Læsetid 1.94 min.

Tung teori og thaiprostitution

Offer eller selvstændig erhvervskvinde? Opfattelsen af thaiprostituerede er vidt forskellig, alt efter om det er en professionel socialarbejder eller en prostitueret, der udtaler sig, konkluderer migrations- og kønsforsker Marlene Spanger i sin ph.d.
Marlene Spanger foretog sit feltarbejde om thaiprostituerede på barer og bordeller. Og mødet med de prostitueredes konkrete virkelighed  udfordrede i høj grad teoriernes verdensbillede.

Marlene Spanger foretog sit feltarbejde om thaiprostituerede på barer og bordeller. Og mødet med de prostitueredes konkrete virkelighed udfordrede i høj grad teoriernes verdensbillede.

Sigrid Nygaard
21. maj 2012

Feltarbejdet bestod i at gå på bar og på bordel. Marlene Spangers ph.d. skulle undersøge de opfattelser, som henholdsvis thaiprostituerede og de socialarbejdere, der forsøger at hjælpe de prostituerede, har af de prostituerede. Derfor gik hun ud og mødte de prostituerede på deres arbejde, altså når de sad i baren på udkig efter mænd, eller når de var der, hvor mændene kommer – på bordellerne.

Marlene Spanger oplevede, at den forestilling, hun havde om de prostituerede, når hun trådte ind af døren, gjorde, at hun ikke kunne forstå alt om deres verden ud fra sine egne tunge teoretiske begreber.

»Når man interviewer, spørger man ofte ud fra nogle bestemte opfattelser. Vi trækker på nogle selvfølgeligheder, og i forhold til prostitution spørger man, hvad de tjener, hvilke ydelser, de yder, hvordan de kom ind i det, og hvordan de vil komme ud af det. Man spørger gerne til økonomi, men aldrig til deres kærlighedsliv, deres affærer og følelsesmæssige relationer,« siger Marlene Spanger.

Hun nævner en af sine interviewpersoner, som ikke passede med den gængse opfattelse af en migrantprostitueret.

»Hun var prostitueret, men havde samtidig en dansk kæreste. Hendes overvejelse var på den ene side økonomisk, fordi hun var fuldstændig klar over, at hun skulle have en opholdstilladelse i Danmark, og at det krævede et ægteskab. På den anden side var hun dybt forelsket i sin kæreste, som hun havde mødt i Thailand, og som arbejdede som udsmider på en bar. Det kom fuldstændigt bag på mig, at hun rummede både det økonomiske og følelsesmæssige i sin fortælling om sig selv som prostitueret,« fortæller Marlene Spanger.

Fastholdes i offerrolle

Marlene Spanger vurderer, at mange socialarbejdere, politikere og forskere som hende selv ikke er gearet til at forstå, hvordan thaiprostituerede tænker om sig selv. Teorien og ideerne om thaiprostitution tilbyder ikke en forståelse af, at thaiprostituerede ikke bare er ofre, men også er elskere, forretningsdrivende, deltidsprostituerede, mødre, veninder og individer, der vælger deres egen skæbne. Marlene Spanger har oplevet, at konsekvensen af de forskellige opfattelser er, at de thaiprostituerede fastholdes i en offerrolle frem for at få relevant hjælp.

På et tidspunkt fulgtes hun med nogle socialarbejdere til forskellige massageklinikker.

»Vi mødte en prostitueret, som var meget interesseret i at snakke med socialarbejderne, fordi hun ville have hjælp til at finde en bolig. Socialarbejderne ville hellere give hende al mulig anden socialhjælp og så ikke på hende som en, der manglede en bolig, men som en, der manglede anden hjælp. Jeg mener, at socialarbejderne kan være med til at holde fast i den samme fortælling om de prostituerede. Situationen fortæller noget om, hvor vigtigt det er, at der bliver forsket i det sociale arbejdes logikker,« siger Marlene Spanger.

Udover at opsøge de prostituerede på deres arbejdspladser bestod Marlene Spangers ph.d. også i en teoretisk diskussion af begreber om prostituerede. Her stødte virkeligheden blandt thaiprostituerede i Danmark også sammen med den teori, der er på området.

For eksempel beskriver teorien ikke, hvordan thaiprostituerede er integrerede i deres nærmiljø, men tager det tværtimod for givet, at de er fremmedgjorte over for deres omgivelser. Marlene Spanger oplevede det stik modsatte – at mange thaier i Danmark ser på de prostituerede som en fuldt integreret og naturlig del af deres befolkningsgruppe, ikke som outsidere.

