Energisk debat om grøn energi på Folkemødet

Fredag bød på højt solskin og energi i mere end én forstand på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Dansk Energi lagde telt til en debat mellem europaparlamentarikerne Morten Messerschmidt (DF) og Dan Jørgensen (S). Emnet var grøn omstilling og ordstyrer Ida Ebbensgaard lagde ud med at spørge, om Danmark er et foregangsland i den sammenhæng. Det mente Dan Jørgensen ikke.

»Bjørn Lomborg er stadig den mest kendte miljødebattør i Danmark, hvis man spørger i udlandet,« konstaterede han utilfreds.

Morten Messerschmidt var til gengæld i hopla og proklamerede hurtigt: »Hvis nogen skulle have Nobels Fredspris, er det Bjørn Lomborg!«

Efterhånden som arrangørerne fik sat stole frem, kom flere til, mens Messerschmidt skød løs på regeringens energiforlig, som han mener, satser alt for meget på vindkraft.

»Det er så forstemmende at se, hvor få penge i jeres energiforlig, der går til det mobile som f.eks. elbiler, fordi man er så forhippet på, at der skal bygges vanvittigt dyre havvindmølleparker, som slet ikke er det, vi har brug for. Vi har masser af elektricitet i forvejen.«

Elektricitet var dog ikke det eneste mål med energiforliget, mente Dan Jørgensen,

»Da man sad og forhandlede energiforlig, tænkte man nok også på jobskabelse. Man har valgt vindkraft, fordi det vil skabe mange arbejdspladser i Danmark.«

Det fik Messerschmidt til at citere den seneste vismandsrapport.

»’Det er vanskeligt på forhånd at pege på, hvilke teknologier der vil føre til vækst og øget konkurrenceevne i fremtiden’. Smukkere kan det ikke siges,« sagde han og foreslog i stedet at bruge penge på grundforskning. »Så kan virksomhederne finde ud af, hvad der bliver konkurrencedygtigt på et tidspunkt.«

Gør det dyrt at være dum

Ida Ebbensgaard måtte flere gange gøre brug at sin titel som ordstyrer, selv om Messerschmidt ikke mente det nødvendigt. Efter en del mundhuggeri om temperaturstigninger, erkendte han dog behovet for en, der kunne skære igennem. Det blev der, og så fik han lejlighed til igen at argumentere for sin sag.

»Jeg vil gerne hæve ambitionsniveauet, det skal bare ikke være på den måde, I gør det på i dag. Hvorfor skal vi bygge vindmøller og fratage os muligheden for at investere i det, vi har en reel interesse i, nemlig at få benzinen ud af bilerne, så vi samtidig får pengene ud af terroristerne og de korrupte oligarkers lommer,« spurgte han.

Mere enige, ja næsten rørende enige, var debattørerne til et ganske velbesøgt arrangement hos Landbrug & Fødevarer senere på dagen. Panelet bestod af selvsamme Dan Jørgensen, direktør i Concito Thomas Færgeman og EU’s Klimakommissær Connie Hedegaard. De tre skulle forsøge at svare på, om det kan lykkes at omstille sig en ny økonomi og samtidig skabe vækst og job. Ja, mente Connie Hedegaard: »For alternativet er værre. Vi er nødt til at forstå, at vi ikke kan fortsætte med business as usual.«

Og hvad skal der så til for, at det lykkes, spurgte hun og svarede selv:

»Det hjælper, når man sætter bindende mål for f.eks. CO2 og vedvarende energi, for det betyder, at politikere ikke tænker på alt muligt andet, hvis der kommer en krise rullende.«

Samtidig henviste hun til EU-Kommissionens anbefaling om, at medlemsstaterne sænker skatten på arbejde for i stedet at øge afgifterne på energi: »Gør det dyrt at være dum og få de rigtige mål for, hvordan vi skal reducere. Det er ikke nemt, men alternativet er langt værre.«

Mindre madspild

En anden problematik, paneldeltagerne var enige om, er det globale madspild. Thomas Færgeman påpegede, at det i Danmarks tilfælde ikke kun er forbrugerne, den er gal med.

»Vi smider rigtig meget ud derhjemme, fordi vi ikke spiser op, og det samme gør supermarkederne. Der er meget at hente på den konto.«

Dan Jørgensen havde dog svært ved at se, hvad man kan stille op.

»Det er meget vanskeligt at lovgive om. Hvordan sikrer man, at folk ikke køber tre liter mælk på tilbud, selv om de kun skal bruge to? Man kan gøre noget, men det er en gråzone, hvor jeg som politiker har svært ved at se, hvad jeg kan gøre.«

Fra spild af mad var der ikke langt til diskussionen om omkostningerne ved produktionen af mad. Thomas Færgeman påpegede, at der også her er brug for en prisjustering, der gør kød dyrere: »Hvis alle begynder at spise lige så meget kød som i Danmark, går det galt,« advarede han og opfordrede til, at også landbruget reguleres, men de to andre debattører nikkede med.

»Det er rimeligt at sige til landbruget, at noget af støtten kan de kun få, hvis de også leverer noget tilbage i form af en fornuftig miljøindsats. Det er noget for noget, og det er noget, vi gør i andre sektorer,« sagde Connie Hedegaard.