Læsetid: 4 min.

De studerende skal løbe hurtigere

Regeringen vil bruge godt 3,5 mia. kroner mere på at få flere unge i uddannelse, men pengene skal primært hentes hjem på, at de studerende bliver hurtigere færdige. Urealistisk, vurderer studerende og rektorer. Det kan ifølge uddannelsesministeren betyde ændringer af SU’en
Regeringen regner med at kunne spare to mia. kroner om året fra 2020 på, at de unge færdiggør deres uddannelser hurtigere.

Regeringen regner med at kunne spare to mia. kroner om året fra 2020 på, at de unge færdiggør deres uddannelser hurtigere.

Tine Sletting

9. maj 2012

Uddannelse er et af de få områder, regeringen i de kommende år afsætter flere penge til. Det fremgår af SSFR’s økonomiske plan frem til 2020. I alt 3,5 mia. kr. mere skal der bruges på at øge antallet af uddannelsespladser frem mod 2020, så 60 procent af en ungdomsårgang kan få en videregående uddannelse mod 54 procent i dag. Omvendt regner regeringen med at kunne spare to mia. kr. om året fra 2020 på, at de unge færdiggør deres uddannelser tidligere. Men det regnestykke betegner formanden for rektorerne i Danske Universiteter som urealistisk.

»Jeg er meget skeptisk over for de mange beregninger af, hvad der kan spares på at få de studerende hurtigere igennem. Langt størstedelen af frafaldet på uddannelserne handler jo om, at de studerende skifter uddannelse. Man kan ikke spare så store beløb på, at de studerende bliver hurtigere færdige,« siger Jens Oddershede.

SU’en i spil

Også formand for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm, har svært ved at se, hvordan man skal hente to milliarder kroner på, at folk bliver tidligere færdige med deres uddannelse.

»Jeg vil i hvert fald fraråde, at man sparer på SU eller uddannelse for at finde pengene,« siger Torben Holm.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener, at de to mia. kr. snildt kan hentes hjem ved færre sabbatår og hurtigere gennemførelse af studierne.

»Danske unge holder i gennemsnit mere end to års sabbatår mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Hvis de bare gik tre måneder tidligere i gang med en uddannelse, har vi sparet en milliard,« forklarer Morten Østergaard.

De studerende på de videregående uddannelser skal også være hurtigere færdige. Det skal blandt andet gøres nemmere at skifte studie og få merit. Ligesom det skal være muligt at studere i sommerferien og blive optaget om vinteren.

Hvordan det mere konkret skal udmønte sig, vil fremgå af regeringens udspil til en færdiggørelsesreform, som der i øjeblikket arbejdes på.

»Det kan blive et spørgsmål om SU. Hvis nogen fravælger studiearbejde for at koncentrere sig om studier, skal det også kunne mærkes på pengepungen. Der er også en højere retfærdighed i, at når de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, og de øvrige skal arbejde mere, så skal også de studerende løbe hurtigere,« siger Morten Østergaard.

Hvad med kvaliteten?

Erhvervsliv og uddannelsesverden hilser generelt de ekstra investeringer i uddannelse velkommen, selv om det indtil videre er uklart, hvad en færdiggørelsesreform vil byde på.

»Når alle andre skal spare, er det positivt, at der bliver investeret i uddannelse,« siger rektor Jens Oddershede og forsætter: »Men selv om tiltagene ser ud til at gå i den rigtige retning, så kan vi ikke se, om de reformer, der skal få de studerende hurtigere færdige, handler om færre penge pr. studerende, men vi opfatter det her som regeringens måde at opfylde løftet om at oprette 10.000 flere uddannelsespladser,« siger Jens Oddershede.

Studenterformanden mener dog ikke, at de 3,5 mia. kr. kan kaldes en investering. De ekstra penge skal gå til at udvide kapaciteten, men det løser ikke de kvalitetsproblemer, der allerede er på uddannelserne, eksempelvis med studerende, der har to-fem timer om ugen.

»Så potentielt inviterer man blot 10.000 flere studerende ind til 2-5 timers ugentlig undervisning,« siger Torben Holm.

Uddannelsesministeren understreger dog, at regeringen ingen planer har om at skære ned på uddannelsestaxameteret:

»Planen sigter på at øge arbejdsudbuddet, og det gør vi ikke ved at forringe kvaliteten af undervisningen,« siger Morten Østergaard, der også mener, der kan blive mulighed for at øge kvaliteten af uddannelserne.

