Læsetid: 3 min.

Eksperter advarer mod bureaukratiske miljøtal

Udviklingsminister Christian Friis Bach vil have flere miljøindikatorer, så det er muligt at måle miljøet indflydelse på væksten. Pas på bureaukratiet, advarer professor og tænketank
Danmarks skal have nogle bedre opgørelser, der gør, at vi kommer tættere på et grønt nationalt regnskab. Vi skal være bedre til at måle vækst, og det er vigtigt, at der kommer et øget fokus på miljøets bidrag til væksten, mener Christian Friis Bach

Danmarks skal have nogle bedre opgørelser, der gør, at vi kommer tættere på et grønt nationalt regnskab. Vi skal være bedre til at måle vækst, og det er vigtigt, at der kommer et øget fokus på miljøets bidrag til væksten, mener Christian Friis Bach

Jakob Dall

20. juni 2012

Miljøet skal måles og vejes langt mere, end tilfældet er i dag. Det mener udviklingsminister Christian Friis Bach, og derfor investerer Danmark 10 millioner kroner i Verdensbanken. Pengene skal bruges til at forske i grønne nøgletal.

Men professor ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen og direktør i den grønne tænketank Concito Thomas Færgeman advarer ministeren mod at indføre for meget bureaukrati i forbindelse med de nye miljøindikatorer.

»Dette er næppe et colombusæg, men det er et skridt i den rigtige retning for at få fokus på miljøomkostningerne. Men det må aldrig blive tallene for tallenes skyld. Det er naivt at tro inden for miljøområdet, at der er eksakte værdier,« siger Jesper Jespersen.

Og Thomas Færgeman deler den skepsis over for de kommende tal:

»I de kommende år vil efterspørgslen på naturressourcerne stige så markant, at priserne tilsvarende vil stige; så ressourcekrisen skal nok afspejle sig i bruttonationalproduktet, uanset hvad vi gør. Derfor skal man passe på med, at de nye tal ikke bliver en akademisk øvelse, der giver bureaukrati. Men selve ideen om at lave flere indikatortal for miljøet er helt rigtig,« siger Thomas Færgeman.

Begge peger de på, at det er vigtigt, der skabes et fokus på de miljømæssige omkostninger, samfundet genererer.

Udviklingsminister Christian Friis Bach understreger, at den danske deltagelse i forsøget gennem Verdensbanken netop handler om at udvikle internationale standarder for målingerne af miljøpåvirkningen fra samfundet.

»Vi får aldrig et såkaldt grønt BNP, men vi kan få nogle bedre opgørelser, der gør, at vi kommer tættere på et grønt nationalt regnskab. Vi skal være bedre til at måle vækst, og det er vigtigt, at der kommer et øget fokus på miljøets bidrag til væksten,« siger Christian Friis Bach.

Det er Danmarks Statistik, som sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet inden for de kommende år skal levere de nye miljøopgørelser.

Udbredes til fattige lande

Diskussionen om et større fokus på miljø, når BNP skal udregnes, har stået på i mange år. Blandt andre forsøgte den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy i 2009 at blæse til kamp mod det, han kaldte »talkult«, som han mente, at den traditionelle måde at opgøre et lands velstand var udtryk for.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen understreger, at der er en lang række udfordringer, når man skal opgøre »ægte opsparing«, som tallene for de grønne ressourcer bliver kaldt blandt økonomer.

»Kvalitet af data er en stor udfordring på dette område. Hvad er registreret, og hvad er ikke. Det er naturligvis muligt at gøre, men det er ikke nok at finde et tal. Det skal også være et troværdigt tal,« siger Torben M. Andersen.Han peger på, at det eksempelvis er yderst vanskeligt at måle »den præcise påvirkning af miljøet i Danmark som følge af den produktion, vi havde sidste år«.

»Hvor er det lige, vi begynder for at regne sådan et tal ud? At man ikke kan måle noget perfekt, skal ikke være et argument for, at man ikke skal gøre forsøget. Det nationale regnskab var heller ikke perfekt første gang, man lavede det, og det er nok stadig ikke perfekt,« siger Torben M. Andersen.

Det er Christian Friis Bachs forhåbning, at det danske bidrag til forsøget med miljøopgørelser i Verdensbanken kan åbne øjnene i nogle af verdens fattigste lande for udfordringerne med at bevare bæredygtigheden.

»Med vores deltagelse forpligter vi os til at gå videre ad den vej og udbrede metoderne. Det er vigtigt, at vi arbejder med dette på internationalt niveau, så vi kan sammenligne udviklingen på tværs af landegrænser. Derfor vil vi også støtte de fattigste lande, når de skal udarbejde opgørelserne,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, tal er nemme at sammenligne, men det hjælper intet hvis man grundlæggende ikke forstår det bagvedlæggende...

Man kan snilt sætte tal på vækst, men hvis man ikke fatter et pind om de mennesker der er del af væksten, giver tallene en helt forkert billede med katastrofale handlinger til følge..

Behøver jeg at sige økologisk, økonomisk og social krise, eller er det indlysende at tal tænkning har ført os hertil..

Vores politiker er slet og ret ikke klædt ordenlig på til opgaven, de har de helt forkerte uddannelser......

Er min måde at se det på...

romed bucher

Ja, det er da et relevant spørgsmål.

Jeg tænker at en socialminister var væsenlig bedre klædt på hvis uddannelsesbaggrunden var psykolog.

Og udviklingsministeren var Ole opfinder......

Altså uddannelsesbaggrunden passer sammen med ministeriet og ministerposten..

Det ville give et langt mere nuanceret folkestyre, med langt breder ekspertiseområder.