cepos-kurser, som det er sket).

Men skulle det lykkes studenterne at åbne en faglig og kritisk debat om Chicagoskolens platoniske teoriers gyldighed i den virkelige verden, og skulle dette få indflydelse på fremtidig pensum og undervisning i økonomi, bør man også indkalde alle politterne i Folketing og ministerier--dem med afsluttet såvel som uafsluttet eksamen--til stærkt tiltrængt efteruddannelse. Jeg ved, at det er mange, men man kan tage dem i hold.

Philip C Stone

Vedr. Peter Victor:

I became increasingly interested in the shortcomings of neo-classical economics and capitalism, especially in relation to the connection between the economy and the environment. Economists of greatest influence were: John Kenneth Galbraith, Kenneth Boulding, Karl Marx, John Maynard Keynes, Herman Daly, and Nicolas Georgescu-Roegen...

These days I consider myself an ecological economist, identifying with many others who have come to understand economies as subsystems of the biosphere.
http://www.pvictor.com/Site/Brief_Bio.html

Om hans bog, Managing without Growth:

Peter Victor challenges the priority that rich countries continue to give to economic growth as an over-arching objective of economic policy. The challenge is based on a critical analysis of the literature on environmental and resource limits to growth, on the disconnect between higher incomes and happiness, and on the failure of economic growth to meet other key economic, social and environmental policy objectives.
http://www.pvictor.com/MWG/About_the_Book.html

Der er en video om bogen, som jeg dog ikke har set endnu:
vimeo.com/1690665516 Nov 2010 - 36 min
Peter Victor (York University) explained how a non-growing economy can be successful in his keynote address at the Steady State Economy Conference in Leeds, UK. He offered critical insights about ways to maintain full employment, eliminate poverty, reduce carbon dioxide emissions, and decrease governmental debt without relying on unsustainable economic growth.

Henrik Jensen

Som ansat på Økonomisk Institut er det skønt, at vi har kritiske og engagerende studerende! Det er da også klart en fejl, hvis de har fået det indtryk, at de skal tro matematiske modeller giver et eksakt billede af virkeligheden.

Jeg må i øvrigt lige rette et par enkelte faktuelle ting i Jørgen Steen Nielsens beskrivelse af "Imperfect Knowledge Economics" og den teori den bl.a. er et alternativ til.

a) Den "herskende" økonomiske teori, som ofte bruger såkaldte "rationelle forventninger" er ikke synonymt med perfekt information. Det er er grov fejl mange laver.

b) Indenfor "Imperfect Knowledge Economics" modelleres markedsaktørerne skam som rationelle - de står bare overfor en mere fundamental usikkerhed. Dette er også en vigtig fejl mange begår i beskrivelsen. Teorien er ikke et opgør mod individuel rationalitet og afviser relevansen af irrationalitet som en afgørende faktor for eventuelle fejlprissætninger på finansielle markeder.

Og så det lidt billige trick med at nævne nogle navne, som de ikke har hørt om. Jeg kunne nok også nævne 10+ vigtige økonomer, som de heller ikke kendte. Jeg aner ikke, hvem Kenneth Boulding er, og efter lidt søgning på ham, så er det ikke noget jeg føler er et afgørende brist.

Henrik Jensen

@ Niels Engelsted

På studiet gives der merit til kurser taget udenfor studiet, hvis det fagligt vurderes (og ikke mindst _kan_ vurderes), om der er belæg for det. Så at følge en eller anden forelæsningsrække her eller dér, det gives der ikke noget for.

Jeg mener i øvrigt det er en del år siden et kursus fra Cepos har givet merit (og ved den lejlighed var det bl.a. fordi det var afholdt af en intern KU lærer på et højt fagligt niveau).

Niels Engelsted

Henrik, take the fifth.

(No person shall...be compelled in any criminal case to be a witness against himself...)

Philip C Stone

Jeremy Grantham er CEO for et amerikansk investeringsfirma, og han er meget opmærksom på kapitalismens svagheder og de trusler de udgør mod vores civilisation og klodens velbefindende. Jeg har tidligere bragt bl.a.følgende uddrag fra et af hans kvartelsbreve og min efterfølgende anbefaling. De er også relevante i denne forbindelse.

