Måske er PET indstillet på at åbne for en historisk indsigt i tjenestens registreringer frem til 1989?
I hvert fald har den 54-årige fredsaktivist Tom Paamand for nylig fået indsigt i 27 år gamle registreringer, hvor han er nævnt.
PET’s afgørelse om at give fredsaktivisten »aktindsigt i de dokumenter, som efterretningstjenesten har registreret om Dem i perioden 1945-89«, kommer samtidig med, at spørgsmålet om indsigt i gamle PET-registreringer skal behandles i Justitsministeriet. I morgen slutter nemlig høringsfristen for den betænkning, hvor det såkaldte Wendler-Pedersen-udvalg har skitseret en mulig historisk indsigt i PET’s arkiv.
Hvorfor Tom Paamand har fået denne indsigt, vender vi snart tilbage til.
Først et par ord om, hvad PET har registreret. Der er tale om to dokumenter på tilsammen fem A4-sider, der ud over Paamand også indeholder navne på over 20 andre aktivister. Teksten er ifølge Paamand skrevet med gammeldags skrivemaskine, men enkelte ord er tilføjet i hånden.
Fredsmarch for 27 år siden
I sommeren 1985 deltog Paamand i en ’March for liv’, hvor 30-40 fredsaktivister i fem uger vandrede fra København til grænsen i Sønderjylland, hvor de mødte en tilsvarende vesttysk march. Undervejs støttede marchen lokale demonstrationer og aktioner, og dokumenter beskriver to forskellige lokale aktioner.
Det første dokument er fra 3. september 1985: »Vedr.: MARCH FOR LIV« lyder overskriften. Der omtales et fredsmøde med talere i det lokale parkanlæg Borgvold.
»En del af marchdeltagerne mødte ikke op ved mødet i Borgvold, men »indtog« en plads på Det Militære Øvelsesområde ved Finderup/Ravnstrup, idet mindst 7 af dem satte sig ved Mou Sø«, har PET noteret.
Senere blev syv marchdeltagere deriblandt Paamand anholdt under et større politiopbud, »idet de på politiets opfordring nægtede at forlade stedet.« Dokumentet rummer navne på i alt 13 anholdte ved den lejlighed.
I en »ekstrakt« dateret 18. oktober 1985 »Vedr.: INTERNATIONAL FREDSLEJR ved MOSSØ og MARCH FOR LIV« nævnes Paamand som en af flere aktivister, der er sigtet for ulovligt at »have trængt ind på Flyvestation Vandels område ved at entre et 2 m højt ståltrådshegn.«
Her bredte aktivisterne ifølge Paamand en rødternet dug ud for at spise fra en medbragt madkurv, inden de blev bortvist og anholdt. Samme dag blev også 28 udenlandske personer anholdt for »ulovlig indtrængen på Flyvestation Vandels område.«
»De pågældende, som alle var deltagere i DEN INTERNATIONALE FREDSLEJR ved Mossø opgav alle navnet Hiroshima eller Nagasaki,« som PET har noteret.
Paamand finder det interessant, at PET gemmer på 27 år gamle oplysninger »om en bette knold som mig«, som han udtrykker det.
Ifølge PET’s regler skal registreringer »slettes, såfremt der ikke har været registreringsværdige aktiviteter i de seneste 10 år«. Dén beslutning blev taget af den daværende PET-chef i juli 1995, lige før 10-året for registreringerne om Paamand og de øvrige marchdeltagere.
Frem til 1998 makulerede PET adskillige tusind registreringer, så der i 1998 kun var omkring 1.500 personregistreringssager tilbage i PET-arkivet.
Smuthul for makulering?
En mulig forklaring på den manglende makulering kan være, at de to PET-dokumenter ikke hidrører fra en personregistreringssag om Paamand, men derimod fra tjenestens såkaldte organisationssager, og 10-års makuleringsreglen gælder kun for personregistreringssager.
At kvindefredslejren og marchen for liv hver gang staves med versaler i de to dokumenter, kunne tyde på, at dokumenterne stammer fra en organisationssag. Det samme kunne det store antal navne og adresser, heriblandt navne på borgere, der gav husly til marchdeltagerne undervejs.
