Læsetid: 6 min.

Carina-reformen

Det begyndte med den enlige forsørger på kontanthjælp, Carina. Og det kunne sagtens være endt der, havde det ikke været for regeringens anden dagsorden
Det begyndte med den enlige forsørger på kontanthjælp, Carina. Og det kunne sagtens være endt der, havde det ikke været for regeringens anden dagsorden
6. juni 2012

Den norske politolog Johan P. Olsen lancerede i 1972 en verdenskendt model for politiske beslutninger, som han kaldte ’skraldespandsbeslutninger’. Pointen er bl.a., at det lige så ofte er løsninger, der søger problemer, som omvendt – og at det ikke er den logiske forbindelse mellem problem og løsning, der er afgørende, men den tidsmæssige. Beslutninger afspejler, at nogle strømme mere eller mindre tilfældigt løber sammen på et givet tidspunkt. Derfor taler man også om independent streams beslutningsmodeller.

Regeringens skattereformforslag har mange af denne models træk over sig.

I efteråret 2011 rasede en ophedet diskussion om fattigdom mellem to MF’ere fra henholdsvis SF og Liberal Alliance. Det mundede ud i, at de den 28. november mødtes hos kontanthjælpsmodtageren Carina udvalgt af SF’eren, hvor LA-medlemmet skulle få syn for sagn.

Det gik dog modsat. Den udvalgte var en enlig forsørger, hvis økonomi var et stykke fra, hvad de fleste oplevede som dyb fattigdom. Det gav omgående læserkommentarer på avisernes hjemmesider, og det fik sagen til at blusse yderligere op. Ifølge en Rambøll meningsmåling for Jyllands-Posten den 15. december sidste år mente seks ud af ti, at forskellen mellem kontanthjælp og lønnen for en lavtlønnet var for lille.

Nu var den udvalgte en enlig forsørger, der faktisk ikke opfyldte det gængse fattigdomskriterium ifølge OECD og EU. AE-Rådet påpegede dagen efter, at den pågældendes månedsindkomst lå 3.000 kr. over OECD’s fattigdomsgrænse, som AE-Rådet selv havde benyttet tidligere på året til at identificere 234.000 fattige i Danmark. Økonomiprofessor Michael Svarer, der havde været medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, advarede et par uger senere mod at drage for vidtgående slutninger, f.eks. at nedsætte kontanthjælpen, fordi det i langt de fleste tilfælde udmærket kunne betale sig at arbejde. Det samme gjorde professor John Andersen i det tidlige forår i anledning af, at beskæftigelsesministeren havde beregnet, at i alt 8.000 kontanthjælpsmodtagere – overvejende enlige forsørgere – fik udbetalt lige så meget eller mere som Carina.

Slut med tagselvbord

Egentlig kunne sagen være sluttet dér. I februar 2012 foretog Rambøll/Jyllands-Posten en måling af, hvem der var fattige, hvor 44 pct. pegede på kontanthjælpsmodtagerne (kun overgået af pensionister). Carina-sagen havde haft en mærkbar korttidseffekt, men tilsyneladende ingen langtidseffekt på befolkningens holdninger.

Allerede den 29. november havde socialministeren dog udtalt til Jyllands-Posten, at hun havde »svært ved at se for sig«, at en kontanthjælpsmodtager som Carina kunne være fattig, og til Berlingske erklærede hun, at »der er brug for en debat om, hvordan vi betragter vores velfærdsgoder. Vi skal holde op med at betragte samfundet som et tagselvbord, som vi ikke selv skal bidrage til.«

Det faldt et stykke ad vejen ind under kategorien blame avoidance. Der kommer en sag i medierne, som kunne være skadelig for regeringen, og ministre melder klart ud for at forebygge bebrejdelser. Godt nok lyder sprogbrugen måske mere borgerlig end socialdemokratisk. Men det kunne skyldes, at regeringen var på vej til at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser i finanslovaftalen med Enhedslisten. Det var gået glat igennem den offentlige debat – navnet fattigdomsydelser var et snedigt påhit. Men så meget desto mere var der anledning til at understrege pligterne.

Normalt ville sagen være endt dér: Carina tilhørte ikke de 234.000 fattige ifølge OECD-kriterier. Der var beskedne 8.000 danskere i samme situation, gennemgående enlige forsørgere. Og stemningsbølgen havde lagt sig.

Men ånden var ude af flasken, og der kørte en anden proces samtidig.

Ifølge regeringsgrundlaget havde regeringspartierne aftalt at gennemføre en »fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejde«. Den skulle »øge arbejdsudbuddet med ca. 7.000 personer og dermed varigt styrke de offentlige finanser« med 3 mia. kr. gennem øget beskæftigelse. Det »lægges til grund«, at skattereformen og finansieringen af den tilsammen »har en rimelig social balance«.

Forslaget var ikke ret specificeret – hvad er »markant«, hvad er »en rimelig social balance«, hvilke skatter skal sænkes, og hvor skal pengene komme fra? Det eneste, der lå fast, var, at man skulle kunne regne sig frem til et øget arbejdsudbud på ca. 7.000, adfærdseffekter på 3 mia., og at nogle skatter på arbejde skulle sænkes.

Det var dog ikke nogen nem opgave at løse. Trods alt var der lige gennemført en skattereform i 2009 med et lignende indhold, så de lavthængende frugter var plukket.

Den 18. januar 2012 melder skatteministeren imidlertid ud i Berlingske, at regeringen vil støtte »hårdtarbejdende lønmodtagere. Dem der står tidligt op, smører leverpostejmadder, afleverer ungerne og tager på arbejde. Skattereformen starter og slutter med dem. Dem der trækker i kedeldragter eller orange veste …«.

Og han fortsætter:

»Jeg forstår udmærket den frustration, der rejste sig i kølvandet på to politikeres besøg hos kontanthjælpsmodtageren Carina, og som en ufaglært kontorbetjent fra København gav udtryk for i Berlingske: ’Jeg står op hver dag, og jeg gør en indsats hver dag. Man kunne næsten ønske sig at blive bistandsklient.’ Det skal man ikke ønske sig.« (…) »Jeg kan ikke fuldstændig afvise, at der også efter en skattereform vil være mennesker, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde. Men regeringen vil gøre sit til, at det for flere kan betale sig at arbejde.«

Her kædes skattereformen eksplicit sammen med Carina-sagen, og det synes mere end noget andet at være den sammenkædning, der har bestemt reformens indhold.

På Christiansborg-sprog betyder appellen til de mange »hårdtarbejdende lønmodtagere«, at der skulle gives høj prioritet til forhøjelse af beskæftigelsesfradraget – som ellers ikke har stået højt på økonomers ønskeseddel, når det gjaldt øgning af arbejdsudbuddet. Det er overordentlig dyrt, og effekten vurderes normalt som beskeden.

Når det gælder OECD’s gennemsnitsarbejder (Average Worker – AW) har Danmark en lav marginalskat på 42 pct., svarende til USA, og 24 procentpoint lavere end i Belgien. Kun to af de 21 EU-lande, der er med i OECD, ligger lavere end Danmark. Forholdet er stort set det samme for lavtlønnede (67 pct. af AW) og for gennemsnitsfamilier (100 pct. + 67 pct. af AW). Lønudgiften for en AW inklusiv skatter og sociale bidrag er for Danmarks vedkommende godt 382.000 kr. i 2011.

Ser vi på den gennemsnitlige skat, ligger Danmark et par procentpoint under gennemsnittet for de 21 EU-lande i OECD, både for lavtlønnede (67 pct. af AW), højtlønnede (167 pct. af AW) og gennemsnitsfamilien med to børn (100 pct. + 67 pct. af AW). Blandt de 21 lande ligger kun Holland, Luxemburg, Polen, Storbritannien og Irland lavere for en gennemsnitsarbejder. For en lavtlønnet ligger også Spanien, Portugal og Slovakiet under, og for en gennemsnitsfamilie Slovakiet.

Danskerne bliver plukket i skat på mange andre måder, men skatten på arbejde for almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere er iflg. OECD lav i Danmark – marginalskatten endda helt usædvanligt lav. Det er meget dyrt at sænke den yderligere, og det er som beskrevet den almindelige vurdering, at det ikke vil have den store effekt.

Det vides ikke, hvad effekten er af at tredoble beskæftigelsesfradraget for 130.000 enlige forsørgere. Men enhver, der kan stave til ’dødvægtstab’, må blive lidt skeptisk ud fra et økonomisk hensyn.

I teksten for regeringsgrundlaget finder man ingen kobling mellem skattereform, og at det bedre skal kunne betale sig at arbejde for personer uden for arbejdsmarkedet. Regeringens første større beslutning var da også at afskaffe ’fattigdomsydelserne’.