Samfundsnyttige

Også Dansk Erhverv efterlyser et større fokus på kvalitet, så man får dygtigere studerende igennem, og ikke bare flere.

»Når vi opretter 10.000 ekstra uddannelsespladser, ville det da være en god idé at få dem igennem, vi har mest behov for,« siger politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen.

I stedet for blot at gøre mere af det samme skal man fokusere på de uddannelser, hvor dimittenderne skaber vækst til samfundet, mener han.

»Man kunne jo overveje, om man skulle kigge taxametersystemet efter i sømmene og lave et taxameter, der belønner uddannelser, hvis dimittender finder arbejde, frem for blot mekanisk at hælde flere penge ind i taxametersystemet,« siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Regeringens målsætning med 2020-planen er netop, at uddannelserne skal give mest muligt for pengene og få skabt vækst i den private sektor. Men det betyder ikke, at vi fremover vil se adgangsbegrænsning til unyttige uddannelser.

»Ingen forestiller sig, at vi ville kunne forudse, hvilke uddannelser der er brug for om fem til ti år,« siger Morten Østergaard.

At få højnet uddannelsesniveauet i det private erhvervsliv, handler mere om at sikre det relevante udbud og indhold af uddannelser og god vejledning omkring studievalg, påpeger ministeren.

»Men vi skal også se på, hvordan nogle af de uddannelser, der i dag er rettet mod det offentlige område på f.eks. samfundsvidenskab, bedre kan rettes mod det private arbejdsmarked,« siger Morten Østergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Højgaard

Hjernen er et vidunderligt organ. Den begynder at arbejde i samme øjeblik, man vågner om morgenen og holder ikke op, før man møder på arbejde.

Lise Lotte Rahbek

Herligt.

Sikke meget man kan opnå, når bare man får givet de dovne og fatsvage et kærligt los bagi.
De vil helt sikkert være til god gavn for arbejdsmar.. ehmn.. 2.rangs dagpengelønnede jobs, når de bliver færdige.
Hurrah, hurrah

Christian "Løntilskud" Madsen

Kære unge studerende

Skynd jer at færdiggøre en videregående uddannelse. Det danske Videnssamfund har brug for jer lige nu.

- Netto råber på akademisk arbejdskraft

- Kommunale arbejdspladser er i fare for at kollapse, med mindre I træder til i form af gratis tvangsarbejde

- Der skal vandes massevis af potteplanter, slås græs og vaskes gulv i løntilskudsordningen, så I kan overbevise den arbejdende del af befolkningen om, at det godt kan betale sig at gå på arbejde

- De private jobfirmaer mangler altid kursister, der er tvangsudskrevet til at bruge et par måneders dagpenge på deres hjemmebryggede kælderkurser

Så kære unge mennesker, skynd jer ud til alle os andre.

Alternativt kunne I unge naturligvis også fravælge uddannelsen og dermed være fordelagtigt stillet til et velbetalt konsulentjob i det danske Beskæftigelsessystem. Der går rygter om, at dét skulle give bonus.

Venlig hilsen
Christian ”Løntilskud” Madsen

Andreas Prætorius

Morten Østergaard skal fyre sin spindoktor. De citater er ikke ordentligt indstuderet:

"Hvis de bare gik tre måneder tidligere i gang med en uddannelse, har vi sparet en milliard" Så starte i juni i stedet for september??? Newsflash Morten. Man kan kun starte på en uddannelse maks to gange om året... Og endnu bedre:

"Det kan blive et spørgsmål om SU. Hvis nogen fravælger studiearbejde for at koncentrere sig om studier, skal det også kunne mærkes på pengepungen. Der er også en højere retfærdighed i, at når de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, og de øvrige skal arbejde mere, så skal også de studerende løbe hurtigere" Er der overhovedet nogen der kan forstå hva manden mener?

Henrik Rude Hvid

Der er relativt lidt nytænkning i den nye regerings uddannelsespolitik. Forventningens glæde er den største... "Hvor er de smukke!, sagde pigen, mens hun rakte ud efter endnu et sivstrå."

Lise Lotte Rahbek

Andreas P

Jeg er personligt ikke i stand til at fatte, hvad pokker regeringen har gang i eller hvor, de gerne vil hen.

Hvad skal Danmark eller de danske unge med uddannelser, som er skyndet igennem?
Skulle vi ikke netop satse på kvalitet frem for kvantitet???

