Kvinders kamp for ligestilling bliver bombet 60 år tilbage med regeringens udspil til en reform af skatteområdet. Så skarp er kritikken fra den liberale tænketank Cepos.
Regeringen foreslår i sit udspil til skattereform at nedtrappe børnechecken, så ægtepar med en indkomst over 760.000 kr. om året ikke længere er berettiget til den fulde børnecheck. Men er man ikke gift – og blot samlevende – er det kvindens lønindkomst, som ikke må overstige 760.000 kroner om året, før der bliver trukket i børnechecken.
»Forslaget om at indkomstnedtrappe børnechecken er skævvridende og indebærer f.eks., at en hjemmegående kvinde, som er samlevende med en vellønnet mand kan bevare børnechecken, mens f.eks. en familie, hvor det er kvinden, der tjener mest, bliver straffet. På den vis emmer forslaget snarere af et kønsrollemønster anno 1950 end 2012,« siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent hos Cepos.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har tidligere forklaret, at det er teknisk umuligt for Skat at beregne børnechecken, så også samboende par blev ramt på samme måde som ægtepar.
I dag får alle familier det samme beløb, uanset om far eller mor er gift eller ej. Har man børn mellem nul og to år får alle således 4.266 kr. i kvartalet pr. barn. Ifølge regeringen skal reduktionen i børnechecken bidrage med 300 millioner kroner til den samlede finansiering af skattereformen.
»Det skriger til himlen, at regeringen, der normalt profilerer sig med ønsket om ligestilling mellem kønnene, øger marginalskatten for de kvinder og familier, hvor det er mor, der er familiens hovedforsørger, når det samme ikke gør sig gældende, hvis det er manden, der har den høje indtægt. En sådan ændring vil formentlig afholde nogle af de veluddannede kvinder, som man gerne vil have til at arbejde længere, fra at gå på fuldtid,« vurderer Henriette Kinnunen.
Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, mener, at regeringens skattereform ser »noget besynderlig« ud, når det gælder ligestilling.
»Der er flere ting i regeringens skattereform, som lægger op til, at det er en god idé at være skilt – og ikke at være gift. Det virker jo besynderligt, at det er ens samlivssituation, der skal være afgørende for, om man bliver ramt eller ej,« siger Torsten Schack Pedersen med henvisning til regeringens forslag om øget beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.
Men ifølge ligestillingsforsker Karen Sjørup, lektor ved Roskilde Universitet, behøver Henriette Kinnumen og Torsten Schack Pedersen ikke at være bekymrede for kvinderne og ligestillingen. Ifølge hende er kritikken overdrevet.
Det er få og overdrevet
»For veluddannede og vellønnede kvinder betyder børnechecken ikke ret meget. Cepos har den opfattelse, at vi altid sidder med lommeregneren fremme og regner på, hvad der bedst kan betale sig. Sådan forholder det sig sjældent. Kvinder foretager ofte valg, som ikke er økonomisk hensigtsmæssige. De prioriterer eksempelvis ofte at få mere fritid end mere i løn,« siger Karen Sjørup.
Hun erkender dog, at de nye grænser kan få samlevende par til at spekulere i, om de rammer grænsen for, hvornår der bliver skåret i børnechecken.
»Når man nærmer sig grænsen, kan man selvfølgelig godt begynde at regne mere nøjagtigt på det, hvis det er hensigtsmæssigt at holde sig lige under grænsen. Men det er næppe noget, der går ud over ligestillingen i Danmark. Jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig, at der er en sammenhæng,« siger Karen Sjørup.
Heller ikke SF’s finansordfører, Jonas Dahl, kan se sammenhængen mellem indkomstreguleret børnecheck og kvinders ligestilling.
»Hvis man har et deltidsjob og er i nærheden af at ramme loftet, så er det et meget vellønnet deltidsjob. Jeg vil ikke afvise, at der kan findes eksotiske eksempler på det, men det argument køber jeg ikke i denne sammenhæng. Velfærdssamfundets økonomi er presset, og derfor må de mest velstillede børnefamilier også bidrage,« siger Jonas Dahl.
Det var da godt nok det mest søgte argument man længe har set. Men forslaget er stadig skringerende skørt.
Man må lade CEPOS at regeringer i dette århundrede har det med haste uigennemtænkte love igennem, således at der er masser af plads til at detaljer kan gå ud over de forkerte, men altså en skattereform der har til hensigt at omfordele tingene og tillige måske inddrive nogen flere penge må altså nødvendigvis "gå ud over" nogen.
Så er det selvfølgelig synd for CEPOS at det går ud over de rige kvinder, det ville vel have været mere acceptabelt hvis det var gået ud over de fattige kvinder, når det endelig skulle være?
Hvis Cepos virkelig er bekymret for ligestillingen så bør de hellere se på fx barselsorloven og på ligelønnen på arbejdsmarkedet, der endnu kun eksisterer på papiret selv om det var i 1970 erne, der blev lovgivet om ligeløn.