Men nu kommer forbindelsen for fuld udblæsning. Vel endda så meget at det økonomiske hensyn er trådt i baggrunden over for det fordelingspolitiske hensyn, at der skal være større forskel mellem beskæftigede og ikke beskæftigede. Det har endda ført til brud med satsreguleringen, der i to årtier har været universalisme-garanti og noget af det mest ’danske’ ved den danske velfærdsstat.

Det er svært at forestille sig, at regeringens skattereformforslag ville have set ud, som det kom til at gøre uden Carina-sagen. Det synes at være den tidsmæssige kobling, der har været afgørende for, at forhøjelse af beskæftigelsesfradraget er kommet til at veje så tungt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det bør vel også nævnes, at reguleringen i topskatten ikke kommer til at gælde for borgere over 65 år, uanset om de modtager folkepension eller ej.
Hvis ikke det er aldersdiskrimination, så ved jeg ikke hvad aldersdiskrimination er

carsten maasbull

Det sætter sagen i et helt nyt lys. Øzlem Cekic var i virkeligheden sendt i byen af regeringen.
Højt spin.

Jens Overgaard Bjerre

Man kan da heller ikke være så uvidende som fru Cekic. Det er næsten umuligt. Hun har mulighed for rådgivning som politiker. Og Danmarks Statistik står jo også til rådighed. Alle andre steder var hun blevet fyret på gråt papir. Men ikke her. Det kan da godt være, at det har været en iscenesættelse. Men på den anden side er SF'ere efter min mening ikke særligt smarte på nogen måder. Men ulækkert er resultatet. Tænk at man går og banker de fattige på lommerne og hetzer mod dem. Efter at have oplevet et velfungerende samfund i min ungdom, hvor man opførte sig anstændigt, er jeg chokeret og skuffet. Man er idag politiker for at mele sin egen sag, og jagter nu alle de "rødhårede", på måder som giver mindelser til de krænkelser af de fattige og sindslidende, som var før Socialreformen i 1933. Og al dette har mine forældre og jeg kæmpet og knoklet for. Så kommer der nogle akademikere, som aldrig har lavet en skid hele deres liv, og fejer hele klassekampen tilbage på en losseplads. Mens de selv rager til sig og drømmer om yderligere topposter. Og åbenbart luskenumre med tv i ryggen.

Karen von Sydow

Nu plæderer jeg ofte for, at man skal gå efter bolden og ikke manden, men Øzlem Cekic virker altså totalt blank. Også i Carina-sagen.

steen nielsen

En gang var den største folkesygdom i Danmark ondt i ryggen nu er den ondt i røven.

Problemet er at der er blevet skabt et politisk klima hvor man per refleks skal være på nakken af folk udenfor arbejdsmarkedet uden at vi ser politiske tiltag der skaffe flere arbejdes pladser til de ledige. Det har skabt en usmagelig dyneløfter kultur hvor man konstant har ondt i røven af folk der i forvejen er i en besværlig situation. Man kunne spørge er det dog nødvendigt, kunne der dog ikke være andre ting man kunne have ondt i røven over som kunne være mere konstruktive. f.eks. at skaffe de arbejdspladser der er gået tabt efter en pyramidespils økonomi. En kendsgerning er det jo at selvom at pengene er (fosset ud af statskassen) under den sidste regering 180 mia. kr. i tilbagegang, så er Danmark jo stadig i pull position i forhold til de andre økonomier i Europa.

Steffen Gliese

Det grundlæggende problem er folks egen skyld: at de har forladt al organisering i samfundet - der er jo heller ikke det foreningsliv, vi ellers altid har prist os af. Vi er gået over i hovedløst privatforbrug, og det virker, som om vi i virkeligheden slet ikke kan lide hinanden. Familier opløses på yderst løst - og meget sentimentalt - grundlag - og man skal måske ikke være blind for, at en del skyldes, at vi har sat os selv i pant til en stat, der engang var borgernes allierede, men nu forfølger overordnede abstrakte mål. Borgerne spændes for en vogn, under åg, men der er reelt set ikke noget demokratisk samfund uden sammenholdet mellem borgerne.

Jesper Wendt

Når folk skal skrabe bunden for at finde mad, så er kultur og parlamentarisme helt udelukket. Det mister sin værdi, og det bliver et symbol på modstand.

Jeg vil tro det er revolutionære tanker.

Jeg ville ikke være forbavset, hvis det blev afsløret, at hele Carina-seancen var planlagt for at retfærdiggøre denne reform.

Man kan ikke være så dum som Özlem Cekic var, og jeg er stadig forbavset over, hvor hurtigt der blev reageret, og hvor fintunet imod kontanthjælpsmodtagere og andre overførsler denne reform er.

Steffen Gliese

I virkeligheden er alle disse krumspring vel udtryk for en meget almindelig menneskelig reaktion: at man nægter at opgive, selvom løbet er kørt! Man aser videre ad den vej, der ikke er farbar, fordi man ikke aner, hvad man eller skal og er bange for det alternativ, der ligger lige for: at vi skal arbejde mindre, benytte os af teknologien i højere grad, benytte de kollektive midler til at besætte produktionsapparatet og på den måde finansiere et samfund med mindre materiel, men så meget des mere åndelig vækst.

Mikkel Nielsen

Peter

Jeg tror ikke sammenholdet i vores samfund, bliver str. af den nuværende Hetz mod en bef. Gruppe både fra mediernes men også politikernes side.

Og når denne hetz så ovenikøbet kommer efter 10 års Hetz mod de "fremmede".

Så er jeg bange for at samfundet har taget permanent skade, der er simpelthen opstået en mistro/misundelse på tværs af skel, der meget vel kan tage årtier at få fjernet.

Vi som borgere har selvf. Et medansvar for udviklingen, men medierne og politikernes lyst til at splittet befolkningen og opdele bef. I os og dem har også en stor rolle i dette sammenhæng.

Det er skræmmende når disse lugter blod, for man ved at bef. Især en splittet bef. Er klar til at købe den især i krise situationer hvor behovet for at give nogle skylden er stor. Og hvor store dele af bef. har et Et hvis retfædighedsbehov, i dette tilfælde gik det udover bunden fordi de ikke bidrager.

Derfor undre det mig ikke at medierne og politikerne lykkeds med deres Snedige plan, det var simpelthen for let at skabe en mistro mod denne gruppe.

Desuden skal vi ikke glemme at folk basalt set er flokdyr og dette er blevet groft udnyttet i denne sag, men også af kapitalisterne der nærmest er lykkeds med at hjernevaske store dele af verdenbefolkningen om det fantastiske ved systemet og om nødvendigheden af matrielle goder. Og de har fået massiv hjælp af medierne og ikke mindst politikerene.

Steffen Gliese

Cheer up! Denne diskussion havde vi ikke for et år siden, den har været fraværende i ti år! Der går hul på bylden, og vi er stadig et demokratisk samfund, vi mangler blot at opdage det og tage samfundet tilbage gennem partierne.
Når folk ikke melder sig i partier eller skaber dem, så de dækker de holdninger, man ønsker fremmet, overlader man banen til dem, der gør - og de vil i højere og højere grad være dem, der benytter partisystemet til at skabe sig en karriere på opportunistisk vis.

Jesper Wendt

Det vil gå stik modsat Hansen, folk bliver politikerlede efter den sidste dosis varm luft.

Set i bakspejlet havde dem der sagde det var ligegyldigt med at stemme, jo en god sag, og den står endnu stærkere næste gang.

Hvis valget er liberalt, så er jeg enig, så kan det være ligegyldigt med at stemme. Enhedslisten kan jo næppe stå alene, så ligegyldighedens varme spreder sig i blodet.

At folk skulle generobre partierne kommer aldrig til at ske, det appellerer ikke til almindelige mennesker. Plus jeg er ret sikker på romantikken stopper brat ved den manglende indflydelse, da det er et uhyggeligt indspist miljø.

Medlemstallet taler jo sit eget tydelige sprog.

Mikkel Nielsen

Problemet er at partierne har taget en sådan højredrejning at jeg ikke kan se mig som medlem, og mange har det sådan disse dage.

Vi har brug for nye røde partier, de gamle har desværre udspillet deres rolle. Ikke kun pga. Højredrejningen men også fordi de er blevet fyldt op af folk der er ude af trit med resten af bef. Hvilket er tydeligt med deres retorik og den førte politik der kun kommer dem selv og deres segmenter til gode.

SF og Soc. Dem er døde for mig, jeg vil aldrig sætte min Kryds der igen, derfor håber jeg også at nogle andre end DJØF'erne tager sken op og gør oprør mod deres "enevelde" og skaber noget nyt.

For det er det vi har brug for.

