Analyse
Læsetid: 3 min.

Thorning griber efter vækstdagsordenen

SRSF-regeringen præsenterer i dag sin 2020-plan »Danmark i arbejde«, som skal sætte en tyk streg under, at SRSF-regeringen har vækst og jobskabelse som sit absolutte fokus. Planen øger arbejdsudbuddet til 180.000 og skaffer via reformer et råderum på et tocifret milliardbeløb til investeringer i velfærd og uddannelse, erfarer Information
2020-planen er for Thorning-Schmidt og Co. et forsøg på at komme i offensiven med en dagorden om, at der skal reformer til for at få penge til investeringer i vækst og velfærd.

2020-planen er for Thorning-Schmidt og Co. et forsøg på at komme i offensiven med en dagorden om, at der skal reformer til for at få penge til investeringer i vækst og velfærd.

Keld Navntoft

Indland
8. maj 2012

Med en ny 2020-plan – »Danmark i arbejde« – i hånden vil statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde i dag forsøge at male et billede af en centrum-venstre-regering med prioriteterne i orden: Hvis Danmark skal ud af krisen, skal det ske ved højere vækst, en satsning på flere jobs og mere uddannelse –samtidig med at konkurrenceevnen forbedres, de offentlige udgifter styres, og den demografiske udfordring løses.

Men med til historien hører, at regeringen fortsætter en meget stram økonomisk politik. I alt vil den ifølge Informations oplysninger øge arbejdsudbuddet med 180.000, hvor der i regeringsgrundlaget stod 135.000. Samtidig vil der være plads til en vækst i det offentlige forbrug på 0,85 procent, altså marginalt mere end VK-regeringen regnede med og stadig markant lavere end gennemsnittet de sidste 20 år. SRSF fortsætter altså linjen fra regeringsgrundlaget om, at »udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand,« hvilket betyder en stram styring af de offentlige udgifter, sådan som Lars Løkke Rasmussen praktiserede den på falderebet af sin regeringsperiode.

To mia. til unge og ufaglærte

Men samtidig er 2020-planen for Thorning-Schmidt og Co. et forsøg på at komme i offensiven med en dagorden om, at der skal reformer til for at få penge til investeringer i vækst og velfærd: Information erfarer således, at planen via reformer skaber et økonomisk råderum på et tocifret milliardbeløb, som skal investeres »i velfærd og uddannelse«. Ikke alle pengene er øremærkede til initiativer, men der afsættes ifølge kilder f.eks. to milliarder kroner til at nå regeringsgrundlagets målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020. Regeringen vil angiveligt også forpligte sig på en Ungepakke, som i forbindelse med trepartsforhandlingerne skal indeholde initiativer målrettet unge faglærte og ufaglærte. Planen indeholder ifølge Informations oplysninger også hensigtserklæringer om efteruddannelse og seniorordninger – men hvor mange penge, der følger med, er endnu uvist og skal måske først afgøres af trepartsforhandlingerne.

Brug for andre afklaringer

2020-planen, der lige til det sidste er blevet holdt i en snæver kreds i regeringen, blev i går aftes præsenteret for folketingsgrupperne på et møde på Marienborg og bliver i dag kl. 11.30 lagt frem for offentligheden af statsministeren, den radikale leder Margrethe Vestager og SF-formand Villy Søvndal. Hovedfortællingen vil være, at den økonomiske krise i Danmark ikke længere blot er en regnskabskrise, men en krise, der handler om meget mere end tal: Nemlig om vækst, beskæftigelse og produktivitet.

Særligt den sidstnævnte udfordring – at danskerne er meget mindre produktive end i andre lande som f.eks. Sverige - er et stort problem fremadrettet, hvorfor regeringen også har nedsat en produktivitetskommission for at se på, hvordan man kan få danskerne til at bestille mere, når de er på arbejde.

