Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tekniske skoler polstrer sig mod nedskæringer

I stedet for at bruge deres penge på eleverne har landets tekniske skoler opbygget en egenkapital på tre milliarder kroner. Man kan spare ‘betydelige midler’ ved at nedsætte tilskuddet pr. elev, vurderer ekspert, mens LO vil give skolerne endnu flere penge. SF og Enhedslisten vil i stedet sikre, at de eksisterende midler bliver brugt til undervisning
Fordi bevillingerne til de tekniske skoler forhandles på årsbasis, er de bange for at bruge alle deres midler.

Fordi bevillingerne til de tekniske skoler forhandles på årsbasis, er de bange for at bruge alle deres midler.

Indland
3. maj 2012

Selv om de tekniske skoler plages af frafald, har de en særdeles velpolstret økonomi. Ligesom universiteterne, hvis økonomi Information afdækkede i sidste uge, har skolerne i tider med offentlige besparelser formået at samle store formuer i egenkapital.

Det vurderer to eksperter, der har gennemgået 2010-regnskaberne for 21 tekniske skoler. Ifølge Jens Kristian Elkjær-Larsen, der er statsautoriseret revisor ved CBS, har skolerne en egenkapital på over tre milliarder kroner, og det er ifølge revisoren »mere end rigeligt med fedt«.

En del af skolernes egenkapital er i bygninger, men Jens Kristian Elkjær-Larsen sætter stadig spørgsmålstegn ved, om skolernes robuste økonomi er nødvendig.

»Spørgsmålet er, om man ikke kunne spare betydelige midler ved for eksempel at sætte tilskuddet pr. elev ned, eller bede skolerne om at betale den opsamlede egenkapital tilbage til staten,« siger han.

Flere elever, flere penge

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet og beskæftiger sig med offentlige virksomheder, er enig i, at skolerne har en »rigtig, rigtig god økonomi«.

Ifølge ham er årsagen til skolernes gode økonomi, at de får penge pr. elev via det såkaldte taxametersystem.

»Skolerne har et enorm godt fundament for at skabe et overskud, når man optager flere og flere elever, men de faste omkostninger ændrer sig ikke, for man kan jo altid proppe en elev mere ind i klassen,« siger Per Nikolaj Bukh.

Og der er kommet flere elever på de tekniske skoler, viser den seneste opgørelse fra 2010, hvor 1.500 flere årselever havde deres gang på en teknisk skole sammenlignet med året før.

Hos Danske Erhvervsskoler, der er interesseorganisation for de tekniske skoler, fremhæver økonomikonsulent Flemming Jørgensen også taxametersystemet.

»Nu har vi haft et system, hvor skolerne selv har måttet beholde det overskud, de har lavet, siden taxameterordningen blev indført i 1991. Det har givet skolerne en mulighed for at ruste sig, og det er også dét, der er sket,« siger han.

Usikre på politikerne

Flere af de tekniske skoler forklarer den store egenkapital ved, at pengene er bundet i grunde og bygninger, men det argument har Per Nikolaj Bukh ikke meget tilovers for: »Det er ikke vigtigt, at en stor del af egenkapitalen er låst fast i mursten, for det forklarer stadig ikke, hvorfor skolerne har brugt pengene på bygninger,« siger han.

Danske Erhvervsskoler mener, at skolerne ikke kan bebrejdes for at spare op, når systemet ser ud, som det gør.

»Det er vigtigt at have en økonomisk stødpude, fordi skolerne arbejder i et politisk miljø, hvor man kun kender taxametertaksterne for ét år af gangen,« siger Flemming Jørgensen.

Taksterne – og dermed de penge, som skolerne får til rådighed – bliver forhandlet fra år til år i forbindelse med finansloven. Og taksterne har netop ændret sig i negativ retning over de sidste ni år, viser en analyse fra Danske Erhvervsskoler.

Selv om skolerne får cirka samme beløb pr. elev, så har de tekniske skoler fået en tredjedel færre penge til administration og bygninger i løbet af 2003 til 2012.

SF og Ø: Flerårige aftaler

Mogens Ove Nielsen, der er direktør på Københavns Tekniske Skole, er enig i, at de skiftende takster og den usikre politiske situation har gjort, at skolerne har polstret sig.

»Vi kunne spare 18 millioner kroner på Københavns Teknisk Skole, uden at vi skulle fyre én eneste medarbejder. Fordi vi har kassen,« siger han.

Ikke desto mindre mener LO, at der er behov for »flere midler til området«, som Harald Børsting sagde tirsdag i sin 1. maj-tale, hvor han efterlyste »et løft til vores erhvervsuddannelser, som kan få flere unge til at tage en faglig uddannelse«.

