Læsetid: 3 min.

Undersøgelse: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Skattereformen skal få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men ny undersøgelse afslører, at få vil arbejde mere, hvis skatten sættes ned. Og historien viser, at vækst – og ikke skattelettelser – får os til at tage fat. Vestager afviser dog kritikken
Regeringens foreslåede skattereform vil kun få ganske få danskere til at arbejde mere, viser undersøgelse fra tænketanken Cevea

Regeringens foreslåede skattereform vil kun få ganske få danskere til at arbejde mere, viser undersøgelse fra tænketanken Cevea

Marianne Grøndahl

1. juni 2012

Mens regeringen med skattereformen forsøger at få danskerne til at arbejde mere, viser en ny undersøgelse, at de færreste vil arbejde mere, hvis skatten bliver sat ned.

Det er centrum-venstre-tænketanken Cevea, der står bag undersøgelsen, som konkluderer, at »skattenedsættelser ikke er et effektivt instrument til at øge arbejdsudbuddet og kan under ingen omstændigheder stå alene«.

Ifølge Ceveas direktør, Kristian Weise, bør SRSF-regeringen derfor gøre op med troen på, at skattelettelser er »vidundermidlet«, som skaffer flere hænder til arbejdsmarkedet.

»Regeringen er fanget af, at udfordringen det seneste årti er blevet set som at øge udbuddet af arbejdskraft. Og det skete ved at give folk mindre i overførselsindkomster og altså nogle skattelettelser,« siger Kristian Weise.

Cevea har således spurgt alle danskere mellem 18 og 64 år, om de vil arbejde mere, hvis skatten sættes ned. 23 procent vil arbejde mere, mens 12 procent vil arbejde mindre. Netto betyder det, at kun 11 procent vil arbejde mere.

Faktisk afslører undersøgelsen, at 45 procent slet ikke har mulighed for at arbejde mere, selv om de måske gerne ville. Det kan for eksempel skyldes, at interne regler på arbejdspladsen eller kollektive overenskomster sætter grænser for den ugentlige arbejdstid – eller at de slet ikke får løn for ekstrarbejde.

Cevea har samtidig set på erfaringerne fra VK-regeringernes tre skattereformer i 00’erne, som hver gang nedsatte skatten på arbejde. Og kommer frem til den samme konklusion: Det er efterspørgslen efter arbejde og ikke udbuddet, der er afgørende for, hvor meget vi arbejder.

Alligevel forventer regeringen, at skattereformen vil øge arbejdsudbuddet med 14.600 personer, ligesom trepartsforhandlingerne skal forøge vores arbejdstid med, hvad der svarer til 20.000 personer frem til 2020.

»Skattelettelser var en simpel, hurtig løsning. Det har været nemt at overbevise politikerne om, at hvis man drejede lidt på skatten, så fik man folk til at arbejde mere, fordi der kom flere ud på arbejdsmarkedet. Eller fordi dem, som var der i forvejen, ville arbejde flere timer. Og når man er politiker, så søger man efter løsninger – og ikke problemer og komplikationer,« siger Kristian Weise.

Enhedslisten er da også det eneste parti, som anfægter regeringens regnemodeller. Partiets finanspolitiske ordfører, Frank Aaen, har forgæves efterlyst et »kritisk serviceeftersyn« af de økonomiske modeller.

»Det, som får folk i arbejde, er, om der er nogle job. Og ikke for eksempel skattelettelser, som både kan få folk til at arbejde mere eller mindre. I det hele taget er det noget pjank at satse på at få folk til at arbejder mere. Opgaven burde hellere være at sørge for, at der var job til dem, som står uden for arbejdsmarkedet,« siger Frank Aaen.

Selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) så sent som i starten af 2011 affærdigede de fleste økonomers kritik af Socialdemokraterne og SF’s økonomiske plan med henvisning til, at økonomi nok er en videnskab »men ikke altid en eksakt videnskab«, så afviser økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i dag, at skattelettelserne ikke skulle virke efter hensigten.

» Man kan spørge folk om mange ting. Men erfaringen er, at det sådan set gør en forskel, om man får lidt eller noget mere, hvis man går fra at være på overførselsindkomst og på lønarbejde. Dem, som har drejet håndsvingene på den regnemaskine, der har været i gang, vurderer, at det er 10.000 mennesker, som flyttes fra overførselsindkomst og til arbejde. Det synes jeg er meget betydeligt. Og jeg mener, at det gør en forskel. Ikke blot økonomisk, men også for den enkelte at få de muligheder,« siger Margrethe Vestager.

Cheføkonom i den borgerlige liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, fastholder, at »den videnskabelige konsensus« viser, at skattelettelser virker:

»Skal man endeligt tage svarene for gode varer, så viser et regneeksempel, at hvis 11 procent netto vil arbejde mere – og ender med at arbejde to timer mere om ugen – så er det konsistent med regeringens regnestykke. Så vil arbejdsudbuddet nemlig blive forøget med i størrelsesordenen 15.000 personer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er intet andet end økonomers fantasi, der viser, at mindre skat giver mere arbejde. Logikken tilsiger det modsatte: at kan man tjene det samme, vil man arbejde mindre.
Og som det er så fortærsket: der er kun retfærdighdsbetragtninger at ty til, når det handler om aktivitet på arbejdsmarkedet: hvorfor skal nogen have penge for ikke at bidrage? Men hele den debat er så forløjet, for på den ene side anerkender man, at folk gerne vil arbejde og efterspørger jobs, mens man på den anden side mener, at de skal presses til at arbejde. Begge dele kan ikke være rigtigt i absolut forstand, men det kan så absolut være rigtigt for nogle og forkert for andre.
Sålænge der er langt flere mennesker end uløste opgaver, er det ikke noget problem, at nogen af dem ønsker et andet liv end arbejdslivet.

