Læsetid: 3 min.

Den offentlige sektor skal bevare sin del af samfundskagen

Hvis Enhedslisten fremover skal stemme for finansloven, så skal det offentlige forbrug som minimum vokse i samme takt som økonomien. Dermed er støttepartiet på kollisionskurs med regeringen
Enhedslistens politiske ordfører, Per Clausen, har kigget regeringens 2020-plan godt efter i sømmene, og partiet mener, at der satses for lidt på investeringer i det offentlige. Det skaber en usikkerhed om, hvorvidt støttepartiet vil stemme ja til finansloven til efteråret.

Enhedslistens politiske ordfører, Per Clausen, har kigget regeringens 2020-plan godt efter i sømmene, og partiet mener, at der satses for lidt på investeringer i det offentlige. Det skaber en usikkerhed om, hvorvidt støttepartiet vil stemme ja til finansloven til efteråret.

Jacob Nielsen

3. maj 2012

Glem alt om nul- eller lavvækst i det offentlige forbrug eller i det hele taget tanken om en mindre offentlig sektor.

Sådan lyder advarslen fra Enhedslisten, før SRSF-regeringen om kort tid offentliggør sin såkaldte 2020-plan. En plan som vil lægge rammerne for den danske økonomi i årene fremover.

»Nu ved vi jo ikke, hvad de kommer med i deres 2020-plan. Men vi frygter en nulvækst – eller i hvert fald en meget, meget lav vækst. Og det holder ikke en meter, hvis man har tænkt sig at lave finanslovsforlig med os det ene år efter det andet,« siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.

Inden Enhedslisten holder årsmøde i bededagsferien, er frustrationen over regeringen da også ved at koge over i støttepartiet. Hvis regeringen har troet, at den kunne tage Enhedslisten for givet, så er svaret: Det kan den ikke.

Derfor gør Enhedslisten det nu til et krav for fremover at stemme for finansloven, at det offentlige forbrug ikke blot skal vokse. Forbruget skal som minimum vokse i samme takt som den samlede økonomi eller bruttonationalproduktet (BNP).

Fungere som dynamo

Regeringen lægger ellers – i det netop offentliggjorte ’Konvergensprogram’ – nok op til en årlig realvækst på 0,6 procent i det offentlige forbrug frem mod 2020. Men udgifternes andel af BNP vil i perioden falde fra 28,6 procent ned til 26,6 procent (programmet er sendt til EU som forsikring for, at Danmark overholder Finanspagten).

»Efter vores opfattelse bør der – i hvert fald – være den samme vækst i den offentlige sektor som i den samlede økonomi. Og måske i virkeligheden endda en større vækst i den offentlige sektor, da denne kan fungere som en dynamo for den økonomiske udvikling ved at skabe velfærd og arbejdspladser,« siger Per Clausen og fortsætter:

»Vi ser ikke for os, at man kan lave aftaler omkring finansloven som ikke betyder, at den offentlige sektor vokser i samme omfang som BNP«.

Ifølge Per Clausen forværrer opbremsningen i det offentlige forbrug bestræbelserne på at bekæmpe arbejdsløsheden og underminerer den kickstart, som regeringen har igangsat. Når opsvinget lader vente på sig, er en af hovedårsagerne nemlig, at den indenlandske efterspørgsel er lav, lyder det fra Enhedslistens gruppeformand.

»I en situation, hvor den økonomiske udvikling er gået i stå, er der netop behov for at skrue tempoet op i den offentlige sektor for på den måde at få gang i beskæftigelsen og økonomien. I andre perioder kan der så være behov for at skabe et overskud på statsregnskabet, så man kan spare op til de dårlige tider eller få betalt af på gælden. Vi er med på, at der skal være balance på statens regnskaber på lang sigt.«

Konkrete forslag på banen

Selv om Enhedslisten med kravet om størrelsen af den offentlige sektors andel af samfundskagen er på kollisionskurs med regeringen, så er finansminister Bjarne Corydon (S) tilbageholdende med at kommentere kravet: »Det er altid interessant at høre på Enhedslistens forslag, og jeg regner med, at Enhedslisten bliver en central medspiller når det kommer til finansloven for næste år, men jeg vil vente med at diskutere konkrete forslag, til vi når efteråret og regeringen har fremlagt sit eget forslag til finanslov,« skriver Bjarne Corydon i en kommentar.

De radikales finanspolitiske ordfører, Marianne Jelved, ønsker heller ikke at kommentere Enhedslistens krav før finanslovsforhandlingerne med henvisning til, at »det er finansministeren som forhandler«.

Men SF’s finanspolitiske ordfører, Jonas Dahl, afviser at udstikke noget sådant løfte om den offentlige sektors størrelse.