Jeg har en ond fornemmelse af, at de heller ikke selv ved, hvad de har gang i.

Troels Just

Uddannelsessystemet er efterhånden perverteret i sådan grad, at det er blevet et samlebånd for arbejder-robotter. Robotter fordi, at det eneste politikerne taler om hvad uddannelse angår, handler om hvordan man kan uddanne folk til at producere, producere og atter producere, ikke til udvikle evnen til rent faktisk at tænke kritisk for dem selv, som det var idealet fra oplysningstidens syn på uddannelse.

Hvorfor ikke bare stikke ungerne et eksamensbevis i børnehaven, det ser jo alligevel ud til at være fløjtende ligegyldigt om man lærer noget og der er kvalitet i uddannelsen, bare det går hurtigt. Så hvorfor vente.

Jonas Nielsen

Mc Universitet.

For folk der vil gøre regeringen glad. Uddannelser tilbydes i bedste coin offer stil.

Copyright Regeringen :o)

Mihail Larsen

Hunden og dens hale

Det ser desværre ud til, at vores nuværende regering fortsætter den tidligere regerings uvane med at "forære" de videregående uddannelser "ekstra midler", som den så med en anden hånd henter hjem igen i form af "rationaliseringer". Det er lige som at invitere et selskab til middag med et fint menukort, men så efterfølgende lade gæsterne selv betale. Eller den klassiske: At lade hunden æde sin egen hale.

Steffen Gliese

Selve den tanke om offentlige midler, at de giver politikerne ret til at købe sig magt, er pervers. Politikerne skal facilitere de samfundsbærende institutioners virke for de midler, de kradser ind i skat.

Esben Lykke

Andreas P:

Jeg tror, meningen er, at regeringen gør sit bedste for at gøre livet til et helvede for så mange som muligt (ikke tilsigtet naturligvis, men det er konsekvensen af deres neo-liberale vækst-dogme), og derfor virker det uretfærdigt, hvis studerende ikke har det lige så slemt som de andre. Derfor skal de studerende have mere kæp, så de bliver hurtigere færdige.

På den måde kommer de både livskvalitets-mæssigt ned på niveau med resten af befolkningen, og på samme tid kan regeringen så bilde sig selv og journalisterne ind, at den skam gør noget "godt for Danmark".

Men det tog mig også lige et par gennemlæsninger, inden jeg fik den kringlede sætning vendt rigtigt.

Brian Pietersen

liselotte...
det har vi ikke haft længe...som jeg lige har skrevet...16timer 7 dage om ugen....og jeg har ik lært noget ordentligt... vi får kastet i hovedet, lige til kanten..så kan vi klare os selv....sådan er det hele vejen igennem.... vi kan lære det når vi kommer ud.. ja tak,,,, der skal jeg være selvstændig, det er der mange der skal,,,, ihhhh..hvor føler jeg mig godt klædt på..NOT.

Hugo Barlach

Regeringen forsøger at stresse de studerende i tråd med DI,DA og DE' lobbyister. Men sagen er, at regeringen yderligere underminere kvaliteten af de højere uddannelser. Men kritiske studerende er ikke det danske lobbykraturs kop the. Med det efterhånden tiltagende pres på de studerende, kán man faktisk tillade sig at mistænke regeringen for at faldbyde naive kandidater til erhvervslivet. Og dermed aflyse en effektiv omtanke. Det er såmænd set før for et idehistorisk blik...

Med venlig hilsen

Steffen Gliese

Samfundet er præget af en bevidsthed om, at der gøres alt for mange helt unødvendige, i værste fald skadelige ting, men den bevidsthed, at man må finde på noget at bruge sin tid til selv, skræmmer alt for mange.
Når der i andre debatter føres en krig mod 68erne, er det ekkoet af deres småbrødre og -søstre, der i for høj grad så sig som ofre for den tilkæmpede frihed og derfor ønskede at ophæve den igen, fremfor at følge frihedssporet til en retfærdigere og fornuftigere samfundsorden.

Hugo Barlach

Nemlig Peter, men problematikken kan snildt udvides til, at regeringerne ikke ønsker at påtage sig ansvaret for at udbuddet af uddannelser, som unge tager, ikke fører til arbejde. Så trafikken er er blevet vendt om, så det forsøges at blive den enkeltes ansvar at have valgt en 'forkert' uddannelse. Man sagen er imidlertid, at de skiftende regeringer svigter ansvaret for de nye generationer. Og med andre ord ikke sørger for, at udnytte de kompetencer som læreanstalterne for fulde sejl forsøger at bibringe de nye generationer.