Men for at sige det ligeud kan regeringen få et problem med at forklare danskerne, at der er brug for reformer for 14 mia. kr., som den lægger op til, når hullet ifølge Finansministeriets regnedrenge »kun« er på 7-8 mia. i 2020. Den tidligere VK-regering havde en klar brændende platform for både genopretningspakken – der forkortede dagpengeperioden – og tilbagetrækningsreformen: Hullet i statskassen ville være 47 mia. kr. i 2020, hvis regeringen ikke greb ind, sagde Finansministeriet dengang. De to reformer indbragte omkring 40 mia. kr., og derfor er udfordringen på papiret i dag væsentligt mindre for den nye regering. Det gør det svært for særligt SF og Socialdemokraterne at forklare, hvorfor regeringens reformspor – som mange røde vælgere anser for et nedskæringsspor – skal følges? For mens de radikale stort set ingen smertegrænse har, når det kommer til reformer, er det en anden snak for S og SF. Deres vælgere har brug for andre forklaringer, hvad de også vil få. Fortællingen er nemlig, som mange fagfolk givetvis vil støtte regeringen i, at behovet for reformer ikke kun handler om at sætte to streger under facit. Der skal reformeres for at få hjulene i samfundet i gang, øge væksten og få danskerne til at arbejde mere.

Når 2020-planen er præsenteret vil regeringen arbejde videre med de enkelte reformer af førtidspension, kontanthjælp, SU og skat, som venter resten af 2012.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Hvad er "arbejdsudbuddet" for noget?

Verner Nielsen

Arbejdsudbuddet er vel det antal personer, som skal deles om det samme antal jobs ?

Når vi så bliver mere produktive, skal der ikke bruges så mange hænder og så øges arbejdsudbuddet igen. Eller hvad ?

Tag jer dog sammen venner ! "arbejdsudbudet" er det antal ledige stillinger, man regner med at kunne tilbyde/udbyde.

Thomas Robinson

Målet derved er vel at drive lønninger ned og dermed øge konkurrencedygtigehed?

Rasmus Knus

180.000 flere arbejdsløse i 2020 - det er da til at føle på.

Hvad med at skabe grundlaget for udviklingen af nye jobs her og nu?

jesper frandsen skrev:

Tag jer dog sammen venner ! “arbejdsudbudet” er det antal ledige stillinger, man regner med at kunne tilbyde/udbyde.

----

ja det må det jo være antallet af jobtilbud man vil forsøge at øge, for socialister ville jo næppe kunne finde på at forsøge at hjælpe capitalister med at øge antallet af jobsøgende arbejdere, i fht. antallet af job tilbud fra capitalister.

Thomas Robinson siger:
"Målet derved er vel at drive lønninger ned og dermed øge konkurrencedygtigehed?"
Nej Thomas - målet er at øge beskæftigelsen og produktiviteten.
Et øget arbejdsudbud øger faktisk lønkravet !

@jesper frandsen

ja, det er klart at des mere der evt. tilbydes af det og det, desto mere modydelse kræves OG lykkes det så at opnå.

Jarl Artild

Vi vil følge udviklingen i vækst, arbejdsløshed og beskæftigelse med stor interesse - i Danmark og i Europa - for at se hvordan den førte politik virker i praksis.

Et venligtsindet, konstruktivt og kritisk syn på disse emner er nødvendigt for at sikre at udviklingen er socialt retfærdig, økonomisk optimal og i overenstemmelse med sund fornuft.

Der er foruden ret og pligt også hensyn til om arbejdsudbud og jobskabelse giver en rimelig udvikling i løn- og arbejdsvilkår.

Rasmus Kongshøj

Hvor mange år er det egentlig at Det Liberale Enhedsparti har talt om at vi kom til at "mangle hænder"?

Det ville være rart hvis de droppede de tyndslidte fraser og sagde det som de mener: At de vil have flere og mere desperate arbejdsløse, så lønningerne kan trykkes nedad, til gavn for kapitalen.

Thomas Robinson

Det er da det pureste nonsens. Hvis antallet af dem der søger arbejde stiger og antallet af jobs er stabilt, så vil lønningerne (ud fra loven om udbud og efterspørgsel) falde. Så vil de jo blive nød til at sælge deres arbejdskraft billiger for at komme til faddet i den øgede konkurrence.

Hvis der kom flere jobs og antallet af jobsøgende forblev konstant, SÅ ville lønningerne stige. Det var ligepræcis det der skete i 2006 f.eks.

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2006/06/29/154002.htm

@thomas robinson

der var "lidt" sarkasme, i de meldinger

Søren Kristensen

Jeg kan godt forstå Thorning griber efter vækstdagsordenen; det er osse det nemmeste.