Permanent skadet

»Det er for tidligt at sige, at hvis vi slipper ud af krisen, så skal vi lægge os fast på, at den offentlige sektor skal udgøre 25, 30 eller 35 procent af økonomien. Vi lægger ikke op til nulvækst, men til en fortsat vækst i det offentlige forbrug og at den offentlige sektor fortsat kan udvikle sig. Det – og ikke en bestemt procentandel – må være det afgørende,« siger Jonas Dahl.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Frederik Pedersen, understreger, at hvis Enhedslisten kommer igennem med sit krav, vil det fastlåse det offentlige forbrugs andel af BNP på et historisk højt niveau. Forbrugets andel er nemlig i dag uforholdsmæssigt stor på grund af den økonomiske krise. Andelen var i 2009 endda oppe på 29,8 procent af BNP – hvilket var faldet til 28,6 procent sidste år.

»Det er klart, at hvis samfundskagen bliver mindre, mens det offentliges forbrugs stykke er det samme, så bliver dette stykke relativt større. I dag er spørgsmålet imidlertid om kagen er blevet permanent skadet,« siger Frederik Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er altså klogere og mere hensigtsmæssigt at sikre de opgaver, som det offentlige skal stå for i virkeligheden - herunder alle mulige opgaver, der afvikles på baggrund af et alt for positivt fremtidshåb (centralisering og nedlæggelse af personlig betjening).

Peter Lassen

Landsbytosser - EL tror at det offentlige kan finansiere sig selv..selvom vi beskatter alle de "rige" med en skatteprocent på 100% vil det ikke kunne finansiere EL luftkasteller...

Steffen Gliese

Peter Lassen, sjovt synspunkt, du udfolder dér! Sagen er vel den, at sålænge nogen i et eller andet regi gør det nødvendige, kan det køre.

Ole Brockdorff

Enhedslistens ”betonkommunister” kan eller vil tilsyneladende ikke forstå, at vi lever i et land med fri næring og fri markedsøkonomi, hvilket i al sin enkelhed betyder, at det året rundt er og bliver den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke med selvstændige arbejdsgivere og lønmodtagere i det private erhvervsliv, der alene indtjener nationens årlige bruttonationalprodukt gennem indbetalinger af skatter og afgifter.

”Hvad er det dog for noget uforskammet vrøvl, at mennesker, der er arbejdsløse, lever af andre menneskers penge”, sagde Johanne Schmidt-Nielsen til Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance for nogle dage siden, og denne holdning afspejler mere end noget andet den grove populisme, løgn, svindel, manipulation og propaganda, som kendetegner Enhedslistens politik al den stund, at samtlige arbejdsløse sjæle jo vitterligt lever af overførselsindkomster fra andre menneskers indtjening til statskassen.

Johanne Schmidt-Nielsen dokumenterer med denne uanstændige populistiske udtalelse, at hun repræsenterer det uansvarlige segment af kommunistiske politikere i et land med demokrati og fri markedsøkonomi, der ikke vil anerkende den ubestridelige historiske kendsgerning, at det er og bliver det private erhvervsliv alene, der indtjener Danmarks årlige bruttonationalprodukt, så mere end to millioner borgere anno 2012 kan modtage overførselsindkomster hver eneste måned til deres livsforsørgelse.

Vi lever altså ikke i det tidligere Sovjetunionen med planøkonomi.

Enhedslistens politikere er simple uansvarlige kommunistiske populister af den værste skuffe, der er hamrende ligeglad med det arbejdende folk i det private erhvervsliv med alle deres forskellige politiske observanser, også selvom de finansierer deres folkevalgte politikeres løn, ferie og pension samt de næsten 900.000 offentlige ansatte, der alle har det til fælles, at de ikke producerer noget som helst til samfundet.

Det yderliggående kommunistiske venstrefløjsparti er parate til med deres totalitære planøkonomiske tankegang, at plyndre enhver velfungerende privat arbejdsgiver og privatansat lønmodtager for langt over halvdelen af deres indtjente penge i skatter og afgifter, så partiet i ægte Robin Hood-stil kan dele penge ud til alle dem, som af forskellige årsager ikke kan eller vil livsforsørge deres egen tilværelse, hvad enten de er singler eller børnefamilier.

Imidlertid glemmer Enhedslisten og deres populistiske uansvarlige politikere, at fortælle et par historieløse generationer af mennesker på overførselsindkomster, at de ikke modtager bare èn krone til deres livsforsørgelse, hvis de sidste rester af overskudsgivende private virksomheder herhjemme flytter til udlandet, hvor arbejdskraften og timelønnen er langt billigere. En sådan udvikling kan de ikke forhindre med nogen som helst lovgivning i Folketinget, takket være EU med sine regler om fri bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser.

