Nyhed
Læsetid: 2 min.

Principsag om tålt ophold for Højesteret

Syv højesteretsdommere skal vurdere, hvor længe den tidligere Christiania-hashvagt Elias Karkavandi skal pålægges ophold og meldepligt på asylcenter Sandholm, når han ikke kan udvises til Iran
Elias Karkavandi har boet på Asylcenter Sandholm, siden han i 2007 havde udstået en fængselsdom på halvandet år for at have deltaget i et vagtkorps på Christiania i fem måneder.

Elias Karkavandi har boet på Asylcenter Sandholm, siden han i 2007 havde udstået en fængselsdom på halvandet år for at have deltaget i et vagtkorps på Christiania i fem måneder.

Kristine Kiilerich

Indland
23. maj 2012

Er et pålæg om natligt ophold og meldepligt tre gange om ugen at sammenligne med en frihedsberøvelse og derfor i strid med menneskerettighederne, når det har stået på i fem år? Eller er det i stedet en hensigtsmæssig måde for myndighederne at have styr på en straffet udlænding, der måske en gang i fremtiden kan udsendes?

De spørgsmål skal syv højesteretsdommerne i dag tage stilling til i en principsag om tålt ophold, hvor iraneren Elias Karkavandi har stævnet Justitsministeriet.

I januar sidste år fandt Østre Landsret ikke, at det var i strid med Karkavandis menneskerettighederne, at han tre formiddage om ugen skulle møde op til kontrol i asylcenter Sandholm, hvor han desuden også skulle opholde sig om natten i et firemandsværelse på 25 m2.

Karkavandi har boet i asylcentret, siden han i 2007 havde udstået en fængselsdom på halvandet år for at have deltaget i et vagtkorps på Christiania i fem måneder.

Oven i fængselsstraffen blev Karkavandi også dømt til udvisning, men da han ifølge Flygtningenævnet ikke kan udsendes til Iran, hvor han risikerer forfølgelse, er han endt på tålt ophold.

Han får kost og logi og et månedligt lommepengebeløb, som for nylig er steget til 841 kroner.

Ifølge advokat Christian Dahl-ager, der fører sagen for Karkavandi, er det dybest set en enkel vurdering, højesteretsdommerne skal foretage:

»Kunne hensynet til, at politiet skal kunne finde ham, hvis det en dag bliver muligt at udsende ham til Iran, opfyldes på en anden måde, f.eks. ved at Elias kunne bo hos sin kæreste og meldte sig til en lokal politistation,« spørger Christian Dahlager og henviser til, at eftersom den tidligere hashvagt ikke er til fare for statens sikkerhed, er eneste lovlige begrundelse for opholds- og meldepligten netop hensynet til, at politiet kan finde ham.

Ifølge Dahlager har myndighederne undladt at foretage en konkret vurdering i Karkavandis sag.

»Han har kun fået en standardskrivelse på bare tre linjer uden en konkret vurdering af, hvorfor pålæggene er nødvendigt specifikt for ham,« som han siger.

Det er kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen selv, der procederer i principsagen.

Han forventes at medgive, at vel er der tale om begrænsninger i Karkavandis bevægelsesfrihed, men hvorfor skulle myndighederne acceptere, at manden frit kan gå rundt i det land, der har dømt ham til udvisning?

Kammeradvokaten mener derfor på linje med landsretten, at opholds- og meldepligten for Karkavandi er proportional og derfor ikke i strid med menneskerettighederne.

Hvis Højesterets afgørelse tilgodeser Karkavandi, kan afgørelsen hurtig få betydning for de øvrige 30-35 udlændinge på tålt ophold, forudser Dahlager.

»Jeg ville tro, at myndighederne som minimum ville være nødt til at lave konkrete vurderinger for alle og begrunde nødvendigheden for hver enkelt,« siger han.

Muligheden for opholds- og meldepligt blev indført med den såkaldte tuneserlov i 2008.

Som Information siden kunne dokumentere, blev lovforslaget undervejs udviddet fra kun at gælde tre personer, der alle var til fare for statens sikkerhed, til at omfatte alle udlændinge på tålt ophold, også selv om de ikke er til fare for rigets sikkerhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Det er meget spændende hvad Højesteret kommer frem til. Det er helt urimeligt at den ”tuneserlov” skal overtrumfe al anstændig menneskelighed.

