Var Blekingegadebanden under PET’s beskyttelse?

Efter den første runde afhøringer i undersøgelseskommissionen gør den pensionerede kriminalinspektør Jørn Moos status over sagen
Har PET samarbejdet med f.eks. det israelske Mossad, der har haft andre dagsordener end opklaringen af Blekingegadebandens røverier? Hvis det er tilfældet, er det Jørn Moos’ konklusion, at Blekingegadebanden har stået under beskyttelse af PET, fordi andre – i første række Mossad – havde en interesse i at følge med i, hvad banden havde gang i.

Har PET samarbejdet med f.eks. det israelske Mossad, der har haft andre dagsordener end opklaringen af Blekingegadebandens røverier? Hvis det er tilfældet, er det Jørn Moos’ konklusion, at Blekingegadebanden har stået under beskyttelse af PET, fordi andre – i første række Mossad – havde en interesse i at følge med i, hvad banden havde gang i.

Tine Sletting
20. juni 2012

En ofte forekommende type i kriminalromaner er den pensionerede politimand, der ikke kan slippe en uopklaret sag, men bliver ved og ved med at undersøge gamle spor i håb om at finde frem til gådens løsning …

Sådan forholder det sig også med tidligere kriminalinspektør ved Lyngby Politi, Jørn Moos. Selv om det er 23 år siden, at han som den første politimand trådte ind over dørtærsklen til den lejlighed i Blekingegade, der senere gav navn til røverbanden, så fortsætter han med at gruble og spekulere over dunkle punkter i det mægtige sagskompleks, især om PET’s rolle.

Her i foråret har Jørn Moos sammen med omkring et halvt hundrede andre tidligere politifolk og embedsmænd afgivet forklaring til den kommission, som justitsminister Lars Barfoed nedsatte i september 2010 for at undersøge centrale myndigheders rolle i Blekingegade-sagen.

Endnu er det ikke afgjort, om undersøgelseskommissionen finder sagen tilstrækkeligt belyst, eller om der til efteråret skal gennemføres endnu en runde afhøringer.

Efter den første runde har Information bedt Jørn Moos om hans personlige vurdering af nogle af de nye oplysninger, der er kommet frem gennem kommissionens arbejde.

Hvorfor, hvorfor, hvorfor …

Først et par ord om de overvejelser, som Jørn Moos har haft svært ved at slippe. Den første drejer sig om brødrene Jan og Bo Weimann, der var ansat i Datacentralen samtidig med, at begge var medlemmer af Blekingegadebanden.

Selv om de i årevis var blevet overvåget af PET, fik de i kraft af deres arbejde uhindret adgang til politiets datasystemer.

»Hvorfor røg de to brødre ikke ved den sikkerhedsgodkendelse, som PET jo som rutine skal foretage for alle, der får adgang til den slags sensitive oplysninger?«  

Noget af det første, Jørn Moos gennemførte som leder af den særlige gruppe, som Københavns Politi i 1980’erne fik nedsat for at opklare en stribe voldsomme og professionelt tilrettelagte røverier, var at etablere et selvstændigt edb-system helt uden forbindelse til politiets almindelige computersystem. Kun på den måde kunne Jørn Moos og gruppen være sikre på ikke at blive kigget i kortene af udenforstående.

En anden overvejelse drejer sig om, hvorvidt PET fra starten har videregivet alle oplysninger om røverbanden til det almindelige politi – eller om det først skete, efter betjent Jesper Egtved Hansen blev dræbt i november 1988 i Købmagergade efter røveriet mod hovedpostkontoret.

»Fra drabet i Købmagergade gik det til gengæld stærkt med opklaringen, og bare fem måneder senere kunne vi foretage de første anholdelser,« siger Jørn Moos og fortsætter:

»Men så er det, at jeg ikke kan lade være med at tænke over, at hvis nu PET på et tidligere tidspunkt havde delt deres oplysninger, kunne drabet på Jesper så være undgået? For slet ikke at tale om alle de andre ofre for bandens voldsomme og professionelt gennemførte aktioner i næsten et helt årti.«

Behnke byttede køretur

Med to bøger (Blekingegadebetjenten og Jørn Moos genåbner Blekingegadesagen) har den tidligere kriminalinspektør fremlagt nye oplysninger om politiets viden om røverbanden, og sammen med Peter Øvig Knudsens bøger var det med til at sikre en ny undersøgelseskommission.

»Man kan godt sige, at jeg lavede et vist lobbyarbejde og rendte alle mulige på dørene i den forbindelse,« siger Jørn Moos.