Steffen Gliese

Højredrejningen kommer, fordi folk med højreholdning melder sig ind - og det gør de, fordi de tænker i karriere fremfor idealisme. Før folk melder sig ind i overensstemmelse med grundlaget mere end den førte politik, bliver skuden ikke vendt. Partiers politik dannes af medlemmerne, hvis medlemmerne ellers er mange nok og aktive - valg har i den forstand ikke så meget med demokratisk holdningsdannelse at gøre, det er jo blot at give magten til nogen, man regner med, kan repræsentere ens ønsker bedst muligt.

Steffen Gliese

Man skal også huske, at disse holdninger får realitet i partierne, selvom det er ganske få i samfundet, der nærer dem. Man får bare ikke indflydelse ved at melde sig ud, kun ved at melde sig ind. Er man med i foreningen, kan man ytre sig, er man ikke, kan de valgte bruge alle mulige fif til at botanisere i vælgernes motiver for at gennemføre den politik, der tjener dem selv bedst muligt.Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle skrive om danske politikere, men desværre er de ikke længere så bundne af den nationale kontekst og kan operere med alternativer i det internationale politiske miljø. De er måske desværre blevet det internationale politiske systems stemme i Danmark fremfor den danske stemme i international politik.

Inger Sundsvald

At forhøje beskæftigelsesfradraget for folk der tjener 150.000 kr. har i hvert fald en beskeden effekt.

I 2011 var beskæftigelsesfradraget 4,25%, i 2012 4,40%, så en stigning på 0,15% giver 225 kr. om året, hvis man tjener 150.000 kr. Men hvis man tjener 150.000 kroner, så hører man tilsyneladende ikke til dem der knokler og har fortjent at slippe for topskatten.

Fagbevægelsen får mig til at tænke på Franz Kafka: ”Et bur gik ud for at finde en fugl”
Befolkningen har skam forstået, hvad Thorning forklarer, men det blæser hun på.

”I dag er S-ledelsen i LO, 3F, Dansk Metal og HK kun optaget af at støtte S-vennerne i regeringen. Kampen for deres syge og arbejdsløse medlemmers levevilkår er ikke-eksisterende.
S+SF satser kynisk og målrettet på, at solidariteten blandt de 3,1 mio. lønmodtagere, der er i beskæftigelse, er så ringe, at de er ligeglade med det mindretal af kolleger, som er syge eller fyret - krisens virkelige ofre. Mere usselt og skamløst kan det vist ikke gøres.
Jeg håber, at Enhedslisten har mod og styrke til at stå fast på, at partiet ikke lægger stemmer til en finanslov, der gennemfører de asociale reformer. Og regeringen vælter ikke sig selv - Helle og Villy er helt syge for at være ministre.”
http://www.b.dk/kommentarer/skamloeshedens-regering

Mikkel Nielsen

Peter

Enig med dig i at det skyldtes en massiv tilgang af højredrejede i partierne.

men nu har det længe været sådan at dem der søger indflydelsen og magten også er dem der har muligheden for at få den. Og disse er i meget høj grad højredrejet og dette er langtfra et nyt fænomen. Der har nærmest altid været flere højredrede end venstredrejede politikere, det er dog først for alvor i nyere tid at de så ikke nøjes med at tilslutte sig deres egne ideologiske partier. men også de andre fordi Ideologien i dag betyder mindre og er mindre fyldende i diverese partier, man så jo allerede skredet under Nyrup.

Soc. Dem er gået fra arbejder parti til et magtparti, dette åbner jo døren fuldt op for magtliderlige liberalister. SF's åbning de senere år har nu resulteret i det Samme scenario.

Desuden Vi andre der ikke er interessert i magten, vil heller ikke opsøge den med samme entuisiasme, så vi er afhængife af at andre der gerne vil ændre samfundet gerne vil søge indflydelsen og agere som vores stemme på borgen. De er desværre blot ved at værre en uddød Race.

Emil Edelgart

@Peter Hansen
Dine idéer forudsætter, at partierne har en demokratisk struktur. Det er mig bekendt kun tilfældet i ét parti - og så er vi tilbage ved Wendts oprindelige kritikpunkt.

Stuntet omkring Fattig-Carina er noget af det mest befriende og herlige, man har oplevet i rigtig mange år.

Vi har i årtier lallet afsted, anført af dybt naive, politisk korrekte teoretikere, i en kæmpe løgn, nemlig den at det kun er folk i nød, der søger og får fattigdomsydelser.
Alle almindelige, pragmatiske, arbejdende borgere har hele tiden vidst, at der har været en meget stor del af befolkningen, der ganske enkelt har valg "borgerløn", hvilket begreb blev lanceret under den sindssyge hippiebevægelse. Mange af de idioter, der dengang ødelagde rigtig meget for samfundet, valgte netop "borgerløn" eller socialhjælp, frem for et ærligt arbejde.

Ikke alene har det kostet os alle sammen, samfundet, en allerhelvedes masse milliarder i direkte udgifter til disse arbejdssky elementer, men de manglede også som arbejdskraft i situationer med for mangel på arbejdskraft, og var dermed med til at skade samfundets ekspansion og indtjening.
At de selvsamme arbejdssky elementer også har været stemmekvæg for rødgardisterne, og nu så sørgeligt, har skaffet det værste inden for socialistbevægelsen til magten, er jo at føje spot til skade..

Ved deres eksempel på, hvorledes man kan sno sig igennem livet, uden at gøre dagens gavn, ansporer selvsagt nye grupper, der trænger ind i landet. Det er da soleklart, at det er voldsomt tillokkende for dovne typer ude i den store verden, at søge hertil, hvor mælk og honning flyder i gaderne.

Vi er ALLE Joakim B. Olsen rigtig megen tak skyldig for, at han, ved hjælp af fru Ødsel, fik åbnet øjnene hos rigtig mange poltisk korrekte tosser, der har levet i og på en kæmpe løgn.

Det er så lidt komisk, at det er rødgardisterne, der selv må gennemføre en del af de upopulære tiltag!! :-)

Anders Kristensen

I min verden (aka næsetip) ligner det at özlem var på bestilt arbejde, for at bane vejen... Når jeg er i mit konspiratoriske hjørne, altså... Men i min hverdag ser og møder jeg mange mennesker på kontanthjælp, der tager vikar jobs... Og ved at det "ikke kan betale sig"... De nye daglejere....Tja...

Emil Edelgart

@Knud Madsen
Tak. Det er efterhånden sjældent, man ser en så knivskarp satire over ultraliberalistiske idioter, der ikke har begreb om, hvordan bl.a. kontanthjælpssystemet er skruet sammen. :)

odd bjertnes

Ja, der er en del misforståelser i Knud Madsens præmisser.

Der skelnesikke mellem den halvpagane autonome liberalromantik kaldet hippie-bevægelsen, ...og 68'ernes rå magtvilje som vel repræsenteres fint af Lykketoft. Socialdemokrater hader hippier og har altid gjort det.De ville ikke have dem i deres organisationer. De værste gik og lavede 'øko' og 'miljø-snak' uha da ...
Arbejdsmarkedet har altid kunnet trække på overførselsmodtagerne hvis de ville, men det gav i en håndevending både sociale point og man slap for at justere arbejdsmarked til mennesker (pisse-besværligt ikke ? ) ved i stedet at vælge en aktiv indvandrer-politik og bare glemme de besværlige urene racistiske danskere der.....
Selvfølgelig gav de da udlændinge 'et godt tilbud' så ... og de myldrede til - gør det stadig hvis de kan.
Myten om tilbuddet er ikke dødt ude i verden.

Og Joakim B. Olsen er en reality-stjerne og en idiot.

Jesper Wendt

Hm, indtil jeg vendte hjem fra Sverige havde jeg aldrig hørt om fattigdomsydelser i Danmark, så det må være opstået under Fogh.

Mikkel Nielsen

Knud Madsen

Du aner ikke hvad du snakker om, prøv lige at sætte dig ind i tingene inden du kommer med en sådan omgang øregas.

Det er jo liberal idioti er værste skuffe. Du har sikkert aldrig mødt en på kontanthjælp, det plejer jo at være kendetegnet for liberalister de omgås kun folk af egen slags, og i deres små liberalistiske hoveder forstiller de sig så hvordan verden ser ud.

Men de tager fejl, meget fejl enda det er netop det "danske" system der har gjort Danmark så succesfuld. Det er også derfor vi har klaret os så godt igennem krisen trods alt.

Uden et bunsolid sikkerhedsnet, kommer der arbejder krav bl.a lange opsigelsesfrister noget der gør arbejdsmarkedet ufleksibelt og tro mig det ønsker du ikke.