Vibeke Svenningsen

Godt, sagen kommer for Højesteret. Tålt ophold er ved at være ret langt ude i nogle tilfælde og ike et humant samfund værdigt.

Troels Just

Og hvis højesteret ikke kan finde en måde, at give regering og Folketing et gok i nøden i denne sag, så håber jeg at sagen går videre til den Europæiske menneskerettighedsdomstol! Så let skal lovgiverne her tillads, som bare synes de kan gøre som de vil, fordi vi ingen forfatningsdomstol har, sgu ikke slippe!

Claus E. Petersen

Tålt ophold er utåleligt. Smid dem ud istedet!
Det er nemt, hurtigt og relativt billigt.
At passe på de stakkels kriminelle udlændinge er på en eller anden måde FOR naivt.

Vibeke Svenningsen

Claus:

Hvor skal vi smide dem hen?

Anne Albinus

Professor Henning Koch har skrevet et ti siders forord til den italienske filosof Giorgio Agamben bog "Undtagelsestilstand", oversat til dansk i 2009, hvor han gennemgår den såkaldte Tuneserlov. Til sidst i forordet siger Koch:

“Den ekstraordinære sammenhæng mellem faktum og jus hvor abnormaliteten (undtagelsestilstanden) uden varsel og synlighed bliver norm, og denne abnorm (undtagelsesretten) gøres til virkelighed, er det karakteristiske ved en permanent undtagelsestilstand. Begge disse tankemæssige bevægelser må opfyldes for at der kan være tale om forekomsten af denne særlige senmoderne afart af anomisk (lovløs) “ret”. Processen kunne også kaldes den “kafkaske formel”. (p. 18)

Jette Abildgaard

Jeg vil foreslaa hoejesteretsdommerne at laese denne artikel fra gaarsdagens Politiken http://politiken.dk/indland/ECE1633287/europaraadet-peger-paa-racismepro... samt de - i artiklen vedhaeftede - konklusioner fra Europaraadet foer de traeffer deres beslutning!!

Claus E. Petersen

Vibeke:

Vi kunne jo sende dem retur, til der hvor de kommer fra.

Peter Rasmussen

Jeg synes, det er påfaldende, at selve dommen ikke har ført til debat. Manden har stået på et gadehjørne og med en mobiltelefon advaret nogle hash-sælgere, hvis han så politiet nærme sig. Det er blevet takseret til 1½ års FÆNGSEL samt efterfølgende UDVISNING. Er det kun undertegnede, som mener, at det er ude af proportion i en grad, som skriger til himlen?

Claus E. Petersen

Peter:
Jeg syntes at det er helt ok med en udvisning.
Hvis folk vil ind, må de dælme også vise bare en smule god vilje.

Robert Kroll

Folk, der laver penge på andres behov for hash o l behøver vi ikke i Danmark.

I øvrigt er det næppe alle asylsøgere, der er politisk forfulgt eller sympatiske - enkelte af dem er stukket af hjemmefra fordi de er kriminelle eller dybt forgældede - og så er der nogen, som er politisk forfulgt, fordi de er mere facistiske/fundamentalistiske end deres hjemlands udemokratiske regering.

Det er da pudsigt så mange venner præsterne i Iran pludselig har fået her på siden.

@Peter Rasmussen

Han blev jo også kun udvist pga. de stramninger som DF fik foræret hvert år. Få år tidligere ville han ikke være blevet udvist. Desuden bør man lovliggøre hash.

Peter Rasmussen

Claus: Jamen så lad os for en stund se bort fra, at du mener, at man skal være ren som nyfalden sne for at kunne indvandre til Danmark, og se på selve fængselsdommen. Nu antager vi så, at en indfødt dansker advarer nogle hash-sælgere om, at politiet nærmer sig. Jeg mener stadig, at 1½ års fængsel for sådan en forseelse er helt vildt.

Peter Rasmussen

Og i øvrigt er jeg enig med Søren Lom ;-)

Bo Klindt Poulsen

Men Claus og Carsten, hvor skal vi smide dem hen, hvis deres hjemland ikke vil tage imod dem?