Henrik Klausen

Faldet på 180.000 i beskæftigelsen siden 2008 var da fordi skatten gik helt vildt meget op, eller at 180.000 mennesker pludseligt besluttede sig for at blive dovne?...Boligboble hvad for noget?

...Det Radikale Venstre er nok det dummeste parti, når det drejer sig om økonomi. De er stadig de største tilhængere af euroen. Halvdelen af Europa er ved at gå ned pga. møntunionens indbyggede idiotier, og R er stadig tilhænger. Det seneste nye er kapitalflugt fra Spanien.

Hvad mere er der at sige?

Mikkel Mortensen

"Cevea har således spurgt alle danskere mellem 18 og 64 år, om de vil arbejde mere, hvis skatten sættes ned." -- Ja, jeg er altså ikke blevet spurgt, til trods for at jeg som 28-årig i så fald vel nok burde være blevet spurgt.

Spøg til side: Er jeg den eneste der synes at 10.000 mere i arbejde i denne sammenhæng lyder af meget lidt? Kan det virkelig betale sig for sådan en bagatel?

Karsten Aaen

Økonomi er aldeles ikke en videnskab. Og det er den ikke fordi modellerne er bygget på den måde, at hvis man f.eks. sænker skatten med x procent så siger arbejds-udbuddet med y procent. Ren teori.

Eller hvis man sænker skatten med z procent, så vil folk arbejde p procent (timer) mere. Igen ren ønske-tænkning. Og en ren cirkel-slutning, en såkaldt tautologi. Og de eneste, der ikke kan se det, er økonomerne. Og i det her tilfælde også Margrethe Vestager...

Og ja, skatte-lettelser i en vis størrelses-orden gør en forskel i et samfund, hvor der er (alt for) stor forskel mellem de lavest lønnede og de højest lønnede. Men i et rigt samfund som det danske - og de nordiske lande - betyder lighed allermest. Som vist i bogen:

"Hvor alle klarer sig bedre i lige samfund", link til anmeldesen i Information. http://www.information.dk/278949

Og selvfølgelig er det efterspørgslen efter arbejdet, der afgør, hvor meget vi arbejder, ikke arbejdsudbuddet...

Jannik Sørensen

Penge er da ikke alt. Jeg tror, jeg tager en fridag for min skattelettelse. Som kompensation for Store Bededag, hvis den skulle ryge.

Bill Atkins

Ja. Lafferkurven forudsiger ikke folks individueller ønsker, nogle vil arbejde mere, andre vil bytte deres overskud til frihed...

... men da arbejdsgiverne hellere vil have én medarbejder der erlægger 60 timer, end to på 30, så skal truslen fra prikkerunder m.v. nok få de enkeltes arbejdstid op, - og antallet af ansatte ned ...Hov?? Topskatten kan jo have været undskyldning for ikke at tage mere arbejde.

Mikkel Nielsen

Man er da godt naiv (hvis ikke direkte dum) hvis man tror at en skattelettelse, skulle føre til at folk fik løst til at arbejde mere.

Mig bekendt er det vist en utopisk liberal fantasi, for der er ingen reelle beviser for at det skulle forholde sig sådan.

De får sig en grim overraskelse når virkeligheden indtræffer. Men det benægter de nok også bare, det er liberalister vi snakker om, de største virkeligheds benægtere på kloden.

Steffen Gliese

Først og fremmest arbejder folk mere, når de har behov for det; men jeg kan da godt blive temmelig irriteret over, at man uden videre går ud fra, at folk er så glade for at arbejde, hvis de f.eks. ikke har så mange timer, at de er lykkelige for bare at blive smækket på ekstra tjanser. Jeg tjener virkelig minimalt, men jeg vil da i det mindste gerne spørges, om jeg som årsvikar også gerne vil tage nogle andre timer. Man kan da ikke regne med, at jeg står til rådighed udover arbejdstiden!

Erik Karlsen

Man skulle da snarere arbejde mere for at kompensere for en skattestigning.
Hvis skatten falder, og man ellers er tilfreds med sin indtægt, vil man nok hellere tage en ekstra fridag.

Martin Haastrup

Et mere socialt (økonomisk, ressourcemæssigt...) ansvarligt indstillet arbejdsmarked.
Lad behovene styre produktion og ikke omvendt.
Ejendomsret, både til kapital og produktionsvirksomhed bør kunne fratages, hvor disse ikke længere er til gavn for den sociale organisme - og overflyttes til andre som er mere socialt ansvarligt indstillede. - Hvor ejendsomret er blevet til ejendsoms-Uret.
Respekter krisens kendetegn: Vækst som vi kender den traditionelt er uddatteret utopi.
Man bliver nødt til at indstille sig på dette og sætte forbruget af alt overflødigt ned. Meget må skæres bort eller langsomt dø ud af sig selv.