Når politikerne hos Enhedslisten bare hårdnakket afviser den ubestridelige kendsgerning, at de arbejdsløse herhjemme trods alt er finansieret af det arbejdende folk i det private erhvervsliv, ja, så er bunden nået med hensyn til rimelig anstændighed og hæderlighed i dansk politik, for ingen medier tager kritisk fat i partiets endeløse strøm af populistiske løgne, svindel, manipulation og billig propaganda, der udelukkende går ud på at tiltrække unge historieløse uvidende vælgere der tror, at de skal leve resten af livet på overførselsindkomster fra andre menneskers daglige indsats på det private arbejdsmarked.

Men uanset Enhedslistens ”raslen med sablen” over for SRSF-regeringen med alle mulige trusler om manglende støtte til den kommende finanslov, hvis ikke det offentlige forbrug bliver sat i vejret på bekostning af det arbejdende folk i det private erhvervsliv, ja, så kan nationens 4,1 million vælgere føle sig helt sikker på, at partiets ”betonkommunister” nok skal rette sig ind efter den siddende regering, så de ikke mister indflydelsen som parlamentarisk grundlag, nøjagtigt som det var tilfældet med Dansk Folkeparti i forhold til den tidligere VK-regering.

Næste folketingsvalg bliver helt sikkert først i 2015.

Ruben Michelsen

Nu har EL i 3-4 måneder jævnligt råbt "ulven kommer".
Og som vi alle ved, så der ingen der gider høre på sådanne advarsler ret længe.

Men måske "ulven" bliver lukket ud efter landsmødet, for dele af baglandet ser ud til at være lavet af stålbeton.

Aner man også, at dele af baglandet mener, at der er gået lidt for meget "Johanne" i det.
Det kan selvfølgelig også bare være et udslag af simpel jalousi.

Esben Maaløe

Ole Brockdorff: "al den stund, at samtlige arbejdsløse sjæle jo vitterligt lever af overførselsindkomster fra andre menneskers indtjening til statskassen."

Vil det sige at i det øjeblik jeg går fra at betale til A-Kassen til at være arbejdsløs så bliver hele mit indskud dit? Og den aftale jeg indgik med A-Kassen hvad med den? Jeg aftalte at jeg betalte til dem og de betalte til mig hvis det gik galt. Bliver den aftale annulleret og pengene skrevet over i dit navn, således at jeg nu bruger dine penge?

Peter Nygaard

Landsbytosser, totalitære, simple, kommunister, populister, løgnere, offentligt ansatte laver ingenting af nytte osv.

Flotte ord, i en saglig debat, minder mig om, når man debatterer med dybt religiøse mennesker. De går sku også efter manden istedet for bolden. Måske hedder den nye trosretning kirken af mammon?

Jesper Park van der Schaft

Der er både fordele og ulemper ved den offentlige sektor. Man kan jo bare se, hvordan det er gået med arbejdsprøvninger og andre AMU-kurser hos andre aktører, hvor de langtidsledige skulle finde sin indre fugl eller lave tårne af skumgummifdus og spaghetti. Men i forhold til danske privatskoler, så er vist ,at kvaliteten af undervisning er bedre end i folkeskolerne.
Men man bør bevare den offentlige sektor, således at svagest stillede også kan få undervisning, ældreomsorg osv., som de har behov og brug for

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft

Leo Nygaard

Hvad er den offentlige sektor, som "får en del af samfundskagen" ?
Jeg vil dele den i to : Den praktiske, der får infrastrukturens hjul til at løbe rundt, og samfundsfundsfunktionerne til at virke.

Den anden, den menneskelige, hvor sektorens ansatte administrerer befolkningen, incl sig selv.

Den første er der ikke meget at regulere på, andet end at være sparsommelig, købe færre jagerfly o.lign. Det kan EL næppe være imod ? Er det flere statsvirsomheder som DONG, man ønsker ?

Den anden er udtryk for det politiske system, hvorom al forskel i opfattelserne drejer sig. At EL vil styre danskerne gennem staten er ingen overraskelse. Og dog, sidst år sagde Johanne at statsstyringen og regeltyranniet skulle reduceres og nærdemokratiet styrkes (ikke ordret).
Jo mere decentralisering og jo enklere ordninger for borgerne, jo mindre andel af kagen.

Hvad mener de egentlig, de forvirrede EL`er

Janus Agerbo

@Ole borckdorff

Du skulle måske sætte dig lidt bedre ind i samfundsøkonomi, inden du udtaler dig.

At tro at det kun er private kræfter, der holder samfundet i gang og tjener penge ind er at leve langt fra virkeligheden.

Et samfund er den samlede mængde arbejde, der udføres inden for det og de behov der stilles. At man vælger at lade nogen gøre det nødvendig frem for andre ændrer ingen ting.

Dine påstande er neoliberal demagogi og er skyld i at landet ligger i ruiner. Det er billigere og bedre at drive offentlige hospitaler, men ignoranter som dig støtter op om dyre løsninger, der ikke er andet end at stjæle fra de fælles indskud.