So, do you know how many economic theories treat resources as if they are finite? Well, the researchers at the O.E.C.D say “none” – that no such theory exists. Economic theory either ignores this little problem or assumes you reach out and take the needed resources given the normal workings of supply and demand and you can do it indefinitely. This is a lack of common sense on a par with “rational expectations,” that elegant theory that encouraged the ludicrous faith in deregulation and the wisdom of free markets, which brought us our recent financial fiascos. But this failure in economic theory – ignoring natural limits – risks far more dangerous outcomes than temporary financial crashes.

En link til brevet kan findes her:
http://www.forbes.com/sites/frederickallen/2012/03

Jeg kan anbefale at man downloader brevet og læser: Part II: Your Grandchildren Have No Value (And Other Deficiencies of Capitalism).

Philip C Stone

Ak! jeg lærer det aldrig. Her er en direkte link til brevet som ser ud til at fungere:
www.gmo.com/websitecontent/JGLetter_LongestLetterEver_4Q11.pdf

Steffen Gliese

Den største trussel mod forsknngsfriheden er det ideologiske fag 'økonomi', der vist aldrig har hørt om andet end a priori. At 'historien aldrig gentager sig' synes spildt på udøvere af faget, for de forsøger altid at løse fremtidens udfordringer med gårsdagens virkemidler.
Jeg er ikke sikker på, jeg er så begejstret for uperfekt økonomi, jeg tror meget mere - og det er jo blot en trossag - på Jesper Jespersen, der nu synes mere taget af modvækst eller i det mindste stagnation på det nuværende høje niveua.
I virkeligheden bliver det ikke bedre, før vi holder op med at betragte økonomi som mål fremfor middel, ovenikøbet underordnet middel. Det handler om, hvad man gør, og hvad man har til rådighed. Det eneste område, jeg kan pege på, hvor jeg har svært ved at se, at en reel økonomisk lighed vil være kontraproduktiv, er indenfor sundhed, hvor man må formode, at en lang, kompliceret og ikke nødvendigvis behagelig karriere som læge er mindre attraktiv, hvis den ikke medfører en betydelig velstand eller ihvertfald en forskel, som animerer til at tage denne uddannelse fremfor noget, der er betydeligt lettere at håndtere.

Anders Chr. Hansen

Jeg må lige kommentere artiklens oplysninger om kurser i Ecological Economics og om Kenneth Boulding.
1) Der findes et ganske kort kursus i Økologisk Økonomi på Roskilde Universitet (3 ECTS - 5 forelæsninger i forårssemestret). Det har ikke fokus på selve matematikken i modellerne, men mere på, hvordan matematiske ligninger kan afspejle det komplicerede samspil imellem natur og økonomi. Studerende med forkundskaber i økonomiske modeller læser en mere matematisk orienteret bog. Man bør dog tage kurset i sammenhæng med et studieprojekt (15 ECTS) for at få god indsigt i teori og metode indenfor området. Studiefilosofien på Roskilde Universitet er, at man ikke lærer noget ordentligt før man har brugt det til noget. Fra 2014 planlægges kurset i Ecological Economics udbudt på den nye uddannelse "Environmental Risk Studies", som primært er for studerende med naturvidenskabelig bachelor og indholdet vil blive tilpasset deres formodede bedre evne til at håndtere matematiske modeller. Det vil også blive udvidet til 5 ECTS.
2) Kenneth Boulding var amerikaner fra 1948 og endda en fremtrædende en af slagsen idet han i en lang periode var præsident for the American Economic Association. Han var en af grundlæggerne af forskningsområdet Ecological Economics, som er tværvidenskabeligt. Det beskæftiger sig med forholdet imellem økonomien og dens naturgrundlag ud fra mange forskellige videnskabelige discipliner og der er derfor egentlig ikke noget at sige til, at man ikke kan studere det på polit eller andre uddannelser, som eksplicit har fravalgt det tværvidenskabelige for til gengæld at komme længere i en enkelt videnskab.
3) God vind med "Kritiske politter". Det bringer minder om min egen studietid.
Venlig hilsen
Anders Chr. Hansen
Lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) ved Roskilde Universitet.

