Vuggestueforældre: ’Der er stadig for lidt tid til børnene’

Selv om debatten om vuggestuer har baseret sig på forkerte tal, er der bestemt grund til at fortsætte det kritiske fokus, mener Forældrenes Landsorganisation. Der findes også andre tal for, at der i mange dagtilbud er for lidt tid til børnene
De overdrevne tal i den igangværende vuggestuedebat laver ikke om på, at der er alvorlige problemer i mange af landets daginstitutioner, mener Forældrenes Landsorganisation.

De overdrevne tal i den igangværende vuggestuedebat laver ikke om på, at der er alvorlige problemer i mange af landets daginstitutioner, mener Forældrenes Landsorganisation.

Sigrid Nygaard
12. maj 2012

De oppustede tal i vuggestuedebatten laver ikke om på, at der er alvorlige problemer i mange af landets daginstitutioner. Det mener Forældrenes Landsorganisation, der fortsætter det kritiske fokus.

I går kunne Information afsløre, at de sidste to ugers debat om kvalitet i vuggestuerne har baseret sig på fejlagtige oplysninger om det datamateriale, som ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen bygger sine undersøgelser på.

Men der findes også andre tal for, at børnene i mange vuggestuer har for lidt voksenkontakt, siger næstformand i Forældrenes Landsorganisation, Dorthe Boe Danbjørg.

»Selvfølgelig skal forskningen være i orden, men det laver ikke om på, at Ole Henrik Hansens arbejde giver et billede af nogle problemer i vuggestuerne, som vi som forældre kan genkende. Børnene er i store grupper med få voksne og få planlagte aktiviteter,« siger Dorthe Boe Danbjørg, der henviser til en nylig undersøgelse fra fagforeningen FOA, ’Daginstitutionernes Hverdag 2012’. Her viser en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 1010 ledere og 623 stuemedarbejdere om problemer i institutionerne, der blandt andet hænger sammen med mangelfuld bemanding.

41 pct. af medarbejderne oplever dagligt, at de ikke kan yde tilstrækkeligt omsorg. Halvdelen af institutionerne har højest en halv times voksentilrettelagt aktivitet om dagen. Mange institutioner må lade en enkelt medarbejder alene med en børnegruppe i løbet af dagen eller lave meget store børnegrupper.

En af dem, der i hårde vendinger har kritiseret Ole Henrik Hansens undersøgelse for at være for tynd, er professor i udviklingspsykologi Dion Sommer fra Aarhus Universitet. Han har selv tidligere kritiseret daginstitutionernes kvalitet, og det er der også fortsat brug for, siger han.

»Kritikken af Ole Henrik Hansens arbejde skal ikke dække for, at alt ikke bare er godt i vuggestuerne,« siger Dion Sommer og påpeger, at de mange besparelser i kommunerne har gjort debatten om de mindstes tid i vuggestuen endnu mere relevant.

»Normeringen er sindssyg vigtig for muligheden for at skabe tætte relationer i dagsinstitutionerne. Men kommunerne står selv for normering, derfor er der meget store forskelle,« siger Dion Sommer.

For få pædagoger

Netop spørgsmålet om antallet af børn pr. pædagog har været et andet stridspunkt i debatten. Ole Henrik Hansen har meldt ud, at flere pædagoger ikke hjælper på kvaliteten, og at han »nærmest fik det fysisk dårligt«, da han hørte, der var afsat 500 mio. kr. på finansloven til det.

Men nu præciserer han, at der faktisk er for få pædagoger nogle steder efter hans opfattelse.

»Man skal ikke bare fylde flere pædagoger på. Man skal også kigge på andre ting, som trænger til at blive strammet op. For eksempel ledelse og pædagogernes uddannelse. Jeg vil fastholde, at der bør være fire børn pr. fuldtidspædagog, og det er der ikke nu. Men det er ikke noget, jeg har forskningsbelæg for at sige,« siger Ole Henrik Hansen.

I dag er der ifølge pædagogernes fagforening BUPL i gennemsnit 5,1 børn pr. pædagog. Men faktisk er der ingen, der har forskningsbelæg for at sige noget om normeringens betydning for børnenes trivsel, siger lektor Bente Jensen fra Institut for Læring, Aarhus Universitet.

»Så det er en god grund til at fortsætte ikke bare debatten, men også forskningen i området. For det er et meget følelsesladet området som bringer sindene i kog. Og når der så ingen forskning er, så bliver det følelser og fornemmelser, der styrer debatten,« siger hun.

»Så man kan ikke bare afblæse debatten om vuggestuer, men man kan godt afblæse nogle af de pointer, der er kommet frem. Eksempelvis at en stor del af vuggestuerne er så dårlige, at de bare skal lukkes,« siger Bente Jensen.

Vil stadig lukke nogle

Den pointe holder Ole Henrik Hansen ellers stadig fast i, selv om han ikke længere taler om en ’stor del’.

»Jeg har hele tiden sagt, at vuggestuepædagogerne er mine helte, og at det er det vigtigste sted i uddannelsessystemet. Men jeg synes også, at der er nogle, der kunne gøre det væsentligt bedre, og måske burde nogle af vuggestuerne blive lukket for at blive genstartet med en bedre ledelse, for eksempel.«

Og den del, giver professor Dion Sommer ham faktisk ret i. Han mener, der kan være institutioner, der er så dårlige, at bedre normering ikke nødvendigvis hjælper.