Hvis oplysningerne er fra en organisationssag, viser det, at PET kan søge efter enkeltnavne i organisationssagerne. Det får Paamand til at spørge, om PET dermed »så at sige kan omgå sine makuleringsregler og 10-årsgrænsen?«
Tre gange tidligere har han søgt indsigt, og efter tre afslag skrev han i februar en ny begæring, da Wendler-Pedersen-udvalget havde afgivet betænkning. Han henviste til et tilsagn fra den tidligere konservative justitsminister Brian Mikkelsen, der efter offentliggørelsen af PET-Kommissionens rapport i 2009 sagde til Folketinget, at PET »som udgangspunkt (vil) være indstillet på at lade enkeltpersoner, som ved navns nævnelse er omtalt« i beretningen vil få »indsigt i det materiale, som har dannet grundlag for kommissionens omtale af de pågældende.«
Det specielle er, at Paamand faktisk er nævnt med navns nævnelse, dog ikke som registreret, men som kilde til oplysninger om et anarkistisk miljø omkring en bogcafé kaldet Regnbuen i Århus i 1980’erne. Det var her, at PET-agenten Anders Nørgaard infiltrerede.
PET afviser, at det at være en kilde til oplysninger i sig kan berettige til indsigt. Alligevel vælger PET i en afgørelse den 8. maj »ud fra princippet om meroffentlighed« at give fredsaktivisten indsigt i to dokumenter fra det traditionelt meget lukkede arkiv.
Museumsleder Peer Henrik Hansen fra Koldkrigsmuseum Langelandsfort har aldrig før hørt, at PET har givet en indsigt af den karakter:
»Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige, men det kunne tyde på, at PET er ved at revidere sine interne kriterier for, hvornår borgere kan få adgang til historiske registreringer.«
Han undrer sig over, hvorfor registreringerne overhovedet er bevaret, når PET har makuleret registreringer om bl.a. Jens Otto Krag, Anker Jørgensen og Ole Sohn.
Hvis registreringerne er fra en organisationssag, er det også problematisk:
»Så kan PET åbenbart lave en aktiv søgning på mandens navn og finde 27 år gamle småting som civil ulydighed,« som Peer Henrik Hansen siger.
PET afviser i en mail til Information, at afgørelsen til Tom Paamand er udtryk for en ny praksis.
Det er fortsat uafklaret, hvorfor PET lukkede op for sine gemmer om lige min sag. Men det viser som nævnt at massevis af danskere fortsat kan være registrerede, ligesom mine venner fra dengang - på trods af at sagerne er dybt forældede og i småtingsafdelingen. Mine indbrud på de to NATO-baser blev takseret til en bøde på 300 kroner.
Mit ønske om aktindsigt var i øvrigt mest i håbet om at få adgang til lidt flere oplysninger om PETs provokations-agent mod anarkisterne i Århus tilbage i starten af 80erne. I stedet fik jeg de nævnte papirer, der i mit tilfælde bortset fra forældelsen gælder en "korrekt" registrering, da aktionerne var ulovlig politisk virksomhed. Begge NATO-baser er i øvrigt under afvikling nu.
Det er for eksempel underligt, at der tilsyneladende er forskel på at være "registreret" og at være "kilde" - også rent lovgivningsmæssigt. Hvad mon logikken er bag det?
At de kan lave søgninger på navne er der til gengæld intet overraskende i. Materialerne ligger jo i fuldtekstdatabaser. Derfor burde det også være rimelig nemt for dem at fjerne alt på en person, når de alligevel er inde og fjerne dokumenter om den person som individ og ikke som deltager i en organisation.
The PET Shop Boys.
Hvad poker bliver det næste, at man at man indrømmer at have registreret oplysninger om Otto Leisner og Jørn Hjorting?
"Senere blev syv marchdeltagere deriblandt Paamand anholdt under et større politiopbud, »idet de på politiets opfordring nægtede at forlade stedet.« "
Hehehe....
Tom Vilmer Påmand er jo journalist. Den oplysning mangler. Akkurat som Per Michaelsen og Jan Michaelsen og mange andre kommunister og socialister har været journalister.
Pressen i Danmark har i øvrigt ikke meget om Bilderbergmødet i Chantilly, der ligger kun tre kvarters kørsel fra Washington DC. Mødet begynder her til morgen. Akkurat som mainstream-pressen ikke dækkede mødet for fire år siden, da journalisten Flemming Rose fra Danmark var blandt deltagerne. Men pressen dækkede Hillary Clintons valgkamp meget grundigt - helt frem til mødets start - til hun sagde sit sidste ord i Washington.
Fra Østrig oplyses at SPÖ-kansler Faymann er rejst til Amerika.
http://derstandard.at/1336698354257/Als-Privatperson-Faymann-reist-wiede...
