Nyhed
Læsetid: 2 min.

Udenrigsministeriet skjulte regnskabsfusk for Folketinget

Mens Folketinget forhandlede finanslov med ekstra midler til Institut for Menneskerettigheder, hemmeligholdt departementschefen i Udenrigsministeriet alvorlige regnskabsproblemer for millioner på instituttet
Indland
19. maj 2012

Under de seneste finanslovforhandlinger hemmeligholdt topembedsmænd i Udenrigsministeriet oplysninger for udviklingsministeren og Folketinget om alvorlige regnskabsproblemer på Institut for Menneskerettigheder (IMR), viser Informations aktindsigter hos ministeriet.

Det skete, selv om regeringens finanslovsforslag i efteråret 2011 indebar en forøgelse af bevillingen til instituttet fra 11,5 mio. kroner til 21,5 mio. kroner.

»Det er helt forrykt, at vi ikke fik noget at vide,« siger DF’s finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

Det var Enhedslisten, der havde krævet bevillingen til IMR forøget, men også partiets politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen mener, at hun og resten af Folketinget »skulle have haft de oplysninger – ikke mindst i en situation hvor vi sad og diskuterede en ekstrabevilling til instituttet.«

Allerede i april 2011 blev Udenrigsministeriet orienteret om, at instituttet havde skjult tab i sine regnskaber for, hvad der skulle vise sig at være 3,2 mio. kroner. Det var foregået i perioden 1997-2008, men Rigsrevisionen var fortsat kritisk over for IMR’s regnskabsprocedurer. I november nåede oplysningerne frem til departementschef Claus Grube. Men selv om udviklingsministeren ifølge ministeriets retningslinjer skal orienteres i sager om potentielle tab på over en mio. kroner, gav departementschefen ikke udviklingsminister Christian Friis Bach (R) besked. Det indrømmer både minister og departementschef.

Som Information i dag kan afdække, korresponderede Claus Grube i stedet uden ministerens vidende om sagen med bestyrelsesformand i Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Ole Lønsmann Poulsen, der er den øverste ansvarlige for IMR’s regnskaber og har haft en lang karriere som topdiplomat i netop udenrigsministeriet. Og de to tidligere kolleger drøftede vel at mærke mulighederne for at undgå at orientere Folketingets Finansudvalg.

Først da finansloven i realiteten ikke længere stod til at ændre, fik Christian Friis Bach den 13. januar 2012 besked om sagen, og det var alt, alt for sent, mener ministeren i dag.

»Jeg har indskærpet, at det ikke var i orden,« siger ministeren.

»Jeg har spurgt departementet i januar, om de kunne og burde have orienteret tidligere. Det har de svaret ja til, og de har påtaget sig ansvaret for, at det ikke er sket.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mandatar Torben Wilken

Hvem skal tage konsekvensen gå?

De ansvarlige embedsmænd, for, helt åbenlyst bevidst, at have forsøgt at forhindre vitale oplysninger om svig kom frem til ministerens viden, som den der har det overordnede ansvar

eller ministeren, fordi han ikke vil tage sin opgave alvorlig og lade embedsværket forstå konsekvensen/prisen for sådanne alvorlige handlinger.

Hvorfor er Søren Pind (MF)(V) helt tavs i denne sag. Er hans tavshed lig samtykke. Politikere beskytter embedsvældet, alt andet er livsfarligt for ministeren.