Hyklere og tyveknægte er hvad man får med de borgerlige. Forstand på, hvordan et fællesskaber styrkes, det har de ikke og selv den økonomi, de mener de repræsentere fatter de ikke. (nok fordi de skal tænke ud over deres egene snævre kortsigtede interesser)

Filo Butcher

Nu må vi se hvad valget i Frankrig bliver til.
En eventuel kursændring i Frankrig mod mere socialisme (eller drømmer jeg?) vil også ændre kursen for EU og så kan det jo være at både de såkaldte socialdemokrater og de såkaldte folkesocialister finder ud af at deres navne forpligter...

Filo Butcher

Jesper van der Schaft, undskyld, men det er noget vrøvl du skriver. Det virker som om du ikke helt har forstået hvad den offentlige sektor egentligt er for noget.

EL er vel at betragte som en faglig organisation for offentligt ansatte. I alt fald nogle af dem. Følelig kan EL ikke gå ind for noget, der medfører en risiko der mulig afskedigelse af deres vælgere. Arbejderne (de der måtte være tilbage) i Danmark betaler via skatten.

Ole Brockdorff

Esben Maaløe, to tredjedele af arbejdsløshedsunderstøttelsen fra A-kassen er finansieret af statslige midler, der grundlæggende er indtjent af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke med selvstændige arbejdsgivere og lønmodtagere i det private erhvervsliv, og dèt faktum kan ingen som helst benægte, uanset hvad man bærer rundt på af politisk observans.

Og, ja, Peter Nygaard, jeg går i sandhed udelukkende efter ”bolden”, hvilket for mig er samtlige folkevalgte politikere hos Enhedslisten, der konstant får lov til uimodsagt i medierne, at komme med deres politiske svindel og propaganda om, at de økonomisk velstillede borgere udnytter samfundets ”fattige” mennesker som blandt andre den navnkundige Carina med hendes 17.000 kroner om måneden til livsforsørgelsen, indtjent af den fuldtidsarbejdende nabo, der hver dag knokler under hårde konkurrencemæssige vilkår i det private erhvervsliv.

Politikerne hos Enhedslisten glemmer nemlig i deres politiske budskaber i offentligheden, at det i forvejen er alle ”de rige svin”, der finansierer den nuværende samfundsmodel, hvor omkring en tredjedel af de opkrævede skatter og afgifter – nemlig 270 milliarder kroner – bruges til at livsforsørge over to millioner borgere på overførselsindkomster, og udover det også finansieringen af løn, ferie, pension, frynsegoder og driftsbudgetter til 900.000 offentlige ansatte mennesker.

I et demokrati med fri markedsøkonomi kan man levere sin arbejdskraft på to måder: enten producerer man noget i det private erhvervsliv som virksomhedsejer eller lønmodtager – eller også arbejder man hos det offentlige som et ansat ”servicemenneske”.

Pengene til driften af den offentlige sektor kommer trods alt fra indtjeningen i det private erhvervsliv, også midlerne til overførselsindkomsterne, og det kan selv den mest glødende hardcore kommunist ikke benægte, hvis man ellers indeholder blot en lille smule pragmatisk sans.

Så, nej, Janus Agerbo, jeg køber ikke dine kommunistiske floskler om, ”at et samfund er den samlede mængdes arbejde, der udføres inden for det og de behov der stilles”, for det slår i den sidste ende al lighed og retfærdighed i stykker, at nogle få hundredetusinde mennesker i det private erhvervsliv anno 2012 skal aflevere langt over halvdelen af deres indtjente midler i skatter og afgifter, så to millioner borgere kan modtage overførselsindkomster og 900.000 offentlige ansatte kan modtage løn hver eneste måned uden nogen personlig risiko og regning.

Vis dog respekt for det private erhvervslivs arbejdende folk.

Leo Nygaard

Maaløe - Dagpengesystemet er vel en "privat" forsikringsordning, som intet har med den offentlige sektor at gøre. Eller hvad.
Jeg opfatter Brockdorfs formulering : " ....samtlige arbejdsløse sjæle ....", som en fejl. Han må have ment alle andre på overførselsindkomster.
Jeg vil tilføje, alle ydelser til borgere, der kan klare sig selv uden tilskud fra "kagen" (det universelle velfærdsprincip).

Marianne Christensen

Der er noget særdeles ulogisk ved at nogen i denne debattråd mener at nødvendige opgaver ikke kan og skal løses i fællesskab og betales af fællesskabet.

Bliver det arbejde en lærer eller sygeplejerske mere samfundsnyttigt af at de er ansat på en privatskole eller et privathospital end i det offentlige???

Hele den berømmede danske andelstanke går ud på at løse samfundsnødvendige opgaver i fællesskab så alle borgere får lige muligheder.

Selv om tyggegummiproduktion og produktion af kartoffelchps ligger i privat regi synes jeg altså ikke at jobbene i den branche er mere nyttige end at lære næste generation at læse og regne.

Sorry.

Peter Nygaard

@ Ole

"Vis dog respekt for det private erhvervslivs arbejdende folk."