Man kan få den tanke, at det kan være skadeligt for journalister at fortælle om Bilderberg-møderne, akkurat som det kunne tænkes at være skadeligt at være aktivist, der bryder ind på Nato-baser.
Ja, det kunne være spændende for Tom Påmand at få at vide, om hans "provokationsagent" var journalist. Vil vi i så fald få det at vide af Tom Påmand?
Jens, nu ved heller ikke jeg helt, hvad man kan forvente af ham der Tom Påmand. Og kender kun en anelse mere til Tom Paamand, men afklarer gerne en del af din paranoia - og skaber utvivlsomt ny. Den nævnte provokationsagent er naturligvis Anders Nørgaard, der var universitetsuddannet og ikke journalist. Måske er der folk på universiteterne, der er farligere end journalister. Det ene udelukker jo ikke det andet - Tom Paamand har selv gået på RUC, og er derfor dobbelt slem.
Den gang i 80erne var Tom Paamand ikke journalist, sådan officielt. Indrømmet, han havde nærmest under dæknavn deltaget i undergravende journalist-agtig aktivitet siden han fandt sin fars skrivemaskine. Men da han først stod åbent frem med pressekort i hånden i 1990, har uddannelsen vist intet med den fjernere fortid at gøre.
Dog må det anses for særdeles mistænkeligt, at denne Tom Paamand foretog alt dette på trods af at hans fader var officer i Forsvarsministeriet. Hertil har han forklaret, at det vist var faderen, der var mest undercover - og at denne senere deltog i kommunisternes Next Stop Sovjet. Men begge har besøgt Malcolm Forbes, der jo er i Bilderberg, så hvad skal man tro? Her er vist basis for en hel del sammensværgelsesteorier...
Tilbage i virkeligheden har jeg lagt en afskrift af de udleverede PET-dokumenter på nettet. Jeg opdaterer med lidt links i løbet af dagen. Med både papirer og historie er som nævnt blot en munter bagatel.
fantastisk at PET har gået og brugt tid på den slags
hej tom
Det flot med dit bidrag til debaten om PET borgerlige og vanvitige paranoide verdenssyn.
Der er kommet i øvrigt for nyligt et nyt Anarkistisk bogcafe i Århus. http://sortefane.wordpress.com/2012/05/05/en-anarkistisk-bogcafen-i-arhus/
Også tak fra mig, Tom, for at dele erfaringer om PET's mere mærkværdige praksisser med offentligheden i al almindelighed. Og så er der en interessant finte, der hander om følgende:
"Alligevel vælger PET i en afgørelse den 8. maj »ud fra princippet om meroffentlighed« at give fredsaktivisten indsigt i to dokumenter fra det traditionelt meget lukkede arkiv."
Interessant især for det magtfilosofiske perspektiv, idet PET's opfattelse af begrebet: mer-offentlighed, byder på analytiske udfordringer. Nemlig tjenestens selv-opfattelse i det statsteoretiske landskab. Altså, der er offentlighed - og så er der mer-offentlighed. Hvor mange andre offentlighedsformer kan man tænke sig? Med hvilken status i demokratisk begrebs-forstand?
Jojo, PET undrer skam på flere leder, når idehistorien skal tage bestik af begrebsdannelsen...
Med venlig hilsen
For god ordens skyld bør jeg vel tilføje, at jeg kender til: Vejledning om aktindsigt ved domstole, afsnit 8 paragraf 41g...
Med venlig hilsen
Samt Offentlighedslovens begreb om mer-offentlighed. Men sagen er immervæk, om PET sammenblander det offentlige som myndigheds-begreb med offentlighed som en demokratisk transparens-fordring? Og dermed afstedkommer en forvirring hos sig selv og en anden i statsteoretisk regis? Jeg er ikke helt sikker på, om idehistorien er færdig med at over anliggendet...
Med venlig hilsen
Når "PET", åbner et eller andet, kan vi,som "samfund", bare regne med, at åbningen, nok, over for os, kun betyder: Nu får "VI", "flødebollen"i hovedet ", "atombomben", tilhører stadig "eliteholdet", en "uforskammethed" overfor "samfundet", som en sådan "maffiaorganisation" (PET),tillader sig at udføre.
Af og til får jeg "tanken": (Er "PET", for eller imod mig). Når ordet "mig", bruges, håber jeg, at mit "det virkelige danske", står bag, ikke mig, men "DANSKHEDEN".