Skal de droppes ud over en ørken i Iran? Eller skal de sejles ud på en øde ø?

Det er en badebillet, det der med bare at råbe at de skal ud.

Jesper Wendt

Hvis vi sender dem tilbage er det brud på internationale konventioner, da de risikerer tortur og forfølgelse. Uvidenhed burde man måske udvises for.

Lars R. Hansen

Peter Rasmussen,

nope - han var en del af gadens rockerrelateret tæskekorps, der skulle opretholde 'ro og orden' for stadens hashhandlende samt holde andre hashhandlende væk fra staden og tilstødende områder - at holde udkig efter politiet var en mindre del af jobbet.

Hvis dansk straffelov var lidt mere fornuftigt strikket samme - ville han kunne blive dømt for organiseret kriminalitet som 'enforcer' for kriminelle netværk - men det er dansk straffelov ikke.

Lars R. Hansen

...har jeg lade mig fortælle.

Slettet Profil

Det er staten, der har den lave moral, når de frihedsberøver, blot fordi man bestemme frit over egen krop.

Slettet Profil

Lovliggøre stoffer; gi' de afhængige en chance, og fjern grundlaget for de der tæskehold på samme tid – Der er ingen grund til at gøre små problemer kæmpe store. I bund og grund er det os selv, der skaber den uhensigtsmæssige adfærd (fordi vi er angste for vores uhensigtsmæssige adfærd og derfor ikke tillader den). Løsningen er lige for (”just let go”).

Esben Lykke

Jeg har "ladet mig fortælle", at Lars R. Hansen årligt unddrager Skat for et større millionbeløb.. Flot måde at inkriminere andre mennesker på.

Kroll: Jeg kunne nok komme i tanker om andre slags mennesker, som vi "ikke har brug for" i Danmark. Fx folk der sælger varm luft (reklame-folk, finansfolk og andre snyltere).

Jeg synes godt nok Information.dks debat-spalter er blevet lidt højreorienterede på det sidste. Man skulle jo tro, at de borgerlige partier havde opnormeret deres internetdebat-stillinger

Lars R. Hansen

Esben Lykke,

så du mener ikke stadens hashhandlende har et tæskehold, der holder andre væk med vold og drab fra staden - samt at denne udviste iraner var med i dette vagtkorps sådan som retten har fundet var tilfældet - og hvad bygger du eventuelt den opfattelse?

Totalt manglende kendskab til miljøet omkring staden og gaden?

Hans Jørgen Lassen

Er der nogen, der har et link til nærmere omtale af dommen?

Inger Sundsvald

- "Vold og drab"? Så var det da en mild dom han har udstået.

Lars R. Hansen

Lykke,

Stadens 'vagtkorps' som det hedder i medierne - er et pænt navn for pushernes tæskehold - det er ikke bare nogle fyrer som kun holder udkig efter politiet og henter grillmad.

Så når retten har fundet denne udviste iraner var med i dette tæskehold - så mener jeg ikke at have inkrimineret nogen - ved blot at påpege Peter Rasmussens vildfarelse.

Inger Sundsvald
Henrik Jensen

Min sympati for Elias kan ligge på et meget, meget lille sted.

Er der noget, som klarere repræsenterer kapitalismens ækle ansigt end netop handelen med stoffer?

For at tjene penge vil du skide på, hvordan andre mennesker får det.

Det ER så simpelt.

Inger Sundsvald

Jeg taler ikke om sympati men om hvad der er en acceptabel straf i forhold til forbrydelsen.

odd bjertnes

Elias har været oppe at vende før, som værende den af de opholdstålte herhjemme, der er tættest på bagatelgrænsen.
Det er ved at være på tide at inddrage gud, dronning og fædreland, eller hvad ?
Nå nej, jura er gud, åh jammer. Dronningen skal bare holde sin kæft og fædreland er racistisk, åååh nej.
Jamen så må han sgu blive siddende.

Carsten Hansen

En acceptabel straf er vel udvisning efter endt afsoning. Udenlandske kriminelle skal vel pr, princip sendes hjem.

Men da Danmark selvfølgelig ikke sender folk hjem til til tortur og forfølgelse, må det være "tålt ophold".

At folk på "tålt ophold" skal møde op til kontrol, finder jeg naturligt.