Du glemte:

Så længe de er i arbejde!

Kom da ned fra din piedestal og forhold dig til, at der ikke kun findes en sandhed og, at folk ser anderledes på samfundet end du gør. Du går kun efter bolden, når du kalder enhedslistens politikere for dumme, totalitære, kommunister osv.

Når du kalder offentlig ansatte(f.eks en sundhedsprofessionel som mig) unyttige, så glemer du, at jeg udover min skat også sparer samfundet for penge, da jeg slet ikke får det samme i løn, som hvis min arbejdsgiver var et privat hospital.

Jeg har gang på gang set det offentlige booste private aktørere og det er uden at medregne direkte og indirekte statsstøtte, såsom fradrag for privat sundhedsforsikring eller fradrag til landmanden for, at oprette et bord bænkeområde på en mark.

Robert Ørsted-Jensen

Partiet for den offentige sektor og staten - det er sgu da lidt søgt og temmelig uigennemtænkt det. Der er mange andre muligheder og statslige apperater er ofte alt for tunge og ufleksible at danse med. Det er dåligt gennemtænkt af folk der betegner sig selv som socialister.

Esben Maaløe

Ole Brockdorff og andre: Jeg betaler skam også skat og har gjort det længe. Før det betalte min far og mor skat, og deres forældre betalte også skat.

I det øjeblik jeg bliver arbejdsløs så er den investering 'dine penge'?

Hanne Gregersen

Teatertorden fra EL, når det bliver alvor til november falder de til patten og holder hånden under Thorning uanset hvad ---- og Thorning ved det :o)

Leo Nygaard

Logiske Marianne : Eller omvendt : " Der er noget særdeles ulogisk ved at nogen i denne debattråd mener at nødvendige opgaver ikke kan og skal løses "...af private og betales af private.
Men modsætningsvis mener, at nødvendige opgaver kan og SKAL udføres i fællesskab (af stat og kommune)

Det har intet med logik at gøre. Det er forskellige politiske overbevisninger.

Undskyld, det ved du selvfølgelig godt.

Filo Butcher

Ole Brokdorff: angående -

I et demokrati med fri markedsøkonomi kan man levere sin arbejdskraft på to måder: enten producerer man noget i det private erhvervsliv som virksomhedsejer eller lønmodtager – eller også arbejder man hos det offentlige som et ansat ”servicemenneske”.

Pengene til driften af den offentlige sektor kommer trods alt fra indtjeningen i det private erhvervsliv, også midlerne til overførselsindkomsterne, og det kan selv den mest glødende hardcore kommunist ikke benægte, hvis man ellers indeholder blot en lille smule pragmatisk sans.

...................................................................................
1. i et system med fri markedsøkonomi, altså den virkelig frie, er demokrati helt overflødig og bare en hæmsko. Jf. filosofien er markedskræfterne altid "klogere og smartere" end staten og politikere og alt regulerer sig selv.
Ergo er fri markedsøkonomi og demokrati uforenelig.

2. Jeg er ikke kommunist, ville ikke engang betegne mig som socialist, men et først og fremmest apolitisk menneske der ikke så rigtigt tror på politiske løsninger. Men jeg har set og i 86 - 93 oplevet, hvad der skete i UK da Thatcher slap ånden ude af flasken, og jeg kan se den samme tendens her i DK. Jeg synes ikke det var sjovt for et stort antal jævne mennesker som mig selv, og det synes jeg heller ikke nu.
Derfor er jeg alligevel begyndt at interessere mig for politik, fordi det er den mindste onde sammenlignet med utøjlet kapitalisme.

Og hvem, hvis ikke politikerne skal, i et demokrati, nogensinde tøjle kapitalismens brusende, skabende, men også ødelæggende fordi indiskriminerende kræfter?

Så nej, pengene til at drive den offentlige sektor kommer ikke udelukkende fra indtjeningen i det private erhvervsliv. Det gør det kun hvis man har solgt ud af alle statens ressourcer.
I Norge for eksempel, kommer en stor del af pengene fra en ressource som tilhører fællesskabet, og sådan burde det være allesteder.

Hvorfor skal naturens ressourcer ejes af en lille elite som selv bestemmer hvor mange krummer der må drysse ned til resten af befolkningen?

Min sunde fornuft, ikke en politisk overbevisning siger mig at det er galt!

Det private erhvervsliv er meget velkommen, det må boltre sig og skabe arbejdspladser og vækst og deri skal det gerne støttes af almenheden og staten. Men det skal ikke diktere og bestemme hvem der ejer hvad og hvor meget, og det skal være underlagt folkelig kontrol. Ellers får vi, før eller senere, tilstande som i den mørkeste middelalder igen.

