Læsetid: 7 min.

Plagiater florerer i EU’s magtelite

Plagiering af akademiske afhandlinger og artikler er et stigende problem, fordi folk slipper godt fra det. Det forklarer hovedkvinden bag den tyske plagiatgruppe VroniPlag, der for nylig afslørede en dansk forsker. Herhjemme kender ingen omfanget af plagiering, da forskningen ikke tjekkes
Ungarns præsident, Pal Schmitt, (i midten), da han måtte træde tilbage fra sin post den 2. april.

Ungarns præsident, Pal Schmitt, (i midten), da han måtte træde tilbage fra sin post den 2. april.

Lazlo Beliczay

16. maj 2012

Mens en lang række sager om plagiering af doktorafhandlinger har væltet toppolitikere og -forskere i Tyskland og Østeuropa, så tjekker de danske universiteter ikke forskningen for plagiat. Tysk plagieringsekspert påpeger dog, at plagiater er et stigende problem, men at det er blevet langt sværere at afsløre.

»Det er som en smitsom sygdom. Folk plagierer mere og mere, fordi de har vænnet sig til at slippe af sted med det. Der bliver generelt gjort meget lidt på området, og det software, der skal afsløre plagiat, virker ikke,« siger Debora Weber-Wulff, der er professor i medier og it på Universitet for Anvendt Videnskab i Berlin. Hun har forsket i plagiering og testet software siden 2004. Problemet er, at mange plagieringsprogrammer kun kan finde eksakte kopier af en tekst. Hvis der ændres ét ord, så reagerer de ikke, selv om det stadig plagiat.

Debora Weber-Wulff er medstifter af VroniPlag, som for nylig afslørede den danske terrorforsker Nasrullah Memons formodede plagiat. Her arbejder 15-20 frivillige akademikere med at afsløre plagiat – hele 23 tilfælde er det blevet til på bare et år.

»Plagiat er et ekstremt stort problem, som breder sig. Se bare på plagiat-skandalen i Ungarn, hvor præsidenten er gået af, og i Japan er et medlem af parlamentet blevet udelukket fra sit parti,« siger Debora Weber-Wulff.

Forskere tjekkes ikke

Tom Børsen, der er lektor i teknisk og naturvidenskabelig forskningskultur, på Aalborg Universitet, mener, at internettet og den hårdere konkurrence inden for forskning har gjort det lettere at plagiere. Og incitamentet til at plagiere stort, fordi den hårde konkurrence om de bedste ideer, de gode stillinger og de fleste forskningskroner gør det mere fristende. Der er dog andre kontrolmekanismer.

»Hvis forskningen har en stor læserskare, så tror jeg, det bliver tydeligt, hvis der er tale om plagiat. Men de fleste afhandlinger og artikler har ikke den store læserskare,« siger Tom Børsen.

Herhjemme bliver afhandlinger og artikler ikke tjekket via det eksisterende plagieringssoftware, der primært bliver brugt på studenteropgaver. Tom Børsen mener, at det ville være oplagt, at forskerne også fik kontrolleret deres artikler og lignende for afskrift.

Formand Danske Universiteter Jens Oddershede er enig. Han tror dog ikke på systematisk kontrol af forskningen.

»Vi har ikke regnet med, at det var en større problemstilling, vi burde interessere os for. Men det kan da godt være, det er noget, vi skal til at kigge på,« siger Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet, hvor den plagiatanklagede Nasrullah Memon i dag er ansat.

Oddershede påpeger, at en række videnskabelige tidsskrifter er begyndt at være opmærksomme på problemet.

»Det er en form for snyd, som ikke skal accepteres. Hvor stort omfanget er nationalt og internationalt er noget, der er ved at blive afdækket, fordi flere og flere tidsskrifter interesserer sig for, om der er skrevet af i større eller mindre omfang. Så jeg er overbevist om, det også kommer på dagsordenen i Danmark,« siger Jens Oddershede.

Ingen indberetninger

Herhjemme har der ikke været indberettet nogen større sager om plagiering til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i mere end 10 år, fortæller Albert Gjedde, der er professor på Københavns Universitet og indtil for nylig suppleant af UVVU.

»Det kan være, at det i virkeligheden skyldes uvidenhed. Der har været et par større sager før internettet, så enten bliver plagiat ganske enkelt taget i opløbet, eller også bliver det ikke opdaget,« siger Albert Gjedde og vurderer på den baggrund, at plagiering formentlig ikke er det helt store problem herhjemme.

»Jeg ser det generelt mere som et underholdende element end et stort problem,« siger Gjedde og påpeger, at bivirkningerne af plagiat sjældent er så store, som når forskningsresultater forfalskes, fordi der ikke bliver videregivet videnskabelige usandheder. Betegnelsen uredelighed dækker dog også plagiat, og Albert Gjedde erkender også, at afsløringerne af plagiering i Centraleuropa gør, at universiteterne og forskerne mister troværdighed.

»Man kan få vigtige og højt betalte stillinger ud af en afhandling. Derfor kan det da have store konsekvenser for de akademiske titlers troværdighed, hvis det viser sig, at de personer, der bærer dem, ikke har gjort sig fortjent til dem,« siger Albert Gjedde.

Tom Børsen mener dog, at det skal være helt klart for kommende generationer, at plagiering underminerer videnskaben:

»Der skal kun ganske få eksempler til at underminere de akademiske graders troværdighed og sætte spørgsmål ved videnskabens evne til at generere ny viden,« siger Tom Børsen.

Klap- eller magtjagt

Tyskland har trods de gentagne skandaler ikke gjort noget ved plagieringsproblemet fra officielt hold. Ifølge Debora Weber-Wulff skyldes det, at rigtig mange personer formentlig også er nervøse for, om de selv har gjort det.