Han nævner blandt andre den konservative retsordfører Tom Behnke, der selv er uddannet politiassistent. Netop den novembernat, hvor røveriet mod hovedpostkontoret fandt sted, havde Tom Behnke byttet køretur med sin kollega Jesper Egtved Hansen, der altså selv blev skudt.

Alligevel er Jørn Moos ikke særlig fortrøstningsfuld over udfaldet af undersøgelseskommissionen, når den om et år eller to er færdig. I det kommissorium, som kommissionen arbejder efter, står der nemlig i de allersidste linjer, at kommissionens beretning »så vidt muligt« skal udarbejdes således, at »dens offentliggørelse ikke skader forholdet til andre lande«.

Lige præcis den formulering kan godt give Jørn Moos en stille gysen over, hvor vidt kommissionen vil grave dybt nok:

»For det er efter min mening sagens kerne. Har PET samarbejdet med f.eks. det israelske Mossad, der har haft andre dagsordener end opklaringen af røverierne? Hvis det er tilfældet, er min konklusion, at Blekingegadebanden har stået under beskyttelse af PET, fordi andre – i første række Mossad – havde en interesse i at følge med i, hvad banden havde gang i.«

Det er velkendt, at frem til 1988 havde PET en person med tilknytning til Mossad fast stationeret på Station Bellahøj, hvor tjenesten holdt til. Mossad-manden, der bl.a. lavede oversættelser af aflytninger, røg først ud, da Hanne Bech Hansen i 1988 blev chef for PET.

»Da hun for nylig blev afhørt af undersøgelseskommissionen, kom hun med en mærkelig forklaring på, at hun fra den ene dag til den anden afbrød samarbejdet med PET. Hun henviste til en bog af en tidligere Mossad-agent, der havde beskrevet det tætte samarbejde mellem Mossad og PET. Der er bare den hage ved hendes forklaring, at den bog først udkom to år efter, at Mossad-manden var røget på porten. Så enten fejlhusker Hanne Bech Hansen, eller også har hun skjult sine virkelige grunde til at indstille samarbejdet med Mossad,« siger Jørn Moos.

Da Jim Olsen kørte forbi

At PET hele tiden har gjort alt, hvad de overhovedet kunne for at hjælpe det almindelige politi, har stedse været forklaringen fra tjenestens daværende operationelle leder, Per Larsen. Fra januar 1983 var den senere politiinspektør i Københavns Politi operationel leder i PET.

Per Larsen har også gang på gang afvist, at PET trods overvågning og rum- og telefonaflytning af de centrale bandemedlemmer nogen sinde lykkedes i at frembringe noget konkret og håndfast, der kunne bruges som bevis. Kort sagt var der ifølge Per Larsen ikke rigtigt noget at dele med det almindelige politi.

Per Larsen har ikke ændret på den forklaring, heller ikke efter en tidligere PET-ansat over for undersøgelseskommissionen har fortalt, at han lavede en analyse af alle oplysninger om banden med den konklusion, at banden samarbejdede med den palæstinensiske kamporganisation PFLP og sandsynligvis meget snart ville begå nye røverier. Få måneder senere gennemførte banden i december 1986 røveriet mod Daels varehus.

Men Jørn Moos tror ikke på Per Larsens forklaring:

»For mig er det totalt usandsynligt, at PET kan have overvåget bandemedlemmerne i så lang tid uden at få et eller andet i garnet,« som han siger.

Også vidneudsagn fra almindelige borgere gør det ifølge Jørn Moos sandsynligt, at PET må have vidst noget mere.

Et sådant vidneudsagn kommer fra Jim Olsen. Samme dag, som Blekingegadebanden i 1983 gennemførte røveriet mod pengetransporten i Lyngby, kørte Jim Olsen på Lyngbymotorvejen. Her bemærkede han tre mand og en kvinde, der slæbte nogle sække fra en bil til en anden. Jim Olsen troede, der var tale om et lig og fulgte efter bilen, som de fire hurtigt kørte væk i.

På et tidspunkt kørte han op på siden og så, at en af de fire trak en pistol frem og truede. Sporenstregs drejede Jim Olsen fra motorvejen ved Nærum og kørte op på politistationen. Her var man i starten meget lidt tilbøjelig til at fæstne lid til den ophidsede bilist, men da der lidt senere kom alarm om røveri mod en pengetransport, fik politiet pludselig interesse for Jim Olsens forklaring.

Nu blev han afhørt igen og igen herunder af PET, har Jim Olsen senere forklaret.

Per Larsen var endda personligt til stede under afhøringerne, har Jim Olsen fortalt til undersøgelseskommissionen. Per Larsen har modsat fuldstændigt afvist påstanden. Ifølge Per Larsen er det intet andet end fri fantasi.