At deles om det arbejde som der er behov for at der bliver gjort er en del af løsningen. Arbejds-kooperativer hvor alle der medvirker til produktion af et samfundsgode får andel i overskuddet (og får medansvar, hvis underskud)

Borgerløn for alle som sikrer en minimal anstændig tilværelse til de arbejdsfri.

De arbejdsfri arbejder med de sociale og åndelige - kulturelle værdier. De retslige, de politiske. Politikerløn feks nivelleres til borgerløn-stadiet. Det skal ikke være muligt at være levebrødspolitiker. Politikere har godt af at være tvunget til at arbejde feks 10 timer om ugen iu et arbejdskooperativ - det giver dem bedre virkelighedsfornemmelse.

Indfør Social Tregrening:
http://tregrening.org
http://tregrening.org/download/index.html
Vælg 'De sociale kerne-spørsmål'

De tre grene som skal adskilles skarpt:
1) Økonomisk liv
2) Statsliv, retsliv, politisk liv og
3) Åndsliv, kulturliv, videnskabelig forskning, presse, uddannelse...

Al produktion og virksomhed er til for den sociale organismes vel og bør tage utvetydigt hensyn til naturgrundlaget. Ikke omvendt. Vi arbejder ikke for at leve, vi lever og arbejder fordi det giver mening at opretholde vores egen tilværelse og bidrage til andres livs-opretholdelse.

Den enkeltes evner og talenter bør betragtes på samme måde som naturgrundlaget.

Der er nok til alle, hvis man forstår at fordele på økonomisk, økologisk og social ansvarlig vis.

Lige nu arbejder man og fægter rundt i bekæmpe i selvskabte symptomer på kriGser som man selv skaber fordi man IKKE vil fordele efter feks social tregrening. Fordi de økonomiske livs tænkning, aka kapitalismen dominerer alle tre områder.

Nuværende kriGse er selvskabt konsekvens af at man benægter at kapitalismen, at det økonomiske livs tænkning IKKe kan løse alle problemer og aldrig har kunnet det. Alting kan ikke byttes på rene markeds-betingelser. Alting kan ikke betale sig.

Sommetider kan uegennyttighed betale sig. Men det kan den først når man får fjernet den økonomiske filosofi fra de områder hvor den ikke hører hjemme. Feks fra kunst, kultur, uddannelse, retsvæsen, politik, presse, sociale spørgsmål, videnskab. osv

Klimakrisen, og ressource-hensynet fordrer ganske enkelt at vi sætter både tempo og forbrug ned. Drastisk. Løb mindre stærkt. Lev længere, tænk klarere. Nul-panik-løsninger. Ikke flere kortsigtede lappeløsninger. Fat om nældens rod.
Hvor ubekvemt det end måtte forekomme at være på kort sigt, alt andet er endnu mere ubekvemt på langt sigt.

Hvis man fortsætter som hidtil, ender man bestandig større og større økonomiske, sociale, ressourcemæssigt kollaps - man skaber grobund for sociale uroligheder - den ensidige fordelingsnøgle - filisteriet - denne usunde, forurenende, resssource-respektløse, socialt uansvarlige, ja ligefrem anti-sociale stræben efter illusionen om at vi alle skal blive spidse bedsteborgere på toppen af pyramiden. Det er en løgn. En utopi. En sådan fremelsker sociale kræftsvulster. Usund konkurrence. Alle mod alle. fremprovokerer kunstigt krigs-tilstande osv.

Slut med al denne show-time-kunst-berømmelses-kapitalisme. En kultur-arbejder arbejder i åndslivet og må ligesom politikere, dommere, advokater og alle mulige andre som ikke har hovedhver indefor den den deciderede økonomiske virksomheds-kooperation, deres 'produkter' overgår selvfølgelig til det økonomiske liv som 'varer', men mod rimelig og anstændig bytteværdi. Og kan man ikke leve af dette må man også bidrage på andre måder. Og igen alle er pr. definition sikret en mindsteydelse, en borgerløn, en basisindkomst, hvis man ikke kan klare sig, til et værdigt eksistens-minimum.

Først og fremmest skal det økonmiske livs tænknning drives bort fra de områder hvor den ikke hører hjemme. Det er dette som pt sårer den sociale organisme allermest. Et frit åndsliv osv. Et fri stats liv og befriet retsliv.

Læs selv mere på Social Tregrening og døm selv.

Kapitalismen som vi kender den har spillet fallit og ført til et ragnarok på jord. Opgøret med al ejendoms-Uret er også en tvingende nødvendighed nu. De populært sagt 1%...- En trussel mod, en hån mod al virkeligt demokrati.

Idag er demokrati, politik, meninger, kunst og kultur, arbejdskaft, rettigheder, prvilegier, osv i det uendelige ting som cirkulerer rundt i det økonomiske kredsløb, hvor egentlig kun rent fysisk varer burde gøre det. Og hvis man skulle overlade nogen af disse ting til de økonomiske kredsløb bør retsforholdet komme ind, etik, moral osv.

