Nyhed
Læsetid: 6 min.

Bornholms stemme giver genlyd

Et sted imellem hygsom politisk debat, kinabesøg og højspændte forhandlinger blev Folkemødet 2012 afviklet i Allinge på Bornholm fra torsdag til søndag. Medierne lagde undervejs bar mark til et ejendommeligt egnsteater med regeringen og Venstre i hovedrollerne
Langt over 20.000 gæstede ifølge Rønne Politi Folkemødet i Allinge i år, og selv om forbilledet er svensk, har det allerede fået et umiskendeligt dansk præg.

Langt over 20.000 gæstede ifølge Rønne Politi Folkemødet i Allinge i år, og selv om forbilledet er svensk, har det allerede fået et umiskendeligt dansk præg.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
18. juni 2012

Det er lørdag formiddag, og Dagbladet Information er trisset ned til enklaven af EU-oplysningstelte, som har indtaget den lille private Kampeløkke jollehavn i den nordlige ende af Allinge. Stemningen er søvnig, de fleste stande halvtomme, og klapstolene venter på at blive slået ud til dagens debatter.

»Det eneste, vi kan tilbyde, er tørvejr,« griner en dame, som sidder i ly for de truende dryp fra oven.

For mens tre af Folkemødets fire dage har været beriget med smuk solskin, lagde skyerne sig over lørdagen – et vejrlig som senere på dagen tvinger Venstres formand Lars Løkke Rasmussens helikopter til at blive i Roskilde og umuliggør hans planlagte optræden på den store scene.

Langt over forventede 20.000 gæster har ifølge Rønne Politi besøgt Folkemødet i år. Mere end 700 arrangementer med debatter om energi- og sikkerhedspolitik, kulturpolitik, grøn omstilling og jobskabelse er afholdt. Byens to røgerier og hårdt pressede serveringspersonale har langet utallige ’sol over Gudhjem’, fiskefrikadeller og fadøl over diskene.

Den afslappede stemning har imidlertid haft et strejf af anspændthed over sig – dikteret af begivenheder på den hjemlige politiske scene på Slotsholmen i København. For mens nogle ministre er blevet set cyklende frem og tilbage på Allinges Havnegade, har andre været på seriøst overarbejde hjemme i et nervepirrende forhandlingsforløb om skattereformen. Netop det har sat sit præg på samtalerne i teltene på Bornholm, fortættet som de har været af variationer over spørgsmål som: ’Er Venstre på vej ind eller ud af forhandlingerne?« eller: »Ender det med en aftale med Enhedslisten?«

Medier og mennesker

Mens toppolitikernes pendling mellem Bornholm og kinesisk statsbesøg og udenrigsminister Villy Søvndals (SF) kvababbelser med at tale rent ud om Tibet i den forbindelse i forvejen bidrog til en lidt surrealistisk ramme om Folkemødet, cementerede et sideløbende offentligt abespil om skattereformen mellem regeringen og Venstre indtrykket af, at det indimellem mere er medier end mennesker, politikerne taler til: Fredag kom Venstre således med et tilbud til regeringen via DR Nyheder. Det blev dagen efter kaldt »usympatisk« af statsministeren på politiken.dk, og lørdag var økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) – igen på DR – afsender af et kontrabud. Som til gengæld blev afvist af Venstres Claus Hjort Frederiksen på TV 2.

I går, hvor Liberal Alliance og Konservative gjorde sig til i Berlingske, vurderede de fleste, at det mest sandsynlige nok er en aftale om en lille skattereform med Enhedslisten.

Indholdet af de forskellige tilbud er således allerede overhalet af begivenhedernes gang – og forbigås derfor her. Om en af de to lejre overhovedet har haft reelle hensigter eller forhåbninger med deres offentliggjorte ’tilbud’ i opløbet – eller om formålet alene har været at undgå at få skyld for et sammenbrud i forhandlingerne – er svært at sige. Seriøse forhandlinger plejer dog at foregå i forhandlingslokaler.

De unge rejser

Hvis man kigger lidt efter, findes der dog i Allinge pletter uden for skatteforhandlingernes mediecirkus.

