Nyhed
Læsetid: 5 min.

Dansk bureaukrati hindrer højtuddannede i at vende hjem

Danskere med en udenlandsk uddannelse har sværere ved at komme ind på de danske universiteter end på topuniversiteter i udlandet. Uddannelsesminister opfordrer danske universiteter til at være mere fleksible
Indland
25. juni 2012
Torsten Geelan er i gang med en ph.d.-grad i sociologi på Cambridge University i Storbritannien. Den havde han gerne taget i Danmark, men hans britiske master kunne ikke oversættes til en kandidatgrad.

Torsten Geelan er i gang med en ph.d.-grad i sociologi på Cambridge University i Storbritannien. Den havde han gerne taget i Danmark, men hans britiske master kunne ikke oversættes til en kandidatgrad.

Anders Birger

Egentlig vil Torsten Geelan gerne læse videre i Danmark. Men efter han er blevet færdig med sin bachelor i økonomi og samfundsvidenskab på Manchester University viser det sig imidlertid at være lettere for ham at komme ind på sociologistudiet på et af verdens topuniversiteter end på et dansk universitet. Da han i 2010 er færdig med sin master, står han med samme problem: »Jeg ville gerne ind på ph.d.-programmet i Danmark, men min master kunne ikke oversættes til en kandidatgrad, så jeg skulle starte forfra på kandidatuddannelsen. Det ville betyde, at jeg spildte næsten to år, og hvis man gerne vil være forsker, giver det ingen mening,« siger Torsten Geelan, der i dag er i gang med en ph.d.-grad i sociologi på Cambridge University.

»Jeg ville nok være taget hjem til Danmark, hvis jeg kunne have fået meritoverført min master, for det er noget nemmere at tage en ph.d. i Danmark end i Storbritannien, hvor du ofte skal finansiere en del af studierne selv,« siger Torsten Geelan, der på baggrund af sine egne oplevelser har dannet Mentor Academicus – en forening for danske studerende i udlandet– og desuden er studievejleder i Danes Worldwide. Her møder han ofte danske studerende, der efter at have taget en bachelor- eller kandidatgrad i udlandet, støder på forhindringer i det danske uddannelsessystem.

Meritgaranti

Det er op til de faglige miljøer på universiteterne, hvilke krav studerende med udenlandske eksamener skal leve op til. Chefen for Det Internationale Kontor på Københavns Universitet, John E. Andersen, undrer sig over, at danske studerende har svært ved at komme hjem igen, når der er brug for højtuddannede med internationale erfaringer herhjemme: »Vi har godt af at få folk ind med en mere international baggrund. For deres egen skyld skal de have de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen, men hvis de ellers har en uddannelse, der minder om den danske, så burde de jo kunne komme ind og tage eventuelle manglende kurser. Men sådan spiller klaveret ikke nødvendigvis ude på fagene.«

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har tidligere på året foreslået at indføre en meritgaranti for danske studerende, der har SU og udlandstipendie med til udlandet.

»Det er afgørende, at de studerende har en garanti for, at de kan komme tilbage og bruge deres uddannelse, når de kommer hjem,« siger han, men tør ikke sige præcis, hvornår en sådan garanti vil kunne træde i kraft. Og ministeren kan heller ikke tvinge nogen til at give merit: »Det er de danske universiteter, der har ansvaret for, at uddannelsernes niveau er bevaret – også selv om en del af uddannelsen er taget i udlandet. Derfor er løsningen ikke at fratage universiteterne ansvaret for merit for udenlandske uddannelser, men sørge for, at der er mulighed for mobilitet i alle studieordninger,« siger Morten Østergaard. Men de danske universiteters kontrol af udenlandske eksamener har ofte mere at gøre med bureaukrati end med kvalitetssikring, mener Torsten Geelan. Han undrer sig over, at uddannelsesminister Morten Østergaard opfordrer alle studerende til at tage til udlandet.

»Det giver jo ingen mening at opfordre de studerende til at tage til udlandet, hvis der bliver lagt forhindringer ud, når de vender hjem igen,« siger han og tilføjer: »Det er, som om man har glemt, at de studerende også skal kunne komme tilbage og få meritoverført deres udenlandske studier på rimelig vis.«

Umiddelbart burde der dog ikke være noget problem i at bruge en britisk master på et dansk universitet, forklarer formand for universitetsrektorerne Jens Oddershede:

»Det kan opfattes som ufleksibelt og bureaukratisk, at vi har nogle regler om faglighed, men det er nødvendigt at have visse forudsætninger for at læse videre på bestemte uddannelser. Men selvfølgelig er der eksempler på, at reglerne bliver drevet for vidt.«

Usikkerhed

Torsten Geelan mener, at usikkerheden og besværet med at komme ind på de danske universiteter får mange studerende til at give op.