Desuden er din kategorisering af folk uden for arbejdsmarkedet direkte dumt, og tyder på du ikke aner en skid, men blot er fyldt med liberalistiske fordomme.

Steffen Gliese

Reelt set havde samfundet kun brug for tre typer overførselsindkomster: dagpenge, førtidspension og sygedagpenge.
For folk, som i dag får kontanthjælp, burde man enten give undervisning eller arbejde på almindelige vikår, hvis der ikke yderligere problemer er, for folk, der har yderligere problemer, må man udrede dem på sygedagpenge - og hvis ingen løsning er mulig, må de på førtidspension.
For folk, som godt vil arbejde så meget, som de kan, men ikke kan arbejde fuld tid, må man kunne give delpension eller deldagpenge.

Mikkel Nielsen

Peter

så skal man ændre dagpenge reglerne!

Dvs: fjerne tidsfrister, Krav om medlemskab af A-kasse, Krav om beskæftigelse.

Ellers ender folk på gaden, for der er utroligt mange på kontanthjælp der ikke kan opfylde kriterierne.

Jeg bryder mig desuden heller ikke om, at man skal være medlem af noget for at få hjælp, mærkelig logik.

Annette Hjort Knudsen

I løbet af regeringens første 100 dage inviterede Information læserne til at indsende gode råd og innovative ideer til regeringen via Informations tænketank 100 dage.

En af de mere visionære ideer, var Thorbjørn Fritzbøgers forslag om at indføre borgerløn, som måske kunne løse en række problemer - herunder Carina-dilemmaet:

http://www.information.dk/290894

Med en generel borgerløn slipper vi for alle smålige diskussioner om, hvem der fortjener og ikke fortjener at få del i den fælles kage. Det kan stadig betale sig at arbejde (borgerlønnen er jo uden betingelser). Og både arbejdende og ikke-arbejdende bliver frisat til at forfølge egen kreativitet - til glæde for Danmarks samlede innovationskraft.

Her var måske et godt sted at starte for en ny økonomisk dagsorden?

Søren 2 Jensen

jeg er stor tilhænger a ideen om borgerløn.
Samtidig er jeg bange for, at hvis den blev indørt ville beløbet blive så lille at det knap nok er til at eksistere for og således blive brugt som alibi for at undlade at hjælpe folk i social nød. med andre ord frygter jeg at den vil komme til at ligge på et nivau der er lavere end diverse overørselsindkomster vi har idag

Jesper Frimann Ljungberg

@Mikkel Serup.

Så er det jo ikke kontant hjælp, som Peter Hansen skriver, at du vil fjerne, men Dagpengene.
Dagpengene er jo en forsikrings ordning, hvor hovedparten af beløbet kommer fra en social udligning (arbejdsmarkedsbidraget), og den anden kommer fra en egenbetaling.

// Jesper

@ Mikkel Serup

Det overrasker mig en kende, at du mener at kende til min situation.

Jeg er såmænd blot en ganske almindelig folkepensionist med meget beskeden privat pension.
Så rent faktisk kommer jeg rigtig meget i kredse, hvor mange socialnassere også kommer. Blandt disse gæve folk, trives socialt bedrageri og sort virksomhed ganske meget, hvilket der smiles en del over..

Tilsyneladende aner du ikke en bønne om livets realiteter her nede blandt samfundets bærme.
Jeg er blot så realistisk, at jeg ikke råber og skriger på alle mulige ydelser og forhøjelser af ydelser fra det off. i erkendelse af, at det er vigtigere at de ydende vil blive ved med at yde. Så må en nyder som jeg og socialnassere træde et skridt tilbage, da vi ikke producerer en skid til samfundets kasse.
Hvis ikke yderne har rimelige vilkår, er risikoen at de helt vil slå bak, hvorefter der ikke er nogen folkepension til mig og socialhjælp til Fattig-Carinaerne.
Men det fatter en kystbanesocialist næppe, idet det kræver indsigt, vid og pragmatisme.
Det er vældig let at være politisk korrekt teoretiker, når man ikke kender samfundets realiteter, der hvor tingene udfolder sig.

Inger Sundsvald

Et af de helt store problemer her i landet er, at journalister er blevet så borgerlige, at det halve kunne være nok. Det er da interessant at læse f.eks. Annegrethe Rasmussens klummer fra livet i overklassen i USA og også andre klummer, der starter med at man står og får et glas champagne ved en kunstudstilling, og ellers funderer over livet og dit og dat. Det er bare lidt svært at identificere sig med champagnesocialisterne.

Der hvor man (JGA), slet skjult, mistænker SF og regeringen for at sende Özlem Cekic i byen for at få folk til at tro, at der ikke findes fattige mennesker i Danmark, og at Carina i virkeligheden er en nasser - for at få folk til at acceptere at skære ned på overførselsindkomster, så de højtlønnede kan få skattelettelser, der står jeg af. Og lige præcis her kan jeg ikke følge Jørgen Goul Andersen, for det er lige så meget ude af trit med, hvad jeg kan forestille mig, som konspirationer om WTC og om når TV2 News præsenterer mig for Mogensens & Kristiansens ”sandheder”, og såmænd også Lykketofts & Ellemanns – de bagkloge og godt betalte kabaretkunstnere de er.

Hovedparten af de danske politikere og den danske journaliststand er blevet til en liberalistisk overklasse, der simpelthen ikke kan se, hvorfor de skal føde på de elendige tabere, der ikke har formået at få sig en lukrativ uddannelse, og som for øvrigt anses for at være luddovne.

Journalisterne fjernede sig fra folket da mesterlæren blev afskaffet og de blev en slags halvakademikere, der overtog typografernes fagområde – og de kunne ikke engang stave. I dag er der internettet, og de behøver ikke engang at fjerne sig fra skrivebordet og skærmen for at kunne fortælle den undrende befolkning, hvordan ting og sager hænger sammen.

En eller anden: - ”Se i nåde til os stakkels vildførte”!

Jon Rosengren

Borgerløn i den form i diskuterer er en interessant idé, og det siger jeg selvom jeg tilskriver mig den yderste del af det blå politiske spektrum.

Men hvis det ska til så skal det kombineres med en flat tax eller et system lignende FairTax.

Og så bliver man nødt til at sætte op sikkerhedsspærrer så at det ikke politisk stemmefiskeri i det. Altså, borgerlønnen skal gøres proportionell mod statens indkomster i form af skat og skal gælde for alle. Det må aldrig gå "fjern borgerløn for de onde rige" i det.

@Søren Jensen, jeg er bange for det omvendte scenario. Priserne anpasses til det folk er parat at betale. Den nominelle mænge penge er ligegyldig, og det er kun hvis der sker strukturelle forandringer (5% flere eller færre i arbejde som konsekvens af borgerløn eksempelvis) som det kommer til at gøre forskel.

Inger Sundsvald

Efterhånden har vi vel kun Enhedslisten med fødderne på jorden - og DF, der kæmper for, at de stakkels folkepensionister som kun har sølle 75.000 kr. på bankbogen kan få en ældrecheck på 10.000 kr., før skat – og for landbrugets ret til at forurene grundvandet.

Nåh ja, så er der jo Latterlige Alliance, der kæmper for et eller andet, der kan gøre dem endnu rigere.

Claus Jansson

Der findes mange gode grunde til at forholde sig til en lang række af de emner, som denne artikel baserer sine konklusioner på - eller som er indirekte afledt heraf.

På samme måde er det fuldt ud på sin plads at fremføre sin synspunkter uanset parti-tilhørsforhold.

Jeg vælger dog at afstå fra at debattere farver og afholder fra at kommentere på få det hav af detaljer, som der er i de mange reformer og deres konsekvenser.

Det er ganske enkelt for tidskrævende og faktuelt umuligt for enkelt personer, at forholde sig til alt der foregår på den politiske scene for tiden.

Min eneste grund til at deltage i den offentlige debat, uanset hvor lidt mediefokus den reelt har, er at forsøge flere af danskerne at sætte sig ind i delproblematikker eller at forholde sig til hovedlinjerne.

Det er også mit ansvar som dansker, at råbe "vagt i gevær", når det politiske system fejler.

Set helt bort fra farverne - om det er rød, blå, gul eller grøn - det gør mindre forskel. Den politiske linje som bliver fulgt i Danmark er skræddersyet - er man i tvivl, så kik ud over landets grænser. Så vil man trylle trylle opdage at det er den samme skrædder, som har leveret stoffet til Kejserens-nye-klæder overalt i Europa.

Devisen er den samme, nye budgetregler og forslag til besparelser på de sociale kapitaler i EU medlemsstaterne. Eller forslag er vist nok noget af en overdrivelse.