Højrøstet latter fra et lille rødt skur bag EU-teltene på Kampeløkke Havn lokker f.eks. nysgerrige sjæle til, og Information bliver hjerteligt modtaget af fem glade fritidsfiskere med hver deres morgenbajer. To af dem skjuler mere end én udvisket tatovering bag de klassiske blå kansasskjorter med røde bånd i halsen, og det er sandt at sige ikke skatteforhandlinger, der optager sindene her.

Kampeløkke Havn er, viser det sig, utrolig lavvandet. Derfor er det også kun joller med tilladelse, der har lov til at sejle ind i den. Havnen er samtidig ’vandhul’ for de fem, og der går ikke mange minutter før en demonstration af et af havnens to slæbesteder – der hiver bådene på land – er iværksat.

– Jeg hørte i går borgmesteren fortælle, at 500 bornholmere om året forlader øen. Er det noget, I mærker?

»Ja da. Det er de unge.«

– Hvorfor rejser de?

»Jamen, de synes vel ikke, her sker nok. Jeg har tre børn. Min datter rejste, da hun var 16. Men de to drenge er her endnu, så jeg er heldig,« fortæller en.

»Jeg har faktisk to børn – de er begge blevet på øen,« siger en anden.

»Jamen, det er da, fordi du har beordret dem til det!« kommenterer kammesjukken og får skuret til at give genlyd af grin.

En pot’ pis og en iPod

Det næste kvarters tid bliver der delt gavmildt ud af bornholmske røverhistorier og vist billeder fra en kæmpe storm i 2002. En fisker, som fortæller, at han på et tidspunkt i sit liv også har erhvervet sig som skovarbejder og murer, viser billeder af havnen før 1926. Man kan se, at på det tidspunkt var der slet ikke noget, der hed Kampeløkke Havn, kun sand ved siden af Allinges mole.

På et tidspunkt kommer der alvor i stemmen hos den ene:

»Nu har du vel ikke sådan en iPod i lommen, så du optager alt, hvad vi siger?’« lyder det bekymret, mens han med albuen skubber til sin sidemand:

»Ved du måske, hvad en iPod er?«

»Nej. Men jeg ved, hvad en pot’ pis er!« kommer det retur og endnu en gang synes taget på det lille skur at lette under milde latterbrøl.

En forespørgsel om et rigtigt interview bliver prompte afvist.

»Det er der ingen grund til. Du kan jo godt skrive lidt om, hvad vi har talt om, men der er ingen grund til interview.«

– Hvorfor ikke? I har så mange gode historier at fortælle.

»Vi taler da gerne med københavnere og andre. Men det her med interview, navn i avisen og sådan. Det vi ikke meget for.«

Og således får fritidsfiskerne lov at beholde pletten for sig selv i fred for iPods, kameraer og skatteforhandlinger.

Magten og intet andet

På Cirkuspladsen få hundrede meter derfra taler Pia Kjærsgaard (DF). Hun har i den seneste tid smidt handskerne og går nu benhårdt efter regeringen i bedste aggressive oppositionsstil. SRSF-udspillet til en skattereform er »usolidarisk«, siger hun og kalder det »et frontalangreb mod den danske velfærdsmodel« pga. forslaget om at sætte folkepensionens grundbeløb ned og i stedet bruge pengene på de fattigste pensionister.

»Jeg tror, at jeg uden omsvøb kan sige, at denne regering er den mest elendige, vi har haft i nyere tid. Fra begyndelsen ville den kun magten og intet andet – og det rækker altså ikke, når der skal skabes resultater,« sagde hun. Pia Kjærsgaards verbale bombardement mod det, som hun konsekvent kalder »den røde regering« er et godt eksempel på, hvordan verden ser forskellig ud fra forskellige vinkler. Statsministeren fremhævede i sin tale skattereformen som både socialt afbalanceret og solidarisk og betonede, at SRSF netop ønsker at give en håndsrækning til de fattigste pensionister og de enlige forsørgere.

Ud over talerne fra partilederne og de glitrede events med dyrt betalte ordstyrere kendt fra tv, trak en debat under titlen ’Kultur som vækstmotor i Udkantsdanmark’med deltagelse af kulturminister Uffe Elbæk (R) og by- boligminister Carsten Hansen (S) fulde huse. Sammen med Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), og en række ledere af øens kulturliv diskuterede de, hvordan teatre og museer kan være med til at skabe mere liv i det, som by- og boligministeren kalder »vandkantsdanmark«.

