Nyhed
Læsetid: 2 min.

Dansk forskning bliver gratis for alle

Mens politikerne fortsat hænger i bremsen, har forskningsrådene nu vedtaget en Open Access-politik, der skal gøre offentligt finansieret forskning frit tilgængelig for alle. Men Danmark halter fortsat bagefter, advarer forskningsrådene
Danmark tilsluttede sig allerede i 2007 EU’s konklusioner om vigtigheden af at gøre offentligt finansieret forskning frit tilgængelig for alle.

Danmark tilsluttede sig allerede i 2007 EU’s konklusioner om vigtigheden af at gøre offentligt finansieret forskning frit tilgængelig for alle.

Tomas Bertelsen

Indland
25. juni 2012

Det skal være slut med at gemme resultaterne af offentlig forskning bag betalingsmure. Danske forskere skal fremover offentliggøre deres videnskabelige artikler, så alle gratis kan læse dem, hvis forskningen har fået støtte fra danske forskningsråd.

Det er resultatet af en ny såkaldt Open Access-politik fra Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation, som tilsammen uddeler 4,3 milliarder kroner til forskning om året.

»Fri adgang til forskningsresultater er til gavn for hele samfundet – ikke mindst for virksomheders muligheder for at øge deres innovation og hermed bidrage til den samfundsøkonomiske vækst,« siger bestyrelsesformanden for Det Frie Forskningsråd, Jens Christian Djurhuus.

Indtil nu har forskere og forskningsinstitutioner stået i den paradoksale situation, at de har skullet betale for at få adgang til deres egne og andres forskningsresultater. Det er dem, der udfører forskningen, sammenfatter resultaterne i videnskabelige artikler og forærer dem til de videnskabelige tidsskrifter, der så får dem gratis kvalitetssikret af andre forskere.

Men mange videnskabelige tidsskrifter koster i dag mere end 100.000 kr. i årsabonnement. Universitetsbibliotekerne vånder sig, og selv store virksomheder må prioritere hårdt mellem abonnementerne, mens små og mellemstore virksomheder kun har råd til enkeltartikler. I et internationalt oprør under parolen ’det akademiske forår’ har 12.000 forskere senest tilsluttet sig en boykot af de videnskabelige forlag.

Men Danmark er ikke foregangsland på området, pointerer forskningsrådene.

»Tværtimod halter vi bagefter i udviklingen af Open Access,« skriver formændene for forskningsrådene i en fælles kronik i Jyllands-Posten.

Nølende politikere

Danmark tilsluttede sig allerede i 2007 EU’s konklusioner om vigtigheden af at gøre offentligt finansieret forskning frit tilgængelig for alle. Dernæst har et særligt Open Access-udvalg peget på vigtigheden af at vedtage en national strategi på området.

Men både den tidligere og den nuværende regering har siden hængt i bremsen. Der er politisk uenighed om, hvordan man finder en model, der ikke rammer de dansksprogede videnskabelige tidsskrifter uforholdsmæssigt hårdt. Og det har ikke haft den højeste prioritet i den nye regering, sagde uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til Information i starten af maj.

»Men jeg er glad for, at forskningsrådene barsler med noget. Det kunne være et godt fundament for en national strategi,« sagde ministeren ved samme lejlighed.

Og det er netop dette ’noget’, som forskningsrådene nu har præsenteret. Konkret bakker deres Open Access-politik op om en model, hvor forskerne som hidtil sender deres artikler til de videnskabelige tidsskrifter, som sørger for, at de bliver kvalitetssikret. Men samtidig skal forskerne så vidt muligt forbeholde sig retten til at parallelpublicere forskningsartiklen i et åbent digitalt arkiv, eventuelt efter en karenstid på 6-12 måneder.

»Vi er godt klar over, at en fuldbyrdet overgang til Open Access ikke finder sted lige med det samme. Men på sigt skal vi have ændret publiceringsmodellen, så alle brugerne sikres fri adgang til at læse og anvende forskning, der allerede er betalt med skattekroner,« siger formanden for Danmarks Grundforskningsfond, Klaus Bock.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Kjeldgaard

Det er virkelig grund til at juble over dansk forsknings nyfundne erkendelse at en Open Access-politik er det eneste rimelige over for den befolkning der betaler gildet.

I særdeleshed set i lyset af at for føje år siden, under Helge Sander regimentet, sad 360 forskere inddelt i 68 faggrupper og brugte næsten et år på at
rangordne 20.000 forskningstidsskrifter og -forlag, med henblik på at finde de fineste og mest prestigefyldte tidskrifter, som forskere med offentlige bevillinger skulle være forpligtet til at publicere i.

Tillykke til os allesammen.

Det handler ikke om hvem der betaler. Man kan bruge de samme penge flere gange. Det handler om at dele hvad man har, og tage hvad man har brug for. Et rigtigt fint skridt i den rigtige retning.

Mogens Michaelsen

Her burde Danmark have været foregangsland - først og fremmest fordi der jo netop er særlig mange små og mellemstore virksomheder her i landet. Som det fremgår af artiklen, så er Open Access en særlig stor fordel for dem, og dermed må det være gavnligt for dansk økonomi og konkurrenceevne.

Desuden kan det også siges at indebære en mere effektiv udnyttelse af skattekronerne (støtten til forskning).