MEN; 3 gange om ugen virker ganske voldsomt og vil vel hverken forhindre manden i ny kriminalitet eller at "gå under jorden".

Giv dog manden en chance for et tåleligt liv. Ingen grund til direkte at opfordre til ny kriminalitet ved at tilbyde de kår man gør. (Fandme ikke mange penge). Han skal sikkert være her mange år fremover, før hans hjemland er stoppet med at forfølge mennesker og vil garantere for hans sikkerhed.

odd bjertnes

lad mig lige for en ordens skyld gøre opmærksom på at min første kommentar naturligvis er dybt sarkastisk ud over selve sagen her. Naturligvis er det godt at der bliver reevalueret :-)

Lars R. Hansen

Sundsvald

At en udvist udlænding er underlagt en opholds- og meldepligt (her ved at skulle overnatte på Sandholm og give fremmøde tre gange om ugen hos politiet der) er ikke en straf, men en rimelig begrænsing i udviste udlændinges bevægelsesfrihed - manden skal jo slet ikke være her, men udrejse landet straks som han er dømt til.

Og straffen (18 mdr. og udvisning) forekommer mig ikke særlig hård - organiseret kriminalitet er jo en alvorlig sag - men måske det så kan trøste dig, at udviste kun afsoner den halve fængselsstrf.

Jette Abildgaard

Hvad er et dog der sker i vores lille land? Sikke en debat.......jeg er maalloes!

Rasmus Knus

Elias Karkavandi har vel - efter endt afsoning af straffen - også krav (efter menneskerettighederne) på et liv med familie og arbejde.

At han er blevet pålagt de samme kontrolforanstaltninger som personer der udgør en trussel mod statens sikkerhed - må være en ommer fra justitsministeriets side.

Desværre har der været, og er, en udtalt tendens til at anvende de skærpede terrorlove overfor småkriminelle.

På et tidspunkt må nogen besinde sig og gerne politikerne.

Inger Sundsvald

Det forekommer mig fuldstændig og aldeles unødvendigt, at det lige skal være i Sandholm, manden skal melde sig tre gange om ugen. Det er ren chikane OG ”Knold og Tot”.

Hvis Danmark ligefrem skal slæbes til Menneskeretsdomstolen for dette misforhold mellem en strafs udståelse og en i årevis forfølgelse og nedværdigelse, vil jeg finde yderst pinlig.

Men jeg er faktisk nervøs for at Højesteret underkender, hvad både Byret og Landsret har besluttet. Så bliver det først tegneserie, for så vil det bevise (for mig), at der ikke er vandtætte skotter mellem politikerne (DF) og retsvæsenet.

Lars R. Hansen

Og den ret har han - altså job og familie uden at skulle overnatte på Sandholm eller give tre fremmøder ved politiet - bare ikke i Danmark, hvorfra han er udvist.

Faktisk er der intet i menneskerettighederne, der hindrer en udvist person frihedsberøves indtil udvisningen kan effektueres - endsige hindrer ophold- og meldepligt - retten til job og familieliv er ikke ubetinget.

Rasmus Knus

En juridisk vurdering af kontrolforanstaltningerne af Anders Henriksen, lektor juridisk fakultet, KU.

http://www.information.dk/256014

Inger Sundsvald

Landet er i den grad blevet forurenet. S og SF og selv de humanistiske og retsbevidste radikale er druknet i sumpen fra DF. Mon Højesteret besinder sig?

Hans Jørgen Lassen

Mennesker bør behandles ordentligt, ja rent ud sagt menneskeligt. De skal i det mindste have mulighed for et normalt liv.

Med mindre der er virkelig tvingende grunde til at fastsætte begrænsninger, indskrænke mulighederne for et normalt liv.

Det synes der ikke at være i dette tilfælde

Det er svært at se nogen fornuftig grund til de begrænsninger, den pågældende person er underlagt. De tjener vist ikke noget formål, ud over at gøre livet surt for manden. Og det er ikke noget prisværdigt formål.

Lars R. Hansen

Hans Jørgen Lassen:

"De tjener vist ikke noget formål, ud over at gøre livet surt for manden. Og det er ikke noget prisværdigt formål."