Der er væsensforskel på om man står overfor et andet menneske og det demokratiske retsforhold som er der pr definition og så det forhold at den ene er til for den andens interesser skyld.

Derfor må spørgsmålet om en arbejdstager overhovdet kan sælge sin arbejdskraft for 'løn', evner osv på samme markedsvilkår som man sælger en vare, tages op til grundig overvejelse.
Det er det første ur-oprindelige, grundlæggende skridt mod at helbrede den udbytning som finder sted. Det samme må siges om kunstnere som vil sælge sin kunst til forlag osv.

Disse arbejdstagere bør få medansvar og medandel i den virksomheds-kooperation som de henvender sig til med deres evner - for at ungå at udbytning skal finde sted. For at sikre retsforholdets demokratisk beståen, værdigheden, anstændigheden. Og kun et befriet retsliv kan sikre dette. Hvis det økonomiske livs tænkning florerer og dominere retslivet tjener retterne ikke retfærdighedens interesser, sandhedens interesser, men det økonomiske livs interesser.

Der er mange spørgsmål at disktuere. At undlade at gøre det vil sige at fastholde og fastfryse lidelsen og forstærke de sociale rystelser. Denne famlen i bline og desperation. Lappeløsningerne osv.

En anden kommenatator plæderer jævnligt og ofte for at en ny slags ejendomsret skulle sikre at enhver borger fik sit eget stykke jord at bygge og dyrke sine grøntsager på. Jeg hylder forslaget, dog med den kommentar at alle jo ikke skal skulle behøve at have en ko for sig selv for at få mælk o.lign. Men som et opgør med den tradtitionelle forståelse, den kapitalistiske, af ejendomsret, rettere ejendoms-Urets-begrebet, er ideen god.

Fortsæt selv. Tak.

Martin Haastrup

Tjaeh, måske Peter - Ihvertfald skal det ikke være muligt at kunne leve af at være politiker - der sker en usund sammenblanding af økonomiske interesser og stats/politisk liv. En politiker, som alle andre mennesker skal være sikret en borgerløn, en minimum-anstændig fysisk tilværelse, og hvis han/hun fordrer mere, må han/hun deltage i virksomheds-kooperationernes liv. Det fremmer realitets-sansen. Den praktiske virkelighedsfornemmelse.

Derudover tror jeg måske det er en god ide at at lade det cirkulere lidt. Der har Liste Ø nogen gode tiltag, at man ikke skal kunne sidde i Folketingssalen i mere end 4 år i træk. Så er det ud og få luft under vingerne.

Martin Haastrup

Spørgsmålet om arbejdstagers motivation er interessant at få luftet. I kapitalismen skulle det være det økonomiske inciatament som driver værket. Altså jo mere i løn jo mere bedre motivation. Eller jo mindre skat, ditto.

Allerede her sker der en kortslutning. For det er jo det samme som at sige at mennesket således blot er en automat. Jo flere penge man propper i den, jo mere motiveret til at 'fungere'= arbejde skulle den være.

Den som virkelig vil arbejde med motivation han må søge på helt andre områder for at finde den.

Endnu værre bliver det selvfølgelig når man fører den omvendte motivations politik: Man modsiger sig selv: 1) Det skal kunne betale sig at arbejde - Altså jo flere penge automaten har udsigt til => jo større motivation. 2) Samtidig mener man at de arbejdsfri skulle blive mere motiverede til arbejde ved at få mindre til livets opretholdelse. => PRESSION.

Det er mærkeligt men hvor man mener at de som er i job skulle få motivation til at arbejde mere, ved udsigt til flere penge ( jo flere penge i automatien jo mere effektiv) - så mener man altså at de arbejdsfri TVÆRTIMOD skulle blive MERE motiverede af at få MINDRE til livets ophold.

Det er det der med at der tilsyneladende er forskel på folk.

Under alle omstændigheder er mennesket altså ikke en automat. Hvis man virkelig ville fremme motivation, så begyndte man at fremme den, ved feks at lade arbejdstager få ANDEL i udbytte og ANSVAR for virksomheds-kooperationen - på LIGE FOD med lederen.

Afskaf løn. Såvidt muligt og indfør virkelige motivationsfremmere i stedet. De fleste drømmer jo alligevel om at arbejde med noget der INTERESSER dem.

Og afskaf synet, det meget destrutive og negative pessimistiske syn på at hvis man virkelig giver mennesket frihed til at modtage borgerløn i arbejdsfri perioder, så vil de forfalde til drukkenskab osv. Jvf nuværende mistænkeliggørende unskyldninger for at fremme de arbejdsfris motivation ved at gøre det SVÆRERE for dem at overleve = REN PRESSION.

Det er et destruktivt menneskesyn kom kun den som ønsker sig slaveriets fastholdelse kan plædere for. Uvilligheden, dovenskaben, drukkenskaben osv alle de destruktive dyder opstår først, når mennesket fast-holdes som slave istedet for anerkendes og respekteres for det unikke evner og inviteres til på lige fod med arbejdsledere osv at deltage i samfunds-organismens liv mht feks vare-produktion osv.

Slavehold medfører uansvarlig tankegang og dårlig motivation. + på langt sigt sociale rystelser = oprør. Underhundende vil altid være en trussel mod overhundende. Pr. definition.

Den moderne kapitalisme er ikke andet end moderne og demokratiseret slavehold i de fleste tilfælde. => KriGse. Kronisk krigse.

Morten Andersen

Altså. sådan lidt kort...de mest GRISKE, dem der kun tæmker på mammon, og tror at penge er bare ALT, penge er lykken. De FATTER bare ikke, at man sagtens kan være lykkelig og glad, med mere fritid, socialt samværd, et godt helbred, og tid til sig selv og hinannen. De FATTER det simpelt hen ikke.

En hel del politikere har det sådan. de tror vi er lige så forhippede som dem selv, for at tjene PENGE PENGE PENGE, og atter PENGE.

De overfører deres egne værdier til alle andre, i deres lille isolerede kapitalistunivers.

De er skide ligeglade med klima, forurening og helbred. Narj PENGE du. Det er det det handler om for dem.

Det må de selv om. Men jeg er blevet neurotisk besat af IKKE at bruge penge, for jeg føler mig snydt hvergang jeg køber noget, og savlet hænger ud at sælgerens mundviger.

Hver gang jeg lader være med at købe noget, så hjælper jeg klimaet. Jeg vil skide på penge, ud over dem jeg skal bruge til de ABSOLUTTE fornødenheder.

Jeg er fanme glad for mit vand, og mit mad, og min lille betalte 47m2 lejlighed. Agter snart at gå ned på 27 timers arbejdsuge. Så går det i 0, og jeg har det jeg skal bruge,

PS. Får 128 kr i timen, for et totalt opslidende job.

Niels-Holger Nielsen

Det er alle de dovne svin, her på debatten, som er skyld i vores økonomiske og samfundsmæssige urede!

Morten Andersen

...Men hvis vi er mange der får det som jeg beskriver, og vælger at gå ned i arbejdstid, så vil politikerne fluks og prompte lave en lov som siger, at for hver time du arbejder under 40 timer om ugen, så skal du betale strafafgift til staten på 50 kr. per time. for det går jo sørme ikke. Det er skadeligt for VÆKSTEN, og så ikke et ord om voldtægten af planeten jorden.

Alan Strandbygaard

Ingen arbejder mere pga. skattelettelser. De siger tak og vips, væk er de for at bestille turen til Mallorca.

"FINGER!"

Jesper Wendt

Morten, den har de jo sikret ved optjening af dagpengeretten, altså incitamentet til fuld tid m.m. Så tinsoldaterne skal nok følge trop.

Det vil trods alt være en katastrofe at havne på bistand, hvis man kan, som husejer.

så der er allerede indbyggede bjørnefælder der, men sandt, hvis det bliver et problem, så bliver det reguleret.

Jakob Johannsen

@Jon Rosen gren

"Logiken i det må vel være: Lavere skat => Mere penge i lommen => mere konsumtion = mere arbejde. Eller?"

Det plejer nu at være:Lavere skat => flere penge i lommen => Bilka hæver prisen på ost

Det er utroligt at et fantasifoster som det, at man vil arbejde mere, hvis skatten sænkes, kan overleve den ene undersøgelse efter den anden.
Vestager påstår blankt, at "erfaringen viser..." op mod en regulær undersøgelse af 'erfaringen'.
Der er en helt Anders Foghsk 'jeg alene vide' over dette ubændige overmod. Helvede i det er, at det er Vestager, der har hånden på roret, og at hun med indadvendt selvsikkerhed styrer samfundet i grøften.

Lars Poulsen

"Mads Lundby Hansen, fastholder, at »den videnskabelige konsensus« viser, at skattelettelser virker"

Den samme videnskabelige konsensus der ikke kunne forudse boligboblen?

Økonomi er ikke videnskab. Det er teologi.

Hvis mine 100 fabriksarbejdere alle arbejder 2 timer mere/uge så har jeg 500t overproduktion pr. måned og må altså fyre 2-3 medarbejdere.
Hvis de 5 tjenere i min restaurant alle arbejder 2 timer/uge mere så koster det mig 45 t mere i løn end før hvilket ikke er nok til at fyre en tjener (jeg kan jo ikke fyre en halv tjener). Så hvorfor skulle jeg være interesseret i at de arbejder mere?
Ansatte på månedsløn (modsat timelønnede) får generelt ikke noget ud af at arbejde mere. Nogle får lidt overarbejdskroner som i dette tilfælde så bare bliver konverteret til alm. timesats (godt for arbejdsgiver, men det ændrer ikke på antallet af ansatte).

"der har været i gang, vurderer, at det er 10.000 mennesker, som flyttes fra overførselsindkomst og til arbejde. Det synes jeg er meget betydeligt"

Og hvad er lige usikkerheden i den betragtning? hvis usikkerheden er 50% så kan de ligevel være 5000 som 15.000.

"Cevea har således spurgt alle danskere mellem 18 og 64 år,"
Løgn. Jeg er ikke blevet spurgt.

Søren Kristensen

- Hvad får dig til at tro, at en lavere skat vil skabe flere arbejdspladser - eller få flere i arbejde, for den sags skyld?