Personligt er jeg i øvrigt også glad for at det betyder adgang for borgere, der ikke lige er fagfolk. Der er ikke noget mere irriterende end at blive mødt af en "betalingsmur" når man virkelig gerne vil læse en eller anden videnskabelig artikel på nettet. Det er ofte mange hundrede kroner for en enkelt artikel, og i nogle tilfælde endda over tusind kroner! Det er der rigtig mange der ikke har råd til som enkeltborger. Det absurde er jo også, at man ikke på nogen måde lægger beslag på yderligere ressourcer ved at læse artiklen online. Undtagen hvis der er ekstraordinært mange ikke-fagfolk der gør det. Men det regulerer sikkert sig selv: Hvem sidder og læser en videnskabelig artikel som man ikke forstår et pluk af?

Robert Kroll

OK - men har man sikret , at de "geniale opfindelser" ikke stryger til udlandet og bliver videreudviklet til værdifulde patenter ???

Der er vist et klassisk "balanceproblem" mellem p d e s, at sikre en effektiv formidling af forskningsresultater og p d a s hensynet til, at det økonomiske udbytte ikke haver hos nogen ( private eller statslige ) , der bare stjæler andres ideer til eget formål ?

Vi er meget bekymrede for den omfattende industrispionage , og dansk forskning er også penge værd for "industrispionerne" .

Morten Kjeldgaard

Robert Kroll, intet bliver publiceret før de relevante patenter er sikret, det har universiteterne faste procedurer for. Den åbne videnskabelige litteratur er i øvrigt ikke stedet hvor industrispioner henter deres oplysninger. At artiklerne bliver Open Access betyder blot, at alle gratis kan se dem. Det er kun forskningsansatte ved universiteterne, der i øjeblikket har det privilegium. De nye regler gør hverken livet lettere eller besværligere for industrispionerne.

Mikkel Mortensen

"Der er politisk uenighed om, hvordan man finder en model, der ikke rammer de dansksprogede videnskabelige tidsskrifter uforholdsmæssigt hårdt."

Jeg elsker at hensynet til brancher der er blevet overflødiggjort af det teknologiske fremskridt også i denne sag vægter højere end fri adgang for alle.

Det har slået mig som underligt i hele denne debatteren om Open Access, at der ikke er nogen som har nævnt noget om, hvordan den anden forretningsmodel kommer til at udvikle sig.

Mange tidsskrifter har en Open Access forretningsmodel, hvor man altså som forsker betaler for at få publiceret. Hvad kommer dette nu til at betyde?

For mig, som middelmådig forsker på middelmådigt financierede forskningsprojekter, kommer det nok til at betyde at min investor, dvs., forskningsrådet, mit institut, mit projekt, eller mit universitet, ikke vil financiere at jeg forsøger at publicere i de dyre tidsskrifter.

Indtil videre har jeg, når jeg skulle publicere, indsende mine manuskripter til de tidsskrifter som jeg fandt bedst i tråd med fokus og tema i mine manuskripter. Jeg kunne så også vælge de tidsskrifter der havde en kvalitet der matchede nyhedsværdien og arbejdsindsatsen jeg havde lagt i både arbejdet og manuskriptet. For fremtiden kommer der nok til at stå én eller anden med en pengepung og giver mig "publiceringslommepenge" som jeg så må vælge tidsskrift efter.

Det kommer så til at betyde noget andet for udviklingen hos udgiverne at det nu er idioterne der push'er sine resultater der også skal betale for behandlingen. Nu kan de nemlig være ligeglade med kvaliteten af det de accepterer, for de får jo betalt for udgivelsen selvom ingen gider læse det. Der er selvfølgelig også en lidt mere langsigtet effekt der gør at man måske ikke vil publicere hos dem; men det kan man ikke se på næste års regnskabstal hos udgiveren.

Det der mangler er at den komplette, frie process-kæde fra forsker til udgivet artikel er under fuld kontrol af forfatter og fagfæller. Sådan er der heldigvis også nogle tidsskrifter der fungerer, og det viser så at de videnskabelige udgivelsesindustri nok er en dinusaur, som burde dø; i en meteorregn eller under massive vulkanudbrud som det også burde ske for musik- og film-industrien.

Georg Christensen

Offentlig "samfundsbetalt", forskning, bør ikke være frit tilgængelig for alle.

Det er en fuldstændig ulogisk tankegang.

Når offentlig betalte forskere, får "ideér, som kan hjælpe os videre, bør først "forskerne" derefter offentligheden få glæden deraf, men aldeles ikke være tilgængelig for alle. prøv bare at spørge hvad , såkaldte "kunstnere" forlanger, for at stå og skråle i vilden sky, og med afgift overalt forlanger "betaling" for "lyde", oftest intetsigende.

NB: Forskning "frit tilgængelig" for alle, en ønskedrøm, så længe "kopibeskyttelsen" gælder.

Pær Køie Kofod

Når du siden midt 70' har orienteret dig i i humanistiske. Såvel teknologiske fag. På universitetsniveau.

Og erfaret/erkendt at meget af den viden/samtænkning, der kan udvikle orienteringen.
Indenfor De forskellige faggruppe/interessegrupper.
IKKE er taget til efterretning.

Fastholder et "middelalderligt" faglig/tværfagligt akademisk "højniveau"!

Resulterende i at bruges enorme "overflødige" summer. På et akkumuleret BNP.
Der kunne spare staten/kommunerne for ydelser i mia. klassen.

Eksempelvis indenfor energitænkningen.
Inden for psykiatrien. Indenfor uddannelseområdet. Etc.Etc...

Gratis er godt.... der er altid nogen anden der betaler...

Pær Køie Kofod

Så er håbet en større grad af videndeling. Videnformidling.
Men også et håb om at den uddannelsesmæssige hierakiske fordomsfuldhed bliver skrinlagt.
Da en "ufaglært" meget vel kan have højere kompetenceniveau. End en uddannet fra certificeret læreanstalt.