Rasmus Hansen

Rigtig god læsning til problematikken som i den grad er anbefalingsværdigt (Er selv ved at færdiggøre mit speciale hvor jeg har taget udgangspunkt i udviklingen i makroøkonomien fra Ricardo Smith og Pigou til Keynes, Kalecki og Hicks til Lucas, Barro og Friedman og anvendt et Post-Keynesiansk perspektiv i min analyse og det er kanon fedt at have læst på de forskellige skoler i forbindelse med opgaven og set de egentlig baggrunde til de modeller vi har skulle lære ind og ud)

http://www.landecon.cam.ac.uk/research/reuag/ccepp/publications/WP02-12.pdf
En rigtig god læsning om udviklinge i de forskellige skoler og hvordan man netop har ført en ideologisk kamp fremfor det empirisk bæredygtige.

http://www.levyinstitute.org/pubs/wp_564.pdf
Den her er så lidt mere teknisk men selv om man ikke gennemgår formlerne så giver den et rigtig godt billede af hvordan New Consensus Macro egentlig rammer ret så meget ved siden af.

Henrik Jensen

@ Niels Engelsted

Ok. Jeg skal undlade at bidrage til debatten. Som en eller anden vistnok sagde "Facts are stupid things" - her kan de i hvert fald forvirre.

Ib Jørgensen

Noget af det første de Kritiske Politter kunne gøre, var at tage kontakt til nogle rigtige kapitalister. Så kunne de spørge dem, hvordan de mener at væksten indenfor kapitalismen vil komme til at se ud. Hvordan vil den være fordelt udover kloden? Hvordan vil presset på råstoffer og miljøet blive udslaggivende?

Det samme kan naturligvis gælde kapitalismens nyttige idioter, i tænketanke, partier, på bladredaktioner og altså ikke mindst universiteternes økonomiske institutter.

I Politikens kronik igår søndag var der en fin kronik af Nina Björk - hun refererer bl.a. til David Harveys nye bog The Enigma of Capital and the Crisis of Capitalism. Den kan varmt anbefales, bl.a. til Kritiske Politter.

Jørgen Bjerring

Hvor forfriskende, at "Kritiske politter" er dannet
- og hvor foruroligende, at de to interviewede skulle nå at blive 27 år, inden de vågnede op...

Ib Jørgensen

Læs om David Harvey på www.davidharvey.org

Der er masser af spændende og lettilgængeligt stof om kapitalismen.

Mette Pedersen

Anders Mortensen:

Ét eksempel på ét medlems politiske ståsted kan vel ikke af- eller bekræfte, om medlemmerne kommer fra et bredt politisk spektrum?

Jeg aner intet om medlemmernes politiske ståsted. Jeg mener bare, at en cevea-tilhænger vel er ligeså velkommen i en bredt funderet forening som en cepos-tilhænger?

Dennis Berg

Jørgen Bjerring, der synes jeg du er uretfærdig. De skal lige "vokse op" inden de kritisere deres lærere. 27 år er ret ungt, hvis man på dét tidspunkt har gennemskuet hvad de færreste i vores samfund - inklusive andre økonomer - har gennemskuet.

Aksel Gasbjerg

Ib Jørgensen.

Tak for henvisningen til Politikens kronik søndag, skrevet af Nina Bjørk.

En af de bedste kronikker jeg længe har læst. Kan varmt anbefales.

Pær Køie Kofod

Hvad med at bruge virkeligheden. Som "Case".
Fremfor teoretiske abstractioner.

Det fremmer læringen. Forståelsen af "komplicerede sammenhænge". Såvel virkemetoder.

Bill Atkins

@Ib Jørgensen

Rigtig set! Kritisk økonomi må ud over miljøøkonomi omfatte: Kapitalismekritik, og ikke mindst afhængigheds- og imperialismeteori (se i øvrigt: Energi til alle i Afrika: Olie eller vind? http://www.information.dk/301345)

Per-Olof Johanssson

På facebook optræder dette udsagn, som om det er hentet i artiklen: ’Marx? Keynes? Hvem er de? Vi kender kun Smith, Hayek og Friedman’ - Det er altså og heldigvis ikke et udsagn, som findes i artiklen - så vidt jeg har kunnet læse den. Jeg troede ikke mine egne øjne, så jeg tog 'søg' til hjælp - nej det står der altså ikke. Så er det jo lidt irriterende med de 93 'synes godt om' til dette udsagn på fb - synes godt om hvad?