»Det er utroligt vigtigt, at vi får en debat omkring dagsinstitutionernes kvalitet, men det er et helt forkert sted at starte med falske oplysninger,« siger Dion Sommer.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

Hvordan kan Dion Sommer med den ene hånd erklære at vi mangler viden om de faktiske forhold, før vi kan give en tilbundsgående og relevant kritik - og med den anden hånd give den heltemodige Ole Henrik Hansen ret i at nogle institutioner 'måske burde blive lukket for at blive genstartet med en bedre ledelse'?! Det er da helt bestemt et usagligt og populistisk antrit til kvalitetsarbejdet på daginstitutionsområdet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Forældrene har også al for lidt tid sammen med dehelt små, alle forældre burde være på deltid så de kan være sammen også som familie hver dag og være sammen med deres børn, når de er vågne især frem for når de sover....der er noget perverst over athelt små børn ikke er overvejende sammen med deres forældre indtil de er over 2 år.... mange er jo i institution i 9 timer om dagen....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Peter Simonsen

DET ER FORÆLDRENES ANSVAR AT BØRNENE HAR DET GODT! UANSET HVAD! DE, BØRNENE, HAR IKKE SELV BEDT OM AT KOMME TIL VERDEN.
Og nej, jeg ønsker ikke kvinderne tilbage til kødgryderne i køkkenet og føde børn, for nu at blande et par slidte klichéer...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Kristensen

@Johannes

Staten er en spiller i det her. Indirekte gør staten det sværere for mange at passe deres egne børn. Det er et spørgsmål om økonomi. Udgiften for en vuggestueplads starter fra 12tusind pr måned. Vælger familien at de samlet går på halvtid er de stadig med til at finansiere 2/3 af institutionspladserne. De kan så vælge en model hvor den ene melder sig ud af arbejdsmarkedet. I så fald tilfalder den ene parts fradrag den anden og opvejer så tildels udgiften.
Velfærdssamfundets struktur fordrer at baby adskilles for deres forældre inden et år fra fødsel.
At det alligevel for de fleste lader sig gøre at passe selv er jeg såvidt enig i. Det gør det bare ikke i orden at samfundet støtter en i mine øjne antihumanistisk institutionspraksis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@) Johannes Aagaard: : "Jamen så må forældrene da bare indrette deres liv, så de kan være mere sammen med deres børn - hvis det da er det, de ønsker. .. Mange i min omgangskreds gør det - etc."

Ja den er god med dig og din omgangskreds Johannes. Men hvis du ellers kunne få næsen op over din egen ligusterhæk, ville du måske opdage at der også er mange (udenfor din omgangskreds), som af forskellige - overvejende økonomiske - grunde er afskåret fra at foretage dette privilegerede valg, selvom de måske ville ønske, at de kunne.

Hvis valget står mellem at tage en forlænget selvfinansieret barselsorlov med risiko for at blive placeret bagest i arbejdsløshedskøen, når ungen bliver gammel nok til at komme i børnehave, eller at vende tilbage til arbejdsmarkedet og beholde sit job og sine rettigheder som arbejdstager, så snart ungen er gammel nok til at komme i dagpleje eller vuggestue, er det en ganske anden sag.

For de fleste vel et spørgsmål om at skulle vælge mellem pest og kolera.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Johannes:

Af personlige årsager hører jeg en del om københavnske vuggestuer fra diverse besøg, og jeg hører da, at madordning er en del af de fleste institutioners tilbud, og ved den ene, hvor det ikke var, skyldtes det en forældrebestyrelsesbeslutning, som institutionslederen jo måtte efterleve. Så hvor har du fra, at der ikke er madordninger i Kbh? Desuden tror du ikke kvm-priser har betydning for forskellene mellem Kbh og Randers?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Kristensen

Det var tal fra Kbh jeg havde set, så skyder over landsgennemsnit.

"En kommunal vuggestueplads i Københavns Kommune koster årligt 129.810 kr. per barn (den såkaldte driftsudgift).
Forældrene betaler 33.360 kr. af de 129.810 kr. (den såkaldte forældrebetaling når man har fravalgt frokost)
Kommunen sender altså 96.450 støttekroner per barn efter institutionen…
OG de betaler derudover institutionens ejendomsudgifter, herunder husleje."

Overstående taget fra JP Blog.

(så det er ikke ejendomsomkostningerne der gør forskellen)

Pointen er stadigvæk, at familier der ikke sender børn i institution er med til at betale for folk der gør det. Ofte er det så vidtgående at det ikke engang fra et overordnet samfundsøkonomisk perspektiv kan svare sig. Ikke at det er pointen. Jeg bryder mig ikke om tidlig institutionsstart og jeg bryder mig ikke om at samfundet gør det sværere for mig at undgå det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Nielsen

Det er ikke til at holde ud med den krævementalitet - egoistgenerationen disker op med. Vuggestuerne skal opdrage deres børn, børnehaverne skal opdrage deres børn, skolerne skal opdrage deres børn, fritidshjemmene skal opdrage deres børn - hvad med om de selv lettede røven og opdragede deres børn i stedet for at kræve, kræve og kræve. Tag jer nu sammen i skvathoveder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jørn andersen

Med al den faktiske viden der foreligger om den den altafgørende betydning af megen og tæt voksenkontakt de første tre år, må mange forældre have gjort hin nordjydske venstrepolitikers udsagn til deres eget : Hvis det er fakta, benægter a fakta !

anbefalede denne kommentar