Nu har man i Socialdemokratiet "opdaget", at der ikke er praktikpladser nok (efter EL markeringer). Men for de højere udannelser er området stadigvæk uopdaget. Man lytter simpelthen ikke til de unges uddannelses-præferencer. Men klandrer med sindsro de unge selv for valgene af uddannelser. Det perspektiv, at de unge har blik for, hvad der er nødvendigt for et balanceret DK, optræder slet ikke i det politiske landskab. Så formynderiet fortsætter. DK er ikke et frit smørhul for de nye generationer. Snarere et gennemkontroleret arbejdsmarked, hvis præferencer er styret af de lobbymarkeder, som politikerne vælger at tilgodese. Og så senere forsøger at pusher at pushe som nøfvendigheder. Der er skisme behov for et nyt ungdomsoprør...

Med venlig hilsen

Hans Jørgen Lassen

De studerende skal bruge længere tid på deres studier, ikke kortere, og have lov til det.

Jo mere man fordyber sig, jo mere forstår man.

Det handler ikke om at race gennem et pensum, men om at blive klogere.

Klara Liske

Nu forholder det sig sådan at hjernen kræver energi, når koncentrationen er høj, stiger dens appetit.

Der er daglige begrænsninger, og man skal restituere.

Et langt forløb er at foretrække, for reflektionen om den data man har proppet i sig, er vigtigere end data der ikke når at fæstne sig, men ryger ud lige så hurtigt som de kom ind, grundet manglende reflektion.

Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår slet ikke,
at når vi har et folketing, som hovedsagelig består af mennesker som har brugt hele deres ungdom til at uddanne sig på landets højere læreinstitutioner,
så har de STADIG en opfattelse af,
at man kan tvinge mennesker til at lære noget på kortere tid, hvis bare man truer dem med, at de ellers ikke får noget at spise.

... jeg kan ikke forstå, hvordan i alverden vi er endt med mennesker på magten, som er så dumme?!

Var det ikke netop dem, som skulle være eksponenter for, at viden skaber klogere mennesker?
Istedet for bliver man helt bange for, at høje uddannelser i virkeligheden gør folk dummere og mindre forstående.

Det er ret skræmmende.

Steffen Gliese

Man kunne ønske, at nogen analyserede sig frem til, hvornår det bliver konsensus blandt politikerne, at befolkningen er krævende og trættekær og har brug for styring fremfor repræsentanter til at lede landet.

Jarl Artild

Inden vi driver vores unge endnu længere ud i stress over at de forventes at færdiggøre deres uddannelser på rekordtid i forventet topkvalitet så de kan slutte sig til de arbejdsløses masser

skulle vi måske lige stoppe op et øjeblik og tænke over om de unge ikke skal have lov at leve deres liv uden at blive presset ud i sammenbrud over et kolossalt og stigende forventningspres.

Steffen Gliese

Måske havde vore politikere brug for at blive konfronteret med, at vi vil have et samfund og ikke en trædemølle. Vi har været betydeligt mere tilfredse med mindre velstand og mindre arbejde, og der er ingen grund til at tro, at vi skal konkurrere med andre for at opnå mindre frihed og mere arbejde.
Universiteter giver kun mening som indledning til en livslang ophobning af viden institutionelt og for den enkelte, og som en overbygning på den allerede alt for rigelige materielle velfærd.

Steffen Gliese

A propos alt det med jobcenter, som fremkommer i denne debat: i Kulturkontoret denne fredag morgen fremsattes igen den påstand, at folk slet ikke gider politisk satire mere. Jeg mener, det er en grundlæggende fejlagtig analyse blandt nogle tv-folk og nogle kulturforskere, der er mere optaget af at gøre tv til en selvstændigt udviklende kulturinstitution end end en medial institution til formidling af kultur, viden og samfundsanliggender på baggrund af den almindelige aktivitet indenfor nationen og ude i verden.

Thorsten Lind

1. Kloge & Dovne
2. Dumme & Dovne
3. Kloge & Flittige
4. Dumme & Flittige

Sådan så en gl. fysiklærer´s rangordning af nye elever ud tilbage i....(hjælp!).....1975.
Han mente helt klart, at de´dovne´elever,
havde det største potentiale, for at udvikle
selvstændig tænkning.