Danmark er underlagt embedsmænd i EU mere end de er af de folkevalgte politikere. Om den politiske linje så sker med accept af de folkevalgte eller som konsekvens af, at de reelt har mistet indflydelse for dansk politik - ja det må man så afgøre med sig selv.

Jeg vælger at sætte mine sure skillinger på: den europæiske politiske linje passer til flere politikers egne planer/målsætninger.

Hvis ikke den enkelte dansker gør op med sig selv, hvor skabet skal stå - ja så kan i være evigt forvisset om, at det skal andre så nok gøre for os.

Dansk suverænitet er snart et fremmedord på lige fod med politisk indflydelse for den enkelte medborger.

Og alt der foregår på den politiske scene ER direkte resultater af harmoniseringer af de europæiske sociale kapitler. Om det så er det der skal til, der er det igen op til den enkelte dansker at træffe sin egen beslutning.

Men det er vigtigt at slå fast, at sker det ikke i henhold til den danske Grundlov så er det retsstridigt uanset hvor lidt suverænitet man taber per EU lov der vedtages i Folketinget.

10.000 eller 1 million love der resulterer i at dansk suverænitet går tabt er fortsat et brud på dansk Grundlov, da suverænitet kun kan afgives ved en folkeafstemning.

De mange reformer som kører igennem det politiske apparat - herunder den nøje tilrettelagte smædekampagne - er med til at udhule flere generationers hårde arbejde, som har resulteret i det vi har.

Hvis vi skal give afkald på de ting, der er selve fundamentet til den danske velfærdsmodel og vores grundlovssikrede rettigheder og normale demokratiske spilleregler, så bør det ske på et oplyst grundlag. Et grundlag som også klart definerer hvad der tilbydes i stedet for det vi giver afkald på.

At det så ikke er så svært at se hovedlinjerne i det der bliver sat i udsigt, det ændrer ikke ved at så længe det ikke er fremsat - så kan det ikke debatteres og ingen kan efterfølgende drages til ansvar, da det så vil være som følger af en historisk tidslinje frem for en politisk beslutnings proces.

Derfor - ene og alene derfor - er det min pligt som dansker at råbe vagt i gevær. Vågn op - tag stilling - kræv indflydelse... ellers gør andre det for dig.

Jeg er ikke længere magelig, jeg er vågnet - jeg har søgt viden og har taget stilling.

Min beslutning er at ingen skal tage beslutninger for Danmark udover danskerne selv, jeg kræver min ret til dialog for reel indflydelse i det danske fællesskab og siger pænt nej tak til afviklingen af den danske suverænitet uden folkelig debat.

Claus Jansson
www.folketsparlament.dk

Lars Jorgensen

@ Inger Sundsvald skriver:

"Der hvor man (JGA), slet skjult, mistænker SF og regeringen for at sende Özlem Cekic i byen for at få folk til at tro, at der ikke findes fattige mennesker i Danmark, og at Carina i virkeligheden er en nasser - for at få folk til at acceptere at skære ned på overførselsindkomster, så de højtlønnede kan få skattelettelser, der står jeg af. Og lige præcis her kan jeg ikke følge Jørgen Goul Andersen..."

Du destruerer hele meningen med artiklen med din åbenlyse insunation om J G A's mistanke' om at SF og regeringen bevidst har sendt Cekic i byen for at få folk til at tro, at der ikke findes fattige mennesker i Danmark.

Meningen synes nu ellers ret klar. Og man kan forstå den uden at ty til at mistænke J G A for at mistænke SF og Regeringen mv. Ligesom man ikke behøver at mistænke Cekic for et bevidst stunt endsige tænke, at 'Carinasagen' undergraver SF og regeringen enhver form for troværdighed.

Pointen er langt enklere, alle brikkerne i spillet og deres meninger som vi kender dem kan blive stående. Den er dog måske vanskeligere at sluge.end alskens mistænkelige og mistænkende forklaringer.

Hvorfor ikke bevare troen på, at Cekic virkelig vil kæmpe for de fattige og udsatte mennesker i vort samfund? Det har hun altid givet stærkt udtryk for - og man skal da vist være noget af en hård mistænksom nyser, hvis man tror, at hun aldrig har ment eller ikke længere vil det.

Hvorfor ikke blot anerkende det enkle faktum, at det var et usædvanligt uheldigt og dårligt eksempel, som hun valgte at diskutere fattigdom ud fra - med Joachim B. Olsen? Det er da netop det, som J G A viser med tal og forklaringer. Samtidig med at han bringer andre fagfolk på banen for at forklare, at det dels var et dårligt eksempel og dermed et rigtigt skidt eksempel at skabe politiske reformer ud fra.

Hvis vi kigger på artiklens opbygning, så er det vist allerede ret klart ud fra overskriften og dens nedenstående linjer:

" Carina-reformen
Det begyndte med den enlige forsørger på kontanthjælp, Carina. Og det kunne sagtens være endt der, havde det ikke været for regeringens anden dagsorden"

'Det kunne sagtens være endt der..' Altså med et uhyggeligt amatøragtigt udspil fra Cekic og regeringer og alle deres - kan man vist roligt sige - utroligt amatøragtige rådgivere.

'Havde det ikke være for regeringens anden dagsorden.' Vi har altså et amatørmæssigt udspil fra regeringen - som i høj grad underminerede SF's og Socialdemokratiets historiske program om at ville hjælpe de fattige og udsatte i samfundet - herunder fx Mette Frederiksens, Cekics og andres lidenskabelige forsvar for et bedre og mere retfærdigt samfund. Nu kan man jo skrive hvad som helst. Papiret giver ingen modstand.... Men at mistænke SF og Socialdemokratiet for at ville underminere deres historiske eksistensberettigelse og det med et stunt, hvor de bliver til grin i hele den danske befolkning - det kræver vist en fantasi understøttet af megen alkohol eller narkotiske stoffer. Den tanke er vanskelig at fastholde ift. J G A's artikel, der vist må siges at være holdt i ganske sobre og fagligt funderede termer. 'Slet skjult'... Nah...

Det der virkelig er slet skjult i artiklen - for nu at komme videre med den klare pointe - det er, at J G A siger, at tingene kunne være standset med denne eklatante historiske politiske brøler (den slår vist alle andre politiske fejl i årtier om ikke i hundrede år).

Ligesom det er ganske slet skjult i artiklen, at J G A kobler denne historiskebrøler om (manglen på) fattigdom i DK til en lige så amatøragtig beslutning baseret på det neoliberale ideologiske dogme om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Af J G A omtalt som 'regeringens anden dagsorden'.

J G A's pointe er her, at denne dagsorden er lige så fejlagtig og amatøragtig som eksemplet Carina var.
Hvordan viser han det?Ja, som så ofte med tørre faktuelle tal. Imod alle de dogmatiske borgerlige politikere og alle regeringens amatøragtige fattigdomsforsvarere og de utallige totalt uvidende og overfladiske journalister, der kører de samme falske dogmer år ind og år ud - så forklarer J G A nogle af de relevante fakta. Herunder at DK overhovedet ikke har en høj skat på arbejde mv.

Og her vi så ved koblingen mellem det tåbelige eksempel Carina og regeringens lige så meningsløse falske tanke, at der netop i DK er behov for at skabe bedre grund for, at 'det skal kunne betale sig at arbejde'. For det er simpelthen falsk. Uagtet alskens ideologiske borgerlige politikere, alle de dårlige økonomer og de mange 8-16 journalister, der højest har kigget lidt i samfundsfag og økonomi for begyndere - eller er blevet journalister fordi de ikke var istand til at gennemføre deres kandidatuddannelse - så er hele denne anden dagsorden helt og aldeles uden belæg i virkeligheden. Som et særligt dansk problem. Faktum er, at DK ligger rigtigt godt, når det handler om at det 'skal kunne betale sig at arbejde'. Faktum er, at vi betaler en marginalskat på linje med USA osv. osv. Surprise... For alle de utallige halvlærde der aldrig har lært ordentligt og som ikke engang har så megen respekt for fakta, at de overhovedet gider at tjekke tingene. Nazismen og fascismen var også kendetegnet på- som politiske styreformer forstås - en totalt manglende respekt for fakta.

Dermed kommer vil til den siddende regerings 'anden dagsorden' - hvor Vestager og Liberal Alliance tænker helt ens - AT DET IKKE KAN BETALE SIG AT ARBEJDE I DK - og hvor hele den siddende regering har købt dogmet for at blive ved magten. Så lad mig i sandhedens og politikens interesse citere nogle af J G A's fakta - og hans klare kobling mellem brøler et og brøler to (med enorme negative fremtidige konsekvenser for det danske samfund):

»Jeg kan ikke fuldstændig afvise, at der også efter en skattereform vil være mennesker, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde. Men regeringen vil gøre sit til, at det for flere kan betale sig at arbejde.«

Her kædes skattereformen eksplicit sammen med Carina-sagen, og det synes mere end noget andet at være den sammenkædning, der har bestemt reformens indhold.