»Når du oplever sådan noget her igen og igen, så bliver det svært at forestille sig at vende tilbage til Danmark,« mener Torsten Geelan, og statistikken giver ham ret: Antallet af unge med en ph.d.- eller kandidatgrad, der udvandrer fra Danmark, har været stigende det seneste årti. Og kun halvdelen af de danske studerende, der tog en længerevarende uddannelse i udlandet, er vendt hjem til Danmark otte år efter. Uddannelsesministeren mener, de studerende bør kunne være trygge ved, at hvis de rejser ud, så vil de også få kunne bruge deres uddannelse, når de vender hjem: »Hvis folk ikke kan få anerkendt den uddannelse, de har taget i udlandet, så finder de andre steder at tage hen. Derfor er det også vigtigt, at uddannelserne arbejder på at blive mere fleksible og mindre bureaukratiske, så de danske studerende kan komme hjem og bidrage til vækst og velfærd.«

John E. Andersen mener, at der stadig er store barrierer for at uddanne sig på tværs af de europæiske lande på trods af forsøget på at gøre uddannelser mere sammenlignelige: »Vi må blive bedre til at bruge de instrumenter, som Bologna-processen har givet os, for det er jo beklageligt, hvis dygtige danske studerende ikke uden problemer kan vende hjem til Danmark.«

Danske studerede, der rejser, skal derfor gå til universiteterne og sikre sig, at de kan få merit for de fag, de gerne vil tage, allerede inden de rejser ud, mener Jens Oddershede.

»Desværre er der alt for mange unge, der rejser ud og tager spændende fag, som vi ikke nødvendigvis kan give merit for. Derfor er det vigtigt at sikre sig, inden man vælger, om det her nu også kan bruges til noget,« siger Jens Oddershede og opfordrer de studerende, der føler sig uretfærdigt behandlet til at klage til universiteternes meritankenævn.

---

Deltag: Hjælp os med at afdække karakteren og omfanget af problemet. Har du oplevet lignende vanskeligheder med at opnå meritoverførsel af dine fag og studier i udlandet, og hvad var begrundelsen? Del din historie her med Information. Vi samler jeres udsagn i en opfølgning i de kommende dage.

Dine oplysninger er kun tilgængelige for redaktionen. Ved at udfylde feltet accepterer du dog, at vi må anvende dine udtalelser journalistisk i Information.

_podioWebForm.render("102088")

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John W Larsen

Vi kan jo ikke bare acceptere ethvert eksamensbevis fra De Varme Lande, der som måske bekendt 'er noget lort' .. Tænk hvis min Irakiske slagter
blot kunne komme her med sin udenlandske civil-ingeniør uddannelse og arbejde med det han er uddannet til ! Det ville aldrig gå, hans uddannelse er taget i et land der ikke er Verdens Bedste til alt ..

Henrik L Nielsen

Nej det kan man selvfølgelig ikke, hvad ved en irakisk civilingeniør (ironi kan forekomme). Man kan heller ikke med nogle uddannelser fra foreksempel Sydney eller New South Wales universiteter til trods for at begge institutioner er højere rangerende end noget dansk uni. Dansk bedrevidende er komplet.

Ville I fortalere for at godtage enhver udenlandsk uddannelse uden bekymring lægge sig under kniven ført af en ganske ung afghansk kirurg?

Eller få ordnet bisserne af en iransk/indisk/somalisk tandlæge?

Alene alle de misforståelser der opstår kan nok byde på nogle oplevelser.

John Doeherty

Kan vi få lidt mere at vide om Geelans situation? Hvis han har læst en et-årig master og derefter har søgt en tre-årig ph.d. er det måske rimeligt at han ikke er kommet ind. Der ville nogle danske universiteter forlange at han læste en fire-årig ph.d. i stedet.

Levi Jahnsen

@Knud Madsen

Jeg har boet hele mit voksne liv i udlandet, og mine bisser fejler intet. Jeg kan også huske overraskelsen i øjnene hos en læge i familien, da jeg for mange år siden viste hende min hånd, som franske offentilge læger havde opereret. Med bånd, små skruger, og teknikker man på det tidpunkt ikke benyttede i Danmark. Her brugte vi stadig skinner og gips, med en total invalidering af hænderne til følge.

Under kniven i udlandet, ja til enhver tid!

citat: "Under kniven i udlandet, ja til enhver tid!" Citat slut

Ja ja, Frankring og Europa og Vesten i øvrigt. Ingen problemer.

Men jeg tænkte nu mere på Mellemøsten, Indien og Afrika. Det jeg har oplevet med "ekspertlæger" derfra giver mig ikke lyst til flere erfaringer.

Men sådan har vi det jo så forskelligt.