Skattereformen straffer også kvinder når det drejer sig om barsel.
Barselsdagpengene bliver gradvist nedsat sådan at i 2022 vil man modtage godt 13.000 mindre i barselsdagpenge.
Hvilket selvfølgelig vil gøre at det er den i parforholdet der tjener MINDST der bliver tvunget til at tage barslen. Ergo... kvinderne vil endnu engang stå alene med barslen.
Hvordan man end vender det, så er det et principielt problem, vi ikke burde skabe i 2012, når det kommer til far og mors betydning iht et fælles barn. Punktum!
Et større praktisk problem som jeg dog ser det, er for ægtepar ( hvor diskriminerende denne skelnen mellem samlevende og gifte end er, hvorfor det skulle kastes ad pommern til ene og alene af den grund!), hvor der vil blive spekuleret i den fælles samlede indkomst, og det vil sansynligvis med hævelsen af topskattegrænsen sende far mere på arbejde og mor mere på deltid, da man samlet set vil se en øknomisk fordel i, at moderen ikke arbejder fuld tid, da den samlede indtægt så blot vil bringe parret over grænsen, og farmand ryger ikke længere så hurtigt ind i at skulle betale topskat, når han drager af sted til at yde lidt ekstra i sin blå kanvas med muttis hjemsmurte leverpostejsmadder i madkassen.
Ligebehandlinger handler også om principper, og jeg kan ved gud ikke forstå, hvorfor evt børnepenge skal kobles på mors indtægt fremfor fars ved samlevende par.
Grundlæggende bør det ikke sætte nogen kvinde tilbage m h t økonomi og karriere at få sig f eks op til 3 børn.
At skrue systemet sammen sådan, at det kan betale sig at blive en "permanent fødemaskine" er dog ikke heldigt - der er vist grænser for, hvor mange børn man kan klare på forsvarlig vis som mor og/eller far ?
Men at lave systemet sådan, at velfungerende par (gifte , ugifte, o s v) og kan få op til f eks 3 børn uden at "sætte noget til" økonomisk og karrieremæssigt synes jeg er OK.
Til gengæld har rige kvinder råd til at blive mødre. Forleden dag kunne vi læse at 700 færre babyer er blevet født siden VK0-regimet indførte brugerbetaling på fertilitetsbehandlinger.
Al den snak vise med al tydelighed, at det bureaukratiske, universale velfærdssystem er dødssygt. Det har intet med social velværd og solidaritet med de svageste at gøre.
Tag skridtet fuldt ud i stedet for salami-metoden.
Morten:
Det ene gør ikke det andet mere rigtigt - og brugerbetalingen er fjernet!
Jeg ville i øvrigt også som mand og far finde det underligt, hvis min indtægt ikke skulle være den, der kom i spil, hvis jeg fx var på deltid og min kæreste arbejde fuldtid med god løn, men børnene stadig var primært knyttet til hende, når det kom til familiens forhold til staten. Det er da underligt, hvis det er tænkt på den måde.
Du godeste... de velbjergede har mange problemer
Petsonligt opfatter jeg det som ualimindelig ubegavet, når mennesker reagerer pr automatik på principielle problemstillinger - og ret uinteressante iht argumenter for dette og hint.
Come on, alle i progressive.
CEPOS har da en pointe, omend den er svær for mange herinde at sluge, da der er tale om såkaldte >>rige<< kvinder.
Rig, fattig, sort, hvid, høj eller lav: forskelsbehandling er forskelsbehandling. Derudover er der vis ved at gå kuk i den efterhånden lidt ældre Karen Sjørup, min gamle vejleder forøvrigt, når hun i den grad slækker på principperne blot fordi det handler om den forkerte gruppe kvinder.
Øv.
Åh nej - ikke de stakkels rige KVINDER - kunne man ikke nøjes med at "ramme" de rige mænd med eller uden børn ?
Ja, lad os sætte dem på hjul og stejle, så retfærd kan flyde over det ganske land.
Cepos bekymrer sig om kvinders ligestilling? ...........Narhh!
Hvordan staffer man egentlig med børn?
Og så er der jo lige denne lille udtalelse fra Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen:
"»Der er flere ting i regeringens skattereform, som lægger op til, at det er en god idé at være skilt – og ikke at være gift. Det virker jo besynderligt, at det er ens samlivssituation, der skal være afgørende for, om man bliver ramt eller ej,« siger Torsten Schack Pedersen med henvisning til regeringens forslag om øget beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere."
Så vidt jeg i al stilfærdighed kan erindre, var der ingen problemer med samlivssituationerne, da flere af Roskilde Banks topfolk benyttede sig af konefinten for at slippe for at stå til økonomisk ansvar overfor de mange, der mistede alt, da Roskilde Bank krakkede på grund af elendig ledelse.