Alt for ofte, har jeg i mange år oplevet, at "PET", kun bekymrer sig om udenlandske , såkaldte "terroister", og fuldstændig glæmt "de Danske: HA, Banditos og andre bander", som burde være (politiet´s efterretningsvæsens) opgave. Alt andet, burde være overladt, til "det Danske forsvars "efterretningsvæsen"..
PET, har fået alt for stor betydning i det danske samfund. PET mangler fuldstændig, forståelsen af deres betydning, overfor "samfundet".
En undersøgelse af "PET", burde foretages, af "det danske forsvars efterretningsvæsen".,som også med "ansvar" overfor "det danske folk" tør udtale sig. Nemlig "det danske forsvars efterretningsvæsen". De tør, de tilhører nemlig "det danske forsvar". Ikke i "politikernes langtbortistand", men i Danmark.
Ingen plads til paranoia? Ingen IQ over 100?
Der er kun to danske deltagere i årets Bilderbergmøde, 2012.
Jeppe Christiansen, CEO, Maj Invest
Ulrik Federspiel, Executive Vice President, Haldor Topsøe A/S.
Til gengæld er skakspilleren Garry Kasparov og svenskerne Wallenberg og Bonnier med.
Når man tænker på, hvor mange demokratiske principper koldkrigerne har forbrudt sig mod og hvor megen lidelse de har skabt i det ydre med deres kamp mod de indre dæmoner, så er det befriende at være vidne til den overbærende humor og lattermildhed, som Tom Paamand er i stand til at byde ind med her:
http://www.information.dk/302256#comment-583453
Tænk sig, hvis et sådant overskud havde været til stede i resten af samfundet; Sikkerhedstjenesternes og hele den herskende ordens patetiske og selvbestaltede alvor, højtidelighed og hemmelighedsfuldhed ville været sunket ned, afvæbnet, magtesløs, afsløret som det, den dybest set hele tiden har været: latterlig (hvis det ikke lige havde været for alle de forbrydelser som vinderne af den kolde krig har gjort sig skyldige i siden krigens afslutning).
Koldkrigerne har erstattet folk som Tom Paamand med Islam, Osama og Palæstinenserne. De har overtaget den funktion, der ligger i at have noget at dæmonisere og begrunde sin paranoia med.
Den dag ungdomsoprørerne i Afrika og Mellemøsten har sejret, og vi ligger der, som vi har redt, afsløret, den dag forstår vi alle sammen, hvor patetisk optaget vi har været af at finde påskuddet for at holde dem nede. Den dag vil de stå med samme overskud og selvtillid som Paamand står der og ler af PET i dag, med sejrens latter, latterens sejr.
Det er vildt morsomt med al den paranoia. Se for eksempel hvordan Tom Vilmer Paamand har maskeret sig selv, og hvordan han i sine hemmelige papirer har fjernet nummerpladens nummer på den bus, han kørte i for 25 år siden. Det var en bus fra Holland.
Og nu advarer Iran mod Bilderberg - grundlagt i Holland.
http://alamongordo.com/awakening/bilderberg-organisation-plot-plunge-wor...
Arh Jens, det kan du gøre bedre. Når Tom Paamand direkte skriver, at han har fjernet en uvedkommende gammel nummerplade fra en tekst han selv har valgt at offentliggøre, er det simpelthen et røgslør over det virkeligt skjulte: PET har sikkert udleveret mange flere ark til ham, men med så ødelæggende et indhold, at Tom slet ikke har turdet fortælle om dem!
Men ok, for at for at forvirre dig unødigt yderligere vil jeg afsløre, at jeg også har drukket champagne med Richard Branson og prins Henrik. Min dækhistorie er at jeg som ung var aktiv i en sportsgren, der tilfældigvis gav mig den slags oplevelser oveni. Det var også en af grundene til at jeg kun sjældent deltager i den slags nu, hvor det nok fortæller mere om liv og holdninger, at jeg har boet 25 år i skurvogn.
Tak til Steen for skulderklap, og så har jeg fremlagt ansøgning og svar om aktindsigt til inspiration samt tilføjet en fortælling nederst om PET-besøget, og for historisk interesserede mere om baggrunden for de nævnte aktioner . Så skal der vist heller ikke koges mere suppe på den sag.