Hvis staten i dag ikke har anden indtægt end de små bidrag fra det private erhvervsliv, så er det fordi udviklingen er gået galt, fordi ,i min mening, korrupte politikere har solgt de ressourcer der burde være ejet i fællesskab til en lille elite i det private erhvervsliv og ikke på grund af en naturlov der siger at de frie markedskræfter er bedre end politisk styre.

Leo Nygaard

Bucher - Ved du at du er retsliberal - eller noget der ligner.

Thomsen - Med den tilføjelse : De der vil arbejde !
Ret til arbejde . Ret til ikke at arbejde. Borgerløn !

Anne Marie Pedersen

Frit marked? Jeg må da ikke trykke min egen møntfod, så vi har ikke et frit marked! Lad det argument bliver hjemme!

Steffen Gliese

Før pengene bliver viklet ud af selve det agrende niveau, vil denne forvirring råde. Sammenblandingen af det symbolske metaniveau 'penge' med faktisk forekommende aktivitet tegner et forkert billede af pengene, der kommer til at fremstå som en vare i lighed med alt andet; men penge er ikke en vare, det er det symbolske udtryk for de faktisk eksisterende varer og tjenester, der udveksles mellem mennesker, og hvis de optræder på anden vis end det, kan man slet ikke længere bruge penge til deres nyttige formål.

Arne Thomsen

@ Leo Nygaard: I et solidarisk samfund, mener jeg, vi alle må have pligt til at arbejde - efter evne - til fællesskabets bedste.
Til gengæld mener jeg, det må være fællesskabets pligt at sørge for, at der er arbejde til alle, som kan.

Heinrich R. Jørgensen

Vækst, BNP, penge, samfundskage, osv., er vrøvlebegreber, uden klart indhold.

På samme vis som andre begreber der ikke har en koncensus-betydning, såsom demokrati, frihed, religion, kirke, gud og utallige andre.

Samtaler om de emner, vil uvægerligt blive agiterede, og vil aldrig kunne lede til noget "svar".

Robert Ørsted-Jensen

Et parti der ikke evner andet end at være de offentlige ansattes fagforeningers forlængede arm - eller i øvrigt bilder sig ind at statslig ejendomsret er et fremskridt - er sgu ikke et socialistisk parti.

Der er almulig grund til at sikre større felksibilitet og også mulighed for at udlicvitere visse funktioner til viksomheder som ikke er statslit ejede men måske har et flertal af bruger og klienmter som ejere og i det hele taget opføre sig mere fleksibelt hvad angår staten - staten bør iukke være en hellig ko og intet parti bør gøre sig selv til forlænget arm for de offentligt ansattes snævre faginteresser. Det er ikke den måde man tjener den jævne boger bedst - det er snare den måde hvor men bringer mere vand til umyndiggørelsen af den jævne borger

Steffen Gliese

Jamen, Arne Thomsen, reelt er der ikke arbejde til alle, vi allerede i dag nødt til at opfinde jobfunktioner, især dyre, overordnede, fordi det er blevet på mode at avancere fremfor at være glad for det, man kan og gør; men problemet er, at alt for mange overvejelser bliver egne strategiske hensyn fremfor jobbets krav.

Arne Thomsen

@Peter Hansen: Der er to veje, man kan gå:
1. Fordel arbejdet, så der er til alle
2. Igangsæt nødvendigt arbejde, som i dag ikke bliver gjort. Eksempel: Producer grøn energi og isoler huse.
Det hele er kun et spørgsmål om fælles vilje.

Morten Kjeldgaard

Tillad mig et sidespring i denne diskussion af den offentlige sektor og dens del af samfundskagen.

Venstrefløjen besidder desværre en fuldstændig irrationel forgabelse i Staten som central aktør i samfundslivet. Det glemmes næsten altid, at der findes talrige andre former for kollektive organisationer og fælleseje, som ikke er privatkapitalistiske, men som yder en solidarisk og demokratisk samfundsmæssig indsats. Desværre fik VK0 stort set smadret andelsboligbevægelsen og andre fællesejeformer, og samtlige politiske partier dyrker nu magtens centralisering gennem deres indflydelse i stat og kommuner.

Vi så i 2001-2011, at partiet Venstre, som traditionelt har arbejdet for at minimere Statens magt og indflydelse, fuldstændig skiftede hest da de opdagede hvor dejlig nyttig Statsmagten var da de skulle gennemføre deres såkaldt liberale politik, som i virkeligheden kun betyder frihed for en mikroskopisk lille økonomisk elite. Alle andre borgere fik ufrihed, overvågning, kontrol og mistillid at føle. Andelsbevægelsen og andre fællesejeformer betragtes af Venstre som det rene kommunistiske vraggods, på trods af det faktisk er en del af Venstres egen historiske baggrund. De Konservative har i parantes bemærket altid ønsket en stærk statsmagt, og har altid arbejdet for at staten skal tjene overklassens interesser, en standpunkt de konservative har tilfælles med fascisterne.