De er et beskedent forsøg på at få den udviste person til at udrejse landet - når nu Danmark ikke vil tvangsudsende ham - afhænger det jo af den udviste selv. Og her vil hans forhold i Danmark givetvis have betydning for hans beslutning.

Set i lyset af - at der er udlændinge, som er blevet dømt for langt værre forbrydelser uden at få en udvisningsdom - virker dommen og forholdene under tålt ophold forholdvis hårde i den pågældende sag.

Der hvor jeg så ville rette op på dette misforhold - var i udgangspunktet at udvise alle udlændinge, som bliver idømt ubetingede frihedsstraffe - men det er selvfølgelig bare mig.

Stig Rasmussen

Hvorfor risikerer han dødsstraf og tortur i Iran? Hvad har han begået der - mon ikke Arash og Mansour kan benægte at der findes tortur i Iran?

Karsten Aaen

Jeg er bekymret her. Højesteret skal nok rette ind - ifht-nej, ikke regeringen, men folkestemningen.

I modsætning til stort set alle andre lande i verden har Danmark en stærk rets-positivistisk tradition. Der er ingen tradition for at man f.eks. i Højesteret tænker selvstændigt - undtagen i meget få tilfælde - og reflekterer over, hvorfor vi straffer eller hvordan vi straffer.

Højesteret dømmer alene efter de love som Folketinget vedtager. Og set med rets-positivisternes øjne så kan Højesteret kun komme til den samme konklusion som Landsretten, nemlig at Elias's menneske-rettigheder ikke er blevet overtrådt....

desværre..

Jannik Sørensen

Det er jo egentligt mærkeligt, at manden er så forhippet på at blive i Danmark, når han bliver behandlet sådan?

Henrik L Nielsen

Jeg tror ikke højesteret vil ændre noget som helst. Deres afgørelse bliver garanteret at der i den originale dom om udvisning og lovgivningen herom, er taget højde for den situation som den pågældende står i nu.
At han ikke kan få job osv vil de garanteret heller ikke ændre på, da tålt ophold er at sidestille med en midlertidig opholdstilladelse. Der er ingen menneskerettigheder der siger arbejdstilladelser skal tildeles personer på midlertidigt ophold. Jeg håber jeg tager fejl.

Hvis noget skal ændres for denne gruppe af personer, så skal det ske gennem lovændringer. Men S og SF har jo lagt humanismen på is.

I øvrigt er denne unge mand dømt for mere end at stå på et gadehjørne.

Steffen Gliese

Johannes Aagaard, jeg er ekstremt stor tilhænger af, at folk flygter fra deres militærtjeneste, så krig ikke kan gennemføres.

Maya Nielsen

Mennesker der lever på tålt ophold burde efter 5 åt kunne få taget deres sag op til en fornyet vurdering, og hvis de intet kriminelt har foretaget sig i den mellemliggende tid,bør man ved ikke livstruende/voldelig kriminalitet og uden bedragerisk elementer, så bør man kunne starte forfra som asylansøger... og få en ny chance.

Henrik L Nielsen

Maya Nielsen
Det var egentligt et forslag med muligheder i.

Maya Nielsen

JA og til de der tror man i Iran er ligeglade med hvad en Iraner er idømt af straf i et andet land, Iran henretter hellere end gerne mennesker der på nogen måde overhovet har haft med narko at gøre, jeg har endda læst at bare det at være narkoman skulle være tilstrmkkeligt til dødsstraf , i Danmark hjælper vi mennesker med misbrug, i hvert fald bør vi gøre det, og fordi et menneske en enkelt gang er blevet blandet ind i en mindre kriminel handling kan vi da ikke ødelægge hele deres liv vel ?

Maya Nielsen

JA og til de der tror man i Iran er ligeglade med hvad en Iraner er idømt af straf i et andet land, Iran henretter hellere end gerne mennesker der på nogen måde overhovet har haft med narko at gøre, jeg har endda læst at bare det at være narkoman skulle være tilstrmkkeligt til dødsstraf , i Danmark hjælper vi mennesker med misbrug, i hvert fald bør vi gøre det, og fordi et menneske en enkelt gang er blevet blandet ind i en mindre kriminel handling kan vi da ikke ødelægge hele deres liv vel ?

Sider