Og det gør ikke indtryk på LO, at de tekniske skoler tilsammen har en egenkapital på over tre milliarder kr.

»Skolerne skal selvfølgelig ikke være banker, men de skal have en robusthed, der gør, at de kan klare økonomiske udfordringer,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst til Information.

Men det er nu engang ikke meningen, at skolerne skal spare op, mener Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund.

»Det er vigtigt, at skolerne bruger de penge, som de har, på uddannelse,« siger hun.

Sammen med SF vil Enhedslisten arbejde for, at skolerne får mere sikkerhed for deres økonomi, så de undgår at spare op til dårligere tider.

»Vi bliver nødt at give skolerne flerårige rammer for deres økonomi,« siger Lisbeth Bech Poulsen, uddannelsesordfører for SF.

I øjeblikket er begge partier med i forberedelserne til en reform af taxametersystemet, og de forudser, at reformen kan komme til at indeholde større økonomisk sikkerhed for skolerne.

Hos Radikale Venstre, der også er en del af reformen, vil uddannelsesordfører Lotte Rod ikke nødvendigvis lægge sig fast på flerårige aftaler.

»Vi vil gerne diskutere, om man skal give skolerne et større grundbeløb, så der er mindre, der er baseret på taxameter,« siger hun, mens Venstres uddannelsesordfører, Peter Juul, ikke ser grund til bekymring over skolernes store egenkapital. Det er snarere udtryk for »rettidig omhu, at skolerne kan modstå rørte vande, hvis der er dårligt optag et år eller hvis man kommer i økonomiske problemer«, mener han.

Pengene løber ud

Usikkerheden forstærkes af, at syv procent af skolernes økonomi stammer fra globaliseringsaftalen, som udløber i slutningen af 2012.

»Vi ved ikke, om pengene er der i 2013. For en mellemstor skole er det syv til otte millioner, der kommer fra globaliseringspengene, og af den grund er det også en god idé at have en vis stødpude at stå imod med,« siger Flemming Jørgensen.

Ifølge Flemming Jørgensen tror de fleste skoler ikke på, at pengene kommer fuldt igen. Allerede nu må skolerne begynde at tilpasse sig, hvis de ikke får svar på, om hvor stram økonomien bliver næste år.

Hvis der skal fyres lærere, og det skal have en effekt, skal det gøres inden længe, mener Flemming Jørgensen og henviser til, at lærerne har opsigelsesperioder, der kan være over et halvt år.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I tider - som vi har haft, og måske fremover skal have - hvor skolerne tvinges til at drive sig selv som virksomheder og ikke uddannelsesinstitutioner, er det kun naturligt, at de polstrer sig. Det er samtidig deres akilleshæl, at en 'ekspert (på penge)' så vi rage disse polstringer tilbage i statskassen.
Hele miseren består i, at det demokratiske fællesskab mellem skolerne og samfundet er ophævet, og skolerne behandles med mistro og mistillid.
Det er alene den demokratiske samfundsmæssige kontrol, der har gjort det muligt for 'eksperten' at få et kig i skolernes pengesager - og det er godt. Samme ekspert har ingen mulighed for at kigge i Coca Cola's eller Nestlé's regnskaber, så derom kan han ikke fortælle os, at der er store beskatningsmuligheder.

Hvis skolerne skal fungere efter markedsprincipper, og ikke som institutioner, skal de have mulighed for at skjule deres dispositioner - dvs. 'fred' for statslig indblanding, 'fred' for beskatning osv.

Mette Petersen

Enig med Lars
Den politiske styring af uddannelsessystemet generelt har medført SÅ meget dårligt. Fagligheden må vige for den økonomiske tænkning, og medarbejderne holder deres mund fordi de med rette er bange for at miste jobbet. Se bare eksemplet med professor Koldau fra Århus Universitet.

Når jeg taler med folk uden for uddannelsessystemet, bliver de generelt meget overraskede over hvor dårligt det står til med fagligheden. Men der er jo lavet aftagerundersøgelser rundt omkring som med al ønskelig tydelighed viser at de færdiguddannedes faglige niveau generelt lader en del være tilbage at ønske.
Nu forestiller man sig så at man skal til at eksportere f.eks. velfærdsuddannelser til Kina! Man må da håbe at kineserne ikke læser aftagerundersøgelserne først, for så vælger de sikkert en anden leverandør.
Den politiske styring vil få konsekvenser for det danske samfund og det generelle uddannelsesniveau i mange år fremefter. Vi er slet ikke så kloge og innovative som vi går og tror, og det er i høj grad den politiske styring, og de konsekvenser den har i uddannelsessystemet, som er skyld i at vi sakker bagud.