Damptromle

På Gæstgivergården blev DM i debat vundet af SFU-formand Gry Möger Pedersen, som af dommerpanelet fik tilnavnet »damptromlen« for en usædvanlig stærk præstation.

Lørdag aften kunne forbipasserende opleve Venstres Søren Pind og Socialdemokraternes Mogens Jensen synge »Sådan er kapitalismen« for et tæt pakket og medsyngende telt på havnen. Pind viste endnu engang, at han kan samtlige vers af den gamle arbejdersang – men undlod ikke at tilføje et borgerligt hjemmestrikket et af slagsen til sidst:

Sådan er socialismen

Utryg er den lille mand

Han må ikke sig’ sin mening

Ikke bruge sin forstand

 

Og sådan blev Folkemødet 2012 afviklet med debatter om lidt af hvert i ly af skat og med tid til natlige joviale sammenstød mellem politiske venner og fjender. Mere dansk bliver det vel ikke – heller ikke selv om forbilledet er svensk. I går blev teltene på Kampeløkke Havn pakket sammen efter fire dags invasion fra hovedstaden, og fritidsfiskerne har igen de smukke omgivelser og slæbestedet for sig selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Jensen

Når nu vi (desværre) har ulejliget os med en fastholdelse af det såkaldte folkestyres repræsentative model, kunne folkemøder måske være et lille plaster på de åbne sår i låret. Men der burde være tale om egentlige samtaler, egentlige møder, mellem magthaverne og civilsamfundene - og gerne hyppige møder. Statsministeren og hele det øvrige politiske parnas kunne f.eks. indgå i 10-15 folkemøder årligt, hvor de i 2-3 dage mødte helt almindelige mennesker i samtaler om dagliglivet. Om forvaltningen af den politiske magt, som denne tager sig ud i et efter sigende hyperkomplekst, moderne konkurrencesamfund. Om at være menneske. I dén dur.

Disse valgte politikere kunne supplere sig med praktikophold på arbejdsmarkedet, helt regulære forløb hvor de brugte hænder, hoved og helbred i de sammenhænge, som de udøver magt over.

Fødekæderne ville måske (kunne) forandres. Især hvis man satte lønnen ned: Ind med mennesker som primært har interesse i at tjene samfundet - lære sine afmægtige at kende. Magtforvaltere, som tænker i sameksistens, fra mikro til makro - hvilket naturligvis lyder temmeligt besværligt, formentligt helt håbløst. Folkemøderne understreger visse konturer af det ringe udgangspunkt: Søren Pind og Mogens Jensen i skøn duet. DM i debat. Læssevis af lobbyister - oghvadharviellers; Pia Kjærsgaard på slap line. Værre omrejsende tivoli kan vel kun vanskeligt opdrives i det ganske, danske rige.

Kristian Rikard

Det virker på mig, som om 2.året har været det medieflop, som nogle frygtede/forventede. De to indslag jeg har set i TV har været
tåkrummende forudsigelige. Og det er egentligt synd - om ikke andet for demokratiet.

Carsten Mortensen

Ja, uanset 'tivoliets' størrelse ser jeg også blot endnu engang den umådelige afstand som er mellem magthavere og befolkning.
Det eneste som vokser er forudsigeligheden.

Robert Kroll

Jeg deltog ikke i folkemødet, men det er da fint, at nogen gider tage et sådant initiativ.

Hvis man konsekvent bare sidder på sidelinjen og kritiserer alt og alting med småsure opstød , så bidrager man ikke til noget som helst positivt.

Jeg synes det er fint, at nogen melder sig ind i politiske partier og i øvrigt laver et frivilligt stykke politisk arbejde - der er dog desværre for mange, der synes de er for "fine" / "kloge" til at ville deltage i de demokratiske beslutningsprocesser - det kræver jo lidt "knofedt" og tankevirksomhed..

Et folkemøde der er placeret så langt væk kalder nu engang mest på de folk der har råd til og mulighed for at betale billet og evt. overnatning i Allinge-Sandvig området.

På den måde har politikerne allerede udelukket en ret så stor del af deres stemmeskarers muligheder for at "kigge forbi og sige hej".
Initiativet er der intet galt i, og selvfølgelig skal bornholmerne have mulighed for at se pingerne og så videre, men kunne det ikke tænkes at der virkelig ville være flere folk der kunne møde op hvis det blev arrangeret flere steder i landet ?