Hun mener ikke, at Vroniplags arbejde risikerer at blive en klapjagt, som tyske medier har beskyldt gruppen for.

»Vi jagter ikke nogen. Vi er videnskabsfolk, og vi undrer os over, hvad der foregår, for det her ikke vores idé om, hvad forskning er. Forskning handler om ærlighed,« siger Debora Weber-Wulff. Omfanget af plagierede afhandlinger bør komme frem i lyset, mener hun.

»De fleste af plagieringssagerne er eksempler på, at hvis du kender de rette folk eller donerer penge til de rigtige universiteter, så kan du utroligt hurtigt få en doktorgrad,« siger plagieringsprofessoren.

Hun så gerne, at Tyskland fik en institution, som var uafhængig til at godkende videnskabelige afhandlinger – ligesom eksempelvis Polen og Slovakiet har fået de seneste år.

 

1) Ungarns præsident

2. april i år gik den ungarske præsident Pál Schmitt (her over i midten) af efter en plagieringsskandale. Som yngre vandt Schmitt OL-guld i fægtning, og i 1992 blev han med en afhandling om De Olympiske Leges historie dr. univ., en forældet ungarsk titel på lavere niveau end ph.d. Ikke desto mindre smykkede Schmitt sig offentligt med ph.d.-titlen, og i januar år bliver han så beskyldt for at have plagieret en bulgarsk

sportsekspert. Bulgarerens værk om de Olympiske Lege udkom i 1987, og Schmitts afhandling ser ud til at være en ordret versættelse.

Senere bliver det afsløret, at Schmitt dog også har plagieret 17 sider fra en tysk sportsociolog. Semmelweis Universitet trækker Schmitts titel tilbage, og tre dage senere træder Schmitt tilbage som præsident, fordi hans »personlige forhold deler min elskede nation frem for at samle den«.

Schmitt erklærer samtidig, at hans samvittighed er ren, at han måske vil sagsøge universitet, og at han vil tage en ph.d.-grad.

2) Tyskland forsvarsminister

1. marts sidste år måtte den tyske forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenberg gå af, efter han var blevet afsløret i at have skrevet store dele af sin doktorafhandling af efter andre kilder.

Guttenberg fik sin doktorgrad i 2007 med en afhandling om forfatningsret i USA og EU. Men midt i februar 2011 gennemgår en tysk juraprofessor afhandlingen for at skrive en anmeldelse af den.

Med en google-søgning opdager han en artikel fra en schweizisk avis, hvor otte passager er gengivet ordret i Guttenbergs afhandling uden kildeangivelse. Få dage senere fortæller Frankfurter Allgemeine, at Guttenbergs indledning er skrevet næsten ordret af efter en artikel i deres avis.

Internetgruppen GuttenPlag dannes for at undersøge omfanget af plagiering og finder, at 271 sider, eller knap 70 pct. af afhandlingen, kan være plagiat.

Blandt andet har Guttenberg også skrevet af efter den amerikanske ambassades hjemmeside.

Universitetet i Bayreuth fratager Guttenberg hans doktortitel og igangsætter en undersøgelse, der to måneder senere konkluderer, at han bevidst har skrevet af efter andre gennem hele værket og forsøgt at dække over det ved at omformulere, bytte rundt på ordstillingen, bruge synonymer og udelade dele af det afskrevne.

»Hr. zu Guttenberg har groft krænket god videnskabelig praksis,« finder undersøgelseskommissionen.

Guttenberg affærdigede de første anklager som absurde, men indrømmer senere alvorlige fejl i afhandlingen, som han dog ikke vil kalde bevidst vildledning. Han undskylder sig med, at han var under hårdt pres fra sin familie.

Ifølge statsadvokaten bliver der fundet 23 passager med strafferetslig relevante overtrædelser af ophavsretten i afhandlingen, men retssagen mod Guttenberg bliver indstillet, da han donerer 20.000 euro til en fond for tyske kræftsyge børn.

3) Tysklands forsknings-minister

Senest er den tyske forsknings- og undervisningsminister Anette Schavan i denne måned blevet beskyldt for plagiering. Ifølge et medlem af netværket VroniPlag har Schavan på 56 sider af sin 325 sider lange doktorafhandling skrevet passager af uden tilstrækkelig kildeangivelse.

Shavan fik sin doktorgrad i 1980 ved universitetet i Düsseldorf.

Universitetet har nu indledt en undersøgelse af forskningsministerens afhandling.

4) Den danske sag

Hidtil har kun en enkelt sag fra de tyske plagiatjægere rod i Danmark.

Den pakistanskfødte terrorforsker Nasrullah Memon blev i begyndelsen af maj afsløret i Weekendavisen som vær ende under anklage for omfattende plagiering.

Forskeren fik sin ph.d.-grad ved Aalborg Universitet i 2007 for en afhandling om computerbaseret terrorbekæmpelse, og her har han angiveligt skrevet store dele af.

Ifølge netværket VroniPlag er mindst 40 pct. plagiat, som dækker over både ordret afskrift uden kildeangivelse og lette omskrivninger.

Eksempelvis skulle forskeren i et afsnit om kriminelles organisationsmønstre angiveligt blot have ændret ordet ’criminals’ til ’terrorists’.

Aalborg Universitet fik et tip om plagiatmistanken allerede i 2009 og har siden undersøgt sagen i hemmelighed.

Forskeren har de seneste tre år været ansat som lektor på Syddansk Universitet. Her opfordrer man Aalborg Universitet til hurtigt at afklare sagen.

Selv afviser Nasrullah Memon beskydningerne, men erkender ifølge Weekendavisen, at der ved en fejlmangler anførselstegn omkring nogle afsnit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu