Undersøgelse: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Mens regeringen med skattereformen forsøger at få danskerne til at arbejde mere, viser en ny undersøgelse, at de færreste vil arbejde mere, hvis skatten bliver sat ned.

Det er centrum-venstre-tænketanken Cevea, der står bag undersøgelsen, som konkluderer, at »skattenedsættelser ikke er et effektivt instrument til at øge arbejdsudbuddet og kan under ingen omstændigheder stå alene«.

Ifølge Ceveas direktør, Kristian Weise, bør SRSF-regeringen derfor gøre op med troen på, at skattelettelser er »vidundermidlet«, som skaffer flere hænder til arbejdsmarkedet.

»Regeringen er fanget af, at udfordringen det seneste årti er blevet set som at øge udbuddet af arbejdskraft. Og det skete ved at give folk mindre i overførselsindkomster og altså nogle skattelettelser,« siger Kristian Weise.

Cevea har således spurgt alle danskere mellem 18 og 64 år, om de vil arbejde mere, hvis skatten sættes ned. 23 procent vil arbejde mere, mens 12 procent vil arbejde mindre. Netto betyder det, at kun 11 procent vil arbejde mere.

Faktisk afslører undersøgelsen, at 45 procent slet ikke har mulighed for at arbejde mere, selv om de måske gerne ville. Det kan for eksempel skyldes, at interne regler på arbejdspladsen eller kollektive overenskomster sætter grænser for den ugentlige arbejdstid – eller at de slet ikke får løn for ekstrarbejde.

Cevea har samtidig set på erfaringerne fra VK-regeringernes tre skattereformer i 00’erne, som hver gang nedsatte skatten på arbejde. Og kommer frem til den samme konklusion: Det er efterspørgslen efter arbejde og ikke udbuddet, der er afgørende for, hvor meget vi arbejder.

Alligevel forventer regeringen, at skattereformen vil øge arbejdsudbuddet med 14.600 personer, ligesom trepartsforhandlingerne skal forøge vores arbejdstid med, hvad der svarer til 20.000 personer frem til 2020.

»Skattelettelser var en simpel, hurtig løsning. Det har været nemt at overbevise politikerne om, at hvis man drejede lidt på skatten, så fik man folk til at arbejde mere, fordi der kom flere ud på arbejdsmarkedet. Eller fordi dem, som var der i forvejen, ville arbejde flere timer. Og når man er politiker, så søger man efter løsninger – og ikke problemer og komplikationer,« siger Kristian Weise.

Enhedslisten er da også det eneste parti, som anfægter regeringens regnemodeller. Partiets finanspolitiske ordfører, Frank Aaen, har forgæves efterlyst et »kritisk serviceeftersyn« af de økonomiske modeller.

»Det, som får folk i arbejde, er, om der er nogle job. Og ikke for eksempel skattelettelser, som både kan få folk til at arbejde mere eller mindre. I det hele taget er det noget pjank at satse på at få folk til at arbejder mere. Opgaven burde hellere være at sørge for, at der var job til dem, som står uden for arbejdsmarkedet,« siger Frank Aaen.

Selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) så sent som i starten af 2011 affærdigede de fleste økonomers kritik af Socialdemokraterne og SF’s økonomiske plan med henvisning til, at økonomi nok er en videnskab »men ikke altid en eksakt videnskab«, så afviser økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i dag, at skattelettelserne ikke skulle virke efter hensigten.

» Man kan spørge folk om mange ting. Men erfaringen er, at det sådan set gør en forskel, om man får lidt eller noget mere, hvis man går fra at være på overførselsindkomst og på lønarbejde. Dem, som har drejet håndsvingene på den regnemaskine, der har været i gang, vurderer, at det er 10.000 mennesker, som flyttes fra overførselsindkomst og til arbejde. Det synes jeg er meget betydeligt. Og jeg mener, at det gør en forskel. Ikke blot økonomisk, men også for den enkelte at få de muligheder,« siger Margrethe Vestager.

Cheføkonom i den borgerlige liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, fastholder, at »den videnskabelige konsensus« viser, at skattelettelser virker:

»Skal man endeligt tage svarene for gode varer, så viser et regneeksempel, at hvis 11 procent netto vil arbejde mere – og ender med at arbejde to timer mere om ugen – så er det konsistent med regeringens regnestykke. Så vil arbejdsudbuddet nemlig blive forøget med i størrelsesordenen 15.000 personer.«