Når Morten Østergaard (R) fokuserer ensidigt
på de ´flittige´, får han meget dygtigt
skudt det danske videnssamfund i foden.

Men hvis det udelukkende handler om,
at uddanne autoritetstro arbejsslaver,
så er strategien perfekt!
Mvh Th

Morten Kjeldgaard

Uddannelsesminister Morten Østergaard er desværre en kæmpe skuffelse. Hans præstation hidtil er til karakteren 2.

Morten Kjeldgaard

Måske havde vore politikere brug for at blive konfronteret med, at vi vil have et samfund og ikke en trædemølle.

Tak for den formulering, Peter Hansen! Den vil jeg klippe ud, indramme, og hænge over min seng.

Universiteter giver kun mening som indledning til en livslang ophobning af viden institutionelt og for den enkelte, og som en overbygning på den allerede alt for rigelige materielle velfærd.

Der er sket dét, at politikerne mistede orienteringen da globaliseringen indledtes (læs: begyndelsen på afslutningen på kolonimagternes hegemoni). De kiggede da efter muligheder for vi kunne opretholde vores ti gange større velstand end resten af verdens, og fik øje på begrebet: VIDENSAMFUND! Det er siden blevet gentaget som et mantra. Vi skal være vidensamfund, og lad undermenneskene i udviklingslandene og de uvaskede masser knokle med den beskidte og besværlige produktion til en løn som hverken er til at leve eller dø for. Vorers universiteter gik fra at være bærere af kultur og viden til at være bærere af produktion og velstand. Desværre har det vist sig, at de planer er resten af verden slet ikke med på. Udviklingslandene vil selv være videnssamfund, og har selv visioner for, hvordan innovation og kreativitet skal hjælpe deres befolkninger til en bedre levestandard og en bedre livskvalitet.

Vestens politikere solgte ud, og vi står nu uden noget: hverken produktion, kultur eller viden.

Mette Pedersen

Jeg lover, at jeg skynder mig at gennemføre mit studie... men kun, hvis der er et job til mig, når jeg bliver færdig!

Indtil da forsøger jeg at skubbe specialet så længe jeg kan! For så snart det er skrevet og afleveret, mister jeg mit studiejob og bliver arbejdsløs på dagpenge! Min løn nu er lidt højere end SU'en men en del lavere end dagpenge - til gengæld samler jeg erfaring og har noget interessant at lave til daglig og jeg kan fordybe mig i studiet!

Så motivationen til - i rekordfart - at stille mig bagerst i arbejdsløshedskøen er ikke overvældende i øjeblikket!

Mihail Larsen

Velstand uden velfærd

Det var faktisk titlen på en bog, som den tidligere, socialdemokratiske chefredaktør på "Aktuelt" udgav i 60'erne. Den er værd at læse igen.

Forholdet er jo det, at socialdemokraterne og nu også SF'erne har overtaget den neoliberale forståelse af velfærdssamfundet, så dets betydning er skiftet til 'velstandssamfundet'. Man bruger ganske vist, som ideologisk redskab, fortsat den gamle betegnelse 'velfærdssamfund', men det er mest for at få det arbejdende folk til at forstå, at øget 'velfærd' er lig med mere arbejde, fordi det giver mere velstand.

Så når vi formanes til at forsvare og stå sammen om 'velfærdssamfundet' (det mener de borgerlige jo også), så betyder det i virkeligheden noget helt andet.

Enhver læser af Marx ville let kunne gennemskue denne sammenblanding af bytte- og brugsværdi, eller af to former for 'værdi' – den økonomiske og den reale. Eller altså, med Bent Hansens udtryk' af 'vestand' og 'velfærd'.

Så – forstå det nu: Hvis du vil have mere 'velfærd', må du udvide arbejdstidens længde, acceptere en nedgang i lønnen og være mere fleksibel på arbejdsmarkedet.

For din egen – og velfærdets – skyld.

Kan du ikke forstå det? Det kan jeg heller ikke.

Steffen Gliese

Det er ikke mange år siden, at danskerne satte en i ære i et 'jævnt og muntert, virksomt liv på jord', forstået som en større grad af tilfredshed med så lidt forandring, også i det materielle, som muligt. Nyt køkken, når der var brug for det, hjemmelavet mad, opsparing til bolig og bil. Det var også borgerlig politik at sætte tæring efter næring, men så kom neoliberalisterne til, der som græshopper smasker sig gennem alle værdier, som vi har set det med formøblingen af samfundets forskellige pengetanke.