Anne Albinus

I Frankrig blev for 15 år siden dannet Le Cercle des Economistes, fordi der var mangel på åben debat om økonomi. Cirklen er en vigtig aktør i den økonomisk debat. Den består af 30 medlemmer, alle universitetsuddannede der har arbejdet eller arbejder i det offentlige eller det private. Der holdes et årligt sommermøde Aix en Provence, i år 6-8.7. Fri adgang for alle. Program kommer først i juni.

Til de økonomistuderende og evt. andre interesserede, der kan læse fransk, kan jeg anbefale :

"Jours de colère, L'esprit du capitalisme" af Pierre Dockès, Francis Fukuyama, Marc Guillaume og Peter Sloterdijk, 2009, Descartes et Cie, ikke en økonomi bog, men et essai om økonomisk videnskab og en kritik af dens status. Og "Fin de monde sortie de crise", Perrin 2009.

"Le goût de l'autre" (Sansen for den anden), 2011, af Elena Lasida der underviser i solidarisk økonomi og bæredygtig udvikling på Institut Catholique i Paris. Og "Où est passé le bien commun?" (Hvad er der blevet af det fælles gode?) af tidl. forskningsdirektør på CNRS François Flahaut, 2011. Jeg har lavet et site om den italienske økonom og politolog Riccardo Petrellas, som i sin bog Pour une nouvelle narration du monde analyserer den nuværende verdensfortælling og kommer med forslag til en anden fortælling.

- bøger om "degrowth": La décroissance est-elle souhaitable" af Stéphane Lavignotte, Textuel, 2009 og "de la convivialité", Alain Caillé, Marc Humbert. Serge Latouche, Patrick Viveret, La Decouverte, 2011

- "Marx, åh Marx hvorfor har du forladt mig" af den franske økonom Bernard Maris

- "The Idea of Justice" af Nobelpristageren i økonomi Amartya Sen er et must for enhver økonomistuderende.

Det er jo rigtigt, at man ikke bør fortie at også økonomer bidrager, eller kan bidrage til selve økonomien, husholdningen

Anne Albinus

"A living disciple of Keynes, Harvard Professor John Kenneth Galbraith, regards mathematics with skepticism. One of Galbraith’s more entertaining books is called Economics, Peace, and Laughter. Commenting on the models of mathematical economics, he says this:

Moreover, the models so constructed, though of no practical value, serve a useful academic function. The oldest problem in economic education is how to exclude the incompetent . . . . The requirement that there be an ability to master difficult models, including ones for which mathematical competence is required, is a highly useful screening device.

Not satisfied with this comment, Galbraith adds a dour footnote:

There can be no question, however, that prolonged commitment to mathematical exercises in economics can be damaging. It leads to the atrophy of judgment and intuition . . . ."

kilde:
http://www.maa.org/pubs/Calc_articles/ma075.pdf

Olav Bo Hessellund

Jeg holder også meget af Galbraith – han har en sund skepsis overfor sin egen profession og evner at sætte tingene i perspektiv. Men ham kender de unge politter måske heller ikke. Galbraith bemærker et sted, at ” nationaløkonomi har en overlevelses-værdi, der ikke har noget at gøre med vigtigheden af de økonomiske problemer.”, fordi - idet han henviser til Keynes: ”det økonomiske problem ikke er den menneskelige races evige problem.”

Det nationaløkonomiske studium burde iflg. Keynes i stedet være en beskæftigelse for nyttige, men ikke iøjnefaldende specialister: ”Hvis det lykkes økonomerne at blive betragtet som et ydmygt, kompetent folkefærd på linie med tandlæger, ville det være strålende.”

Mainstream-økonomerne på universiteterne fungerer i vor tid med enkelte undtagelser som kapitalens nyttige idioter, idet de samtidigt får et rimeligt økonomisk udkomme af det og sidder i bekvemme og sikre stillinger, så længe de ikke udfordrer dogmerne (skal ikke afvise, at der findes undtagelser).