Seks mio. kr. gemt i frakke

Egentlig var det først flere år efter drabet i Købmagergade, at Jørn Moos fik konkrete holdepunkter for de spekulationer, han ikke kunne slippe. I sine to bøger om Blekingegadebanden fortalte Peter Øvig Knudsen således om to kriminalbetjente fra Lyngby, der var blevet truet til at indstille en efterforskning, efter at to arabere kort efter røveriet mod pengetransporten i Lyngby var blevet anholdt i Paris med seks millioner danske kroner gemt i en frakke.

De to kriminalfolk var desuden blevet truet med, at hvis de nogen sinde fortalte om den standsede efterforskning, ville de ikke blot blive fyret, men også miste deres pension.

»Det har Per Larsen afvist med, at Lyngby Politi var et bondepoliti, der ikke kunne finde ud af noget som helst,« bemærker Jørn Moos, der også hæfter sig ved, at Justitsministeriet endog havde makuleret alle dokumenter om den episode, hvorimod Udenrigsministeriet stadig havde enkelte papirer liggende.

Også to tidligere efterforskere fra Rejseholdet har kunnet fortælle om en standset efterforskning. I 1980 blev de to sendt til Århus for at efterforske omstændighederne ved et mystisk trafikuheld, hvor et centralt medlem af Blekingegadebanden, Jens Holger Jensen, var påkørt og omkommet.

De to efterforskere fra Rejseholdet fandt frem til, at banden havde været indblandet i en bortførelsessag fra Glostrup. Da Niels Holger Jensen blev bisat, gennemførte de to opdagere i al stilhed en ransagning på bopælen hos et af de andre bandemedlemmer. Også her fandt de spor med klar forbindelse til Glostrup-kidnapningen. Men det spor blev der af ukendte årsager aldrig gjort mere ved.

Mystisk biltyveri

Sådan mener Jørn Moos, at man kunne blive ved med at nævne omstændigheder, der sætter tvivl ved de forklaringer, Per Larsen og PET er kommet med.

»Tag f.eks. et mystisk biltyveri på Lobeliavej på Amager, hvor et medlem af banden i efteråret 1986 blev taget på fersk gerning. Selv om han legitimerede sig med falskt kørekort og endda havde et overordentligt kompliceret radio- og indbrudsudstyr, så blev sagen taget fra det almindelige politi. Hvad der siden skete, ved kun de færreste, men få måneder senere gennemførte Blekingegadebanden røveriet mod Daels Varehus. Jeg undrer mig virkeligt over, at banden ikke blev stoppet på det tidspunkt,« siger Jørn Moos.

Netop om røveriet mod Daells Varehus i december 1986 har Per Larsen under en afhøring i undersøgelseskommissionen forklaret, at i denne sag videregav PET prompte alle sine oplysninger til den daværende kriminalinspektør Kurt Olsen fra Københavns Politi. Det har oprørt den tidligere kriminalinspektør, der fnysende af vrede har afvist Per Larsens udtalelse.

Først om et par år vil kommissionen have færdiggjort sit arbejde.

»For mig at se ville det bedste resultat være, at kommissionen slår fast, at myndighederne har haft et rigtigt godt kendskab til, hvad banden lavede af kriminalitet, men at man efter aftale med en anden tjeneste lod dem fortsætte, så man kunne suge så meget som muligt ud af denne forbindelse ind i PFLP,« siger Jørn Moos.

Men han tror ikke rigtigt på et så positivt udfald.

Og derfor kan den pensionerede kriminalinspektør ikke lade være med stadig at lede efter bittesmå spor …

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Wendt

Staten mener åbenbart ikke dens borgere er værd at kære om, siden de ofres for andre tjenester.

Det opsummerer vel tilstanden, ja man fristes vel til at sige: situationen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Marie Pedersen

Op med humøret Niels-Holger. Ikke en eneste har anbefalet artiklen om silikonebryster. Den her artikel er pt. anbefalet af 7 mennesker.

Meget kan tolkes som samfundspatologier, men her ville jeg nu nok lade tvivlen komme det gode debatørkorps til gode. Både fordi vi vel alle har behov for at beskæftige os med light-emner en gang i mellem. Og vel også fordi folk skændes mest der, hvor de er uenige.

Hvis vi skal være ærlige, hvor mange gider helt ærligt så forsvare PET?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

PET beskæftiger sig ikke med at opklare forbrydelser, men med at bogføre og forvalte besværlige facts.
Bibliotekarer - ikke strømere.
- med en enkelt undtagelse, som kan iagttages ved statsbesøg og lign : bodyguard-opgaver i situationer der kræver mere end rockeres forsøg udi 'ærligt arbejde' kan levere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

Er der andre end mig der husker Press og deres artikel serie som nærmest latterlig gjorde politiets arbejde med Blekingegade banden. Gad vide om den i virkeligheden er forfattet af PET?