"Jeg vil atter gøre opmærksom på, at lignende overvejelser fik oberstløjtnant L.C. Küseler fra Forsvaret Efterretningstjenestes Koordinationsafdeling til at fravige normal praksis, og tildele mig aktindsigt, da "dit navn f.eks. optræder i kildenoterne i bind 12. Afledt af PET Kommissionens beretning vil FE derfor fravige normal praksis"."
Det er utroligt at du skal have rettigheder ud over hvad andre borgere ville kunne få, kun fordi du er delvis kilde i noget politisk. Ikke fordi jeg syntes du har fået noget uberettiget, men alle burde have samme muligheder. Jeg syntes det viser noget om korruption og rovslikkeri i Danmark, er meget vidt udbredt..
Godt at du i det hele taget forsøgte.
John, det er ganske rigtigt utroligt, at jeg her har fået rettigheder ud over hvad andre borgere hidtil har fået. Nu er det så op til jer andre at finde ud af, om dette blot var et lille hul i muren, eller om dæmningen er på vej til at blive brudt. PETs adresse er pet@politi.dk, og min ansøgning ligger fremme til inspiration. I svaret fra PET afviser de først, at det at jeg er nævnt i PET-rapporten vil gøre en forskel, hvor efter de anfører det modsatte i begrundelsen.
I mine svar til Jens har jeg forsøgt at vise hvor svær en opgave det må være at skille skæg fra snot også i disse registreringer, for hvor mange af livets sære sammenfald har reel betydning for en sag. Men alt for konspirations-interesserede hjerner kan hurtigt få alt for meget til at pege i den samme grimme retning - specielt når PET finklipper og fremlægger dem med det formål.
Som nævnt i artiklen ligner mine papirer pluk fra en organisationsregistrering, hvor der åbenbart gælder andre regler end for en personregistrering - selv om ingen af de nævnte organisationer har eksisteret siden 80erne. Og selv om papirerne er fra før den store EDB-tid, er de åbenbart omhyggeligt søgbare - hvorved massevis af personnavne alligevel samles i "personsager", når der søges på dem.
Begrundelsen for min adgang til såkaldt mer-offentlighed er derfor fortsat ret uklar, men hvis I andre får held med ansøgninger, dukker der forhåbentlig en form for juridisk logik op i det. Jeg kan ud fra PET-kommissionens rapport se, at et par anarkistiske organisationer, som jeg har været tilknyttet også har været registrerede - blot fordi de kalder sig "anarkistiske". Muligvis har mit navn ikke indgået i denne organisationsregistrering, der jo også tangerer det ulovlige - måske er PET fortsat fulde af løgn / mener de har ret til at tilbageholde oplysninger.
Mit bud er, at hvis I er dømt for "ulovlig" politisk virksomhed, og i andet offentliggjort materiale kan finde referencer til PET om lignende sager - så bind det sammen i en ansøgning om aktindsigt, og der er måske håb forude. Prøv det!
En bog der kom frem for nogle år siden som handleder om overvågning konkluderede, at det kan være nok hvis en person har stået ved siden af en mistænkt 3 dage i træk på en metro station f.eks.
Det kan være nok til at at man indleder en overvågning. Det kan være nok at man har talt med en person man ikke kender som er mistænkt eller er involveret med nogen der er.
Hvis det som Steen Ingvard siger er sandt, så kan jeg bedre forstå nogle af anholderne i de sager vi har set herhjemme og som handler om t-ordet.
Og igen: det er snart lige så godt som det at hvis folk kopierer for meget eller samtaler med andre mennesker til konferencer mv. - ja så er de nok spioner...
Og helt ærligt: har spion-jægerne mon set for mange (dårlige) amerikanske spion-film...
"Og selv om papirerne er fra før den store EDB-tid, er de åbenbart omhyggeligt søgbare - hvorved massevis af personnavne alligevel samles i “personsager”, når der søges på dem."
Og det er jo netop det, der er interessant for sådan en biblioteks- og arkivnørd som mig.
Jeg tror godt, I kan regne med at hvis samtlige historiske papirdokumenter i politiets og efterretningstjenesternes arkiver ikke er OCR-scannet endnu (en form for tekstscanning, hvor computeren afkoder størstedelen af teksten uden menneskelig hjælp), så skyldes det udelukkende økonomi - at det er dyrt at have medarbejdere til at sidde og korrekturlæse på scanningerne til fuldtekstdatabaserne. Årsagen til, at papirer fra de to organisationer ikke er blevet forevist, kan derfor skyldes, at de endnu ikke er scannet og dermed søgbare på personnavne.