Men hvad … i dag studerer de unge ikke længere på universiteterne – de ”går i skole” og spørger læreren, hvilke lektier, de har for til næste gang. Derfor stor ros til Kristoffer Jensen og Arvid Aagaard for det fine initiativ, de nu har taget!

jep, dialektisk materialisme,, samspilsretning, hvor svært kan det lige være

Ib Jørgensen

Økonomiske modeller er ikke et naturfænomen som er urokkelig,på sin vis er kapital en manifestation af ressourcer imens der også findes økonomi som er af en mere spekulativ karakter. I min optik er økonomi et flydende element, et X som man kan tilpasse næsten hvilken som helst økonomi men at igen igen er det så spørgsmål om at selve det økonomiske system ikke er forankret i en model som måske ikke er så effektiv i vores nuværende situation eller vedligeholder et mønster som i den sidste ende er skadelig for nationer, at de efterlyser mere "kompatible" modeller synes jeg er et tegn på at de stadigvæk har deres sunde fornuft.

Torben Arendal

Aktieselskab vs. Andelsselskab og enkelmandsvirksomhed

Hvilken selskabsform er demokratiske? Den der har fleste aktie bestemmer farven. Andelstanken, en stemme pr. andelshaver.

Den mest udemokratiske bevægelse i den vestlige verden er markedsøkonomien. Lade os finde en bæredygtig alternativet til den?

Dennis Berg, skrev:

Jørgen Bjerring, der synes jeg du er uretfærdig. De skal lige “vokse op” inden de kritisere deres lærere. 27 år er ret ungt, hvis man på dét tidspunkt har gennemskuet hvad de færreste i vores samfund - inklusive andre økonomer - har gennemskuet.

------------

næppe,
de fleste i , så for prosaisk udtrykt: socialgruppe V,
ser det ofte længe før de bliver 27 år

og 99% utilfredse behøves næppe,
30% der har mange gode grunde til at være ekstra utilfredse, vil formodentligt vise sig at blive rigeligt
til at den 1% kommer i vanskeligligheder
---

Man behøver langtfra at være i blandt de 30% fattigste i et samfund, for at det let dæmrer at
at det samfund ikke er FOR os, men snarere er MOD os;
Og de meget få der nu står for egeneje til
produktionsmidlerne, må være usædvanligt naive hvis de satser på længe at slippe godt fra det.

Al økonomi handler om begrænsede ressourcer, så det er noget vrøvl at prøve at finde på smarte nye begreber for dette. Prisdannelsen i markedet er jo netop et resultat af et begrænset udbud.

Der findes netop én økonomisk skole, der tager afstand fra matematiske modeller med forudsætninger der aldrig er opfyldt i den virkelige verden. En skole der tager højde for at mennesker tager forskellige valg, der ikke altid er rationelle. En skole der som den eneste kunne forudsige de bobler vi har set i økonomien. Det det er den østrigske skole, så prøv at læs lidt Mises eller Rothbard. Nej, det er ikke nyt og smart som de nye varianter af kollektivisme og centralisering - om de så kaldes Steady State eller andre smarte navne. Men østrigerne har vist sig gang på gang at have ret i deres forudsigelser og har i den grad smidt Keynes på møddingen hvor hans teorier hører hjemme.

h.m. selv givende så mange gode forslag til lappeløsninger, skulle man måske nedtone kritik mod socialdemokrater, lidt

Det er interessant hvordan de samme ideer opstår på samme studier på forskellige universiteter på samme tid.
Jeg er simpelthen fuldstændig enig.

Værdifastsættelse, magt (: statskundskabens mest centrale begreb), videnskabsteori. Det er tre grundlæggende størrelser i de problemforhold som debatten kredser om. Økonomien arbejder sjældent med større videnskabsteoretisk ramme end den logisk positivistiske, hvilket mildest talt er forældet - især fordi den, som Kritiske Politter påpeger, ikke bringes i spil med andre perspektiver. Hvis folk ikke forstår den kritiske tænknings pointe, så er det lige netop her de skal kigge en ekstra gang. Højere pluralisme, tak.

På et studienævnsmøde spurgte jeg, hvorfor der i mikroøkonomifagets målbeskrivelse ikke stod noget om at 'forholde sig kritisk' - svaret kom kort efter fra to VIP'ere, at forklaringen skulle findes i/ved faget, hvorefter jeg udbryder at det dog var useriøst med nogen anerkendelse fra eks. den tilstedeværende sociolog efterfølgende.

Samtidig ved jeg, at økonomer ofte står af når de skal lære mere moderne videnskabsteorier - selv den kritiske rationalisme forekommer dem (: meget genereliserende, i know) abstrakt og unødvendig!