På Christiansborg-sprog betyder appellen til de mange »hårdtarbejdende lønmodtagere«, at der skulle gives høj prioritet til forhøjelse af beskæftigelsesfradraget – som ellers ikke har stået højt på økonomers ønskeseddel, når det gjaldt øgning af arbejdsudbuddet. Det er overordentlig dyrt, og effekten vurderes normalt som beskeden.

Når det gælder OECD’s gennemsnitsarbejder (Average Worker – AW) har Danmark en lav marginalskat på 42 pct., svarende til USA, og 24 procentpoint lavere end i Belgien. Kun to af de 21 EU-lande, der er med i OECD, ligger lavere end Danmark. Forholdet er stort set det samme for lavtlønnede (67 pct. af AW) og for gennemsnitsfamilier (100 pct. + 67 pct. af AW). Lønudgiften for en AW inklusiv skatter og sociale bidrag er for Danmarks vedkommende godt 382.000 kr. i 2011.

Ser vi på den gennemsnitlige skat, ligger Danmark et par procentpoint under gennemsnittet for de 21 EU-lande i OECD, både for lavtlønnede (67 pct. af AW), højtlønnede (167 pct. af AW) og gennemsnitsfamilien med to børn (100 pct. + 67 pct. af AW). Blandt de 21 lande ligger kun Holland, Luxemburg, Polen, Storbritannien og Irland lavere for en gennemsnitsarbejder. For en lavtlønnet ligger også Spanien, Portugal og Slovakiet under, og for en gennemsnitsfamilie Slovakiet.

Danskerne bliver plukket i skat på mange andre måder, men skatten på arbejde for almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere er iflg. OECD lav i Danmark – marginalskatten endda helt usædvanligt lav. Det er meget dyrt at sænke den yderligere, og det er som beskrevet den almindelige vurdering, at det ikke vil have den store effekt.

Det vides ikke, hvad effekten er af at tredoble beskæftigelsesfradraget for 130.000 enlige forsørgere. Men enhver, der kan stave til ’dødvægtstab’, må blive lidt skeptisk ud fra et økonomisk hensyn."

Problemet er altså at regeringen først kludrer gevalidigt i fattigdomsdiskussionen for dernæst at kludre dette eksempel yderligere ind i en lige så falsk dagsorden med fatale følger for noget af det fineste - noget af det mest danske - i den danske velfærdsstat , nemlig det relativt universalistiske model. Og det på en så tåbelig og uigennemgænkt måde, at det bedst forklares som en 'skraldespandsbeslutning'.

Jeg kan ikke se noget slet skjult i J G A's artikel. Og jeg synes ærligt talt, at den er alt, alt for vigtig til at blive undermineret af fejlfortolkninger.

Men jeg vil lige gå lidt videre og analysere nogle af de dertil hørende parlamentariske konsekvenser mv.

Man kan diskutere, hvor fornuftig og veluddannet en befolkning er. Også den danske. Men man kan vel dårligt komme uden om, at en fornuftig og veluddannet befolkning meget vel kunne have en stærk fornemmelse af, at den siddende regering er ude i nogle amatøragtige politiske beslutninger med meget store konsekvenser for det danske samfunds fremtid. Og at det er derfor, at opbakningen til fx Socialdemokratiet er så historisk lav. Netop det er i mine øjne et klart udtryk for, at vi har en relativ veluddannet og fornuftig befolkning....

At de så går til Venstre er faktisk - hvor paradoksalt og ubehageligt det end kan lyde - også fornuftigt. For når vi nu er igang med at skifte samfundsmodel, til en model, hvor enhver er nødt til at tænke mere på sig selv og sin familie, fordi samfundet trækker sig, så er det faktisk meget fornuftigt at støtte et parti, der i højere grad klart vil arbejde for, at den enkelte får mulighed for at klare sig selv. Herunder ved at skulle betale lavere skatter.

Det er muligt, at denne form for ræsonnement kan få Thorning og Mette Frederiksen (og deres rådgivere) til at tabe lidt af morgenkrydderen ned i kaffen. Men det skyldes kun, at de slet ikke har den fornødne dybere forståelse for, hvordan vores og andre samfund fungerer. Man kan ikke arbejde 'teknisk' med at lave velfærdsstater om, uden at det har store konsekvenser. Tingene hænger sammen...

Og hvis man vil have folk til at støtte op om en solidarisk velfærdsstat, så må man træde i karakter og sørge for at kæmpe for at bevare den. Kun på den baggrund vil fornuftige mennesker støtte projektet. Ellers må man ikke alene sige, at de lige så godt kan stemme på de Venstre - nej, så er det direkte klart mere fornuftigt at stemme på et parti, der leverer et gennemskueligt program, som man planlægge sit liv ud fra.

Den nuværende regering er ikke alene helt uden forståelse for disse ting, den er også uden evne til at træde i karakter. Sekten de Radikale og deres og LA's dogmer om, at det skal kunne betale sig at arbejde styrer...

Det er ikke alene patetisk, det er hjerteskærende. Ikke mindst når man sætter sig i de menneskers sted, der i hele deres liv har sparet op - og har stemt på Socialdemokratiet og SF, herunder har opdraget deres børn til at tænke socialt og demokratisk solidarisk - og nu må opleve, at SF og Socialdemokratiet tilfældige ledelse tilfældigvis føler sig berettigede til at opsige kontrakten og trække dem i deres pensioner. Det ikke alene koster penge - det koster også noget af meningen med livet og med hele tilværelsen. Det er utilgiveligt. Og for hvad? For at de karrieremindede (knap) så smukke unge mennesker kan få lov til at sidde på ministertaburetterne nogle år endnu.

Når SF og Socialdemokratiet forlader denne regering - så har de undermineret selve det realistiske i at vi skal have en solidarisk social demokratisk velfærdsstat i DK. Og så kommer Venstre med endnu mere styrke. Og måske bør vi sige: Ja tak. For den her regerings politik er umulig at basere et liv og en fremtid på. Tingene hænger sammen i virkeligeheden.

Det gør regeringens politik absolut ikke. De aner ikke, hvad de gør. Jo, det kan man i en vis forstand sige, at Vestager gør . Men hun er objektivt set lige så fejlagtig og amatøragtig, for hun baserer sin politik på falske dogmer. Regeringens planlagte politik er ikke baseret på fakta, men på brøler på brøler, på brøler. Og samtidig undermineres vores velfærdsstat så de kun kommer til at spille bolden mere og mere over til Venstre.

Løkke og Frederiksen kan blot sidde og godte sig om nogle år, når de kommer til. For på det tidspunkt har alle lært, at det ikke længere giver mening atr tro og arbejde for en solidarisk velfærdsstat. Så på det tidspunkt er der naturligvis heller ingen fornuftige mennesker, der vil stemme på SFs og Socialdemokratiets utopiske politiske drømme om et bedre socialt, demokratisk og retfærdigt samfund. For nu har alle jo set, at det er ureaistisk. Vi må lære at klare os selv og tage os af os selv og vores.

Medmindre ... Socialdemokratiet og SF for alvor begynder at tænke om og rette deres politik ind efter retfærdighed, solidaritet og fakta. Men er det realistisk? Det behøver jeg næppe at svare på. Men uden håb er alting jo håbløst.

Det var formentlig J G A's ærinde med artiklen at mane til lfornuft. Sådan læste jeg den i det mindste og jeg har nu forklaret hvorfor. Derfor sagde jeg tak for artiklen.

Laust Persson

Tragisk, Meget Tragisk, måske nærmest tragikomisk?
Den såkaldte "Carina sag", & i guder kors hvor det lyder...? Har haft så store negative konsekvenser, at man ville ønske sig, det blot havde været en ond drøm.
På et tidspunkt, havde jeg mistænkt S, for netop at finde, en måske ikke helt så heldig 'case', for at koge op, under blandt andre middelklassepøblen, til krig mod de som er ramt af ufrivillig arbejdsløshed "overførselsindkomst" 'asosiale' dagpengemodtagere, arbejdsledige "nassere'" og '"tabere", Jeg har stadig en flig, af mistanke mod S, for at det i virkeligheden var et sætup, og så alligevel ikke, Øslem Cecik virker sgu' for sød... men måske en smule naiv? måske en agent provocateur, fra det sorte S, har været inde over? Det var lidt konspirations halløj, men det har i hvert fald, været dybt beskæmmende, at være vidne til "Carina" cirkuset, og hvordan VKOL, har fordrejet og manipuleret virkeligheden.