Robert Kroll

Kære Eva Kjeldsen.

Mødet er altså en helt 100% bornholmsk ide - hvorfor - skulle bornhokmerne lave et møde i f eks Jylland ?

Du kan jo selv tromme nogle folk sammen og gå igang med at lave et alternativt folkemøde i en egn, du finder relevant??

Lise Lotte Rahbek

Nej, Robert Kroll,

Folkemødet er en svensk ide.

Vibeke Svenningsen

Det var Bertel Haarder, der tog ideen fra Sverige med sig Bornholm, hvor der holdes noget tilsvarende på Gotland. Men selvfølgelig kan det ikke kaldes et "Folkemøde", når mødet i praksis ikke kunne være blevet afholdt et mere utilgængligt sted for folket. Kald det hvad det er - et populistisk møde, der skal sælge folkelighed med ren deltagelse af professionelle aktører.

@ Vibeke Svenningsen
Nu har jeg heller ikke selv deltaget, men set fra sidelinjen virker det kun "folkeligt" i kraft af den underholdning der er. I princippet syntes jeg at et Folkemøde kunne være en god ide, men her er det vist mest mediefolk der får sig et glas øl med de politikere som de er sammen med i Folketinget til daglig.

Jeg mener, at jeg hørte Peter Mogensen udtale i radioen, at det med folket var han lige glad med. For ham handlede det om at netværke - og så er det vel sagt.

Vibeke Svenningsen

Kaj:

Just præcis - det er networking i afslappede rammer.

Vibeke Svenningsen

Men ellers enig. Det kunne være noget godt, hvis det fx kunne erstatte politikernes møde med befolkningen i stedet for de gamle forsamlingahusmøder, hvor det kunne være et mere ligeværdigt møde i øjenhøjde. Men det tør politikerne sgu da ikke, da det jo ville forgå uden filter og backup af rådgivere, hvis dialogen blev direkte og lige. Nej, der skal først være en fokusgruppe,der kan levere en mening eller to, der kan kommunikeres, så man er på linje med folket.

Jan Eskildsen

Artikens oplysning om 20.000 deltagere må være skrevet før mødet, da politiet har oplyst, at der var mindst 32.000. Og de plejer at tælle udmærket.
Men det var da godt at se, der blev plads til en snak med nogen fra folket. Det er vi ikke forvænt med, langt de fleste artikler handler om det samme, som de plejer – politikere og andre medier og journalister.

Thomas Frovin Jensen

Gotland? Kommer der ikke mest får?

Anne Albinus

Jeg deltog i 3 dage, og det var en stor oplevelse.

Der var god mulighed for at stille spørgsmål til repræsentanter fra de tilmeldte organisationer, når man gik rundt ved teltene. I debatter med politikere kunne nogle ordstyrere blive bedre til at lade folket blive hørt. En særdeles god debat med Bendt Bendtsen og Dan Jørgensen om krisen i EU, havde dog en virkelig god ordstyrer, Troels Mylenberg.

Det jeg oplevede i det antal debatter, jeg overværede, var at politikerne er gode til at tale udenom.

Fraværende fra folkemødet var underlig nok en debat om placering af atomlosseplads i Danmark, hvor Bornholm kan risikere at blive udvalgt om 2 måneder. Der er tale om 5000m3 lavt-og mellemradioaktivt affald, men der er også risiko for et slutdepot for højradioaktivt affald med en halveringstid på op til en halv million år, ja, millioner af år. 80% af dette affald stammer fra et flop på Risø, hvor man fra 1965-84 forsøgte at producere brændselsstave til eksport. Fuldstændig vanvittigt at man påtænker at placere et geologisk dybt slutdepot i Danmark. Men vupti med en tryllestav har man omdefineret det højradioaktive affald til "mellemradioaktivt".

Dette vigtige emne om atomlosseplads er stort set fraværende fra debatten i Danmark. Sammen den manglende information og fortielserne, viser det det demokratiske underskud, der altid er tale om i forb. med atomkraft og atomaffald.

Har skrevet om de to depoter på min

blog

John Vedsegaard

Folkemøde?

Mon ikke mere det har været et politisk "klap hinanden på skulderen" og "hold da kæft hvor er vi gode" møde over en håndbajer?