Jeg håber meget på en kommende dialog stud.scient.pol'erne på de forskellige danske universiteter imellem.

Det er simpelthen så nemt at bekræfte Marx's teser i dag, hvorfor den kritiske tænkning har gode muligheder.

Dog kan jeg se et problem:

En ønske om mere faglig (politisk) økonomisk pluralisme fordrer en bredde, hvilke nødvendigvis betyder, at dybden må blive lavere, med mindre der bruges mere tid og flere ressourcer på uddannelsen, værende undervisning mm.

Tilføjelse til min tidligere kommentar:

Jeg mener det er dybt useriøst, at der ikke indtænkes en bedre progression i vores uddannelse. Men dét mener jeg, at hvad vi lærer i videnskabsteori, metode og sociologi (skal) glemmes i økonomifaget. Det hænger bl.a. sammen med at faget udbydes af et andet institut, nemlig økonomi.
Dvs. måske er der behov for strukturelle ændringer af universitetet, således at fagene kan snakke bedre sammen (uden tvangsmæssig 'tværfaglighed').

Niels-Holger Nielsen

David Harvey bekræfter en af mine fordomme, nemlig at sociologer, historikere og geografer/udviklingsforskere ofte er bedre til økonomi end de fleste økonomer, som så til gengæld er dygtige til ritualer og liturgi (vistnok samme gruppe, som Ib Jørgensen så bramfrit kalder nyttige idioter;-).

Han har bl.a. skrevet denne lange og ganske informative artikel på det uundværlige Monthly Review:

The Enigma of Capital and the Crisis This Time
by David Harvey

Andre opslag:

Organizing for the Anti-Capitalist Transition
by David Harvey

The Twilight of Capitalism?
by Chris Maisano
(en præsentation af de synspunkter han selv fremlægger i den meget længere artikel som mit første link er til)

God læselyst, han er rigelig værd at læse.

Niels-Holger Nielsen

Advarsel

Nu skal Kritiske Politter ikke puste sig for meget op, mange af dem skal jo ud og arbejde i private og forvaltningsmæssige enheder, som ikke sætter særlig pris på kritiske og venstresnoede medarbejdere. Her ansættes man for at maksimere monopolkapitalisternes profit, so oder so.

Niels-Holger Nielsen

Angående Galbraith

Jeg har kun læst en bog af ham, men en masse omtale, nogle artikler og referater. Den bog jeg læste må absolut høre til en af hans bedre, den er genial. Den hedder vist på dansk Rapport fra Iron Mountain. Den er i virkeligheden et falsum om et hemmeligt møde under regeringen (omkring 1969), der aldrig har været afholdt. Selv troede jeg fast på denne 'rapport' idet den ganske livagtigt så tværs igennem det kapitalistiske samfund. Bogen havde vist en undertitel der lød noget i retning af 'om muligheden for og ønskeligheden af at afskaffe krig. Svaret var negativt i begge tilfælde og de økonomiske begrundelser overvældende og i overensstemmelse med empiriske iagttagelser. Jeg var langt fra den eneste som troede at bogen var en virkelig eksisterende hemmelig rapport. Det vakte et vist furore, som man kan tænke sig. Men bogen var altså et falsum, som Galbraith og den daværende chefredaktør på det venstreorienterede magasin The Nation havde bikset overbevisende sammen. Det er ikke mere en et par år siden, jeg fandt ud af hvordan historien hang sammen. Jeg var i gang med at researche lidt på Galbraith og fik lyst til at genopfriske kendskabet til den gamle bog, som jeg havde læst for mere end tredive år siden, og her faldt jeg over bl.a. følgende opslag på Wiki: http://en.wikipedia.org/wiki/Report_from_Iron_Mountain . Jeg læste noget mere om sagen, men har glemt hvor det var. Bogen kan muligvis købes antikvarisk eller lånes på biblioteket, men den var udgivet som elendig softcover, så jeg ved ikke om den har overlevet. Jo, Galbraith var givetvis et muntert menneske med hjertet på rette sted.