Thomas Robinson

Frandsen og gram:

Ok, hvis vi så bare henter en masse østarbejdere her til, så bør lønningerne jo bare piske i vejret i industri og landbrug....hvorfor har politikerne dog ikke kommet på den ide noget før???? Fordi det jo er komplet forkert.

Jo flere arbejdssøgende, jo lavere lønninger - det er sådan det hænger sammen folkens. Jesus christ.

Thomas Robinson

Ok, Kim, det må du undskylde, det gik ikke lige ind på lystavlen :D

Thomas Robinson

Ok, Kim, det må du undskylde, det gik ikke lige ind på lystavlen :D

@thomas robinson, skrev

Jo flere arbejdssøgende, jo lavere lønninger
------

ja, så det kan jo næppe være det regeringen vil, for så vil de fleste i befolkningen jo sandsynligvis gøre oprør;
i øvrigt er også det jo en international sag for arbejderne, så man burde næppe tale om os og dem blandt arbejdere.

Christian De Coninck Lucas

This is no future. It's a dead paradigm on life support.

Mikkel Nielsen

Gud fri mig vel

det her er jo det rene liberale galværk, jeg kan kun se dette som en spareøvelse og for at presse lønningerne yderlige ned.

Og så kalder de sig arbejder parti.

Men hvor skal arbejdspladserne komme fra, undskyld jeg spørger dumt, men har lidt svært ved at se at flere ledige for arbejdsmarkedet skulle give flere stillinger.

Ligeså lidt som jeg tror skattelettelser til de rige skulle give mærkbart flere stillinger.

Jeg vil helt sikkert gerne se det.

Thomas Robinson

Hvad er det nu man kalder den styreform hvor stat og erhvervsinteresser går sammen om at gøre arbejdskraft passiv og splittet...er det korporatisme?....aka........ja man tør knapt skrive det. begynder med f har 8 bogstaver

225.000 arbejdsløse + 180.000 arbejdsløse = 405.000 arbejdsløse

hvis det først og fremmest er antallet af tilbudte job der øges, ville de mange arbejdere muligvis blive mindre vrede mod capitalisterne, og på den måde hjælpe dem.

Verner Nielsen

Tak for den sproglige vejledning. Hvorfor kalder man det så ikke bare "arbejdspladser" i stedet for arbejdsudbuddet?

Christian De Coninck Lucas

Sandheden er, at politikere ingen løsninger på vores problemer. Så længe verden er underlagt et tyrannisk energi monopol - mest i hænderne på private Anglo-Amerikanske interesser - som knuser enhver trussel og reelt ejer de regeringer, der skal regulere dem, kan de kun jage deres egen hale.

Og langt de fleste forstår slet ikke energi, hvad der skete da olien blev udbredt, hvor ufatteligt rige og magtfulde en lille håndfuld familier blev, og konsekvenserne af at Tesla's ideer blev undertrykket.

Arbejde mere? Jeg vil arbejde mindre med bedre tech, mulighed for at rejse i rummet og jeg vil da SLET ikke se mit arbejde, min hjerne og mine penge blive brugt til at opretholde finansielle institutioner og magtcentre, der i høj grad skabte finanskrisen.

Negativ vækst - er det også vækst?

Nå ja, vækst i fattigdom.

Søren Kristensen

Ja det er nemt at hoppe i den fælde at opfatte arbejdsudbuddet sådan lidt i forlængelse af antallet af ledige der udbydder deres arbejdskraft. Men i den tolkning burde det ret beset hedde: arbejdskraftudbuddet.

Arbejdsudbud = arbejdspladser.
Arbejdskraftudbud = ledige

Gad vide hvornår et bliver smart at bruge udtrykket arbejdskraftudbuddet om ledigheden? Vi skal nemlig have nedbragt arbejdskraftudbuddet.

Leif Højgaard

Peter Hansen har så tit fortalt os, at den teknologiske udvikling og rationalisering har betydet, at den totale produktion af alt hvad vi behøver kan klares af mellem 5 - 20 % af befolkningen. Den resterende del kan ligge på sofaen og filosofere over livet. Jeg er helt enig med ham.

Bemærk at fru. Smith er i 'lilla'.

Schmidt..what ever.

Michael Kongstad Nielsen

Tillægsspørgsmål: - hvordan finder man ud af, at nu er arbejdsudbuddet øget med en?

Hvis der er to ledige stillinger og èn der nedlægges, er forøgelsen èn. (:-o)