Det spørgsmål blev bare ikke stillet, da Thor Möger Pedersen var i på besøg hos Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup, på DR1 igår.

Hvad blev der af public service?

Maya Nielsen

Lavere skat får folk til at forbruge mere, og det giver flere jobs,om man da ku regne med at de hovedsageligt køber dansk og siger nej til udenlandsk.... Så her en opfordrig til alle der er så heldige at få skattelettelser gå ud og sold dem op på danske restauranter og få en dejlig oplevelse ude i fællesskab med resten af samfundet istedet for at drikke lortet op derhjemme i tyske dåseøl !

Når du letter skattebyrden for de højeste indkomster så sker der typisk tre ting. 1) Luksusforbrug (typisk penge ud af Danmark), 2) Øget rejseaktivitet (penge ud af Danmark) og 3) øget pensionsopsparing (passive penge). Så spørgsmålet er så, er det en god ide? Svaret er et enkelt nej. Letter du skattebyrden for de laveste indkomster, så stiger forbruget, da de køber ting, som de tidligere ikke havde råd til. Dette lige fra varige til ikke-varige forbrugsvarer. Hvilket skaber større og bredere omsætning. Spørgsmålet er så, om det er en god ide? Hvis man vil skabe vækst, så er det en god ide.

Søren Kristensen

Og da skattelettelser til de lavere indkomster går til varige og ikke-varige forbrugsgoder, er det allerbedste at de bliver fulgt op af adfærdsregulerende afgifter, så vi kanaliserer forbruget i en mere grøn retning. (Grøn fordi de fleste er enige om at der er den vej det går). At SF ikke forfølger den strategi og hopper med på skattelettelser til de rigeste, virker en anelse atypisk - for nu at sige det på jysk.

Maya Nielsen

Skattelettelser til de rigeste er måske den pris der skal betales for at lette skatten for de lavestlønnede(de som skal forbruge) så de rigeste (de som etablerer jobs)
senerere kan trækkes i en mere rigtig retning gennem anden regulering...

Søren Kristensen

Man kunne jo prøve at spørge dem som rent faktisk etablerer nye virksomheder, om hvor meget indkomstskatten betyder for deres arbejde med at skabe jobs.

Hvorvidt det er muligt at dreje en given produktion i en mere grøn retning, når først den er etableret, tvivler jeg lidt på. Grøn produktion udmærker sig som regel ved være forsøgt gennemtænkt fra begyndelen, i modsætning til megen af den ad hoc produktion, som netop skaber miljøproblemerne.

Det er rigtig ærgerligt, nu vi er kommet i en situation, hvor der skal ses på mange af samfundets funktioner, at regeringen ikke ser dybere end til kr. og ører....

Mennesker er nogle underlige væsner og selv om de kan købes til mange ting, så skal der alligevel være mening med livet, eller finder de på de underligste ting...

Hørte her til morgen, at man sysler med tanken om at gøre psykologhjælp gratis, fordi så mange danskere har psykiske problemer, det lyder da som en ok ide, men var det ikke langt klogere at se på hvorfor folk bliver syge til at starte med....

Den samme overfladisk tænkning præger hele regeringens omlægnings strategi, med andre ord man flytter bare lidt rundt med problemerne uden egentlig at løse noget som helst....

Pointen er, at de rige ikke skaber job. De rejser, køber luksus og sparer op. De laver ikke flere jobs. Hvorfor skulle de bruge penge på det, når pengene har det bedre i deres egne lommer. Ergo skattelettelser i toppen er ikke nogen god ide. Det der virker er skattelettelser i bunden og det løfter hele samfundet. Hvis man letter de rigeste skat, så "strækker" man samfundet ud, øger afstanden mellem rig og fattig, men det løfter jo ikke HELE samfundet. Det skaber blot afstand INDE I samfundet.

Alan Strandbygaard

Erik L:

Tænk at alle disse 'århundredes økonomiske studier' har taget fejl.

Hvor mange TOPskattelettelser er der blevet givet i de sidste par år. Og hvor mange job er der blevet skabt ved disse massive indgreb?

"Jamen, det er jo ikke skattelettelsernes skyld. Vi befinder os jo i en meget vanskelig økonomisk situation. Vi har er verdensomspændende krise."

Jo, det var det skattelettelserne skulle dæmme op for.
Man kan ikke forsvare en fiasko i samme åndedrag man argumenterer for dets positive virkninger. Virkningen udebliver jo.

Jeg tror du skal opsøge alle disse økonomer og bede dem om at finde nye metoder til at tjene deres penge.

Lennart Kampmann

Økonomi falder normalt ind under samfundsvidenskabens område. Der findes andre områder, fx. naturvidenskab, humaniora, lægevidenskab, m.fl.

At hævde at økonomi ikke er en videnskab er iorden hvis man ikke har en universitetsuddannelse i baghånden. Ellers vil det være at tale mod bedre vidende.

Med venlig hilsen
Lennart

Morten Kjeldgaard

Dét der betyder noget for virksomhedernes omkostninger er lønmodtagernes udgifter til bolig. De fleste af os betaler næsten ligeså meget i månedlig boligudgift som vi betaler i skat, og det resulterer i et lønpres. Men til fordel fra skatten, som vi får en hel masse for, får vi ikke en skid for de tusindvis af kroner, vi hælder i kreditforeningerne hvert kvartal. De går til ejerne af de obligationer, der er udsted til långiverne.