Niels-Holger Nielsen

'Chicagoskolen' var i allerhøjeste grad på benene allerede i tresserne, hvor Milton Friedman skrev sine mest indfydelsesrige værker. De handler i virkeligheden om den klemme som lønarbejderne havde fået på kapitalen under det historisk unikke og langvarende efterkrigsopsving. Den situation (socialdemokratiernes historiske kulmination), som også David Harvey henviser til flere gange. Med oliekrisens indtog i '73, var tiden kommet til en fornyelse af den kapitalistiske økonomi efter nye deregulerende opskrifter. Resten kan bedst betegnes ved Reaganomics og Thatcherrisme.

For nogle år siden læste jeg en meget tyk bog af en svensker (jeg husker ikke hvad han hedder og mit eksemplar er udlånt og ikke leveret tilbage) med titlen Kapitalen. Det er en meget fin bog, som viser hvad den historiske parentes efterkrigsboomet beroede på, hvordan det gavnede arbejderklassen og hvorledes og hvorfor det faldt sammen. Bogen veksler mellem teoretiske beskrivelser af den nye økonomi og udsagn fra arbejdere om hvordan de har oplevet ændringerne. Den er herved anbefalet.

Niels Engelsted

@Niels Holger
du tænker vel på
Mikael Nyberg: Kapitalen.com, Tiderne skifter, 2001.

Rasmus Knus

Mon ikke økonomistudiet, udfra beskrivelsen i artiklen, og div. kommentarer her i tråden, bedst kan beskrives som en indvielse til en sekt eller kult.

Et universitetsstudie udelukkende med det formål at gengive udvalgte teoretikere og ikke inddrage deres kritikere er IKKE et universitetsstudie.

Jeg har mødt Scientologer som var mere kildekritiske end tidens økonomer.

Jeg tror man skal passe på med at slå alle økonomer og økonomistuderende over med én kam, kalde dem religiøse osv. Jeg mener, mikroøkonomi giver da nogen gode erkendelser og har selvfølgelig også mangler. Kort sagt skal man passe på med at umenneskeliggøre dem - det kommer der ikke noget eller meget positivt ud af. Husk empatien.

Jørgen Bjerring

@Niels-Holger Nielsen, titlen er: "Om muligheden for og ønskeligheden af fred - en betænkning fra Iron Mountain" (med indledning af Leonard C. Lewin og forord af John Kenneth Galbraith") - Gyldendal 1968.
Herlig bog! - jeg slugte den råt i 1973 i en 2-timers pause på mit socialvidenskabelige studium på Odense Universitet.
Dér behøvede vi ikke at blive 27 år gamle (og næsten færdige som kandidater), inden vi kiggede kritisk på de heskende teorier (jvf. min kommentar ovenfor). Vi lærte en masse - både på grund af, og på trods af underviserne - på dét studium

Olav Bo Hessellund

@Niels-Holger Nielsen # 22. maj 2012 kl. 04:40
Ja, du har en pointe her. De fleste af dem, vi kalder de økonomiske klassikere, var oprindeligt ikke uddannede fagøkonomer. Man kan selvfølgelig sige, at de var lovlig undskyldt, eftersom økonomi endnu ikke var oprettet som fagstudium på deres egen tid. De var i stedet uddannet indenfor vidt forskellige fag som filosofi, teologi, jura og matematik, medicin, og andre var købmænd og børsmæglere: Adam Smith, Malthus, Ricardo, Quesnay, Say, Stuart Mills, Marx og Keynes.

Men man kunne let få den tanke, at den tankemæssige kreativitet, disse gamle udviste, måske er gået tabt med tendensen til i stigende grad at matematisere økonomi - en tendens, som vel for alvor tog fart med Alfred Marshall fra slutn. af 1800-tallet.

Tendensen har i hvert fald ikke gjort det lettere for lægfolk at danne sig en kvalificeret mening om praktiske økonomiske problemer af stor betydning for dem selv, men tværtimod styrket fagøkonomers tilbøjelighed til at isolere sig i deres elfenbenstårne og tale henover hovederne på den befolkning, der betaler deres lønninger.

Ikke fordi jeg tror, at økonomer skulle være et specielt nørdet folkefærd, men hvis man vil ændre på denne tingenes uorden, skal man begynde allerede under uddannelsen og desuden ændre i de kriterier, læreanstalterne lægger til grund for deres personalepolitik. Heldigvis er der nogle steder gjort beskedne tiltag i denne retning. Men der kunne gøres meget mere

Sider