Det er på tide, at venstrefløjen vender sig bort fra den centraliserede Statsmagt, og begynder at kæmpe for et samfund med ægte frihed, lighed og solidaritet, med udgangspunkt i borgernes egne initiativer i beboelseskvartererne, på arbejdspladserne, på skoler og på uddannelsesinsitutionerne. Et samfund, hvor Statens autoritære magt erstattes af borgernes selvforvaltning.

Alle der har været i kløerne på offentlige myndigheder, f.eks. dagpengesystemet eller arbejsformidlingen, kender til den umyndiggørelse, mistænkeliggørelse og ofte helt urimelige behandling man bliver udsat for. Det er sandsynligvis uundgåeligt i en statscentralistisk organisation. Er det virkelig den offentlige sektor, EL ønsker at styrke? Ærlig talt, at arbejde så intenst på at styrke den centraliserede offentlige sektor virker reaktionært. Burde man ikke snarere argumentere for en demokratisk, folkelig selvforvaltning? Det er jo dét, langt de fleste danskere ønsker.

At skaffe os VK0 regimet på halsen igen vil være katastrofalt. Så er kampen om et solidarisk, demokratisk samfund tabt -- formentlig for evigt. Lad os ikke håbe, at EL vil optræde så uansvarligt! Der er masser af andre politikområder, der er mere væsentlige, end om arbejdsløse får 250 kr. mere eller mindre om måneden, f.eks. en humanistisk udlændingepolitik, klima, trafik og miljø. I realiteten tjener man osse de arbejdsløses interesser bedre ved at sørge for at der er arbejde og uddannelse at få. Det har altid været de mindrebemidlede, der har båret omkostningerne for samfundsmæssige fremskridt. Det kan EL ikke wupti lave om på, specielt ikke ved at skaffe os VK0 på halsen igen. Vi har ikke brug for kontanter... vi har brug for frihed for statsmagtens og det offentliges overvågning og omklamring.

Man kan argumentere for, at det objektivt set er nødvendigt at bruge borgerlige politiske midler for at reparere på VK0's økonomiske og moralske ruin af landet. Måske er det tidspunktet at være tålmodig, og have is i maven. Men når ulykkerne efter VK0-misregimente er rullet tilbage -- forhåbentlig allerede om 2-3 år -- SKAL vi begynde at se fremad og ændre samfundet i en ægte, solidarisk retning. Og det vil der med garanti være stor vælgeropbakning til. Det bør Regeringen og EL lægge en langsigtet strategi for, der rækker valgperioden ud.

Leo Nygaard

Thomsen - Kun enig, hvis arbejde defineres bredt som "at yde noget for andre". Men det er tydeligvis ikke det du mener.

Heinrich - "arbejde" er et godt eksempel.

Lars Poulsen

@Ole Brokdorff:

Du glemmer lige at det nuværende private arbejdsmarked slet ikke kan eksistere uden en sund og veluddannet befolkning. Samfundet investerer i denne befolkning så der er god og kvalificeret arbejdskraft til den private sektor.
Vi har en progressiv skat fordi de rigeste har skaffet sig deres rigdomme på baggrund af denne sunde og veluddannede befolkning så derfor skal de også betale procentvis mere end de fattigeste.

Ud over det, så (som andre også har påpeget) er der masser af resourcer i samfundet som er *alles* eje (dvs. staten) og hvorfra der kommer en indtjening (f.eks. olie og gas, naturen - i.e. turisme, fisk i havet osv.).

Du nævnte i øvrigt, hånligt, noget om 100% beskatning af de rigeste. Det er faktisk ikke så langt ude som det lyder! I USA i midten af forrige århundrede havde de faktisk op mod 98% beskatning, hvilket fungerede fint indtil Reagan fjernede det og landet er kørt i sænk både økonomisk og moralsk siden da.

Arne Thomsen

@Leo Nygaard:
Jeg ser ikke nogen principiel forskel mellem, som jeg skrev: "arbejde - efter evne - til fællesskabets bedste" og dit: “at yde noget for andre”.

Filo Butcher

Leo Nygaard, helt ærligt, så ved jeg ikke hvad "retsliberal" er.

Jeg ved bare at jeg ikke har tillid til politikere fordi de er en kaste, især i lille Danmark, hvor folketinget i betydelig omfang er en familievirksomhed igennem adskillige generationer, ligesom den arabiske kiosk ned ved hjørnet.

Så meget tillid til politiker mennesketypen har jeg ikke, men endnu mindre tillid har jeg til de højtbesungne markedskræfter fordi de er rent mekanistiske og tager ikke hensyn til mennesker.
Derfor er det jo ikke overraskende at de mennesker der hylder markedskræfterne bliver lige så mekanistisk som den filosofi de er tilhængere af. Nej, dem har jeg endnu mindre tillid til.

Derfor ser jeg staten som det mindste onde af de to.