Danskernes boligudgifter er meget større end de omkringliggende lande, men det er en konkurrenceparameter der altid ses bort fra. Skatterne giver bl.a. uddannelse og infrastruktur, som er en positiv konkurrenceparameter.

Vi danskere har bildt hinanden ind, at vore boliger er millioner værd, faktisk så dyre, at vi ikke har råd til at vedligeholde dem. Det et tragi-komisk.

Jesper Frimann Ljungberg

Skal vi ikke lige slå fast med 7 tommers søm at der ikke... IKKE er givet topskattelettelser.

Grænsen for hvornår du betaler topskat bliver rykket og bliver rykket fremover. Med noget der cirka svarer til prisudviklingen, hvis jeg forstod det rigtigt.

Det her betyder at man undgår at almindelige almindelige lønmodtagere der i dag ikke betaler topskat ryger op i topskattegruppen.

Topskattegrænsen har siden 2010 været 389900 kr.
eller hvad der svarer til 32.500 kr om måneden.

Hvis vi ser bort fra hvad man har af fradrag, så svarer det cirka hvad en nyuddannet Advokat får i udkants Danmark.

Men hvis vi bliver ved med ikke at ændre topskattegrænsen, så den stadig er 389900 kr i 2020, så svarer det til, grundet lønudviklingen, at det er en nyuddannet sygeplejeske på mindste løntrin der skal betale topskat.

Så måske skulle vi få snakken tilbage på sporet.
Og btw. det var samme type af 'topskattelettelse' som VKO lavede, hvis jeg ikke husker forkert.

Så hele den der råben om topskattelettelser til de rige er... ja.. noget vås. Undskyld men nu kunne jeg ikke holde kæft længere.

Hvis du tjener 20 millioner er den her ændring af grænsen fuldstændig ligegyldig, det er så lidt du får ekstra at det ikke batter en skid. For den klasse af indkomster drejer det sig om skattehullerne.

// Jesper

Enhver politiker, der ikke argumenterer og arbejder for, at vi skal deles om det arbejde, der er (altså gå ned i tid for at give plads til flere på arbejdsmarkedet) arbejder imod befolkningens interesse.

Så kan man diskutere, hvis interesser de varetager - men befolkningens er det ikke!

Politik er faktisk ikke så svært.

Morten Kjeldgaard

I tilgift til Jespers kommentar, de allerrigeste danskeres indkomst er ikke regulær lønindkomst, men kapitalindkomst. Og da VK0 var ved magten og delte ud af statens værdier til deres vælgere, blev der indført et skatteloft, som betyder at positiv nettokapitalindkomst højst kan beskattes med 47,5 procent i 2011 og med 45,5 procent i 2012. Altså en faldende skatteprocent på den vægtigste del af indkomsten.

De megarige griner hele vejen til banken, de beskattes med 45,5% af størstedelen af deres indtægt, hvor vi andre beskattes med 56,1% af sidst tjente krone.

Lennart Kampmann

@ Esben Lykke

Politikerne varetager ikke befolkningens interesser, men derimod en række vælgeres interesser. Det er grundtanken i hele systemet.

At tro at politikere altruistisk vil gøre det bedste for alle, er optimistisk.

Selvom vores samfund anvender civiliserede metoder, er den underliggende dynamik stadigvæk en kamp om resourcer og besiddelse.

Med venlig hilsen
Lennart

Jesper Frimann Ljungberg

@Esben Lykke.

Det lyder måske nok rigtigt.. sådan på papiret. Men i virkelighedens verden er det jo anderledes.

Igen så er det en hel del dyrere for en virksomhed at skulle bruge bruge 40 personer for at få udført 1200 timers arbejde per uge, set i forhold til at skulle bruge 30 personer for at få udført 1200 timers arbejde.
Også selv om den timeløn der udbetales er den samme.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Kjeldgaard

Enig. Hvis vi skal sørge for at dem der rigtig skummer fløden også bidrager, er det andre ting der skal til.

Og her er det hullerne der skal lukkes. Så som at man kan trække sin pension ud af landet, til et andet land hvor man så skal betale en latterlig skatte %.

Igen jeg har ikke noget imod at folk har kæmpe pensioner stående, bare de også betaler skat af dem.
Jeg mener så ikke at de forsøg der er i den nuværende skattereform er gode nok. Det er lidt for meget hovsa, og så rammer det alle os andre normale danskere der bare prøver at spare op, fordi vi godt ved at vi aldrig får folkepension.

// Jesper

Søren Kristensen

I min bog er den der tjener over 300.000 rig. Hun er i hvert fald ikke fattig.

Lad os sige hun på en eller anden måde kan beholde 40%. når skatten er betalt, så har hun 144.000 til sig selv.

Efter skat har en kontanthjælpmodtager eller en underbetalt arbejder typisk: 96.000. Forskellen er 45.000 om året eller: 3.750 om måneden.

Den forskel vil regeringen gerne gøre lidt større.