Laust Persson

Og til Margrethe Vestager: Dem og Os, lever i bedste velgående, modsat hvad du fortalte på grundlovmødet.
Både i df's forstand, og i den nye hetz !

Anders Folke Henningsn

Hvor blev alt andet end penge af?

Venster fløjen taler som om det eneste, det hele drejer sig om er om hvem regeringen giver penge til.

Hvad med Miljø i stedet for forbrug, arbejdsmarkedspolitik, integrationspolitik, muligheden for at deltage i civilasmfundet, lige adgang til sundhed, at få skolen væk fra test og kanon, arbejdsmiljø osv. osv.

Der er så meget andet der skal ændres for at alle kan få et bedere liv. Og det giver en borgerlig regering ikke.

Så lad os hellere diskuterer havd vi kan få og ikke havd vi ikke kan få og huske at der er andet der er afgørende for et giodt liv end penge. De 5 milliarder til skattelettelser bliver givet under alleomstendigheder også af en evt. kommende Venster regering. Den regering vi har nu vil rigtig mange gode ting, men vi skal selv væer med til at sætte dem på dagsordnen.

Lars Jorgensen

Socialdemokratiets top i dag har en ganske anderledes amatøragtig forståelse af samfundets grundlæggende logikker og problemer end de tidligere tiders socialdemokratiske ledelser.

Det er paradoksalt, at mens toppen i SF og socialdemokratiet i de senere årtier er blevet stadig mere højtuddannede end de generelt var tidligere, så er de blevet stadig dårligere til at forstå samfundets logikker og problemer.

Et af de mest tydelige eksempel var, da Sass Larsen for nogle år siden stolt og klart proklamerede på tv, at hans nabo da ikke blev fattigere af, at han blev en million rigere ved at hans hus steg.... Det afslører en så ringe samfundsforståelse - om det helt fundamentale begreb 'relativ fattigdom' og om samfund og mennesker generelt - at det er næsten ubegribeligt. Han burde ikke kunne bestå gymnasiets 1. år i samfundsfag med den tankegang...

Men han var - og er - jo valgt til næstformand på det tidspunkt i socialdemokratiet - altså er der tale om hele toppen i partiet, der synes, at han var (og er) den rigtige mand til denne toppost.

Det måske vanskeligste og vigtigste at forstå i tidens politik, det er hvor uendelig elendig OVERFLADISK socialdemokratiets og SF's højtuddannede folketingsmedlemmers sociale forståelse er.

Når man indser det, så er det tll gengæld let at forstå både Cekics fejltagelse, Sass Larsens og socialdemokratiets totale manglende forståelse for relativ fattigdom, herunder fx også Søvndals udmelding om at 'han simpelthen ikke kan forstå', hvorfor de rige i samfundet skal have børnecheck osv. osv.

Det er hele den principielle logik i den universelle nordiske/danske velfærdsstat, som Søvndal hermed blæser højt op om, at han slet, slet ikke kan forstå logikken i. Vel at mærke en logik som dygtige undervisere i folkeskolen, på gymnasierne, på professionshøjskolerne og på universiteterne dagligt forsøger at forklare de studerende...

Søvndal og alle hans partikammerater samt socialdemokraterne er helt åbenbart ikke klar over, hvor pinlig hans udmelding reelt var. Journalister og medier fangede generelt slet heller ikke det pinlige i episoden.

Men det var og er næsten utroligt pinligt og det har enorme negative konsekvenser, nu hvor Søvndal og Socialdemokraterne har magten til at gennemgøre dybtgående 'reformer' af velfærdsstaten alene baseret på deres elendige overfladiske sociale forståelse. Mere generelt er det let at forstå, hvordan socialdemokratiet og SF gang på gang dummer sig i deres politik og viderefører den borgerlige regerings programmer. De er ikke istand til at tænke noget bedre selv. Og de siger det oven i købet meget gerne højt selv, hvilket netop viser, at de simpelthen ikke aner, at de ikke forstår tingenes sammenhæng:

"SFs leder, Villy Søvndal, forklarer til dagbladet Politiken, at det handler om at skabe større social lighed.

"Jeg kan ikke forstå inde i mit hoved, at vi brandbeskatter almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere for at sende [pengene] videre til velhavende børnefamilier. Det er fuldstændig socialt skævt." - siger han." (Kilde se link til Orientering nedenfor).

Regeringen aner generelt ikke, hvad den har gang i og hvor destruktivt den går til værks. Og i al deres ny-ministerielle arrogance lukker de til stadighed af for den bedste viden og de bedste argumenter, når fx Jørgen Goul Andersen forklarer dem Carina og arbejdsskattens sande virkelighed eller når Jon Quist forklarer dem, hvordan den begyndende undergravning af børnechecken helt videnskabeligt forudsigeligt vil medføre, at børnechecken vil blive mindre og mindre værd for de enlige mødre og andre, der har brug for den. Hør Quist her: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/02/03/154245_1_1_1_1_1.htm

Regeringen tror gang på gang, at man kan pille lidt teknisk ved ydelserne og stadig bevare det samme principielle resultat på længere sigt. Det kan man ikke. Når man piller lidt teknisk pilles ofte ved helt grundlæggende principper i den nordiske/danske velfærdsstat med helt forudsigelige negative principielle konsekvenser på længere sigt. Det mest sikre faktum i velfærdsstatsforskningen er, at 'welfare for the poor' bliver til 'poor welfare'.

Man kan på sin vis kalde regeringens generelle forklaringer og politik for populistisk. Men jeg er overbevist om, at de slet ikke aner, at de slet ikke forstår tingenes dybere logik. De læner sig ikke op ad en dybere social og sociologisk forståelse af vores samfund - den har de helt tydeligvis ikke - men læner sig istedet op ad årtiers borgerlig og neoliberal retorik fra Danmark og internationalt. Uden at de blot er tæt på selv at gennemskue baggrunden for deres politik.

Det er måske værd at erindre om, at det var Reagan og lidt senere Thatcher, der indførte begrebet 'workfare' til erstatning af 'welfare', hvis menneske- og samfundssyn danner en stærk baggrund til det meste af regeringens politik idag. Ligesom det er værd at erindre om, at Clintons valgmotto var, at han ville 'end welfare as we know it'. Kig blot på USA - middelklassen har den samme realindkomst, som de havde for tyve eller tredive år tilbage. Mens de lavtlønnede ikke kan forsørge en familie ordentligt selv med to jobs... I Tyskland findes der også over en million mennesker (så vidt jeg husker indslaget fra Orientering) med en timeløn på ca. 30 kr. Ja, lad os få noget mere 'flexibilitet' i lønningerne... Og sådan kunne man blive ved og ved. Det er så tåbeligt, det der sker, at det er vanskeligt at indse, at det sker med SF og Socialdemokratiet ved roret. Men det er altså også et faktum.

Så kan man indvende, at det er 'nye tider'. Ja det er det unægteligt, men de ældre tiders socialdemokratiske ledelser havde helt anderledes fat om, hvordan samfundet fungerer, hvordan logikkerne og problemerne er. Vi er ikke på vej mod en ny fremtid men på vej tilbage til en fortid inden velfærdsstaten. At vi pukler på de udsatte, arbejdsløse og er igang med at tage penge fra de enlige mødre mv. er kun de mest klare tegn på, hvor vi er på vej hen. Men 'vi' er jo slet ikke færdige...

Pierre Bourdieu forklarede, at man må indse, at det neoliberale projekt, mest kendt ved navne somThatcher og Reagan helt grundlæggende må forstås som et neokonservativt projekt. Det ser nyt og moderne ud, men det er dybt konservavt i substans. Det har SF og Socialdemokratiets ledelse desværre slet, slet heller ikke forstået. Derfor er de nyttige idioter i deres historiske svigt af SF's det socialdemokratiske projekt om at skabe et stadig bedre og mere retfærdigt socialt og demokratisk samfund.

For surprise... Samfundets logikker og problemer er grundlæggende de samme over tid. De gamle egypteres sociale logikker ligner de moderne svenskeres, hvis man ellers er i stand til at gennemskue det... Tilsvarende er nutidens amerikaneres problemer helt tilsvarende dem, som lavtuddannede og enlige mødre vil møde i fremtidens 'workfarestate'.

SF's og Socialdemokratiets - herunder hele regeringens overfladiske forståelse og de dertil hørende politiske reformer kommer til at betyde, at vi får en langt mindre social, demokratisk og retfærdig velfærdsstat i fremtiden. Ledelserne mener, at det er 'nødvendigt'. Der er sgu ikke noget, der hedder nødvendigt, når det handler om politisk program. Magtfulde politikere skaber virkeligheden! Det gør SF og Socialdemokratiet også nu. Det er blot en elendighed virkelighed, som de skaber!