Det interessante er nu, at når man skaber en informations- og database, som er søgbar på kryds og tværs, kan man kan også skabe nye kategorier, for eksempel på personer og dermed en slags personsager, Giver det så, med disse nye teknologiske muligheder, overhovedet mening i juridisk forstand at skelne mellem en registrering af en organisation og en registrering af en person? Burde der ikke være de samme forældelsesfrister?
"Årsagen, (...) kan skyldes" - jeg er vist ved at være ret træt...
Interessant betragtning Vibeke Nielsen.
Vibeke, der er ikke i de fremlagte retningslinjer for PET nogen tydelig grund til skelnen. Det er blot min mistanke, at PET måske bruger "organisationsregistrering" som et smuthul til at bevare oplysninger i, selv om ingen af de nævnte organisationer har været aktive siden 80erne. Alene i mine fem ark er bevaret registreringer på omkring 50 personer - med mindre PET finder på at påstå, at de øvrige navne også nu er overstreget i originalerne, og det kun er mig de gemmer på (der gav jeg dem lige en god ide).
Udover gruppen af arresterede har PET også registreret fem personer, der tydeligvis ikke deltog i andet end "lovlig politisk virksomhed". Det er to talere ved et offentligt møde, ejeren af en Mercedes Kassevogn, en person som lagde hus til overnatning samt en jysk kontaktperson. Jeg har derfor et par spørgsmål på deres lange vej gennem systemerne i et forsøg på at afklare, om disse navne allesammen indgår i PETs tidligere tal for hvem de holder registrerede.
HVIS jeg får et svar der kan bruges til nogetsomhelst kunne det afklare, om PET optæller forskelligt, og skelner mellem "registrerede" og så navne, de blot har som bifangster - men som er fuldt søgbare. Samt naturligvis hvorfor vi alle er undtaget fra den generelle regel om at "oplysingerne skulle slettes - dvs. makuleres, hvis der ikke i en periode af 10 år har foreligget registreringsværdige oplysninger".
De fremlagte retningslinjer siger intet om de praktiske og meget udspecificerede retningslinjer i PETs arkiver. De udgør sikkert flere hundrede sider med nøjagtige regler for, hvordan man i praksis skal katalogisere sagerne og eventuelt kassere dem. Jeg tror, og det er et rent gæt, at de i praksis skelner efter hvad eller hvem en sag er indført under. Det vil sige, at hvis en sag er indført under en person, så er der tale om en "personregistrering" og hvis en sag er indført under en organisation eller korporation, så er der tale om en "organisationsregistrering". Derfor er der i praksis forskel på retningslinjerne for en "personregistrering" og en registrering af en person i for eksempel en organisation. Det handler altså om rent logisitisk bestemte hierarkier. En "personregistrering" er sandsynligvis en decideret personsag, altså en stak dokumenter, der er samlet under den person i det fysiske arkiv.
Ud fra de retningslinjer, som du har lagt ud, kunne jeg godt forestille mig, at man konsekvent gemmer "organisationsregistreringer" med historisk interesse som begrundelse. Det må dog give et helt skævt billede af historien. Man sletter personsager på eksempelvis politikere, hvor man samtidig gemmer registreringer af indehavere af kassevogne, hvis kassevognene har været brugt af en politisk organisation og derfor indgår i en "organisationssag".
Det vil sige, at logisitiske og praktiske hensyn til at kunne massearkivere og grovsortere i arkivet er vigtigere end borgernes og historikernes mere pragmatiske interesser. Det her er et levn fra det fysiske arkivs storhedstid, da indførslen - altså hvad materialet helt overordnet er registreret under - først og fremmest har betydning HVOR materialet er arkiveret i et fysiske lokale eller indenfor en digital "arkitektur", altså hvor materialet kan findes henne i lokalet eller i systemet, under organisationer eller under personer - men ikke HVAD materialet indeholder af oplysninger. Et argument såsom, at overstregning af personer i en organisationssag vil reducere denne sag til en meningsløs torso for historikeren, mener jeg ikke holder, da fjernelse af personsager, som organisationssagerne i praksis hænger historisk sammen med, allerede finder sted.
Om materialerne lige står på samme hylde eller oplysningerne forekommer i det samme fysiske dokument og i samme sag i arkivet - eller er fordelt på flere dokumenter i flere sager, er for borgeren eller historikere fuldstændig underordnet. Det har kun betydning for arkivmedarbejderens praktiske hverdag, hvor tingene skal findes på eller fjernes fra hylderne.