Soren Andersen

@Martin

"Man bliver nødt til at indstille sig på dette og sætte forbruget af alt overflødigt ned"

At sidde ved en computer og "poste" sådan et udsagn via internettet er hvad jeg vil kalde selvmodsigende.

Men det er det meste jeg læser herinde iøvrigt

Lennart Kampmann

@Søren Kristensen

Når jeg slår hurtigt op i Danmarks Statistiks statistikbank (dst.dk) finder jeg det gennemsnitlige lønniveau til ca. 285.000 kr. (jeg tog ikke medianen, men gør det næste gang ;) ) http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

300.000 kr. er ikke en indkomst man i dag vil klassificere folk som rige ud fra. Man kan bo i egen lejlighed, men ellers ikke meget mere end det.

Men se her er et bud på grænsen: http://www.business.dk/oekonomi/adgangsbillet-til-de-riges-klub-500.000-kr

med venlig hilsen
Lennart

Det passer ikke at skattelettelser ikke kan skabe flere arbejdspladser, det kan skattelettelser godt, men det er rigtigt at det ikke sker ved at folk pludseligt får lyst til at arbejde mere.

Nej det sker udelukkende ved mer forbrug, specielt hvis man letter skatten for dem med lav eller mellem indkomst vil det få forbruget til at stige og det vil i sig selv skabe plads til flere hænder på arbejdsmarkedet.

Lennart Kampmann

Jeg ville ønske der var mange flere rige, for de betaler meget, meget mere i skat. Spørg bare Gentofte Kommune.

Med venlig hilsen
Lennart

Mikkel Nielsen

Rolf,

Det kræver at alle pengene ryger til forbrug i DK (eller tæt på) ryger de ind på en bankkonti, rejser, Web shop i udlandet etc så får DK nul og nix ud af det.

Lennart

Hvis vi følger definationen fremsat af de utopiske liberalister i Berlinske, så skulle alle de dovne hunde i Folketinget defineres som RIGE, de får reelt set en "løn" på +700.000,- og så har man ikke medregnet gaver og andre goder.

Ikke underligt at skattereformen er så forskruet som den er.

Mikkel Serup:

Det er rigtigt, det er derfor skattelettelser også har mest effekt ved lavt- og mellemlønnet da de har det største behov så der vil købekraften stige mest, der er sikkert nogle der vil bruge pengene på rejser, men det er nok ikke de fleste, det er jo også helt fint hvis folk feks. sparer op til bolig, og det er især et behov hos mange lavt lønnede som bor til leje.

Christian "Løntilskud" Madsen

Øg arbejdsudbuddet, forøg arbejdstiden og aflys jobkrisen
- for i Danmark er der jobs til alle:

Sidste nye JOBOPSLAG


Vil du være en del af en succes?

Så kom i løntilskud som
telemarketingmedarbejder i privat telemarketingfirma

Antal ledige løntilskudsstillinger: 20

Dette private telemarketingfirma løser opgaver for nogle af Danmarks største virksomheder. Firmaet er i stærk vækst, og søger derfor ansatte med offentlig støtte til løntilskud.

Virksomheden starter et hold mandag d. 11. Juni 2012 med 3 dages salgstræning, herefter 2 ugers praktik i virksomheden, 3 måneders ansættelse med løntilskud, herefter fastansættelse med lønpakke.

Vil du være en af de 20 heldige? Så se mere her.

De 20 opslåede private løntilskudsstillinger præsenteres i samarbejde med:
Jobcenter

Morten Nielsen

I betragtning af, at I angiveligt er så uinteresserede i penge, at lavere skat og højere udbetaling ikke vil få jer til at arbejde mere, er det bemærkelsesværdigt hvor interesserede I er i at få fingre i de penge andre mennesker tjener via beskatning til finansiering af jeres overførselsindkomster...

Nogle mennesker arbejder for at leve, og de fatter ikke motivationen hos mennesker, som lever for at arbejde.

Nogle mennesker ser primært penge som mulighed for forbrug, og de fatter ikke kapitalakkumulation som middel til at opnå personlig frihed.

Jeg bliver tit spurgt hvorfor jeg arbejder 70-80 timer om ugen 50-52 uger om året, og møder bemærkninger om, at jeg da må have penge nok.

Årsagen er simpel:

Arbejde er interessant, udviklende, giver masser af anerkendelse og det fedeste dopamin-sus der findes.

Jo mere jeg arbejder, jo dygtigere og mere rutineret bliver jeg, og det er bogstaveligt talt livsvigtigt for mine kunder og afstressende for mig selv at have prøvet det meste hundreder eller tusinder af gange før.

Jo større kapital jeg akkumulerer, jo større kontrol kan jeg udøve i mit liv, og jo mindre kontrol kan andre udøve over mig. Bl.a. kan jeg vælge at omgive mig med smukke ting, god plads og naturskønhed og fravælge larm, junk og menneskemylder. At eje udsigten fra sit hus til horisonten, at forbipasserende er lukket ude, at have flere lignende steder rundt på kloden, at kunne vælge selv, hvor man beskattes...

1 landejendom og 1 Ferrari er ikke nok, det ved enhver, som har prøvet.

Fornuftige udtalelser om arbejde, beskatning og penge, skal nok søges blandt folk som rent faktisk arbejder, beskattes og har penge.

Sider