Ledelsen i SF og Socialdemokratiet kan selvfølgelig heller ikke forstå, hvad der sker, når nu vælgerne på nærmest ekstrem vis svigter i meningsmålingerne. Men i stedet for at standse op og overveje, at de kan være på vej til at lave store fejl, så holder de blot mere fast.

Og vælgerne - bortset fra de mest, nærmest for enhver pris loyale, ja de har forstået det... Vi er på vej til en anden model, og hvis vi skal det, så lad os få Venstre til at føre den ud i livet. For deres menneskesyn og deres model hænger meget bedre sammen end den politik, som SF og Socialdemokratiet fører nu. For SF og Socialdemokratiet taler om de udsatte og fattige og tænker i det stille solidaritet. Men det er ikke den politik, som de fører. Den modsætning mellem retorik og faktisk politik er meningsløs og tåbelig at støtte. Derfor giver det faktisk rigtig god mening at flugten sker til Venstre. Her et link til A4 fra igår: http://www.ugebreveta4.dk/2012/201223/Tirsdag/regeringens_vaelgerkrise_k...

Lidt indhold fra artiklen:

"Regeringens vælgerkrise kan blive værre
Regeringen blev nærmest slået i gulvet i den forgangne uge, hvor meningsmåling reducerede rød bloks vælgerandel til 43,4 procent og gjorde Socialdemokraterne halvt så store som Venstre. Men nye tal viser, at det kan blive endnu værre. V har potentialet til at vokse yderligere til over 45 procent af stemmerne, mens S selv på sin bedste dag ikke vil kunne komme op på 30 procent. (...)
Den dårlige nyhed for rød blok er, at de frafaldne vælgere end ikke overvejer at vende tilbage. Derfor ville det lige nu være helt umuligt for rød blok at genvinde magten, selv om det skulle lykkes at indfange hver eneste blå vælger med røde sympatier."

Hvad de 'gamle' socialdemokrater, VS'ere og Sf'ere - og de reelt veluddannede samfundskandidater til ved med sikkerhed idag er, at vi er i gang med at underminere alt det bedste i den danske politiske og universelle velfærdsstatslige tradition... Det er tragisk.

Der er kun et logisk svar på hele denne misere: Få ledelserne i SF og Socialdemokratiet til at lytte til de bedste samfundsforskere og tænke om - eller skift ledelserne ud!

Jeg er bange for, at der ikke er nogen vej udenom en ny ledelse i SF og Socialdemokratiet, hvis vi skal have noget, der reelt minder om en mere retfærdig social og demokratisk poltisk dagsorden og politik.

Jeg er bange for, at dem vi har nu - de er færdige... Men uanset hvad så er det afgørende at få presset dem, som vi har nu, til enten at lytte og tænke om eller forlade den synkende skude, så den kan komme oven vande igen.

Der har været problemer i over 30 år med enlige forsørgere på kontanthjælp, der kommer i arbejde på lavtlønsområdet.

Når man hører den borgerlige presse og kommentatorer hyle op, får man let det indtryk at kontanthjælpen er for høj jfr. 'Carina' diskussionen.

Det er ikke her problemet opstår. Problemet er, at boligsikring og børnetilskud beregnes af brutto indtægten. Når en person går fra 13.000 brutto i kontanthjælp til 17.000 - 18.000 i løn, ryger det meste, hvis ikke det hele, af disse ydelser. Dette har ofte medført, at enlige forsørgere på lavtlønsområdet har tabt penge på at arbejde. Situationen blev forbedret ved indførelse af beskæftigelsesfradraget og vil blive endnu bedre med et højere beskæftigelsefradrag. Det er nok den eneste del af skattereformen som jeg kan forstå, fra et S/SF/R perspektive.

Jeg tror slet ikke på konspirationsteorier, hvor folk mener at Cecik har skabt 'Carina' sagen, ude fra taktiske betragtninger. Hvem kommer nogensinde til at tage hende eller hendes parti alvorligt igen på det sociale område?

Lars Jorgensen

Thor Møger og resten af regeringens dagsorden er som bekendt et ekko af Anders Foghs dagsorden.

Her dokumenteret vha. en interessant artikel fra Information den 4. juni:

"Mens regeringen i disse dage forhandler om en skattereform, der skal tilgodese den arbejdende del af befolkningen, kan Tove Jordal huske, hvem der for alvor gjorde mantraet ’det skal kunne betale sig at arbejde’ mainstream i dansk politik:

»Anders Fogh brugte det meget bevidst og meget ofte på Folketingets talerstol. Derfra bredte det sig til de andre partier, og i dag siger de alle, at det ’skal kunne betale sig at arbejde’.«

http://www.information.dk/302624

Men bemærk venligst at Møger og Co. er et stadig skarpere ekko af Anders Foghs tænkning. De skærper Foghs politik.

Man kan ikke undre sig over, at vælgerne flygter. Man kan kun vente, at det kommer til at ske endnu mere.

Mens Møger og Co. i al deres uvidenhed ikke fatter en brik - og oven i købet er overbeviste om, at de er igang med en vigtig og nødvendig reform...

Patetisk hjerteskærende...

Alan Strandbygaard

Efter ti år uden for indflydelse kommer S-SF-B til magten. Noget af det første de gør er at lave en kæmpe bommert og får hele Danmarks befolkning til at råbe fy-ord efter de der modtager overførselsindkomster.

Det er jo nemt at påtage sig rollen som en torskedum amatør, der laver en fejl. Alternativets sandhed er jo ikke bare frygteligt, men direkte frastødende.

Men nej, jeg tror ganske simpelt ikke på at det er 'en fejl'.

Ulrik Bertelsen

Eventyret: Den lille Fattig Carina med Svovlstikkerne!

Er vi blevet så rige i Danmark, at vi ikke længere kan ”fatte” fattigdom? Behøver vi virkeligt Eu-norm og OECD-dæmon til at bestemme dette.

Der var engang en lille knægt fra Odense, han hed H.C. Andersen; han kom af fattige kaar; ægte fattige kaar kunne én ytre.

Tjek Youtube: ”Den lille Fattig Carina med Svovlstikkerne”

http://www.youtube.com/watch?v=Bp1lDa6-tWg

Le Berthélaine - dansk kunstner, forfatter og kritiker

Steffen Gliese

Mikkel Serup, det eneste, man skal fjerne, er forringelserne af optjeningsretten for dagpenge. Iflg. mit forslag skal folk, der har mulighed for at arbejde, tilbyde jobs, de kan bestride, i en periode lang nok til at optjene dagpengeret. Kan man ikke bestride et arbejde, fordi man er syg eller på anden måde hæmmet i at arbejde, skal man have sygedagpenge, hvis tilstanden er midlertidig eller kræver at blive undersøgt, og førtidspension, hvis der er tale om en permanent tilstand.
Dagpengene som en ordning udenfor staten var - hvad den skal blive igen - de arbejdsløses værn mod rigid og vilkårlig regeldannelse om deres situation. Denne frihed skal retableres, og afhængigheden af a-kassemedlemskab skal sikre alle ved mild tvang, at de medvirker til at opretholde denne solidariske frihed.
Jeg tror, at debatten i sig selv er med til at skabe problemet: alt for mange helt almindelige, arbejdsomme menneskers vilkår overses, fordi debatten konstant kredser om ret for dem, der har hjælp behov. Da det gik godt, var det, fordi alle kunne indse, at den nu ramtes situation kunne blive skattebetalerens imorgen. Hvorfor dette perspektiv er gået fløjten, må man undre sig over.

Regeringens attitude over for mennesker på overførselsindkomst er set med mine øjne mobning og udpegning af syndebukke.
Et ynkeligt og foragteligt forsøg på at skabe et sammenhold baseret på udstødelse og læggen afstand til en gruppe, som specielt i krisetider ikke kan gøre noget eller kun meget lidt for at ændre deres situation.
Det er pinligt og ubehageligt, at medierne og dele af pressen giver dem medløb.
VKO var ikke bedre. Men det er ingen undskyldning for den siddende regering.

Filo Butcher

Lars Jørgensen, dine kommentarer er de længste jeg indtil nu har set nogen steder på den danske Internet sektion.

I forhold dertil føler jeg mig som en dværg.

Lars Jorgensen

Romed,

jeg har bestemt ikke nogen ambition om at få andre til at føle sig som dværge. Kun et ønske om at oplyse lidt ud fra de ting, som jeg har brugt en del år på at forstå. I denne fortvivlende politiske verden, vi er blevet en del af.

Jeg burde uden tvivl skrive de bøger, som jeg har i hovedet i stedet for... Istedet for at skrible nogle linjer på en halv time i ny og næ.