På den anden side er jeg helt enig med Morten Kjælgaard vedr. statens centralisering og de inhumane undersystemer dette har medført. Ja, en decentralisering af statens magt og en genopståen af andelsbevægelserne og andre fællesskabs projekter, det ville være rart og kunne løse mange af de aktuelle og også fremtidige problemer, ikke mindst økonomiske.
Her svigter venstrefløjen kolossalt!

Steffen Gliese

Problemet med staten er vel, at den betragtes som en ting afsondret fra borgerskabet; men i et demokrati er der jo ingen stat uafhængig af netop borgerskabet (ikke bourgeoisiet, men den myndige, stemmeberettigede), fordi staten blot er udmøntningen af folkeviljen, hvis altså ikke foket havde lagt ansvaret fra sig og overladt til en ny politisk klasse at genindføre den sociale lagdeling i fuldt omfang.

Leo Nygaard

Bucher
Jeg ved hvad De Retsliberale gennem partiet Retsforbundet ikke er. Vi er ikke i folketinget.
Derfor har jeg ikke det problem, at ideerne korrumperes gennem at have magten.

I tre år var jeg medlem af LA, men gik ud efter oplevelser med snævertsynet politik og manglende demokrati og medlemsindflydelse, som kulminerede med Anders Samuelsens klare udtalelse på TV (næsten ordret) :
"Jeg kan garantere vælgerne at AL er et topstyret parti. Det er mig der bestemmer."

Så jeg er helt enig i dine betragtninger om det politiske liv.

Peter Hansen
Hønen eller ægget. Den folkelige mangel på engagement eller topstyrede partier med deres magtfuldkomne politikere ?

Steffen Gliese

Det sidste er en konsekvens af det første, Leo Nygaard. Var folk engagerede i partiarbejdet, ville indflydelsen komme nedefra (i de partier, jeg taler om); men fordi folk opgiver deres engagement og vælger idiotien (slå det op!), står både partier og fagforeninger, dvs. lønmodtagernes egentlige interesseorganisationer, stadig mere svækkede. Derfor føres der næsten uhindret klassekamp fra oven, hvor hævdvundne rettigheder afskaffes, fordi befolkningens mål for samfundet er nogle ganske andre end de teoretiske overvejelser på statskundskabsuddannelserne.

Robert Ørsted-Jensen

Det hedder ikke 'retsliberal', men 'retsstatsmand' eller 'georgist' - bare sådan til orientering. Ideerne bygger på noget velmenede sludder en amerikaner, Henry George engang tænkte og skrev og som fundamantralt set handler om at man ikke skal kunne have ejendomsret til jord og naturen selv. Ideerne gav i danmark grund for partiet 'Retsforbundet'

Leo Nygaard

Robert Jensen - Nu kunne jeg kaste mig ud i forklaringer om at disse ideer er mere aktuelle end nogensinde set i relation til verdens tilstand og den skadelige bobleøkonomi.
Det vil jeg ikke, men blot bede dig orientere dig bedre, hvis du er nysgerrig nok. At stemple andres ideer som sludder, er vist ikke seriøst.

Retsliberalitet er en afart af Retsforbundets politik.
Den væsentligste forskel er basisydelse (borgerløn), som tidligere er forkastet af Retsforbundet.

Se BIEN Danmark (Borgerlønsbevægelsen).
Se også - Syntesetanken.

Morten Nielsen

Ingen kan have noget mod frivilligt fællesskab.

Det er det tvungne fællesskab som er en forbrydelse mod mennesket.

Frivillige fællesskaber som kollektive boformer, arbejdsfællesskaber, andelsbevægelser osv. osv. kan være til glæde og gavn og generer ikke udenforstående.

Tvungne fællesskaber som stat og kommuner bør indskrænke sine opgaver til at varetage, at det ene menneske ikke tvinger det andet og fratager det frihed udover hvad der optimerer begge parters lige frihed for den andens tvang.

Hvis Enhedslisten mener, at menneskers liv bedst styres kollektivt og at deres ressourcer bedst samles i en fælles pulje og uddeles af politikere og kommissærer, så fred være med det, sålænge de ikke tvinger andre til at deltage.

Men det ønsker de, som andre socialister, og for frie mennesker er deres politik en trussel på liv, legeme og ejendom.

Derfor må Enhedslisten og dens politikere, som i deres program opererer med brugen af revolutionær vold i deres planlagte undertvingelse af andre mennesker, være at betragte som legitime mål for voldelig modstand, hvis de de får magt som de har agt.

Tvang er vold. Enhedslisten planlægger vold. Vold avler vold.

Per Clausen, lad andre mennesker være i fred.

Steffen Gliese

Morten Nielsen, det har du helt galt fat i - staten er et frivilligt fællesskab, som man som borger i et demokrati kan yde indflydelse på. Desværre har folk i høj grad vendt det politiske ansvar ryggen, og så går det, som det går nu - med en politisk klasse adskilt fra resten af samfundet.

Sider