Uden for kategori

Samtidig oplevede Marlene Spanger, at virkeligheden er meget mere innovativ end teorien, når det kommer til begreber om køn. Teoretikere taler om flydende køn, om at performe køn og være queer. Marlene Spanger mødte ladyboys, hvis kønsidentiteter hun savnede ord for.

»Jeg mødte en del ladyboys i mit arbejde. En af mine informanter definerede sig selv som kvinde, selvom hun stadig havde sin penis. Oveni havde hun fået lavet bryster, fordi det kan mændene godt lide, som hun sagde. Så hun var en slags delvis trans. Hun faldt uden for enhver kategori, og det overraskede mig, hvordan kønnet kunne flyde uden om enhver kategori. Jeg fik øje på hende og de andre, der unddrager sig kønskategoriseringer,« siger Marlene Spanger.

Hendes ønske er at blive ved at fortælle historier om dem, der unddrager sig kategorierne, og som er undtagelsen fra de tunge teoretiske kategorier, som man trækker ned over verden og inddeler den i.

Informations ph.d.-cup

Seneste artikler

  • Ansvaret ligger også hos os selv

    17. april 2013
    Det var sin egen indignation som forbruger, der fik Ph.d. Cup-vinder Maja Rosenstock til at undersøge, hvorfor mange virksomheder tilsyneladende ikke har styr på deres samfundsansvar. Hun konkluderede dog, at opgaven er næsten umulig – og at ansvaret også ligger hos forbrugeren
  • Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

    20. februar 2013
    Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
  • Nedkogt forskning til folket

    30. maj 2012
    Informations ph.d.-cup sætter fokus på det bidrag, som forskningsbaseret viden kan give debatten. I går talte ministre, generaldirektører og høje herrer m/k om forskningsformidling ved kåringen i dette dagblads kantine
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Information arrangerer en årlig Ph.d. Cup sammen med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden, der skal formidle dansk forskning til en bredere offentlighed. Projektet er udvidet med Medieskolen, der tilbyder medietræning til ph.d.er og Informations Forskerpanel, der skal styrke journalistikken og den offentlige debat via et tættere samarbejde med forskningsverdenen.

Informations Ph.d. Cup 2013

Information arrangerer en årlig Ph.d. Cup sammen med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden, der skal formidle dansk forskning til en bredere offentlighed. Projektet er udvidet med Medieskolen, der tilbyder medietræning til ph.d.er og Informations Forskerpanel, der skal styrke journalistikken og den offentlige debat via et tættere samarbejde med forskningsverdenen.

Fakta

– Hvor og hvordan kan man se aftrykket af din forskning i samfundet om 50 år?
»Jeg håber, at min forskning kan bidrage til at tydeliggøre og stille spørgsmål ved den opfattelse, vi i Danmark har af prostitution. Vi ser det som et meget snævert begreb, der hænger tæt sammen med lovgivningen. Jeg håber, man vil begynde at se på, hvordan vi kategoriserer det fra myndighederne og socialarbejdernes side, og spørge, om vi kan begynde at forstå prostitution på nye måder. Samtidig tror jeg, at man vil kunne se min forskning som noget af det første, der har undersøgt migrantprostitution i Danmark inden for socialvidenskabelig forskning. Selvom det er et meget omtalt emne, er der faktisk ikke så meget forskning om det i Danmark. Her har jeg bidraget og håber, jeg kan være med til at give en ny teoridannelse på feltet.«

– Hvad er målet for din forskning?
»At undersøge og tydeliggøre, hvordan marginaliserede grupper af migranter lever i Danmark og opfattes af os og dem selv. Jeg har skrevet om de prostituerede, da jeg skrev min ph.d.-afhandling på RUC ved Institut for Samfund og Globalisering. Nu er jeg blevet ansat som adjunkt på Aalborg Universitet ved Institut for Kultur og Globale Studier, hvor jeg skal forske i andre typer af migranters vilkår, for eksempel udenlandske sygeplejersker.«

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Teis Iversen
Teis Iversen

"Hendes ønske er at blive ved at fortælle historier om dem, der unddrager sig kategorierne, og som er undtagelsen fra de tunge teoretiske kategorier, som man trækker ned over verden og inddeler den i."

For mig at se nærmest den perfekte forskermentalitet. Forrygende artikel, om end lidt kort!