@ Thomas Dalager jeg har andet steds på disse sider bedt dig gå eftre bolden istedet ofr manden. Det lader ikke til at have virket. Jeg vil hemed undlade at gøre forsøget igen.

@Jesper Wendt Skønt PET Ikke ser for godt ud i denne sag. Må man dog lade dem at da der først kom lig på bordet så blev Blekinge banden stoppet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Igen, igen, igen:
Hvis du er medlem af en samfundsomstyrtende gruppe, så regn med at mindst en af dine medsammensvorne er (frivillig eller tvungen) agent for en efterretningstjeneste, oftest den mest ivrige og af samme grund ikke sjældent lederen. Og hvis du ikke selv har en aftale, så forvent, at det er dig, der ender op som syndebuk, når en afsløring findes opportunt. (Se manualen under sting-operationer.)

Blekingegadebanden var så tykt et eksempel, at en blind ikke behøvede hund for at se det. Det eneste interessante spørgsmål er, hvem af de friske drenge PET havde rekrutteret. Mit bud: Formentlig dem alle uafhængigt af hinanden.

Men det er absurd at kritisere det hemmelige politi. . Infiltration og styring THATS WHAT THEY DO!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Interessant at bortførelsessagen i Glostrup ikke rigtigt "førte til noget".

Kan der være en sammenhæng mellem det faktum, og så kriminalinspektør Eigil Dalsgårds ansættelse som konstitueret executiv leder i PET.
Han var netop ki. i Glostrup og kom så til PET og tilbage igen senere og er selvfølgelig afhørt tidligere af PET-kommisionen, men havde han en rolle at spille i forhold til Blekingegadebanden?

Men Per Larsen har naturligvis fingrene i klemme - han har jo i den grad promoveret sig selv på baggrund af sagen.

Lad mig i klartekst fortælle læserne hvad det er Per Larsen har af problemer - hvis oplysningerne fra andre politifolk og vidner er rigtige - har Per Larsen en kollegas blod på hænderne, fordi han ikke stillede det politiske politis eksklusive viden til rådighed for det rigtige politis opklaringsarbejde.
Det er det skrigeriet handler om - i al sin enkelthed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Miguel Tuells

Det er typisk at politiet verden rundt har visse kontakter med meget maerkelige mennesker og overvaager dem uden at stoppe dem, de tror jo at de vil faa fat paa dem naar de kommer igang med noget alt for staerkt... og her tager Politiet nogen gange fejl (i Blekingesagen kostede fejlen aabenbart en betjents liv).

I Spanien blev en af disse grupper under overvaagelse brugt til at faa skylden for bombeattentaterne mod togene i Madrid 11 marts 2.004, 192 draebte. Det fleste i gruppen var jo marokanere og derfor var de ideelle til at faa skylden. Naesten alle begik selvmord, dog ikke i togene som bombemaend, men en maaned efter i en leglighed i meget mystiske omstaendigheder.

Til sidst er resultatet at der sidder én marrokaner i faengsel paa 40.000 aar sammen med en mentalt ustabil spanier: Godt nok rodede de med dynamit , men der er ingen i sin sunde fornuft som tror at de var kapable til en millimeterpraecis spraengning af 4 tog, 11 bomber, samme minut.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

Blekingegadebanden har ikke alene efterladt sig spor langt ind i PLO. Gruppens tidligere ideologiske leder Gotfred Appel og hans kone Ulla Hauton rejste til Kina og mødtes med landets ledere i 1970’erne, og det er usandsynligt, at Copenhagen ikke var vidende om visitten.

Det er ikke utænkeligt, at Ulla Hauton, der var journalist, direkte har været meddeler for efterretningstjenesten. I 1950’erne arbejdede hun i Århus, men et kig i Folkeregisteret har ikke afsløret, hvor hun boede i byen. Hvem har adgang til at fjerne adresserne? Er der nogen, der kan oplyse noget hendes opholdssteder? Har hun været en guldfugl for PET? Hvorfor har Øvig Knudsen ikke skrevet noget om journalistens bopælsadresser i sin omfangsrige bog?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John W Larsen

'Er der andre end mig der husker Press og deres artikel serie som nærmest latterlig gjorde politiets arbejde med Blekingegade banden. Gad vide om den i virkeligheden er forfattet af PET?'

Ja det husker jeg godt ..
Jeg husker også hvem der forfattede de artikler .
Siger du at Ulrik Dahlin, den gamle KAP'er,
er PET-agent ?
Det tvivler jeg sgu ærlig talt på at han er !

anbefalede denne kommentar